Schapendoes's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Schapendoes-hvalp vokser hurtigt det første år, og den rette ernæring i denne periode lægger fundamentet for et sundt voksenliv. Vælg et komplet hvalpefoder (”puppy” eller ”junior”) til mellemstore racer, så calcium, fosfor og energi er afstemt til kontrolleret vækst. Sigt efter et tørstofindhold på cirka 26-30 % protein og 14-20 % fedt, et calciumindhold omkring 0,8-1,2 % og et Ca:P-forhold på 1,1-1,5:1. For meget energi eller calcium kan accelerere væksten, hvilket øger belastningen på led og sener, mens for lidt kan hæmme udviklingen.

Del den daglige ration i 3-4 måltider frem til cirka 6 måneders alderen, og derefter i 2-3 måltider til væksten flader ud ved 12-14 måneder. Brug producentens fodringsvejledning som udgangspunkt, men vej foderet, og justér ugentligt efter huld (Body Condition Score 4-5/9) og aktivitetsniveau. Begræns godbidder til højst 10 % af dagens kalorier, og brug gerne små, bløde træningsgodbidder, så mave og vægt holdes stabile.

DHA fra fisk (fiskeolie eller marine ingredienser) understøtter udvikling af hjerne og syn, hvilket er relevant for en årvågen, lærenem hyrdehund som Schapendoes. Letfordøjelige proteiner, præbiotika og eventuelt probiotika kan hjælpe en sart hvalpemave, når miljø og træning giver mange nye indtryk. Friskt vand skal være frit tilgængeligt; regn med 50-60 ml pr. kg kropsvægt dagligt, mere på varme eller meget aktive dage.

Overvej at introducere forskellige foderstrukturer (tørfoder, suppleret med lidt vådfoder) og fodringsaktiviteter som slowfeeder eller foderpuzzle. Det giver mental stimulering til en livlig race, og kan forebygge fråseri. Skift altid foder gradvist over 7-10 dage for at undgå maveuro.

Hold øje med kropsvægten hver uge i vækstspurten. En voksen Schapendoes vejer typisk 14-16 kg; brug racens forventede voksenvægt som pejlemærke, så væksten bliver jævn og proportionel.

Når Schapendoes’en er færdigudvokset, typisk omkring 12-14 måneder, skiftes der til et voksenfoder, der matcher racens aktivitetsniveau. En voksen, moderat aktiv Schapendoes på 14-16 kg har ofte behov for omtrent 750-900 kcal dagligt, men individuelle forskelle er betydelige. Hyrdeinstinktet og den livlige natur betyder, at mange får 1-2 timers motion om dagen, og på særligt aktive dage kan energi- og væskebehovet stige markant.

Vælg et komplet voksenfoder med cirka 22-28 % kvalitetsprotein og 12-16 % fedt, tilsat omega-3 fra marine kilder. Omega-3 (EPA og DHA) bidrager til led-, hud- og pelshelse i en langhåret, dobbeltpelset race. Et moderat fiberindhold (omkring 3-6 %) giver mæthed og stabil fordøjelse, uden at gå på kompromis med energi til træning og leg. Hvis hunden viser tegn på sensitiv mave (periodisk blød afføring, luft), kan en opskrift med letfordøjelige proteiner og præbiotika være gavnlig.

Hold huld stabilt ved at veje foderet og evaluere BCS månedligt. En slank, muskuløs Schapendoes performer bedre og levetiden påvirkes positivt. Justér 5-10 % op eller ned ved behov, og husk, at godbidder stadig bør udgøre under 10 % af daglig energi. Indfør gerne ”fun feeding” som snusemåtter og søgelege; det tilgodeser racens behov for opgaver og mental aktivering.

Vand er essentielt for præstation og restitution. Tilbyd altid friskt vand, og overvej at bløde tørfoder op eller supplere med lidt vådfoder for at øge væskeindtaget. Rotationsfodring mellem 2-3 kompatible opskrifter fra samme producent kan mindske foderlede og støtte et robust mikrobiom, når skift foretages gradvist. Undgå større måltider lige før eller efter hård aktivitet; del hellere rationen i to portioner dagligt.

Fra cirka 8-9 års alderen betragtes en mellemstor hund ofte som senior. Målet er at holde vægten slank, bevare muskelmassen og støtte led, hjerne og fordøjelse. Vælg et seniorfoder med højere andel af letfordøjeligt protein (ofte 24-30 %) og moderat, kontrolleret fedt (cirka 10-14 %), samt tilsat omega-3, antioxidanter (E-vitamin, C), og ofte L-carnitin for fedtomsætning. En anelse højere fiber kan give mæthed ved lavere energitæthed, hvis aktivitetsniveauet falder.

