Shar Pei's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Shar Pei's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior. En Shar Pei-hvalp er en mellemstor, hurtigtvoksende hund, som skal have en jævn, kontrolleret vækst for at skåne led og hud. Vælg et komplet og balanceret hvalpefoder, som er AAFCO- eller FEDIAF-godkendt til vækst, helst med kontrolleret calcium og fosfor (calcium 0,8–1,2 % og Ca:P 1,2–1,4:1), og med DHA fra fiskeolie til hjerne- og øjenudvikling. Undgå ekstra kalktilskud, da for meget calcium, særligt i en race med tendens til albuedysplasi og osteochondrose, kan forstyrre korrekt skeletudvikling.

Shar Pei-hvalpe har moderat energibehov, men en god appetit. Del dagsrationen i 4 måltider frem til 12 uger, i 3 måltider fra 3–6 måneder, og i 2 måltider fra cirka 6 måneder. Hold vægten slank; en hvalp, som bliver for rund, belaster led, forværrer hudfoldernes fugtige miljø og øger risikoen for pyoderma. Brug kropskonditionsscore (BCS), og sigt mod 4–5/9. Justér mængden hver anden uge efter huld, ikke kun efter posens generelle anbefalinger.

Fordøjelighed og hudstøtte betyder meget for racen. Vælg foder med letfordøjelige proteiner, moderat fedt (14–18 %) og protein 26–30 %, samt præbiotika (for eksempel FOS/MOS) for stabil mave. Omega-3 (EPA/DHA) hjælper hudbarrieren og dæmper inflammation, hvilket kan være nyttigt i en race med tendens til seborré og hudinfektioner. Introducér nye proteinkilder langsomt, da nogle Shar Pei’er kan udvikle foderrelaterede hud- og øreproblemer.

Overgangen fra opdrætters foder bør ske over 7–10 dage, så maven følger med. Giv frisk vand ad libitum, og overvej at tilføje lidt vand til tørfoderet for at øge hydrering, som kan være en fordel for både hud og generel sundhed hos Shar Pei.

En voksen Shar Pei på 20–25 kg har typisk et dagligt energibehov på cirka 1.000–1.400 kcal afhængigt af køn, kastration og aktivitetsniveau. En praktisk tommelfingerregel er: MER ≈ 70 × kropsvægt^0,75 × 1,6 for en neutraliseret voksen. For en 22 kg hund svarer det omtrent til 1.100–1.250 kcal per dag. Vælg et fuldfoder med 22–28 % protein af høj kvalitet og 10–16 % fedt, og justér mængden, så BCS ligger stabilt på 4–5/9.

Shar Pei’en er rolig, selvstændig og moderat aktiv, men den er også vagtsom og muskuløs. Den har gavn af et foder, som støtter hud og led. Se efter tilsat fiskeolie (EPA/DHA 0,3–0,6 % af foderet eller ca. 40–70 mg/kg/dag), E-vitamin og biotin, som kan styrke hudbarrieren i en race, der er disponeret for seborré, pyoderma og cutaneous mucinosis. Et moderat fiberindhold og funktionelle fibre (for eksempel roefiber, FOS) kan forbedre afføringskonsistens og tarmflora.

Hold øje med foderreaktioner. Ved tilbagevendende øregangsinflammation, kløe eller rød hud, bør man drøfte en eliminationsdiæt med dyrlægen. Hydrolyserede proteiner eller nøje udvalgte single-protein-opskrifter kan afdække, om der er tale om en foderrelateret reaktion. Undgå mange forskellige snacks under afklaringen.

Tand- og øjenpleje bør tænkes ind i hverdagen. Tuggodbidder og tandbørstning 2–3 gange om ugen hjælper mod tandsten. Antioxidanter som lutein og C-/E-vitamin kan understøtte øjensundhed, hvilket er relevant i en race med risiko for entropion og glaukom. Server 2 daglige måltider, og mål maden i gram. Hvis foderet indeholder 3.600 kcal/kg, svarer 1.150 kcal til omtrent 320 gram pr. dag (1.150 / 3,6).

Når Shar Pei’en nærmer sig 7–8 år, skifter fokus mod at bevare muskelmasse, ledbevægelighed og sund hud, samtidig med at stofskifte og aktivitetsniveau kan falde. Mange seniorhunde trives bedst på et foder med protein i samme eller lidt højere kvalitet end hos voksne (mindst 25–30 %), moderat fedt, øget omega-3 samt et kalorieindhold, der kan finjusteres for at holde idealvægten. Overvægt forværrer ledproblemer som albuedysplasi og patellaluksation og kan indirekte belaste hudfolder.

Overvej foder, som indeholder dokumenterede lednæringsstoffer som glucosamin, chondroitin og evt. ekstrakt af grønlæbet musling. Omega-3 (EPA/DHA) kan dæmpe led- og hudinflammation. Korte, hyppigere gåture plus vægtkontrol er mere værdifuldt for leddene end store engangsaktiviteter.

