Russkaya Tsvetnaya Bolonka socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Russkaya Tsvetnaya Bolonka er en lille selskabshund på 20–28 cm og 3–4 kg, kendt for sit nysgerrige, legesyge og charmerende væsen. Netop fordi racen er social og menneskeorienteret, er et målrettet socialiseringsprogram fra tidlig hvalpealder afgørende for at udnytte dens gode anlæg og forebygge småhundeadfærd som overdreven gøen, klæbende adfærd og usikkerhed. Socialisering handler ikke kun om at møde meget, men om at få gode, kontrollerede erfaringer i det rette tempo.

De mest kritiske perioder ligger ca. i ugerne 3–16, hvor hjernen er særligt plastisk. Hos opdrætteren (3–8 uger) bør hvalpene opleve blid daglig håndtering, rolige huslyde, korte besøg af venlige mennesker, forskellige underlag (tæppe, gummi, grus) og korte, positive sessioner med pelsplejeværktøjer. Kuldstørrelsen er ofte kun 1–3 hvalpe, så opdrætteren kan med fordel planlægge trygge møder med venlige, fuldt vaccinerede små hunde, så hvalpen lærer hundesprog ud over søskende.

I hjemskiftefasen (8–12 uger) er ”sikkerhedsvinduet” åbent. Planlæg 1–2 korte mikro-udflugter dagligt, f.eks. bære hvalpen i en taske på fortovet, besøge en ven, køre en kort biltur og stå i opgangen og lytte til lyde, mens der fodres godbidder. Overhold vaccinationsplanen, og vælg kun sunde, venlige hundemøder. Hold sessioner korte; små racer kan blive trætte hurtigt og har øget risiko for lavt blodsukker, så hyppige små måltider og pauser er vigtige.

I perioden 12–16 uger begynder mange hvalpe at vise mere forsigtighed. Træn basisøvelser (navnekald, kontakt, gå pænt) i enkle miljøer, og udbyg pelspleje- og håndteringstræning: kam, børste, føntørrer lavt blus, pote- og øjenhåndtering. Læg skridsikre løbere på glatte gulve for at skåne knæ og hofter, da racen kan være disponeret for patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes. Husk, at fysisk motion kun behøver at være moderat (op til ca. 30 minutter dagligt) og altid tilpasset hvalpens alder – mental aktivering tæller lige så meget.

En Bolonka trives, når verden præsenteres venligt og forudsigeligt. Byg en simpel plan: hver uge 8–10 nye, kontrollerede oplevelser, hvor hvalpen forbliver tryg. Tænk i kategorier: mennesker (børn, mænd med skæg, personer med hat/briller), hunde (små, rolige, venlige individer), miljøer (café i stille time, elevator, cykelsti på afstand), lyde (støvsuger, opvaskemaskine, fyrværkerioptagelser på lav volumen), underlag (brosten, græs, gummimåtter, metalrist), transport (kort biltur, transporttaske i bus i få stoppesteder), samt blid introduktion til vand i lavt bassin eller ved strandkanten på varm dag.

Gør hver oplevelse positiv ved at parre den med små, bløde godbidder og rolig stemme. Brug ”kig på det”-øvelsen: når hvalpen ser noget nyt, markerer du med dit ja-ord og belønner for at kigge tilbage på dig. Lær hvalpen en ”måtte” som mobil tryghedszone: når noget er svært, vender I retur til måtten, hvor der altid sker gode ting. Denne strategi forebygger overvældelse og giver hvalpen indflydelse på afstanden til det svære.

Pelspleje er daglig for en bølget, mellem-lang pels. Introducer børste, kam, filt-opløsning og føntørrer i bittesmå trin med belønning for hvert skridt. Træn også mund- og tandhåndtering samt øjenpleje, da nogle individer kan have øjenproblemer; lær hvalpen at acceptere, at pelsen omkring øjnene holdes kort og ren. Besøg dyrlægen til korte ”slik og vægt”-besøg uden procedurer, så klinikken forbindes med noget rart. Lær hvalpen at stå, sidde og ligge på en skridsikker måtte på bordhøjde for at forberede pelsklip og sundhedstjek.

Husk, at kvalitet slår kvantitet: hellere én god mikro-oplevelse end tre halvkedelige. Afslut altid, mens hvalpen stadig er tryg og interesseret.

Selv med en god plan vil der komme øjeblikke, hvor hvalpen bliver usikker. Tegn på stress er bl.a. at vende hovedet væk, gabe, snuse i jorden, blive stiv eller gø. Når du ser det, øger du afstanden, dæmper intensiteten og belønner for rolig adfærd. Tving aldrig en Bolonka hen til noget den synes er svært; i stedet arbejder du med gradvis tilvænning.

Vær opmærksom på frygtperioder omkring 8–10 uger og igen ofte i unghundealderen (6–9 måneder). I disse faser skalerer du ned: kortere sessioner, større afstand, flere succeser. Et par dages ”ferie” fra udfordringer kan nulstille systemet.

