Segugio Italiano - Allergi og intolerance: Komplet guide

Segugio Italiano er en middelstor, italiensk støver (FCI gruppe 6) på ca. 48–60 cm i skulderhøjde og 18–28 kg. Racen findes i to pelstyper – korthåret (a pelo raso) og ruhåret (a pelo forte) – og i farverne rød/fawn samt black & tan. Den er venlig, intelligent og behagesyg, men den er ikke hypoallergen. Som hos alle hunde stammer de vigtigste allergener fra hudskæl (dander) og spyt, og ikke fra selve pelshårene. Segugioen fælder moderat, ofte sæsonbetonet, hvilket betyder, at der kan være perioder med øget mængde allergener i hjemmet. Den korthårede variant slipper let hår og skæl, som fordeler sig i omgivelserne, mens den ruhårede kan fastholde snavs, pollen og støv i den grove pels, som så frigives ved berøring. Begge typer kan dog holdes meget rene med simple rutiner.
Den pendulære øreform giver mindre luftcirkulation i øregangen. Det er ikke et allergen i sig selv, men det kan disponere for øregangsbetændelse, som ofte forværres ved underliggende atopi eller fødevareoverfølsomhed. Segugioen savler normalt ikke meget, hvilket er en fordel for mennesker, der reagerer på spyt, men kontakt med spyt ved leg og slik kan stadig udløse symptomer hos følsomme personer.
Hvis der er mennesker i husstanden, som er allergiske, kan man mindske eksponeringen med struktureret rengøring, HEPA-filtrering og hyppig udluftning. Et nemt regime for Segugio Italiano er ugentlig afbørstning med gummihandske, hurtig aftørring efter hver skovtur og et skånsomt bad hver 3.–6. uge. Vælg milde, parfume- og farvefri hundeshampooer med fugtgivende ingredienser, så hudbarrieren styrkes. Et dedikeret soveområde med vaskbart betræk, som vaskes ved 60 °C, og et godt placeret luftrenseranlæg i stue eller soveværelse, reducerer mængden af cirkulerende allergener markant. Levetiden er typisk 11–13 år, og racen har generelt beskedne plejebehov, men et højt motionsbehov, som i sig selv øger den daglige eksponering for udendørs allergener.

Segugio Italiano er en energisk næsearbejder, som elsker skov, krat og marker. Det gør den særlig udsat for pollen, græsfrø, støv og jordmider, som kan sætte sig i pels og poter. En fast rutine er nøglen. Skyl poter og bug i lunkent vand efter længere ture, tør grundigt, og brug evt. en fugtig mikrofiberklud på krop og ben for at fjerne pollen. Ved sæsonkløe kan daglige aftørringer gøre en stor forskel. Børst korthåret segugio 1–2 gange ugentligt med gummibørste; den ruhårede variant trimmes let hver 6.–10. uge, så den ikke samler for meget snavs.
Ørepleje bør prioriteres, fordi ophobet voks og fugt kan nære svampe og bakterier. Kontroller ørerne 2–3 gange ugentligt, og rens 1–2 gange ugentligt i sæson med dyrlægeanbefalet ørerens. Lær hunden samarbejdende håndtering (cooperative care), så øre- og potepleje bliver stressfri.
Forebyggelse af ektoparasitter er afgørende, da loppeallergisk dermatitis kan trigge kraftig kløe. Brug en moderne, receptpligtig loppe-/flåtmiddel efter dyrlægens anvisning hele året eller mindst fra tidligt forår til sen efterår. Planlæg gåture uden for de værste pollentidspunkter (typisk tidlig morgen og sen aften ved græspollen), og vælg ruter med mindre højt græs i højsæsoner. På dage med ekstrem pollental kan du flytte en del af den mentale aktivering indendørs: næselege, foderpuslespil og sporøvelser i carport, gang eller have med kortklippet græs. Et roligt, køligt soveområde med rene tekstiler og god luftcirkulation hjælper huden med at restituere.
Hold en symptomdagbog, så du kan se mønstre: årstid, vejrtype, rute, foder og produkter brugt samme dag. Det gør samarbejdet med dyrlægen mere præcist og reducerer tiden til effektive løsninger.

