Sankt Bernhardshund's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Sankt Bernhardshunden er en gigantisk race med en lang vækstperiode, og korrekt ernæring i hvalpefasen er afgørende for sunde led og en stærk krop. Vælg et fuldfoder specifikt til store/giant hvalpe, der er mærket til vækst “inklusive vækst af store racer”. Sådanne produkter har et kontrolleret energiindhold og korrekt mineralbalance, som reducerer risikoen for for hurtig vækst og dermed hofte- og albueledsdysplasi. Gå efter et foder med ca. 26–30 % protein og 12–16 % fedt (tørstof), calcium 0,8–1,2 % og et calcium-fosfor-forhold på 1,1–1,3:1. Undgå calcium- og D-vitamintilskud, da overskud kan skade den skeletale udvikling. Energitettheden bør være moderat, så hvalpen ikke tager for hurtigt på. Fodr med 3–4 måltider dagligt frem til ca. 6 måneder, derefter 2–3 måltider. Fri adgang til foder frarådes, da det fremmer for hurtig vækst og øger risikoen for mavedrejning. Brug en slow-feeder, og undgå hård leg eller løb 60 minutter før og efter måltider. DHA fra fiskeolie understøtter hjerne- og synsudvikling; vælg et hvalpefoder, der tydeligt deklarerer omega-3 fra marine kilder. Følg vægt- og vækstkurver, og hold hvalpen slank med en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9; ribbenene skal kunne mærkes let. Kaloriebehovet varierer meget; som tommelfingerregel kan en 5 måneders Sankt Bernhardshund på 35 kg ligge omkring 2.000–2.400 kcal/dag, men justér altid efter BCS og aktivitetsniveau. Overgange mellem fodertyper bør ske gradvist over 7–10 dage for at undgå maveirritation. Hold god hygiejne ved fodring, da store hvalpe er følsomme for mave-tarm-forstyrrelser. Friskt vand skal altid være tilgængeligt, men undgå at hvalpen sluger meget vand lige op til måltider.

Fra cirka 18–24 måneders alderen kan de fleste Sankt Bernhardshunde betragtes som voksne. Målet er at fastholde en slank, muskuløs hund med stabile led. Vælg et fuldfoder til store/gigantiske racer med høj råvarekvalitet og dokumentation for fodringsforsøg. Et godt udgangspunkt er 24–28 % protein og 12–16 % fedt (tørstof), samt 3–6 % totalfiber for mæthed og god afføringskvalitet. Omega-3 fra fisk (EPA og DHA) hjælper med at dæmpe ledinflammation; glucosamin, chondroitin eller ekstrakt af grønlæbet musling kan være relevante i et voksenfoder til denne tunge race. Energiforbruget er moderat for de fleste familiehunde. Beregn RER = 70 × (kropsvægt^0,75). En 70 kg voksen Sankt Bernhardshund har RER omkring 1.690 kcal; multiplicér med 1,3–1,5 for vedligeholdelse: cirka 2.200–2.540 kcal/dag. Justér mængden, så BCS holdes på 4–5/9. Del altid den daglige ration i mindst to måltider for at reducere risikoen for mavedrejning, og undgå hård aktivitet 60 minutter før/efter fodring. Vælg store kroketter og eventuelt slow-feeder for at modvirke grådig spisning. For hjertet er et foder med tilstrækkeligt taurin og L-carnitin relevant, særligt fordi store racer kan være disponerede for dilateret kardiomyopati; undgå såkaldte “boutique-/eksotiske/legumetunge” diæter uden fodringsdata. Hold tænderne i orden med tyggeben og mundhygiejneprodukter, der er dokumenteret effektive, men lad aldrig tyggeben udgøre mere end 10 % af dagskalorierne. Vej hunden månedligt, og tilpas fodermængden ved de første tegn på vægtstigning. Husk, at kastrerede/steriliserede hunde ofte har lavere energibehov, hvorfor foder med lidt færre kalorier pr. gram kan være en fordel.

