Sundhedsguide for Ruhåret Hønsehund: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Den Ruhårede Hønsehund (TRH) er bygget til hårdt arbejde i mark og krat, og racen er generelt robust. Alligevel findes der velbeskrevne problemområder, som det er klogt at kende. Som stor, atletisk, dybtbrystet stående jagthund er TRH særligt udsat for visse ortopædiske, okulære, hæmatologiske og øre-/hudrelaterede lidelser.

Hofteledsdysplasi (HD) og albuedysplasi (AD) er de klassiske ledsygdomme hos større, aktive hunde. De kan give smerter, stivhed efter hvile, nedsat præstation og slidgigt over tid. Genetik, væksttempo og belastning i unghundealderen spiller ind. Avlsprogrammer med røntgenscoring har reduceret forekomsten, men risikoen er ikke elimineret.

Øjenlidelser ses også. Entropion (indadkrængede øjenlåg) kan irritere hornhinden og give tåreflåd, mens katarakt (grå stær) kan medføre synsnedsættelse. Mindre hyppigt ser man PRA-lignende tilstande i enkelte linjer. Regelmæssige øjenundersøgelser hos øjendyrlæge (ECVO) er anbefalet, især i avl.

Von Willebrands sygdom (vWD) er en arvelig blødersygdom, der påvirker blodets evne til at koagulere. Nogle individer er bærere, andre klinisk påvirkede. DNA-test findes, og kendskab til status er vigtig ved avl og ved planlagte kirurgiske indgreb.

Som dybtbrystet race har TRH en forhøjet risiko for mavedrejning (GDV). Tilstanden udvikler sig akut med oppustet mave og uproduktivt forsøg på at kaste op, og den er livstruende uden øjeblikkelig behandling.

TRH’en har en tæt, vejrbestandig pels og en udtalt kærlighed til udeliv. Det øger risikoen for ørebetændelse (otitis externa), især efter svømning eller regn, samt for fremmedlegemer som græsaks i øjne, ører og mellem tæer. Interdigitale irritationer, små sår og rifter under poter ses jævnligt hos aktive hunde, der arbejder i ujævnt terræn.

Endokrinologisk kan hypothyreose optræde i middelalderen med træthed, pelsforandringer og vægtøgning. Tandsten og tandkødsbetændelse er ikke racetypiske problemer per se, men skæg og skægfrynser kan fastholde foderrester, som øger bakterietrykket i munden. Endelig er flåtbårne sygdomme som borreliose og anaplasmose relevante i Danmark for hunde, der færdes meget i naturen.

Forebyggelse starter i hvalpealderen. Vælg et stort-race hvalpefoder, der sikrer kontrolleret vækst, så leddene ikke overbelastes. Hold kropskonditionen stabil i BCS 4–5/9, og undgå hurtige vægtsving. Vej hvalpen ugentligt, og justér rationer efter form, ikke kun efter foderposens skema.

Træning bør være alderssvarende. Indtil vækstlinjerne er lukkede (typisk 15–18 måneder), skal gentagne højimpakt-aktiviteter (lange cykelture, hårde spring, stejle trapper) begrænses. Byg i stedet grundstyrke, balance og koordination med korte, varierede passeture, bløde underlag, kontrollerede bakker og lette apportøvelser. Opvarmning før jagt og leg (5–10 minutters skridt/trav) og afjogning efterfølgende mindsker skadesrisiko.

Ledbeskyttelse for en arbejdsrace giver mening: skridsikre gulve i hjemmet, korrekt neglelængde, potevoks i hårdt føre og jævnlig pelspleje mellem trædepuderne. Overvej omega-3 fra marine kilder til voksne hunde med høj træningsmængde; tal med dyrlægen om behov og dosering.

Pels- og ørepleje er nøglerutiner. Børst grundigt mindst ugentligt, gerne oftere i sæson. Håndtrim den ruhårede pels 2–3 gange årligt for at bevare den hårde, beskyttende struktur. Skyl og tør ører efter bad og svømning, og brug ørerens efter aftale med dyrlægen. Tjek dagligt skæg, øjenbryn og mellem tæer for burrer og græsaks, som kan penetrere hud og slimhinder.

Tandsundhed forebygges bedst med daglig tandbørstning. Supplér med tyggeben af dokumenteret effekt. Parasithåndtering skal være målrettet: helårs flåtbeskyttelse i endemiske områder, og ormekur kun efter behov baseret på fæcesprøve. Vacciner opdateres efter gældende anbefalinger; tal om leptospirose, kennelhoste og rabies ved rejse.

For at reducere risiko for mavedrejning gives 2–3 mindre måltider dagligt, og kraftig motion begrænses 60 minutter før og efter fodring. Undgå at fremme hastig ædelyst; brug evt. foderaktiviteter, som sænker spisetempoet. Hæv ikke skålen rutinemæssigt, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det.

Tidlig opdagelse afhænger af, at du kender din TRH’s normaladfærd og bevægelsesmønster. Notér ændringer, der varer mere end 24–48 timer, eller som opstår akut.