Segugio Italiano er ikke dokumenteret særligt disponeret for fødevareallergi, men som hos andre racer ses overfølsomhed over for hyppigt anvendte proteiner (fx kylling, okse, mælk) og enkelte kulhydrater (fx hvede). Ved mistanke er guldstandarden en elimineringsdiæt i 8–10 uger, hvor hunden får enten et hydrolyseret veterinærfoder eller et nøje sammensat foder med novel proteinkilde, som hunden aldrig (eller sjældent) har fået før, fx and, hest eller vildt. Ingen godbidder, tyggeben eller smagsatte mediciner må forstyrre forsøget. Herefter laves en kontrolleret provokation, hvor det oprindelige foder genintroduceres i 1–2 uger, for at se om symptomerne vender tilbage. Falder symptomerne og blusser igen ved provokation, er diagnosen sandsynlig.
Opbevar tørfoder lufttæt, køligt og tørt, da lagermider trives i åbne sække. Køb mindre poser, som bruges op inden 4–6 uger, eller frys portioner. Vælg enkeltformulerede godbidder (fx 100 % tørret fisk) under og efter diætforløb. Tilsætning af omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe kløe og inflammation; typisk 60–120 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, men afstem dosis med dyrlægen for at undgå maveuro og sikre korrekt balance til resten af kosten.
Mange hunde med hudproblemer har gavn af probiotika, som kan støtte tarm-hud-aksen. Vælg dokumenterede stammer til hund (fx Bifidobacterium animalis eller Lactobacillus rhamnosus) i 1–5 mia. CFU dagligt, og evaluer effekten efter 4–6 uger. Hold en enkel fodringsplan med 2 daglige måltider, og undgå intens motion 60 minutter før og efter store måltider. En rustfri stålskål, som rengøres dagligt, mindsker biofilm og kontaktirritation. Brug altid gradvis foderskift over 5–7 dage, medmindre dyrlægen instruerer andet ved strenge elimineringsforløb.

Miljøet er ofte den største driver for allergiske symptomer hos en aktiv Segugio Italiano. Indendørs er husstøvmider, tekstilstøv og skimmelsvampe typiske kilder. Vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, støvsug 2–3 gange om ugen med HEPA-filter, og undgå tunge tæpper i de rum, hvor hunden primært opholder sig. En luftrenser med ægte HEPA- og kulfilter kan reducere partikler og lugte, som binder allergener. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, da for tør luft svækker hudbarrieren, mens for fugtig luft fremmer skimmel.
Udendørs er græs- og træpollen de store syndere. Efter ture i højsæson hjælper en kort bruser af ben, bug og bryst med at skylle pollen af, efterfulgt af grundig tørring – særligt i folder og mellem tæer. Potevoks eller balm kan beskytte mod salt og kemikalier om vinteren, som ellers kan forværre kontaktdermatitis. Planlæg jagt- og sporarbejde på tidspunkter med lavere pollenkoncentration, og klip græsset i haven hyppigt for at minimere blomstring.
Vælg parfumefri rengøringsmidler og undgå kraftige duftlys og aerosoler i hundens opholdsrum. Shampoer og sprays til hunden bør være pH-afstemt og uden unødige dufte og farvestoffer. Ved hyppig badning i sæson kan en genfugtende balsam eller leave-in conditioner hjælpe, så huden ikke udtørrer. Tjek bilens transportkasse og tæpper regelmæssigt; de samler nemt støv, pollen og hår fra ture i skov og mark. For ruhårede segugioer kan let trimning omkring ører, bug og faner reducere, at burrer, frø og pollen sætter sig fast. Endelig, sørg for god ventilation og punktvis sollys i hjemmet, da det hæmmer støvmider og skimmelvækst.

Når hud- eller øreproblemer opstår, bør forløbet styres af dyrlægen. En systematisk udredning starter typisk med udelukkelse af parasitter (hudskrab, tapetest), cytologi fra hud og ører for at vurdere bakterier og gær (Malassezia), samt en struktureret elimineringsdiæt ved mistanke om fødevareallergi. Blodprøver for IgE kan bruges som screeningsværktøj, men de stiller ikke diagnosen atopi alene. Ved sæsonbetinget eller vedvarende atopi er intradermal allergitest hos dermatolog oftest bedste grundlag for skræddersyet allergen-specifik immunterapi (ASIT).
Symptomatisk behandling skræddersys til individet. Antihistaminer (fx cetirizin) kan dæmpe let kløe hos nogle hunde, mens hurtigkløedæmpere som oclacitinib virker på 1–2 dage. Lokivetmab (monoklonalt antistof) kan gives som månedlig injektion og er velegnet ved længere sæsoner. Kortikosteroider kan være effektive ved svære opblussen, men bør bruges kortvarigt og under kontrol, da bivirkningerne er betydelige ved længerevarende brug. Topikale midler (hydrocortison-aceponat, klorhexidin, miconazol) hjælper ved lokaliserede læsioner og sekundære infektioner. Øreinfektioner behandles målrettet med kombinationspræparater efter cytologi, og kontrolbesøg sikrer, at øret er helt raskt.
Immunterapi (ASIT) er den eneste behandling, som ændrer det allergiske respons over tid. Omkring 60–75 % responderer klinisk, men effekten kan tage 6–12 måneder. Undervejs føres en plan for hudpleje, parasitkontrol og fodring, så totalbelastningen af allergener er lavest mulig. Ved længere medicinske forløb er basisblodprøver og vægtkontrol fornuftige hver 6.–12. måned. Da Segugio Italiano generelt er sund uden kendte racespecifikke problemer, er prognosen for god kontrol af allergi oftest rigtig god, når management, miljø og medicin tænkes sammen.