Sundhedsguide for Shetland Sheepdog: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Shetland Sheepdog, eller sheltien, er en lille, kvik hyrdehund med lang dobbeltpels og en forventet levetid på 12-14 år. Racen er generelt sund, men som hos alle racer findes der specifikke dispositioner, som det er klogt at kende for at forebygge, opdage og behandle tidligt.

Øjensygdomme er blandt de mest kendte hos sheltien. Collie Eye Anomaly (CEA) er en arvelig tilstand, der varierer i sværhedsgrad fra milde forandringer til mere markante synsproblemer. En del sheltier kan også udvikle progressiv retinal atrofi (PRA), som gradvist nedsætter synet, typisk først i mørke. Regelmæssig øjenundersøgelse og relevante DNA-tests er centrale værn mod uopdaget sygdom. Blue merle-farvede linjer kræver særlig ansvarlig avl, da merle-til-merle parring øger risikoen for alvorlige øjen- og høreproblemer.

Blødningsforstyrrelser forekommer, særligt Von Willebrands sygdom (vWD), hvor blodets evne til at koagulere er nedsat. Det kan vise sig som næseblod, blødende tandkød eller forlænget blødning efter mindre skader og kirurgi. En simpel DNA- eller koagulationstest kan afdække risikoen.

Endokrine lidelser som hypothyreose (lavt stofskifte) ses relativt hyppigt. Tegn kan være vægtøgning uden øget appetit, træthed, kuldeintolerance, tør hud og pelsproblemer. Tilstanden diagnosticeres med blodprøver og behandles effektivt med livslang medicin.

Dermatomyositis (DMS), også kaldet sheltie skin syndrome, er en immunmedieret lidelse, som kan give skorpede sår og hårtab, især i ansigt, på ører og haletip, og i sværere tilfælde muskelsvaghed. Sollys og stress kan forværre tilstanden. En risikobaseret gentest findes og kan være nyttig i avls- og risikovurdering.

MDR1-genvarianten, der påvirker transportproteinet P-gp, ses hos mange hyrdehunderacer, herunder sheltie. Den medfører øget følsomhed over for visse lægemidler (fx højdosis ivermectin og loperamid), hvilket kan give neurologiske symptomer. Kendskab til hundens MDR1-status er derfor vigtigt, før man giver specifikke lægemidler.

Ortopædiske problemer omfatter primært patellaluksation (løse knæskaller), som kan give halthed eller kortvarig hinken. God muskelstyrke og normal kropsvægt reducerer risikoen. Hofteledsdysplasi forekommer sjældnere, men bør ikke ignoreres.

Galdeblære-mucocele er rapporteret oftere hos sheltier end i mange andre racer. Ophobning af sejt slim i galdeblæren kan føre til akut sygdom med mavesmerter og gulsot; tidlig opdagelse forbedrer prognosen. Endelig er tandsygdom hyppig hos små racer, og uden forebyggelse kan parodontitis medføre smerte og tab af tænder samt belaste hjerte og nyrer.

En stærk forebyggelsesstrategi begynder allerede, før du henter din sheltie. Vælg en ansvarlig opdrætter, der dokumenterer sundhed: DNA-tests for CEA, vWD og MDR1, gyldig øjenattest (ECVO), patellavurdering og gerne en risikovurdering for dermatomyositis. Spørg ind til familiens forekomst af hypothyreose og eventuelt galdeblæreproblemer.

Vaccinationer og parasitforebyggelse bør tilpasses dansk smitterisiko og hundens livsstil. Drøft with dyrlægen valg af loppemiddel, flåtmiddel og ormekur, og informer altid om MDR1-status, før der ordineres medicin. Rejser I udenlands, kan hjertemaskeforebyggelse og udvidet flåtbeskyttelse være nødvendig.

Vægtkontrol er en hjørnesten. Hold kropskonditionsscore på 4-5/9 gennem afmålt fuldfoder af høj kvalitet, fordelt på 2-3 måltider dagligt. Brug godbidder strategisk, og træk dem fra den daglige ration. Omega-3-fedtsyrer kan støtte hud og led; vælg evidensbaserede tilskud efter aftale med dyrlægen.

Tandpleje forebygger smerte og systemiske følgeproblemer. Indfør daglig tandbørstning med enzymatisk hundetandpasta, fra hvalpestadiet. Supplér med godkendte tyggeprodukter og planlagte tandeftersyn.