• - Led og bevægelse: Stivhed efter hvile, “bunny hopping”, nedsat lyst til at hoppe ind i bilen, skiftende forbenhalthed, kliklyde fra led, eller tydelig muskelatrofi over lår/overarme.
• Mave/tarm og mavedrejning (GDV): Pludselig rastløshed, oppustet og fast mave, savlen, uproduktive opkastningsforsøg, hurtig vejrtrækning, blege gummer. Dette er en akut nødsituation.
• Øjne: Kniber øjnene sammen, gnider med poter, rødme, tåreflåd, uklar/grålig linse, blændingsfølsomhed eller usikkerhed i dæmpet lys.
• Ører: Hovedrysten, skraben ved ører, rødme, dårlig lugt, brunligt eller gult sekret, ømhed ved berøring.
• Blødning (vWD): Langvarig blødning fra små sår, næseblod, lette blå mærker på bugen/lysken, blod i urin eller afføring, forlænget blødning efter negleklip.
• Hud og poter: Pludselig slikken mellem tæer, små knopper/bylder mellem trædepuder, varme, smertefulde hotspots under skæg eller på kroppen, ømme rifter efter terrænarbejde.
• Alment og stofskifte: Uforklarlig vægtøgning, nedsat energi, kuldskærhed, tør pels, hårtab langs flanker eller hale, forandret temperament.
• Infektioner fra flåter: Feber, træthed, appetitløshed, skiftende halthed, ømhed over led.
• Mundhule: Dårlig ånde, rødme langs tandkødet, synlig tandsten, savlen eller at hunden tygger ensidigt.

Tip: Film din hunds bevægelse i skridt og trav på lige linje et par gange årligt. Små forandringer ses ofte bedst i side-til-side sammenligninger.

En struktureret sundhedsplan med faste kontroller øger chancen for at fange problemer tidligt og holde en TRH i topform gennem et langt arbejdsliv.

Hvalp (8–16 uger): Basisvaccinationer (hundesyge, parvovirus, hepatitis; ofte også leptospirose), vægt- og vækstkontrol, tandskiftevejledning og tidlig bevægelsesvejledning. Fæcesundersøgelse efter behov. Tal om forebyggelse af ørebetændelser og sikker socialisering.

Unge (4–18 måneder): Opfølgning på vækst og kropskondition hver 2.–3. måned. Gennemgang af træningsplan for at beskytte led. Vurdering af bid/okklusion, og tidlig tandrensning efter behov. Diskussion om kastration/sterilisation og det optimale tidspunkt i forhold til vækst og aktivitet.

Voksne (1,5–7 år): Årlig helbredsundersøgelse inkl. ortopædisk status, auskultation, hud/øre-tjek og mundhule. Årligt tandtjek og professionel tandrens ved behov. Blod- og urinprøver hvert 1–2 år for at etablere baseline. ECVO-øjenundersøgelse anbefales især til avlshunde. Rejsende hunde: plan for rabies og rejseparasitter. Screening for flåtbårne sygdomme ved symptomer.

Senior (7/8+ år): Halvårlige kontroller med udvidet blodprofil, urinundersøgelse, blodtryk og skjoldbruskkirtelfunktion. Vurder smerte og mobilitet systematisk, og justér ledstøtte, fysioterapi eller medicin efter behov. Regelmæssig vægtkontrol for at modvirke aldersbetinget vægtøgning og muskeltab.

Avl og præ-screening: HD/AD-røntgen med officiel scoring, DNA-test for Von Willebrands sygdom, og årligt ECVO-øjenpanel er standard for ansvarlig avl. Dokumentér resultater, og match parringer for at reducere risiko i afkom. For aktive jagt-/sportshunde kan en årlig præ-sæson-status inkl. bevægelsesanalyse og sene-/muskelfunktionsvurdering betale sig.

Kommunikér åbent om træningsmængde, fodring, eventuelle skader og planer for sæsonen; det gør dyrlægen i stand til at skræddersy rådgivningen.

En TRH trives, når krop og sind udfordres klogt. Tænk i helheder: fysisk kapacitet, restitution, ernæring, mental stimulering og sikkerhed – fra hvalp til senior.

Planlæg året i træningsblokke med gradvis stigning i varighed og intensitet, efterfulgt af restitutionsuger. Variér discipliner: spor/nosework på hviledage, svømning i rolige omgivelser (med omhyggelig tørring af ører og pels bagefter), apportering på blødt underlag og teknikarbejde for at skåne led. Indlæg mindst én reel hviledag om ugen uden struktureret træning.

Hold vægten slank gennem hele livet. Justér foder efter sæson og aktivitetsniveau; jagtsæsoner kræver ofte højere energitæthed, mens off-season kan kræve reduktion. Del daglige rationer i 2–3 måltider, og brug foder som belønning i træning for at undgå overfodring. Sørg for konstant adgang til frisk vand, og medbring vand på varme dage for at modvirke overophedning.

Hjemmemiljøet kan fintunes til en stor, aktiv hund: skridsikre løbere på glatte gulve, ramper til bil eller høje trin, og et roligt hvileområde med god ortopædisk støtte. Lær tidligt kropshåndtering (tjek af poter, ører, tænder), så forebyggende pleje og undersøgelser bliver stressfri. Opbyg en førstehjælpspakke med saltvandsampuller, pincet til græsaks/flåt, poterens og bandagemateriale.

Når hunden bliver ældre, skift fokus fra toppræstation til komfort og livskvalitet: moderat, hyppig motion, varme dækkener i koldt og vådt vejr, og mentale aktiviteter i stedet for højimpaktslege. Tal med dyrlægen om ledtilskud, smertevurdering, fysioterapi og evt. hydroterapi. Vær forberedt med en plan for akutte situationer (mavedrejning, sårskader) og hav telefonnumre til nærmeste døgnklinik let tilgængelige.

Endelig er det klogt at budgettere. En god sygeforsikring, faste årlige sundhedstjek og konsekvent forebyggelse er den bedste økonomi – og den bedste vej til et langt, aktivt liv på 12–14 år for din Ruhårede Hønsehund.