Schapendoes og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Schapendoes er en middelstor, hollandsk hyrdehund med et naturligt drive for at arbejde tæt på sin fører. Som en del af FCI’s hyrde- og kvæghundegruppe er racen avlet til udholdenhed, smidighed og hurtig omstilling, hvilket afspejles i dens daglige behov for både fysisk og mental motion. En velafbalanceret Schapendoes trives typisk med 1–2 timers aktivitet om dagen, fordelt på flere kortere pas, og med solid plads til næsearbejde og problemløsning.

Motion for en Schapendoes handler ikke kun om at forbrænde energi. Racen er årvågen, venlig og livlig, og den har brug for varierede aktiviteter, der stimulerer hovedet såvel som kroppen. Tænk i moduler: udholdenhed (længere gåture i alsidigt terræn), tempo og puls (korte intervaller eller lege som apport), styrke og kropskontrol (balancetræning, små bakkeintervaller), samt mental aktivering (spor, søgelege, tricktræning). Variation mindsker skadesrisiko, forebygger kedsomhed og bygger en hund, der kan holde til et langt og aktivt liv.

Schapendoes har en lang, dobbelt pels, som beskytter i vind og vejr, men som også kan samle vand, sand og burrer. Planlæg derfor ture med tid til aftørring, potetjek og let pelspleje efterfølgende, især på våde eller mudrede dage. Racen er ikke hypoallergen, men den fælder moderat, og jævnlig, kortvarig pelspleje kan fint indgå som en rolig afslutning på dagens træning.

En tommelfingerregel er at kombinere daglige basisgange på 30–45 minutter med 10–20 minutters fokuseret aktivering. Dage med højere intensitet kan ligge 2–3 gange om ugen, adskilt af restitutions- eller tekniske dage. Vær opmærksom på individets temperament: Nogle Schapendoes er meget legemotiverede, andre drives mere af spor og lugte. Justér derfor intensitet og indhold, så din hund forbliver motiveret, mentalt balanceret og fysisk sund.

Hvalp (8 uger – ca. 6 måneder): I vækstperioden er målet at opbygge tryghed, koordination og glæde ved bevægelse, uden overbelastning af bløde væv og vækstlinjer. Brug den almindelige 5-minutters-tommelfingerregel: Op til ca. 5 minutters struktureret aktivitet pr. måned af hvalpens alder, 1–2 gange dagligt, suppleret med masser af fri leg på blødt underlag, socialisering og miljøtræning. Undgå repetitive hop, lange trapper og cykelture. Korte næselege, kontaktøvelser, indkald på kort afstand og små balanceøvelser på sikre, skridsikre underlag er ideelt.

Unghund (ca. 6–18 måneder): Energiniveauet stiger, men skelet og muskler modnes stadig. Øg gradvist varighed og kompleksitet, men hold igen med højimpact-aktiviteter. Introducér enkle intervaller, fx 4 × 1 minut let jog med 2 minutters gang imellem, på blødt underlag. Arbejd med kropskontrol (cavaletti i lav højde, bakkeøvelser) og indlær pålidelig indkald og impulskontrol. Agilityspring og intens cykeltræning bør vente, til hunden er fuldt udvokset og vurderet klar af dyrlæge eller kyndig instruktør.

Voksen (ca. 2–7 år): Her kan Schapendoes’en udnytte sit fulde potentiale. Læg en ugeplan, der kombinerer 2–3 dage med moderat til høj intensitet (intervaller, apport, teknisk spor), 2–3 dage med rolige snuseture og teknik/lydighed, samt mindst én restitutionsdag. Et eksempel: Mandag – 60 min kuperet skovtur; onsdag – 25 min intervaller + 20 min rolig gang; fredag – 45 min næsearbejde/søg; weekend – 90 min vandretur i varieret terræn.

Senior (7+ år): Bevar daglig bevægelse, men prioriter lavimpact-aktiviteter og hyppigere, kortere ture (2–3 × 20–30 min). Indfør længere opvarmning og blidere afkøling, og fokusér på smidighed, balance og næsearbejde, som trætter uden at belaste. Svømning eller vandløbebånd kan være fremragende, hvis dyrlægen godkender det. Justér efter dagsform, og hold øje med stivhed, halthed eller nedsat lyst til at deltage.

Indendørs aktivering er guld værd på regnfulde dage og som supplement til de daglige gåture. For en livlig og klog Schapendoes kan 10–15 minutters målrettet hjernegymnastik svare til langt mere i fysisk træthed – på den gode måde.

Næsearbejde: Lav en let “duftbane” i stuen med godbidder i synlige små depoter, og øg gradvist sværhedsgraden ved at gemme færre, bedre godbidder i sværere gemmer (bag stoleben, under måtter). Brug æggebakker, håndklæder eller papkasser til søgeopgaver, og indfør et fast startsignal, så hunden ved, hvornår jagten går ind.