Pels- og hudpleje beskytter den lange dobbeltpels. Ugentlig grundig gennembørstning, og hyppigere i fældeperioder, forebygger filter og hudirritation. Kontroller hud og ører for rødme, skæl og sår. Ved DMS-risiko eller sart hud kan solbeskyttelse i middagstimerne, skygge og eventuelt dækkende tøj være relevant.

Bevægelse og ledhygiejne skal tænkes ind i hverdagen. Sheltien trives med 45-60 minutters daglig aktivitet, gerne fordelt på flere pas med mental stimulering. Undgå ensformige, høj-impact øvelser hos unge hunde; fokusér på varieret underlag, balanceøvelser og kontrolleret styrketræning. Skridsikre gulve, ramper til sofa og bil samt korrekt tilpasset sele skåner led og nakke.

Sygdomsopsporing tidligt i livet hjælper senere. Etabler baseline-blodprøver og urinprøve i unge voksenår, så afvigelser opdages hurtigere. Hos midaldrende sheltier kan målrettet screening, fx ultralyd ved mistanke om galdeblære-forandringer eller ved forhøjede levertal, diskuteres. Dokumentér alt i en sundhedslog: vægt, aktivitet, foder, medicin og eventuelle symptomer.

Den bedste tidlige opdagelse begynder med ejers årvågenhed. Notér ændringer, som afviger fra din hunds normale adfærd, og søg dyrlæge ved vedvarende eller markante fund.

• Øjne og syn:
• Skelen, tåreflåd, røde eller uklare øjne
• Tøven i mørke, mere forsigtighed ved skumring, bumpen ind i genstande
• Pludselig uvilje mod trapper eller hop

• Blødning og blå mærker:
• Hyppige næseblod eller blødende tandkød ved tygning/børstning
• Usædvanligt lang blødning efter kloklip eller små rifter

• Hud og muskler:
• Skorpede, hårtabs-områder på næseryg, læber, ører eller haletip
• Smerter ved berøring af hud, eller muskelsvaghed og stivhed efter aktivitet

• Vægt, energi og pels:
• Vægtøgning trods samme foder, træthed, kuldeintolerance
• Tør, skællet hud, tynd pels, gentagne hudinfektioner

• Fordøjelse og galdeblære:
• Intermitterende opkast/diarré, især sammen med sløvhed eller nedsat appetit
• Akut mavesmerte, feber, gulfarvning af tandkød eller øjne (gulsot) – akut dyrlægehjælp

• Bevægelse og led:
• Pludselig kortvarig hinken eller at hunden springer et par skridt på tre ben (typisk for patellaluksation)
• Stivhed efter hvile, eller uvillighed til at hoppe op i bilen

• Neurologiske tegn og medicinfølsomhed:
• Desorientering, rysten, savlen eller ataksi efter medicinindgift – kontakt dyrlæge straks, især hvis MDR1-status er ukendt eller positiv

• Tænder og mundhule:
• Dårlig ånde, rødme langs tandkødsranden, løse tænder, nedsat tyggevilje

• Adfærd:
• Øget uro, klæbende adfærd hos en ellers selvstændig hund, eller udtalt følsomhed over for berøring kan være tidlige smerteindikatorer.

Husk, at sheltier er følsomme og ofte skjuler ubehag. Små, vedvarende ændringer er klinisk vigtige – det er bedre at ringe en gang for meget til dyrlægen end en gang for lidt.

En struktureret undersøgelsesplan øger chancen for at fange problemer i tide og er særligt værdifuld for en sensitiv, arbejdsivrig race som sheltien.

Hvalp (8-16 uger): Grundvaccinationer, orme- og parasitstrategi, tandtjek og bidudvikling, baseline-vægt og adfærdsrådgivning. Drøft tidlig socialisering, alene-hjemme-træning og start på tandbørstning.

Unghund (6-12 måneder): Revaccination, ortopædisk status med fokus på knæ (patella), vurdering af kropskondition og fodringsplan. Overvej første øjenlysning, hvis ikke allerede udført via opdrætter.

