Sundhedsguide for Schweizisk Hyrdehund: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Schweizisk Hyrdehund (Berger Blanc Suisse) er en robust, stor hyrdehund på typisk 25–40 kg, som med korrekt pasning ofte lever 12–14 år. Racen er generelt sund, men som andre store, aktive hyrdehunde har den nogle kendte risikoområder, hvor tidlig opdagelse gør en markant forskel.

Ledproblemer er de mest omtalte. Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD/ED) kan forekomme, selv hos ansvarligt avlede linjer. Symptomer spænder fra stivhed efter hvile over let halthed til nedsat lyst til at hoppe eller gå på trapper. Sekundær slidgigt kan udvikles med alderen.

Mavedrejning (Gastrisk dilatation-volvulus, GDV) er en akut, livstruende tilstand, som ses hos dybbrystede, store racer. Risikoen stiger ved store måltider, hurtig spisning og hård aktivitet omkring fodring. Kendskab til tidlige tegn og en plan for hurtig handling er afgørende.

Degenerativ myelopati (DM) er en langsomt fremadskridende neurologisk sygdom, der især rammer bagparten hos ældre hunde. Der findes en DNA-test for SOD1-varianten, som kan bruges i avlsplanlægning, men en genetisk disposition er ikke det samme som sygdom.

Fordøjelsesproblemer kan inkludere eksokrin pankreasinsufficiens (EPI), kendt fra tysk schæfer og lejlighedsvis set hos Schweizisk Hyrdehund. Tegn er vægttab trods god appetit og store, lyse afføringer.

Hud og ører: Atopisk dermatitis (allergisk hudlidelse) kan vise sig som kløe, pote- og øreproblemer. Den hvide pels kræver regelmæssig pelspleje, men racen har typisk god pigmentering, hvorfor lysrelateret øjenskade og solskoldning ikke er særligt udbredt, om end beskyttelse i stærk sol er klogt. Øjenproblemet pannus (kronisk overfladisk keratitis) ses sporadisk i hyrdehunde og bør opdages tidligt.

Medikamentfølsomhed (MDR1/ABCB1-varianten) er rapporteret hos racen. En DNA-test kan identificere bærere, så man kan undgå visse lægemidler i risikodoser (fx høje doser ivermectin, loperamid m.fl.). Endelig er overvægt, tandsten og aldersrelateret slidgigt almindelige, men i høj grad forebyggelige.

Forebyggelse begynder allerede før køb. Vælg en opdrætter, som kan dokumentere HD/ED-røntgen på forældre, samt relevante DNA-tests (DM og MDR1). Spørg ind til levetid og sygdomshistorik i linjerne, og bed om sundhedsprotokoller for hvalpeperioden.

Ernæring: Brug hvalpefoder til store racer for at styre væksthastighed og mineralbalance. Hold en slank kropskondition (BCS 4–5/9) gennem hele livet; overvægt er den største, enkeltstående risikofaktor for ledsygdom og nedsat levetid. Del dagens foder i 2–3 måltider, brug eventuelt slowfeeder, undgå intens aktivitet 60 minutter før og efter fodring, og tilbyd altid frisk vand. Undgå hævede foderskåle medmindre dyrlægen anbefaler det. Overvej forebyggende gastropeksi (kirurgisk fiksering af mavesækken) samtidig med sterilisation/kastration i særligt højrisikoindivider – tal med dyrlægen.

Motion: Schweizisk Hyrdehund har et højt energi- og mentalt stimulationsbehov. Hvalpe og unghunde bør motioneres alderssvarende med fokus på korte, hyppige gåture, balancearbejde og næsearbejde, mens lange, gentagne hop, hårde stop på glatte gulve og langvarig trappeløb bør begrænses indtil 12–18 måneder. Voksne hunde trives med 1,5–2 timers varieret motion dagligt plus hjernearbejde (spor, lydighed, nosework).

Pels og hud: Børst 2–3 gange ugentligt, dagligt i fældeperioder. Bad kun efter behov, og brug mild hundeshampoo. Undlad at barbere underulden; korrekt plejning sikrer både isolering og ventilation. Beskyt mod skarp sol med skygge og pauser; brug hundevenlig solcreme på lyse, tyndt behårede områder efter dyrlægeråd.

Tænder, ører og poter: Børst tænder 3–7 gange ugentligt, supplér med tandrensende tyg efter aftale. Tjek ører ugentligt for rødme/lugt og hold kløer korte for korrekt benstilling. Brug skridsikre underlag indendørs for at aflaste led.

Smittebeskyttelse: Følg vaccinations- og orme/tik-program tilpasset lokale risici og rejseaktivitet. Overvej årlige fækaltests. Hav en liste over lægemidler, der skal undgås ved MDR1-følsomhed.

Tidlig opdagelse kræver et vågent øje for små ændringer i adfærd og bevægelse. Ved ledproblemer ses ofte stivhed efter hvile, usikkerhed på glatte gulve, modvilje mod at hoppe ind i bil, eller en karakteristisk “bunny-hop”-galop ved løb. En hund, der sætter sig skævt eller skifter vægt fra ben til ben i stående stilling, kan have ubehag.

Mavedrejning (GDV) starter ofte med uro, rastløshed og gentagne, forgæves opkastningsforsøg uden at noget kommer op, oppustet, stram bug, savlen og hurtigt tiltagende smerter. Dette er en akut nødsituation; kør straks til dyrlæge.

