Sundhedsguide for Schapendoes: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Schapendoes er en mellemstor, hollandsk hyrdehund (hanner 43–50 cm, tæver 40–47 cm, typisk 14–16 kg) med lang, dobbelt pels og en forventet levetid på 12–15 år. Racen er generelt robust og ikke kendt for én dominerende arvelig sygdom, men som aktiv, langhåret familie- og hyrdehund deler den en række sundhedsudfordringer, som er almindelige i tilsvarende racer. Tidlig opmærksomhed, god forebyggelse og systematisk kontrol er nøglen til et langt, sundt liv.

Hofteledsdysplasi (HD): Som hos mange mellemstore, aktive hunde kan HD forekomme. Tilstanden er multifaktoriel; arv, væksttempo, kropsvægt, glatte gulve og uhensigtsmæssig motion spiller ind. Symptomer viser sig ofte som stivhed efter hvile, modvilje mod at springe eller at tage trapper, eller “bunny hopping” ved galop.

Øjenlidelser: Schapendoes er ikke bredt dokumenteret som særligt disponeret, men hyrderacer kan se sporadiske tilfælde af progressiv retinal atrofi (PRA) og katarakt. Øjenlidelser udvikler sig ofte snigende, og tidlig opdagelse via øjenlysning (ECVO) er vigtig, især i avl.

Øreproblemer: Den lange pels og et ofte tæt øremiljø kan give fugt og varme, som øger risikoen for otitis externa. Hovedrysten, kløe og ubehagelig lugt er typiske tegn. God tørring efter bad og regelmæssig øreinspektion forebygger meget.

Hud og pels: Filt, fugt under underulden og små hudafskrabninger kan udvikle sig til hot spots (akut fugtig dermatitis). Regelmæssig gennemredning, korrekt tørring og hurtig behandling af små sår reducerer risikoen markant.

Tænder: Parodontitis er en af de hyppigste, men mest oversete problemer hos familiehunde. Daglig tandbørstning og årlige tandtjek bevarer tandsundheden og mindsker systemisk belastning.

Vægt og stofskifte: Overvægt belaster led, hjerte og stofskifte. Hypothyreose ses lejlighedsvis hos mellemstore racer og kan ytre sig som træthed, vægtøgning og mat pels. En stabil kropskondition og rettidig blodprøvekontrol er central.

Overbelastningsskader: Den livlige, arbejdsvillige Schapendoes elsker aktivitet. Ensidigt eller for tidligt hårdt arbejde kan dog give sene- og ligamentproblemer. Alderstilpasset, varieret træning beskytter bevægeapparatet.

En Schapendoes trives bedst med en helhedsorienteret forebyggelsesplan, der kombinerer klog avlsbaggrund, målrettet pleje og passende aktivitet.

Avl og køb: Vælg en opdrætter, der kan dokumentere raske hofter (HD A eller B) på avlsdyr og en aktuel øjenundersøgelse (ECVO). Sundhedstests kan ikke garantere en sygdomsfri hund, men de reducerer risikoen betydeligt.

Ernæring og kropskondition: Hold en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9. Vej hunden hver anden uge, og justér fodermængden i små trin (ca. 10 %) efter vægtudvikling og aktivitetsniveau. Foder af høj kvalitet med tilstrækkeligt protein og afbalancerede omega-3-fedtsyrer understøtter led, hud og pels. Undgå for mange godbidder; brug hellere en del af dagrationens foder i træningen.

Motion: Racen kræver 1–2 timers daglig aktivering, men kvalitet trumfer kvantitet. Varieret, lav-impact træning (skovture, næsearbejde, balanceøvelser) opbygger styrke og koordination uden overbelastning. Undgå gentagne høje spring og hårde underlag hos hvalpe/unge hunde, indtil vækstzoner er lukkede (typisk efter 12–15 måneder).

Pelspleje: Gennemred pelsen grundigt 1–2 gange om ugen – helt ned til huden – for at forebygge filt, der kan skjule hudirritation og parasitter. Tør hunden helt igennem efter regn, bad og svømning; brug gerne føntørrer på lav varme. Klip forsigtigt pels mellem trædepuder for bedre greb, og tjek huden for rifter.

Ører, øjne og poter: Inspicér og luft ørerne efter våde aktiviteter; anvend kun ørerens efter aftale med dyrlæge. Fjern hår, der skaber irritation i øjenkrogene, og hold poter og negle i ordentlig længde for at forebygge fejlbelastning.

Tandsundhed: Indfør daglig tandbørstning med hundetandpasta. Supplér ved behov med tandvenlige tyggeemner, men lad dem ikke erstatte børstning.

Parasitter og vaccination: Brug flåtbeskyttelse i sæsonen, og fjern flåter hurtigt. Følg din dyrlæges vaccinationsprogram: kernevacciner (DHP) med hvalpestart og booster efter 1 år, derefter typisk hvert 3. år; leptospirose årligt efter risikovurdering; kennelhoste ved behov; rabies ved rejse.

Miljø og sikkerhed: Læg skridsikre måtter på glatte gulve, og brug en Y-front sele for at skåne skuldre. Sikr hunden i bilen med godkendt sele eller bur.

Tidlig opdagelse afhænger af, at du kender din Schapendoes’ normaltilstand. Vær opmærksom på små ændringer i energi, bevægelse og adfærd.