Shar-Pei Fever er en autoinflammatorisk tilstand, som i nogle tilfælde kan føre til amyloidose og nyrepåvirkning. Kost kan ikke kurere tilstanden, men god hydrering og et foder med højkvalitetsprotein i passende mængde, moderat fosfor og god omega-3-profil er hensigtsmæssigt. Ved dokumenteret nyresygdom skal man følge dyrlægens anvisning om et decideret nyrediætetisk foder.

Hypothyreose forekommer også i racen. Kost kan ikke erstatte medicinsk behandling, men stabilt jodindhold er ønskeligt. Undgå store mængder tang-/kelpprodukter som snacks, da jodindholdet svinger meget. Hold øje med ændringer i vægt, pels og energiniveau, og få årlige seniortjek med blodprøver. Ældre hunde kan have gavn af mere fugt i kosten (vådfoder eller vand på tørfoder) for at støtte hydrering, tandkomfort og appetit.

Hud og folder er ikoniske for Shar Pei, men de kræver ernæringsmæssig omtanke. En stabil tilførsel af essentielle fedtsyrer (EPA/DHA og GLA), zink, A-vitamin, biotin og E-vitamin kan styrke hudbarrieren og reducere tendensen til seborré og pyoderma. For hunde med tilbagevendende hud- eller øreproblemer kan en 8–12 ugers eliminationsdiæt med hydrolyseret protein eller en veldefineret novel protein-kilde, ordineret i samråd med dyrlægen, være det mest informative skridt. Under forsøgskuren skal alle godbidder og tyggeben passe ind i samme proteinkilde for at undgå fejlkilder.

Maven hos Shar Pei trives ofte med letfordøjelige opskrifter og funktionelle fibre. Præbiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotiske stammer kan forbedre afføringskvaliteten og hudens tilstand via tarm-hud-aksen. Sørg for gradvis foderovergang, så tarmfloraen kan tilpasse sig. Vurder altid foderets angivne mineralniveauer og kvaliteten af proteinkilden frem for marketingtermer.

Led og bevægelsesapparat bør prioriteres pga. risiko for albuedysplasi, patellaluksation og OCD. Ud over vægtkontrol kan ledstøtte fra glucosamin/chondroitin, grønlæbet musling og omega-3 være relevant. Vælg hvalpefoder med kontrolleret calcium og energi for at minimere risikoen for for hurtig vækst.

Shar-Pei Fever og cutaneous mucinosis kan ikke løses med kost, men antiinflammatoriske fedtsyrer, god hydrering og nøje vægtkontrol er fornuftige støttetiltag. Øjnene kan understøttes med antioxidanter (lutein, C- og E-vitamin) som del af en komplet opskrift. Endelig bør du vælge foder mærket “komplet og balanceret” til den relevante livsfase; til hvalpe kan formuleringer “inklusive vækst af store hunde” være en fordel pga. den sikre calciumstyring, også selv om Shar Pei er en mellemstor race.

Opbyg en enkel plan, som du kan justere. Start med at beregne energibehovet og omsæt det til gram baseret på dit foder. Formlen er: daglige gram ≈ (beregnet kcal-behov) / (kcal pr. kg foder / 1.000). Eksempel: En voksen på 22 kg, som behøver ca. 1.150 kcal, og et foder på 3.600 kcal/kg, giver 1.150 / 3,6 ≈ 320 g pr. dag. Fordel i 2 måltider for voksne, 3–4 for hvalpe og 2–3 for seniorer, alt efter appetit og mavesensitivitet.

Evaluer hver 2. uge. Hvis BCS glider over 5/9, reducer da 10 %; ligger den under 4/9, øg 10 %. Begræns godbidder til under 10 % af de daglige kalorier. Vælg enkle belønninger under træning, for eksempel små bidder af samme fuldfoder, kogt fisk/kylling eller grøntsager som agurk og grønne bønner. En Shar Pei er selvstændig, men reagerer godt på konsekvent træning med højværdibelønning, som samtidig tælles med i kalorieregnskabet.

Hydrering er central. Tilføj 25–50 ml vand til hvert måltid eller bland 25–50 % vådfoder i tørkosten for at øge væskeindtaget. Brug langsomskål, hvis din hund sluger maden, og server i ro, så den ikke stresser. Opbevar tørfoder i den originale pose, placeret i en lufttæt beholder, og brug det inden for 4–6 uger efter åbning for at beskytte fedtsyrer og smag.

Vær forsigtig med rå fodring og knogler, som kan øge risikoen for bakterielle infektioner og tandskader, særligt hos en race med hud- og øreproblemer. Overgange mellem fodertyper bør ske over 7–10 dage. Planlæg årlige sundhedstjek; hos seniorer gerne hver 6.–12. måned med blodprøver, urin og evt. blodtryk, så foderet kan justeres i tide ved skjulte ændringer.