Shar Pei specialdiæter og ernæringsråd

Shar Pei’en er bygget til at teste hudens grænser: tæt, kort pels, dybe hudfolder og en udtalt tendens til kløe, otitis, seborré og sekundære hudinfektioner. Derfor giver det mening at tænke “hud først”, når du vælger foder. Et stabilt, allergivenligt setup forebygger opblussen og gør plejen enklere i hverdagen.

Fødevareoverfølsomhed ses relativt hyppigt hos racen. Typiske tegn er kronisk kløe, røde poter, tilbagevendende ørebetændelser, tåreflåd og blød eller svingende afføring. Den sikreste vej til diagnose er en stram elimineringsdiæt i 6–8 uger, hvor hunden kun får én ny proteinkilde (for eksempel and, hest, kanin eller fisk) og én kulhydratkilde (ris, sød kartoffel eller havre). Alternativt kan du vælge et hydrolyseret diætfoder, hvor proteinerne er spaltet så fint, at immunforsvaret ikke genkender dem. Under forsøget må der ikke gives andre snacks end det samme foder som belønning, og alle smagsstoffer, tyggeben og tyggepinde skal pause.

Når du læser varedeklaration, så undgå lange ingredienslister med mange “skjulte” proteiner. Har hunden spist kylling og okse før, bør disse fravælges i den første afprøvning. Fiskebaserede opskrifter kan være fordelagtige, fordi de samtidig leverer EPA og DHA, som dæmper hudbetændelse. Vælg gerne et foder med dokumenteret hudstøtte via omega-3, zink, biotin og E‑vitamin.

Skift foder roligt over 7–10 dage, så mave-tarm ikke reagerer unødigt. Tilføj eventuelt et veldokumenteret probiotikum, som kan stabilisere afføring og reducere immunoverreaktioner. Undgå “kornfri” opskrifter, der baserer sig tungt på bælgfrugter som ærter og linser, da det kan skævvride aminosyrebilledet; vælg hellere ris, havre eller kartoffel som primær kulhydrat. Shar Pei’ens cutaneous mucinosis kan ikke “fodres væk”, men en antiinflammatorisk, stabil diæt og god hydrering, kan mindske hudens svingninger og gøre behandling af pyoderma nemmere.

En voksen Shar Pei på 20–25 kg trives bedst slank. Overvægt forværrer albuedysplasi, patellaluksation og osteochondrosis dissecans, og den øger risikoen for insulinresistens og hudinflammering. Sigt efter en kropsscorer på 4–5/9: ribben skal kunne mærkes let under huden, taljen skal være synlig ovenfra, og buglinjen skal stige let bag brystkassen.

Kaloriebehovet varierer med aktivitet, køn og kastrationsstatus, men som tommelfingerregel ligger vedligehold for mange Shar Pei’er i området 800–1.100 kcal/dag. Til vægttab kan du starte omkring 60–70 kcal pr. kg mål-kropsvægt^0,75, eller reducere den aktuelle daglige mængde med 15–20 %, og derefter justere hver 2.–4. uge. Brug altid en køkkenvægt, da målebægre snyder.

Vælg et energireduceret foder med højt proteinindhold, så muskelmasse bevares (typisk 25–30 % protein i tørstof), moderat fedt og en fornuftig fiberfraktion (3–7 % råfiber). Tilføj kaloriefattige volumengivere som kogt græskar eller grønne bønner, og hold godbidder under 10 % af dagsrationen; brug gerne en del af aftenmåltidet som træningsbelønning. Undgå fri fodring, og fordel i stedet maden på 2 måltider, eventuelt i slowfeeder for at øge mæthedsfornemmelsen.

Hypothyreose ses jævnligt i racen og sænker stofskiftet. Mistænker du sygdommen, så tal med dyrlægen om blodprøve; korrekt medicinering kombineret med kaloriestyring giver de bedste resultater. Efter neutralisation falder energibehovet ofte 10–20 %, så planlæg en kontrolleret nedjustering. Vejes hver måned på samme vægt, og før log over kropsscore, vægt og den præcise fodermængde. En slank Shar Pei lever lettere med sine led, har færre hudopblussen og er mere udholdende på de daglige ture.

Der findes situationer, hvor et receptpligtigt diætfoder er det bedste valg for en Shar Pei. Ved mistanke om fødevareallergi, der ikke løser sig på en veltilrettelagt elimineringsdiæt, er stærkt hydrolyserede eller “anallergeniske” diæter ofte guldstandarden. Disse bruges stringent i 8–12 uger, før du udfører kontrolleret provokation.

Huddiæter med højt indhold af EPA/DHA, zink, biotin og E‑vitamin kan reducere kløe, seborré og hyppigheden af pyoderma, når de anvendes konsekvent. Har hunden tendens til maveuro, kan letfordøjelige gastrointestinal-diæter med moderat fedt, opløselige fibre (f.eks. psyllium) og præbiotika stabilisere afføring, så hud og ører ikke påvirkes sekundært.