Fra cirka 6–7 års alderen betragtes de fleste Sankt Bernhardshunde som seniorer. Fokus skifter til bevaring af muskelmasse, vægtkontrol, ledkomfort og organstøtte. Vælg et seniorfoder med højere protein af god kvalitet (ofte 25–30 % tørstof) for at modvirke muskeltab, mens det samlede kalorieindtag sænkes 10–20 % i forhold til voksenperioden. Fiber på 4–7 % kan øge mæthed og stabilisere maven. Til led kan en højere dosis omega-3 være gavnlig; sigt efter cirka 70–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, i samråd med dyrlægen. Glucosamin, chondroitin, MSM og kollagen type II kan supplere. For hjertet kan et foder med tilstrækkeligt taurin og L-carnitin samt moderat natrium være hensigtsmæssigt, særligt hvis der er risiko for dilateret kardiomyopati. Ved begyndende nedsat nyrefunktion bør fosfor begrænses efter dyrlægens anvisning, men rutinemæssig fosforrestriktion er ikke nødvendig uden diagnose. Antioxidanter (C- og E-vitamin, lutein, carnitin) og MCT-olier i moderat mængde kan støtte kognition; introducér gradvist for at undgå maveproblemer. Tyggevenlige kroketter eller delvist vådfoder kan lette spisning, hvis tænderne driller, men husk energitætheden. Hydration er vigtig, da store hunde kan blive trætte af at drikke; tilbyd friskt vand flere steder i hjemmet. Hold tæt øje med kropskondition og muskelkondition; det er bedre at være let slank end bare en anelse overvægtig i seniorårene. Planlæg halvårlige helbredstjek, og brug blodprøver til at finjustere diæten, før små problemer bliver store.

Sankt Bernhardshunden har nogle racebetingede hensyn, hvor fodring kan gøre en forskel. Mavedilatation og -drejning (GDV) er en nødrisiko hos gigantiske racer: del daglige ration i 2–3 mindre måltider, undgå én stor fodring, brug slow-feeder, undgå at lade hunden sluge store mængder vand lige før/efter måltid, og hold ro 60 minutter omkring fodring. Hævede skåle frarådes generelt ved GDV-risiko, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det. Vælg foder med høj fordøjelighed for at reducere gasdannelse. Hud og ører kan påvirkes af foderallergi; ved kløe, tilbagevendende ørebetændelser eller blød afføring kan en dyrlægeordineret eliminationsdiæt med hydrolyseret eller novel proteinkilde være nødvendig. For hjertet er det klogt at vælge mærker, der samarbejder med certificerede ernæringsspecialister og kan dokumentere fodringsforsøg; drøft evt. taurinmåling ved mistanke. Ved epilepsi kan stabilt salt-/chloridindtag være vigtigt, særligt hvis hunden behandles med bromid; undgå hyppige foderskift, og oprethold rutine. Øjensundhed (entropion, grå stær) kræver primært dyrlægebehandling, men antioxidanter og omega-3 kan generelt støtte øjenvæv. Mavetarm-følsomhed kan afhjælpes af diæter med præbiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika; introducér dem langsomt. Ved højere arbejdsbelastning (træk eller lange vandreture) kan energibehovet stige til 1,5–2,0 × RER; øg primært protein og fedt fra kvalitetskilder, men overvåg maven tæt.

Strukturerede foderplaner giver ro i hverdagen og reducerer risikoen for overvægt og mavebesvær. Hvalpe: 3–4 måltider/dag til 6 måneder, derefter 2–3. Voksne og seniorer: 2 måltider/dag, eventuelt suppleret med en lille træningsration. Begræns godbidder til maks. 10 % af daglige kalorier. Eksempel: En 70 kg voksen Sankt Bernhardshund med behov på cirka 2.300 kcal/dag, der fodres med et foder på 370 kcal/100 g, skal have omkring 620 g/dag fordelt på to måltider à ca. 310 g. Brug køkkenvægt; målebægre er upræcise. Justér hver 2.–4. uge efter BCS og aktivitetsniveau. Ved foderskift: Dag 1–2 25 % nyt/75 % gammelt, dag 3–4 50/50, dag 5–6 75/25, dag 7 100 % nyt. Opbevar store sække korrekt: i lufttæt beholder med posen i, køligt og mørkt, og brug inden for 6–8 uger for at undgå harskning. Fiskolie og andre fedttilskud bør opbevares koldt og bruges inden udløb. Brug en blanding af foderpiller i aktivitetslegetøj og slow-feedere for mental stimulering, men hold styr på kalorierne ved at trække fra hovedrationen. Planlæg faste vejninger og mål taljeomkreds hver måned; små justeringer nu er bedre end kur senere. Skift fra hvalpe- til voksenfoder, når væksten flader ud, typisk ved 18–24 måneder. Vælg producenter, der offentliggør ernæringsprofiler, angiver Ca:P, og som arbejder efter anerkendte retningslinjer; søg dyrlægerådgivning ved særlige behov.