Schapendoes - Ansvarlig avl og genetik

Schapendoes er en middelstor, letbygget hyrdehund fra Holland, kendt for sin elastiske bevægelse, sin venlige udstråling og sin rigt behårede, langhårede dobbeltpels. Ifølge FCI-standarden er hanner 43–50 cm og tæver 40–47 cm i skulderhøjde, med en harmonisk kropsbygning, der aldrig virker tung. Brystkassen er dyb uden at være bred, ryggen er fast og let rektangulær, og haleansættelsen er naturlig, hvor halen bæres højt i bevægelse og fungerer som balancebom under arbejde. Hovedet er relativt bredt med moderat stop, en tør, kraftig snude og korrekt pigment. Øjnene er store, mørkebrune og mandelformede, med et blidt, årvågent udtryk. Ørerne hænger, er godt behårede og meget mobile. Pelsen er dobbelt, lang og let bølget med rig underuld. Den danner skæg, moustache og lokker, men må ikke være så tung, at den begrænser hundens funktion. Alle farver er tilladt, men blågrå til sort foretrækkes. Temperamentet er racens særkende: årvågen, venlig, livlig og samarbejdsvillig, med udpræget førerorientering og en naturlig lyst til at arbejde. En racetypisk Schapendoes er intelligent, social, robust og modstandsdygtig, uden nervøsitet eller skarphed. Avlsmæssigt bør fokus være på funktionel anatomi og bevægelse med god rækkevidde og afskub, et stabilt, ukompliceret sind samt en pels, der er vejr- og smudsafvisende, men ikke overdrevet. Overdreven pelsmængde, for kort benlængde, for tung front, lyse øjne, snævre bevægelser eller mental usikkerhed er uønskede træk, der ikke bør forstærkes. Korrekt saksebid og fuldt tandsæt tilstræbes. Avl, der ensidigt belønner udseende frem for funktion og sundhed, er i modstrid med racens oprindelse som kvik, udholdende hyrdehund, der skal kunne arbejde en til to timer dagligt uden at miste energi og temperament.

Schapendoes-populationen er globalt set moderat, men i Danmark relativt lille, hvorfor genetisk diversitet skal forvaltes aktivt. Grundprincippet er at holde indavlskoefficienten (COI) lav, ideelt under 6,25 % beregnet over mindst fem, gerne ti generationer. Brug stambogssoftware og værktøjer fra DKK eller internationale databaser til at vurdere både COI og slægtskabsgrad. Undgå popular-sire-effekten, hvor én hanhund bidrager uforholdsmæssigt til genpuljen. Som tommelfingerregel bør en han ikke stå bag mere end 5 % af registrerede hvalpe i en femårsperiode i den pågældende population. Schapendoes har ingen få, velkendte raceeksklusive sygdomsmutationer med høj frekvens, men som i de fleste racer kan recessivt nedarvede tilstande forekomme, hvorfor parringer bør planlægges, så bærer x bærer undgås for kendte varianter. DNA-paneltests kan afdække bærerstatus for fx prcd-varianten af PRA, SOD1-varianten for degenerativ myelopati samt enkelte øjen- og pelsrelaterede anlæg. Farvegenetikken må ikke være styrende for avlsvalg. Alle farver er tilladt, men selektion for specifik farve, især fortyndede nuancer, kan utilsigtet indsnævre genpuljen, og ønsket om bestemte nuancer må aldrig stå over sundhed, temperament og funktion. Merle er ikke racetypisk og bør ikke introduceres. Balanceret selektion er afgørende: vægt sundhed, mentalitet, funktion og type ligeværdigt. Arbejdsevne og nervefasthed bevares ved at avle på hunde, der trives med træning og aktivitet, uden stress eller lydsensitivitet, og som udviser samarbejdsevne og mod. Internationalt samarbejde, import af sæd eller udstationering kan med omtanke brede genbasen, når linjerne komplementerer hinanden. Brug af avlsindekser for fx hofter, hvor tilgængeligt, hjælper med at forebygge gradvist ophobede polygenetiske problemer, uden at man mister fokus på helheden.