Shar-Pei Fever (familial Shar-Pei fever) er en autoinflammatorisk tilstand, der kan lede til amyloidose og nyreskade. Kost kan ikke kurere sygdommen, men god hydrering, antiinflammatorisk fedtsyreprofil og en jævn, forudsigelig fodringsrutine, kan hjælpe med at minimere stressfaktorer. Hvis der opstår kronisk nyresygdom, bør du i samråd med dyrlægen skifte til en nyrediæt med reduceret fosfor og natrium samt protein af høj biologisk værdi, suppleret med omega-3; målsætningen er at bremse progression og bevare livskvaliteten.

Ledproblemer som albuedysplasi og OCD kan have gavn af diæter med højt indhold af omega-3, antioxidanter og byggesten til ledbrusk. Det er ikke en erstatning for ortopædisk behandling, men et værdifuldt supplement. Ved glaukom og entropion er der ingen egentlig “øjen-diæt”, men undgå salt- og fedtrige snacks, hold vægten slank, og sørg for stabilt væskeindtag. Urinvejsdiæter bruges kun, hvis sten er påvist, og typen er bestemt – giv dem ikke forebyggende. Vurdering og kontrol af medicinske diæter bør altid ske i tæt dialog med din dyrlæge, der kan følge blodprøver og justere planen.

“Naturlig” fodring kan betyde alt fra rå BARF til hjemmelavet kogt mad. For en Shar Pei, der ofte kæmper med hud og immunbalance, er hygiejne, fuld næringsdækning og dokumentation vigtigere end paradigme. Rå diæter kan bære bakterier som Salmonella og Campylobacter, og hunde med demodicose eller hyppige hudinfektioner, bør ikke udsættes for unødig smitterisiko – heller ikke i husholdninger med børn eller ældre.

Hjemmelavet, kogt foder kan være et glimrende valg, hvis opskriften er formuleret af en veterinær ernæringsekspert, og du følger den præcist. Opskriften skal balancere calcium og fosfor, indeholde korrekt jod, kobber, selen og E‑vitamin, og sikre tilstrækkeligt protein (typisk 25–30 % i tørstof) og moderat fedt, så kløe og inflammation ikke trigges af fedtoverskud. Vælg proteiner, der tåles: and, kalkun, kanin, hest eller fisk, og brug kulhydrater som ris, havre eller sød kartoffel. En komplet premix kan være nødvendig for at dække mikronæringsstoffer.

Under allergiudredning bør du undgå at rotere mellem mange ingredienser. Når hunden er stabil, kan du rotere mellem 2–3 dokumenteret tolererede proteinkilder hver 8.–12. uge, hvilket kan mindske risikoen for sensibilisering. Hold fiskeingredienser friske og lav i histamin: brug frosne råvarer, undgå konserverede fisk i lage, og opbevar rester på køl maks. 48 timer.

Praktisk hverdag: vej alle komponenter på køkkenvægt, før opskriften i et regneark, og noter reaktioner i en foderdagbog. Hold fedtindholdet moderat for at skåne bugspytkirtlen, og undgå rørknogler og hårde ben, der kan give tandfrakturer. Tilsæt gerne “funktionelle” toppers som 1–2 teskefulde fiskeolie eller 2–3 spsk kogt græskar, hvis opskriften tillader det – men kun efter at den basale balance er på plads.

Kosttilskud kan være stærke hjælpere, men de skal bruges målrettet, så de ikke skævvrider en ellers komplet diæt.

Omega‑3 fra renset fiskeolie er førstevalg til hud og led. Start omkring 50–100 mg samlet EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt (f.eks. 1.000 mg til en 10–20 kg hund afhængigt af produktets koncentration), og justér efter effekt og mave. Vælg produkter med tredjepartstests for oxidation og tungmetaller, og pauser gerne 3–5 dage før planlagte operationer.

Probiotika kan understøtte både mave-tarm og hudbarriere. Vælg et hundespecifikt produkt med angivne stammer og CFU, og giv det dagligt i 4–8 uger, især under foderskift, antibiotikakure eller allergiudredning. Præbiotiske fibre som inulin og psyllium kan bruges i små mængder for at stabilisere afføringen.

Til led kan du overveje kombinationer af glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling og MSM. Evidensen er moderat, men nogle Shar Pei’er responderer med bedre bevægelighed, især når vægten samtidig holdes slank og omega‑3 er på plads. Hyaluronsyre kan forsøges til led, men har ingen dokumenteret effekt på racens cutaneous mucinosis.

Hudtilskud med zink, biotin og E‑vitamin bør kun gives, hvis de er indregnet i en ellers balanceret plan, eller hvis dyrlægen har påvist mangel. For meget zink kan udløse kobbermangel, og store doser jod fra tang/kelp kan forstyrre skjoldbruskkirtlen – hos en race, der i forvejen er disponeret for hypothyreose. Antiinflammatoriske plantestoffer som curcumin og boswellia kan være relevante, men kan påvirke blodfortyndende medicin og interagere med colchicin, som bruges mod Shar-Pei Fever; afklar altid med dyrlægen.

Husk, at tilskud aldrig erstatter korrekt diagnose, et velvalgt fuldfoder og god vægtkontrol – de virker bedst som prikken over i’et.