Små selskabshunde kan udvikle gøen på dørklokke og ved vinduer. Forebyg med en fast dørklokkerutine (dørklokke = gå på måtte = ro = belønning) og visuelle afskærmninger mod gaden. Lær en frivillig ”tak”-kommando, hvor stille øjeblikke forstærkes. Separation kan også være en udfordring i en kærlig, menneskefokuseret race: træn alene-hjemme i mikrotrin med kameraopsyn, og brug roligt tyggelegetøj eller snusemåtter for at skabe positive associationer.

Beskyt led og luftveje: brug sele frem for halsbånd, undgå gentagne hop fra sofa og bil, og anvend ramper eller trin. Læg skridsikre tæpper ud. Ved halthed eller modvilje mod at gå, skal træningen skaleres ned og dyrlæge kontaktes, da forhold som patellaluksation eller Legg-Calvé-Perthes kan spille ind. Hold øje med hvalpe, der ikke trives, bliver apatiske eller får neurologiske tegn; en sjælden men alvorlig årsag kan være liver shunt, som kræver hurtig udredning.

Kort sagt: reguler sværhedsgraden, beskyt kroppen, og styrk selvtilliden med mange lette sejre.

Socialisering stopper ikke ved 16 uger. Fra unghund til voksen bør din Bolonka vedligeholde og udbygge sine færdigheder med små, varierede oplevelser hver uge. Byt mellem by- og naturmiljøer, rolig café, besøg hos venner, en ny park, et kort ophold i et hundevenligt center og kørsel i bil, tog eller bus i lav dosis. Planlæg ”snytedage”, hvor I kun laver let næsearbejde derhjemme for at undgå overstimulering.

Mental aktivering er guld værd for en race med moderat fysisk behov. Lær en trick-bank (snur rundt, target, pote), brug foderpuzzle og gemmeleg med godbidder. Næsearbejde trætter hjernen uden at belaste kroppen og kan udføres indendørs i al slags vejr – ideelt for en lille selskabshund.

Træn livsfærdigheder: vent høfligt på måtten, hilse roligt på gæster, gå forbi hunde uden at trække, hoppe ind i transporttaske på signal. Gør transporten sikker og positiv med et godkendt bilsæde eller transporttaske, og træn hvilerutiner under bordet på café.

Vand kan være en positiv oplevelse, hvis det introduceres varsomt og varmt; nogle Bolonkaer nyder lavt vand, andre foretrækker tørre poter. Afslut altid med håndklæde og varme for at undgå nedkøling. Pelspleje vedligeholdes dagligt; med regelmæssig børstning, gennemgang af poter, ører og tænder samt øjenhår omkring øjnene forbliver håndteringstræningen stærk.

Tænk livslangt: med alderen kan syn og hørelse ændre sig (f.eks. ved PRA eller andre øjenproblemer). Brug duftmarkører, tydelige rutiner og taktile signaler, så din hund fortsat føler sig tryg. Hold vægten slank for at aflaste knæ, og få årlige sundhedstjek med fokus på led og øjne.

De hyppigste adfærdsmæssige udfordringer hos små selskabshunde er overdreven gøen, separationsrelaterede problemer, håndteringsstress ved pelspleje og ”småhundemod”, hvor usikre hunde kompenserer med stor attitude. En målrettet, venlig og konsekvent tilgang forebygger det meste.

Start med klare rutiner: forudsigelige gåture, korte daglige træningspas og faste hvileperioder. Indfør gæsteprotokol, hvor gæster ignorere hunden, indtil den er rolig på måtten, hvorefter den får lov at hilse. Forstærk alt det rolige: kigge på ejer, vælge kontakt, sætte sig frem for at kaste sig ud i situationen. Undgå at belønne kravende adfærd ved konstant at give opmærksomhed – tilbyd i stedet strukturerede kontaktlege på dine præmisser.

Træn håndtering som en fælles dans: ”må-jeg-tjekke” for poter, ører, mund, og lær hunden frivillige positioner (hoved i hånd, hage på skål) med mulighed for at sige ”pause”. Det gør pelspleje og dyrlægebesøg ubesværede og er særligt relevant for en Bolonka, der kræver daglig pleje og har disponering for øjenproblemer.

Sundhedsforebyggelse hænger tæt sammen med adfærd: hold neglene korte for bedre greb, læg skridsikre tæpper, brug sele for at skåne hals og luftrør, og undgå vilde lege med store, tunge hunde, der kan belaste knæ og hofter. Fodr med passende små-race foder, hold øje med kløe, øreproblemer eller maveuro, der kan tyde på foderfølsomhed, og søg veterinær rådgivning ved vedvarende symptomer. Ved ændret syn, tøven ved trapper eller usikkerhed i dæmpet lys kan et øjentjek være på sin plads.

Afslutningsvis, før logbog over oplevelser og fremskridt. Det skaber overblik, fremmer tålmodighed og gør dig i stand til tidligt at justere kursen, så din Bolonka vokser fra hvalp til harmonisk voksen med selvtillid og livsglæde.