Sankt Bernhardshund hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Sankt Bernhardshund er en kæmpe race med særlige behov hos dyrlægen, og en god oplevelse starter med planlagte, rolige besøg. Hvalpe bør ses hver 3.–4. uge fra 8 til 16 uger for vækstkontrol, tidlige vaccinationer og rådgivning om fodring og ledbeskyttelse. Unge voksne til 5 år kan typisk nøjes med et årligt sundhedstjek, mens seniorer fra cirka 6 år, på grund af racens levetid på 8–10 år, har gavn af halvårlige kontroller med fokus på hjerte, led, øjne og vægt.

Ved hver konsultation bør dyrlægen lytte til hjerte og lunger, palpere mave og led, vurdere gangmønster, muskelmasse og kropskondition (mål 4–5/9), kontrollere øjne for entropion og begyndende grå stær, samt tjekke hudfolder og ører for irritation efter savl. Mange Sankt Bernhardshunde er charmerende og imødekommende, men deres størrelse kræver praktisk forberedelse: en bred sele i stedet for halsbånd, skridsikre underlag, samt rolig håndtering og belønning. Aftal gerne tid på et roligt tidspunkt af dagen, så hunden kan komme direkte ind på stuen og undgå glatte gulve i venteområdet.

Det er fornuftigt at etablere baseline-prøver, mens hunden er sund: en basis-blodprofil og urinprøve ved 12–24 måneder, samt registrering af hvilepuls og hvilende respirationsfrekvens i hjemmet. Til gavn for hofter og albuer kan man planlægge officiel røntgenvurdering (efter gældende FCI-anbefalinger), når hunden er fuldt udvokset. Drøft desuden hjertescreening, da udvidet kardiomyopati kan forekomme i store racer. Mange klinikker tilbyder vægt- og fodringsrådgivning, hvilket er centralt for at reducere risiko for hofte-/albueledsdysplasi og tidlig slidgigt.

Endelig bør du sammen med dyrlægen have en plan for, hvordan man håndterer procedurer, der kan kræve sedation. Kæmpe hunde har særlige dosis- og sikkerhedsovervejelser, og det skaber tryghed at have en forudgående plan for fx røntgen, negleklip eller tandrens.

Kernevacciner for en Sankt Bernhardshund i Danmark omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2). Leptospira anbefales bredt, fordi bakterien kan forekomme i naturen, og fordi sygdommen er alvorlig. Kennelhoste (Bordetella/Parainfluenza) er relevant, hvis hunden færdes i træningshaller, på udstillinger eller i pension. Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet.

Standardprogrammet er typisk: 8, 12 og 16 uger (CDV/CPV/CAV-2 ± Lepto), booster ved 12 måneder, derefter hver 3. år for kernevacciner og årligt for Leptospira. Kennelhoste gives årligt eller efter risikovurdering hver 6.–12. måned. Størrelse ændrer ikke doseringen; vacciner gives i fuld dosis uanset kropsvægt, da de er immunologisk, ikke mg/kg-baserede. Som alternativ til rutinebooster kan man efter aftale titer-teste for CDV/CPV for at dokumentere immunitetsniveau, men dette erstatter ikke Leptospira, der kræver årlig booster.

For at begrænse bivirkninger kan du planlægge vaccinationer på dage uden hård træning, og monitorere hunden i 24 timer efter. Let træthed eller ømhed ved stikstedet kan forekomme, men ved kraftig hævelse, opkast, nældefeber, besvimelse eller vejrtrækningsbesvær skal dyrlæge kontaktes straks. Til kæmpe racer kan det være praktisk at adskille vaccination og andre indgreb, så belastningen pr. besøg er lavere.

Rejseplaner skal drøftes i god tid, da visse lande kræver rabiesvaccination og eventuelt blodprøve (titer) samt ormekur givet og attesteret af dyrlæge. Husk, at en social og legesyg Sankt Bernhardshund ofte deltager i events; det øger rationalet for kennelhostevaccination og god hygiejne i miljøer med mange hunde.

Parasitter: I Danmark anbefales sæsonbestemt flåtbeskyttelse fra tidligt forår til sen efterår, da flåter kan overføre Borrelia og Anaplasma. Vælg et middel godkendt til store hunde, og vej hunden for korrekt dosering. Brug afføringstest 1–2 gange årligt for at styre ormebehandling; rutinemæssig, blind ormekur er sjældent nødvendig. Hjerteorm er ikke endemisk i Danmark, men kan være relevant ved rejse sydpå.

Ernæring og vægt: En stor, tung krop belaster led og hjerte. Brug kvalitetsfoder til store racer; hos hvalpe er kontrolleret energi og korrekt calcium/fosfor-forhold kritisk for sund vækst. Del voksnes dagsration i 2–3 måltider for at reducere risiko for mavedrejning (GDV), og undgå hård aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter fodring. Undgå forhøjede madskåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, da det kan øge GDV-risiko hos visse hunde.