Schapendoes betragtes som en generelt sund race med forventet levealder på 12–15 år, men ansvarlig avl forudsætter systematisk sundhedsscreening. Følgende anbefales før parring: 1) Hofter: Røntgen med officiel FCI-bedømmelse. Mål A eller B; C kan undtagelsesvist bruges mod A hos en partner med stærk hoftebaggrund og lavt indeks, hvis resten af profilen er overbevisende. 2) Albuer: AD-røntgen er fornuftigt som supplerende screening, især hvis der findes AD i nære linjer. 3) Øjne: Årlig ECVO-undersøgelse inkl. vurdering for katarakt, PRA-tegn og distichiasis. Overvej en engangsgonioskopi for at vurdere kammervinkel, typisk ved 2–4 års alder. 4) DNA: Paneltest for prcd-PRA, SOD1 (degenerativ myelopati) og andre relevante, testbare varianter. Bærere kan anvendes i avl mod fri partner, så diversitet bevares, og sygdomme undgås. 5) Tænder og bid: Klinisk tjek for fuldt tandsæt og korrekt saksebid. 6) Thyroidea: Klinisk vurdering og evt. T4/TSH ved mistanke om hypothyreose; test ved gentagne uforklarede fertilitets- eller adfærdsproblemer. 7) Generel helbredsvurdering: Hjerteauskultation, bevægeapparat, hud og ører. Hold ideal vægt (BCS 4–5/9). En veltrænet, men ikke overkonditioneret avlshund tåler drægtighed og fødsel bedre. 8) Reproduktion: Brucella canis-test ved brug af importeret sæd eller udlandsparringer. Progesteron-timing og herpesvaccination kan overvejes i konsultation med dyrlæge. Tæver bør være fysisk og mentalt modne, typisk tidligst ved anden løbetid og over 24 måneder, og hanner bør være voksne og stabilt mentalt modne, før de anvendes. 9) Adfærd: Standardiseret temperamentvurdering eller dokumentation via trænings- og konkurrencehistorik (lydighed, rally, nose work, hyrdeinstinkt), så nervestyrke og samarbejdsvilje dokumenteres. Data skal registreres og deles åbent, også når resultaterne er mindre end perfekte, da åbenhed løfter hele racen.

Etikken er fundamentet for ansvarlig avl. Schapendoes er en social og livlig familie- og arbejdshund, hvorfor trivsel og mental robusthed vejer tungt. Avlshunde skal leve et fuldt liv som familiehunde med daglig motion 1–2 timer, mentalt arbejde og social kontakt. Parringsbeslutninger må aldrig kompromittere velfærd. Tæver bør have passende pauser mellem kuld og et begrænset antal kuld over livet; planlæg ifølge gældende DKK-regler og dyrlægens anbefalinger. Undgå at avle på hunde med udtalt nervøsitet, lydskyhed, aggressivitet eller stressproblemer, også selv om eksteriør og meritter er stærke. Gennemsigtighed er nøglen: offentliggør sundhedsresultater, også bærerstatus og mildere fund, og vær ærlig om fejl og fortrin. Bærerhunde kan bruges etisk korrekt mod fri partner, når afkom testes, og når formålet er at bevare diversitet. Undgå tætte linjeparringer; hold COI lavt og prioriter genetisk variation over kortsigtede udstillingsresultater. Respektér racens funktionelle udtryk: en alt for tung pels eller overdreven groomingkvalitet er uforenelig med racens formål. Forbered hvalpene systematisk: plan for drægtighed, fødsel og tidlig socialisering med miljøtræning, lyde, håndtering og positiv menneskekontakt. Lav skriftlige købsaftaler med sundhedsgaranti, åben rådgivning og tilbagekøbsklausul, så ingen Schapendoes står uden hjem. Transport og parringer skal planlægges, så stress minimeres, og tævens sikkerhed prioriteres. Overhold gældende lovgivning, DKKs etiske retningslinjer og raceklubbens anbefalinger, herunder mikrochipping, registrering og korrekt stamtavleføring. Endelig, søg sparring: involvér erfarne mentorer, brug eksterne dommere eller avlsråd til second opinion, og evaluer afkom over tid. Avl er langsigtet forædling, ikke enkeltstående kombinationer.

Start med et skriftligt avlsmål for din Schapendoes: hvilke tre styrker vil du bevare, og hvilke to svagheder vil du forbedre over næste generation. Kortlæg tævens eller hannens helhed: temperament, arbejdsglæde, eksteriør, bevægelser, pels og sundhedsprofil. Vælg herefter partnere, der komplementerer, fremfor duplikerer samme svagheder. Gennemgå stamtavler 5–10 generationer og beregn COI og slægtskab. Brug prøveparringer i databaseværktøjer, og vurder risiko for uønskede recessive kombinationer. Prioritér dokumenteret sundhed (HD, øjne, relevante DNA-tests), stabilt temperament og funktionel bygning. Undgå at lade farve, titler alene eller modepræg styre valget. Vurder bevægelser live: fri skulder, godt afskub, stabil toplinje og korrekt haleføring. Tjek pelskvalitet og mængde; lang, vejrtålende pels er ønskelig, men overdrevent tung eller filtende pels er upraktisk og uønsket. Spørg til afkom efter den påtænkte partner: er temperament ensartet, er hofteresultater og øjne solide, og hvordan er pelsplejens realiteter. Planlæg logistik: timing med progesteron, rejseafstand, backup-han og klare aftaler om økonomi, gentagelsesparring og ejerskab ved frossen sæd. Lav en socialiserings- og udvælgelsesplan for hvalpekøbere, så hvalpe matches til hjem med tid og plads til en livlig, samarbejdsvillig hund i mellemstørrelse. Efter kuldet evalueres resultatet nøgternt: mål højde og vægt, dokumentér bevægelser på video, registrér temperament og helbred over tid, og del erfaringerne med racens netværk. Denne feedbacksløjfe er det stærkeste værktøj til at løfte racen generation for generation, uden at tabe hverken type, sundhed eller det livlige, venlige væsen, der kendetegner Schapendoes.