Degenerativ myelopati viser sig typisk først som let slæbende bagpoter, slidte negle på bagbenene, snublen og nedsat muskelmasse over krydset. Sygdommen er ikke smertefuld i sig selv, men kræver tidlig rehabiliteringsplan for at holde funktionen længst muligt.

EPI giver store mængder, lyse, fedtede afføringer, vægttab trods god appetit og eventuel flatulens. Huden kan afsløre atopisk disposition via vedvarende kløe, rødme i poter/lyske, tilbagevendende øregangsbetændelse og såkaldte “hot spots”.

Øjne: Rødme, tåreflåd, lysfølsomhed eller grålige forandringer på hornhinden, særligt i solrige perioder, bør føre til øjenundersøgelse for udelukkelse af pannus eller tørre øjne.

Medikamentfølsomhed: Hvis hunden efter medicinering med visse midler viser neurologiske tegn (sløvhed, ataksi, kramper, hypersalivation), skal behandling straks revurderes – informer altid dyrlægen om eventuel MDR1-status.

Generelle alarmsignaler, som altid kræver vurdering, er pludselige adfærdsændringer, vejrtrækningsbesvær, kollaps, vedvarende feber, blod i afføring/urin, samt hurtige vægtændringer.

Planlagte helbredstjek er nøglen til at fange problemer tidligt. Hvalpe: Dyrlægebesøg ved 8, 12 og 16 uger for vaccination, vækstkontrol, tandstilling, parasitstrategi og vejledning i fodring og motion. Unge hunde (6–18 måneder): Vækststatus, gang- og bevægelsesanalyse og gennemgang af træningsplan for at beskytte led. Røntgen til HD/ED-bedømmelse kan diskuteres, især hvis hunden skal indgå i avl eller sport.

Voksne (1,5–7 år): Årligt sundhedstjek med grundig ortopædisk gennemgang, vægt og BCS, tandstatus, hjerte/lunger og hud/ører. Blod- og urinprøver hvert 1–2 år kan fange tidlige stofskifte- og organforandringer. Fækaltest årligt ved lav smitterisiko, oftere ved rejse eller jagt/mark.

Seniorer (7/8+ år): Halvårlige tjek anbefales, inkl. smerte- og mobilitetsvurdering, blodprofiler (lever, nyrer, skjoldbruskkirtel efter behov), urinundersøgelse og blodtryk. Diskutér tidlig ledbehandling (vægtkontrol, fysioterapi, NSAID/ikke-farmakologiske tiltag), samt kognitiv sundhed og søvn.

Supplerende undersøgelser: Øjenundersøgelse (ECVO) ved mistanke om pannus eller hvis hunden bor/arbejder i høj UV-eksponering. Genetiske tests (DM, MDR1) efter behov for avl eller medicinsikkerhed. EPI mistænkes diagnosticeret med serum-TLI og evt. B12. Rejser I, bør der planlægges for vaccinationer, flåtsikring og screening for vektoroverførte sygdomme.

Rehabilitering og sport: For aktive Schweiziske Hyrdehunde er årlig fysio-gennemgang, ganganalyse og program for core-styrke og fleksibilitet en god investering, som kan forlænge den atletiske karriere og reducere skadesrisiko.

Tænk sundhed som et livslangt projekt med klare mål for hver fase. Hvalp (8 uger–18 måneder): Fokuser på tryg socialisering, rolig, kontrolleret træning, korrekt ernæring til store racer og søvn. Indfør rutiner for tandbørstning, pelspleje og ro omkring fodring. Lær hunden frivillig håndtering (tjek af ører, poter, mund), så fremtidige dyrlægebesøg bliver stressfri.

Ung/voksen (1,5–6 år): Find en bæredygtig balance mellem fysisk aktivitet og restitution. Planlæg ugens træning med variation: kondition, styrke, koordination og næsearbejde. Logér vægt og BCS månedligt, og justér foderportioner efter sæson og aktivitetsniveau. Overvej sportsmedicinsk tjek, hvis hunden løber canicross, agility eller IPO/IGP-arbejde. Hold forsikringsdækning opdateret, inkl. dækning for akutte operationer (GDV) og avanceret billeddiagnostik.

Midt/sen voksen (6–8 år): Skru op for forebyggende blod- og urinprøver, og intensiver fælles fokus på led-sundhed: hold vægten slank, brug skridsikre underlag, og indfør regelmæssig, lav-impact træning (svømning, kontrolleret træk, skrå bakker). Drøft tilskud som omega-3 og GLM/undulat-læbe musling med dyrlægen; de kan være et supplement, men erstatter ikke vægtkontrol og træning.

Senior (8+ år): Halvårlige helbredstjek, smerte- og mobilitetsplan, evt. fysioterapi, laser eller akupunktur efter behov. Tilpas hjemmet med ramper til bil og sofa, højere skåle kun ved dokumenteret komfortbehov, opdel flere små gåture og fasthold daglig mental stimulering. Justér foder til seniorformulering med fokus på muskelmasse og mave/tarm-tolerance.

Avl og kirurgi: Ved avl følges racens anbefalinger (HD/ED, DM, MDR1). Overvej tidspunkt for kastration/sterilisation først efter vækstpladerne er lukkede (typisk 12–18 måneder) for at minimere ledpåvirkning; beslutning tages individuelt med dyrlægen. Hav altid en nødplan: kend nærmeste døgnåbne dyrehospital, og hav førstehjælps-kit og transportplan klar.