Problemløsning og tricks: Shaping af enkle tricks som target på måtte, snur rundt, buk eller bagpartskontrol udfordrer koordination og koncentration. Hold sessioner korte, 3–5 minutter, med pauser mellem. Byt den klassiske foderskål ud med aktiveringslegetøj, slikkemåtter eller en hjemmelavet foderlabyrint, så måltiderne arbejder for hunden.

Kropskontrol og styrke: En Schapendoes har gavn af proprioceptionsøvelser. Brug stabile puder, lave cavaletti (kosteskafter på bøger), og lær hunden kontrolleret op og ned fra en lav platform. Fokusér på rolige gentagelser, god teknik og skridsikkert underlag. To–tre korte pas om ugen er nok til at se effekt over tid.

Ro-træning: Balancen mellem tænd/sluk er essentiel for en livlig hyrdehund. Et “på tæppe”-signal, hvor hunden lærer at parkere og falde til ro efter aktivitet, hjælper den med at regulere sig selv. Afslut gerne indendørs træning med en kort nedtrapning: stræk, rolig nusning og vand.

Udelivet er Schapendoes’ legeplads, men kvalitet slår kvantitet. Planlæg ture, som kombinerer snus, tempo og teknik – og brug terrænet aktivt.

Snuse-ture og spor: Afsæt 15–30 minutter, hvor hunden styrer tempo og retning i line. Lad den læse nyhederne i grøftekanter, krat og på stubmarker. Sportræning kan begynde simpelt med et 20–30 meter langt færtspor med godbidder i hvert eller hvert andet fodaftryk.

Intervaller og bakker: Når hunden er fysisk moden, kan du bruge 20–25 minutters pulsarbejde, fx 6 × 30 sekunder let løb efterfulgt af 90 sekunders gang. Bakkeintervaller på blødt underlag styrker bagpart og core, men hold pauserne lange og teknikken ren.

Lange ture og vandring: En ugentlig længere tur på 60–90 minutter i varieret terræn giver både udholdenhed og mental mæthed. Skift underlag mellem skovbund, grus, sand og græs for at styrke poter og sener skånsomt. Pelsen kan samle burrer; medbring en lille kam, og tjek armhuler, bag ørerne og faner på benene efter tur.

Vand og cykling: Mange Schapendoes elsker vand, men introducér svømning gradvist og sikkert. Brug flydevest i åbent vand, og undgå kraftig strøm. Cykling og canicross er kun for fuldt udvoksede hunde med god grundform; start med korte, kølige ture, god sele og bløde underlag. Stop ved tegn på træthed eller varme.

Frihed med ansvar: En 10-meters line i naturen giver næsten-frihed, mens du bevarer sikkerheden og kan træne stærk indkald og “lad være”. Husk, at hyrdeinstinktet kan trigges af løbere, cykler og vilde dyr. Træn derfor kontakt og belønningsskift i realistiske miljøer, før du slipper linen.

Sikkerhed og forebyggelse er forudsætningen for en bæredygtig motionsrutine. Indfør altid 5–10 minutters opvarmning med rolig gang, sving/bugtninger i line, par korte indkald og et par kontrollerede bakke- eller cavaletti-gange. Afslut på samme måde med 5–10 minutters nedtrapning og adgang til vand.

Hold øje med tegn på overbelastning: stivhed om morgenen, uvilje mod at springe ind/ud af bilen, ændret gang, halthed eller nedsat lyst til at lege. Ved tvivl, skær ned i intensitet i 3–5 dage, og kontakt dyrlægen, hvis symptomerne består. På varme dage, planlæg træning tidligt eller sent, søg skygge, brug kølemåtte eller -dækken, og hold pauser. Om vinteren, undgå isglatte underlag og vejsalt; skyl poter og smør poterne let ved behov.

Udstyr betyder noget: En velsiddende Y-sele fordeler tryk bedre end et halsbånd ved træk. Brug refleks og lys i mørke, og overvej GPS-sporingsbrik ved træning i nyt terræn. Medbring vand og lette, bløde godbidder til belønning og energi. Undgå hård motion lige før eller efter store måltider, og giv 30–60 minutter til fordøjelse.

Forebyg skader gennem planlægning: Læg hviledage eller aktive restitutionsdage ind, hvor fokus er rolig snus, mobilitet og smidighed. Registrér ugens aktiviteter, så du undgår pludselige spring i volumen eller intensitet. Trim hår mellem trædepuderne, tjek negle og potepuder efter tur, og gennemgå pelsen for flåter, burrer og hudirritation.

Til sidst, husk individet: Schapendoes er generelt sund og robust, men variation i genetik og livshistorik betyder, at to hunde sjældent tåler præcis samme plan. Lyt til hundens signaler, og samarbejd med dyrlæge eller fysioterapeut, hvis du vil skrue op for ambitionerne.