Schapendoes har ikke race-specifikke sygdomme, men som hos mange seniorhunde kan aldersrelaterede ledforandringer, stivere bevægelser eller nedsat lugtesans påvirke appetit og trivsel. Omega-3 fra fisk, sammen med glucosamin/kondroitin i balancerede mængder, kan understøtte leddene. Hvis appetitten daler, kan lunet vådfoder, højere smagsintensitet og mindre, hyppigere måltider hjælpe. Vej foderet nøjagtigt, og justér hver 2.-4. uge efter BCS; små ændringer gør en stor forskel i denne livsfase.

Hold øje med tænder og tandkød, da dental sundhed påvirker foderoptag og livskvalitet. Daglig tandbørstning, tyggevenlige produkter og eventuelt dentalfoder kan reducere tandsten. Sørg for nem adgang til vand; ældre hunde kan drikke mindre spontant, så placér flere skåle i hjemmet. Oplever du ændringer i drikkevaner, vægt eller afføring, bør du få et senior-tjek hos dyrlægen; ernæringsplanen finjusteres bedst med udgangspunkt i blodprøver og helhedsvurdering.

Hvis der opstår begyndende nyre- eller leverforandringer, kan et specialfoder være relevant. Skift aldrig til terapeutisk foder uden faglig anbefaling, og indfør altid ændringer gradvist for at beskytte fordøjelsen.

Selv om Schapendoes ikke er kendt for specifikke, racebetingede ernæringsproblemer, kan individuelle hunde have særlige behov. Ved mistanke om foderallergi eller -intolerans (tilbagevendende kløe, rød hud, øreproblemer, blød afføring), kan en eliminationsdiæt med et hydrolyseret foder eller en novel proteinkilde, aftalt med dyrlægen, være nødvendig i 6-8 uger, før man udfører kontrolleret provokation.

En aktiv Schapendoes kan have periodisk øget energibehov; vælg i så fald et performancefoder med hovedelementer i kvalitetsprotein og sundt fedt, eller suppler den almindelige ration på aktivitetsdage. Sørg for ekstra vand og pauser, især i varme perioder, da den lange, dobbeltlagte pels kan øge varmebelastningen. Omega-3 og biotin/zink kan støtte hud og pels, men kosttilskud bør kun gives målrettet; et fuldfoder leverer i udgangspunktet alt nødvendigt.

Rå/hjemmelavet kost kræver præcis formulering for at være sikker og komplet. Ubalancer i calcium-fosfor, mangel på sporstoffer og hygiejnerisici er de hyppigste faldgruber. Hvis du foretrækker hjemmelavet, bør opskriften laves af en certificeret fodringsrådgiver eller dyrlæge med ernæringskompetence, og planen bør løbende evalueres. Undgå at tilføre ekstra calcium til et allerede komplet foder, da det kan forstyrre mineralbalancen – særligt kritisk for hvalpe.

Følsom mave kan ofte hjælpes med små, hyppige måltider, høj fordøjelighed og præbiotika. Ved akutte maveproblemer, der ikke retter sig på 24-48 timer, eller gentagne episoder, søges dyrlæge. Husk, at godbidder med højt fedtindhold kan trigge maveirritation; vælg magre alternativer, og indregn dem i dagsrationen.

Planlæg fodringen efter livsfase, aktivitetsniveau og huld, og brug vægt og BCS som kompas. Eksempelvis kan en 15 kg voksen Schapendoes med moderat aktivitet have brug for omkring 800-850 kcal/dag. Får den et tørfoder på 3.600 kcal/kg, svarer det til cirka 220-240 g dagligt, fordelt på to måltider. På meget aktive dage kan du øge mængden 5-15 % og give lidt ekstra vand eller vådfoder. En 5-6 måneder gammel hvalp kan ofte trives på 3-4 % af kropsvægten pr. dag i samlet fodermængde (afhænger af energitæthed) fordelt på 3 måltider, justeret efter kurven for forventet voksenvægt. Seniorhunden starter typisk på 5-10 % færre kalorier end i voksenfasen, hvorefter du finjusterer efter huld.

Skift foder over 7-10 dage: start med 25 % nyt i 2-3 dage, gå til 50 % i 2-3 dage, derefter 75 % og til sidst 100 %. Vej foderet på køkkenvægt; målebægre varierer. Indfør faste fodringstidspunkter, og undgå store måltider lige før/efter intens motion. Prioritér daglig tandpleje og mentalt udfordrende fodring – snusemåtter, søgelege og træningssessioner med mikrogodbidder – for at udnytte racens læringslyst.

Godbidder: hold dig til under 10 % af dagskalorier, og vælg magre, funktionelle alternativer (fx tørret kyllingebryst i små stykker eller grøntsagsstave, som hunden tåler). Vand: stil flere skåle frem, og tilføj eventuelt lidt lunkent vand til tørfoderet. Evaluer hver 2.-4. uge: er ribbenene let mærkbare, taljen tydelig, og buglinjen optrukket? Hvis ikke, justér 5-10 %. Involver dyrlægen ved større ændringer i appetit, vægt eller adfærd; ernæring fungerer bedst, når den følges op systematisk.