Voksne (1-6 år): Årligt sundhedstjek med klinisk undersøgelse, tandtjek, vægtkontrol og fæcesundersøgelse for parasitter efter behov. Blodprøver ved indikation eller som baseline hvert 1.-2. år. Øjenundersøgelse (ECVO) hvert 1.-2. år, især ved familiær disposition for CEA/PRA. Bekræft og dokumentér MDR1-, vWD- og CEA-DNA-status.

Midaldrende og senior (fra 7 år): Halvårlige kontroller anbefales. Udvidet screening med komplet blodprofil, thyroideapanel (total T4 og TSH), urinundersøgelse, blodtryk og evt. røntgen ved mistanke om hjerte- eller ledsmerter. Ved forhøjede levertal eller klinisk mistanke om galdeblæreproblemer kan abdominal ultralyd og galdeblære-evaluering være relevant. Tandrøntgen og professionel tandrensning efter behov.

Anæstesi og medicin: Informér altid om MDR1-status. Dyrlægen kan vælge alternative lægemidler eller tilpasse dosis og monitorering. Før anæstesi anbefales præanæstetiske blodprøver, og hos ældre hunde også blodtryk og evt. ekkokardiografi ved hjertemislyd.

Sport og aktivitet: For sheltier, der dyrker agility eller anden sport, giver et årligt sportsmedicinsk tjek værdi: bevægeanalyse, muskelbalance, core-styrke og plan for opvarmning/nedkøling. Tidlig fysioterapi ved tegn på overbelastning forkorter restitutionstiden.

Journal og data: Bed klinikken samle resultater i en let tilgængelig oversigt, så trends i vægt, blodværdier og blodtryk kan opdages tidligt.

Tænk i helheder og langsigtede vaner, som passer til en kvik, legesyg og energisk sheltie. En god plan balancerer forebyggelse, mental stimulation og økonomisk forudseenhed.

Kost og vægt: Hold en stabil, slank kropsvægt gennem afmålt kvalitetsfoder, justér portioner efter aktivitetsniveau og livsfase, og kontroller kropskondition månedligt. Brug madaktiveringslegetøj for at forene hjernetræning med fodring. Vælg fedtsyrer og ledtilskud evidensbaseret, og evaluer effekten sammen med dyrlægen efter 8-12 uger.

Aktivitet og mental stimulering: Planlæg 45-60 minutters daglig motion med variation: traveture, snusearbejde, indlæring af tricks og lette hyrde- eller rallyøvelser. Introducér spring og høj-impact først, når hunden er fuldt udvokset, og træn teknik frem for rå intensitet. Vedligehold core og balance med korte, kontrollerede øvelser 3-4 gange om ugen.

Tand-, hud- og pelsrutiner: Børst tænder dagligt, gennemgå mundhulen ugentligt, og få professionel rensning efter behov. Børst pelsen grundigt ugentligt, og tjek hud og ører samtidigt. Beskyt sart hud mod stærk sol, især ved kendt DMS-risiko. Klip kløer hver 2.-4. uge for at bevare god potevinkel og aflastning af knæ.

Medicinsikkerhed: Hav din hunds MDR1-status noteret i telefon, på forsikringen og i en tydelig medicinprofil. Undgå selvbehandling med receptfrie midler som loperamid, og kontakt dyrlægen, før du giver nye præparater, inklusive naturprodukter.

Aldersvenlige tilpasninger: Når hunden nærmer sig seniorårene, kan non-slip tæpper, ramper, lavere spring og hæve-sænke foderskåle øge komforten. Natsensorlys hjælper ved begyndende synssvækkelse. Revider foderets kalorie- og proteinindhold i samråd med dyrlægen, og indfør oftere, men kortere gåture.

Økonomi og beredskab: En god sygeforsikring og en sundhedsfond til egenbetaling skaber ro, når uforudsete hændelser opstår. Lav en akutplan med nærmeste døgnåbne dyrehospital og transportmulighed. Del planen med familien, så alle ved, hvad de skal gøre.

Avl og etiske valg: Skal din sheltie indgå i avl, er stringent sundhedsscreening ufravigelig: dokumenterede DNA-tests, aktuel øjenattest, patellavurdering og ansvarlig farvegenetik. Undgå merle-til-merle parringer. For familiehunde uden avlsplaner kan neutralisation diskuteres individuelt ud fra adfærd, sundhed og livsstil.

Med en konsekvent, venlig og datadrevet tilgang kan du støtte din shelties sundhed hele livet og samtidig bevare racens glæde ved læring og samarbejde.