Ledbeskyttelse: Hold en slank kropskondition, og overvej omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) samt ledtilskud som glucosamin/chondroitin eller grønlæbet musling efter dyrlægens råd. Lavimpact motion, som gåture på fast underlag og kontrolleret træk, er bedre end voldsomme stop-start lege på glatte gulve. Brug skridsikre tæpper i hjemmet og en ortopædisk seng, så hunden kan rejse sig uden at glide.

Hud, ører og tænder: Ugentlig børstning fjerner løs pels fra den dobbelte pels og mindsker hudirritation; tjek hudfolder ved hals og bryst, hvor savl kan give fugtige, irriterede områder. Rens ører efter behov, særligt ved svømning eller fugtigt vejr. Daglig eller næsten daglig tandbørstning forebygger tandsten og dårlig ånde.

Kirurgisk forebyggelse: Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropexi (mavefiksering) ved kastration/sterilisation eller som separat indgreb hos højrisikoindivider. Indgrebet reducerer risikoen for dødelig mavedrejning markant.

Kend tegnene på livstruende tilstande, og hav en plan for transport af en kæmpe hund. Mavedrejning (GDV) viser sig ofte som rastløshed, savlen, puklen med uden at få noget op, udspilet, stram bug og hurtigt forværret almen tilstand. Søg akut dyrlæge straks; ring på vejen, så klinikken kan forberede sig. Transportér hunden roligt, uden at presse på bugen.

Heteslag er en reel risiko for Sankt Bernhardshunde, særligt på varme og fugtige dage. Symptomer er voldsom gispen, tykt savl, rød eller bleg tunge, svaghed og kollaps. Flyt hunden i skygge, start kontrolleret afkøling med kølige, våde håndklæder på lyske og bug, tilbyd små mængder vand, og kør mod dyrlægen. Undgå isbad, da det kan forværre tilstanden.

Akut øjensygdom kan opstå ved entropion eller sår på hornhinden: pludselig smerte, kniben med øjet og tåreflåd kræver hurtig vurdering. Ved krampeanfald skal du fjerne farer omkring hunden, tage tid på anfaldet, filme hvis muligt, og kontakte dyrlæge, især hvis anfaldet varer over 2–3 minutter, eller hvis flere anfald optræder tæt.

Alvorlig halthed, lammelse, pludselige vejrtrækningsproblemer, kraftig diarré/blodig opkast eller mistanke om forgiftning er andre akutte årsager. Hav et nødsæt hjemme: termometer, saltvandsopløsning til øjne, sterile kompresser, elastisk bind, sok eller potesok, og et transporttæppe. Lær at bruge en bred sele som improviseret båre, og vær to personer ved løft, så ryg og bug ikke udsættes for unødig belastning. Giv aldrig smertestillende til mennesker; ring altid først for korrekt, hundesikker medicin og dosis.

Systematisk hjemmemonitorering forlænger ofte et godt hundeliv. Vej hunden månedligt, og noter kropskondition. Et let taljemarkant og ribben, der kan mærkes uden at ses tydeligt, er som regel passende. Mål hvilende puls og respirationsfrekvens, når hunden sover dybt: puls ofte 60–100/min hos store racer, respirationsfrekvens < 30/min. Stigende tal over flere dage, uden åbenlys årsag, kan være tidlige tegn på smerte, hjertesygdom eller infektion.

Før logbog over aktivitet, appetit, afføring og eventuelle episoder med opkast, savl, haltheder eller svimmelhed. Videooptagelser af usædvanlig adfærd er meget nyttige for dyrlægen. Hold også øje med øjne: røde rande, kniben eller hyppig tåreflåd kan pege mod entropion eller irritation. Hudfolder ved hals og kinder skal være rene og tørre; kløe, rødme eller ubehag kan tyde på allergi eller fugtdermatitis.

For bevægeapparatet er små ændringer vigtige: tøven ved trapper, besvær med at rejse sig, hoppen af i sofaen eller ændret skridtlængde kan varsle smerter i hofter eller albuer. Grib tidligt ind med vægtkontrol, smertelindring og eventuelt fysioterapi eller hydroterapi. Planlæg årlige blod- og urinprøver fra 5–6-årsalderen, mål blodtryk efter behov, og overvej hjertescreening (f.eks. proBNP/ekkokardiografi) efter risikovurdering. Et årligt øjencheck kan opdage begyndende grå stær og andre forandringer tidligt.

Træning i samarbejdende pleje, fx næse-target, hagehold på underlag og frivillig potepræsentation, gør håndtering, kloklip og undersøgelse lettere for en stor, nysgerrig og legesyg hund. Kombinér daglig, lavintensiv motion op til cirka en time med mentalt arbejde som søgelege og let lydighed, så vægt, led og hjerne stimuleres uden overbelastning.