Bevægelsesapparat: Stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe ind i bilen, kortere skridtlængde, at hunden “bærer” bagparten ved galop, eller at den undgår trapper.

Øjne: Usikkerhed i skumring/mørke, ændret refleks i øjnene på fotos, tåreflåd, rødme, kniben med øjnene eller synlige uklare områder i linsen.

Ører: Hovedrysten, kløe ved ørerne, brunligt sekret eller sur lugt. Ømhed ved berøring er altid et faresignal.

Hud og pels: Fugtige, varme pletter i pelsen, overdreven slikning eller kløe, pludseligt hårtab i afgrænsede områder, eller hvis kammen “stopper” i filt tæt ved huden.

Mave-tarm: Gentagen, blød afføring, luft i maven, opkastninger eller nedsat appetit. Ved blod i afføring eller sort tjærelignende fæces søges dyrlæge straks.

Adfærd og energi: Pludselig rastløshed, irritabilitet ved håndtering, nedsat udholdenhed på kendte ture, eller hvis hunden isolerer sig. Subtile ændringer kan pege på smerte.

Akutte faresignaler: Kraftig, pludselig halthed, åndenød, kollaps, kramper, kraftig hævelse i hoved/hals efter insektstik, eller hurtigt tiltagende oppustet mave med urolig adfærd. Kontakt dyrlæge akut.

Et struktureret sundhedsprogram hos dyrlægen opdager problemer, før de bliver alvorlige, og sikrer, at din Schapendoes får pleje, der matcher alder og aktivitetsniveau.

Hvalp (8–16 uger): Basisvaccinationer (DHP) efter dyrlægens plan, typisk ved 8, 12 og evt. 16 uger, ormebehandling efter behov baseret på fæcesundersøgelse, chipmærkning og registrering. Tidlig rådgivning om ernæring, socialisering og alderssvarende træning er afgørende for en sund vækst.

Unge hunde (6–15 måneder): Vægt- og vækstkontrol, kontrol af bid/ tænder, bevægeapparat og adfærd. Vurdering af behov og timing for eventuel neutralisation; hos mellemstore, aktive racer anbefales ofte at afvente færdig vækst, medmindre der foreligger medicinsk eller adfærdsmæssig indikation.

Voksne (1–7 år): Årligt helbredstjek med vægt/BCS, tandstatus, hud/ører/øjne, hjerte- og lungeauskultation samt ledstatus. Vaccinationsbooster efter plan (DHP typisk hvert 3. år; leptospirose årligt ved risiko; kennelhoste ved miljøbehov). Parasithåndtering og fæcesprøve efter behov.

Senior (fra ca. 8 år): Halvårlige kontroller anbefales. Baseline- og kontrolblodprøver (organværdier, stofskifte), urinundersøgelse, blodtryk og smertevurdering af bevægeapparatet. Tidlig smertelindring, tilpasset motion, vægtstyring og eventuelt henvisning til fysioterapi eller hydroterapi, hvis hunden trives i vand.

Supplerende screening: HD-røntgen er relevant ved avl eller ved klinisk mistanke om ledproblemer. Øjenlysning (ECVO) anbefales til avlsdyr og ved tegn på synsændringer. Tandrensning under bedøvelse efter klinisk vurdering, især hvis daglig tandbørstning ikke er mulig.

Planlægning på tværs af livsstadier skaber kontinuitet og forudsigelighed i plejen, hvilket passer godt til den årvågne, venlige og livlige Schapendoes’ behov.

Forsikring og budget: Tegn ansvarsforsikring og en solid syge-/ulykkesforsikring, så nødvendige undersøgelser og behandlinger er økonomisk håndterbare. Afsæt et månedligt sundhedsbudget til foder, forebyggelse og uforudsete udgifter.

Kost og vægtstyring: Justér foder efter livsstadie (hvalp, voksen, senior) og arbejdsniveau. Brug en vægtdagbog, og mål rationer med køkkenvægt for præcision. Ved tendens til overvægt kan et moderat kaloriereduceret, fiberberiget foder hjælpe, kombineret med regelmæssig, lav-impact aktivitet.

Mental og fysisk balance: Schapendoes er samarbejdsvillig og arbejdsivrig. Planlæg daglige “hjerneopgaver” (næsearbejde, problemløsningslege, let hyrdelignende opgaver), så hunden bliver mentalt tilfreds uden overbelastning af led. Varier terræn og tempo for at opbygge stabilitet og kerne styrke.

Sæson og miljø: Om sommeren kan den lange pels holde på varme. Træn i kølige tidsrum, tilbyd skygge og frisk vand, og brug kølemåtte efter behov. Undgå nedklipning af underulden, der kan forringe pelsens isolerende funktion. Om vinteren beskyttes poter mod vejsalt, og sneknuder i pelsen fjernes straks.

Avl og reproduktion: Hvis avl overvejes, planlægges sundhedstest (HD, øjenlysning) og tævens kondition i god tid. Drægtige tæver kræver foderskift sent i drægtigheden og tæt opfølgning under diegivning. Alternativt giver et velovervejet fravalg af avl ofte mest ro i hverdagen.

Alderdom og værdighed: Indfør smerte- og livskvalitetsskemaer, når hunden bliver ældre. Fysioterapi, massage, tilskud af omega-3 og vægtkontrol kan gøre en stor forskel. Tal tidligt med dyrlægen om forventningsafstemning og beslutningsplan ved fremskreden sygdom.