Skotsk Terrier - Allergi og intolerance: Komplet guide

Skotsk Terrier er ofte nævnt som en hypoallergen race, fordi de fælder meget lidt, og fordi deres stridte dobbeltpels holder på løse hår i stedet for at slippe dem i hjemmet. Det reducerer mængden af pels i luften og på møblerne, men det fjerner ikke allergenerne helt. Alle hunde producerer nemlig allergenproteiner i hud, spyt og urin, og de kan derfor stadig udløse symptomer hos følsomme mennesker. Det er vigtigt at skelne mellem, at Scottien kan være mere skånsom for menneskers allergi, og at Scottien selv kan udvikle allergier i hud og mave-tarmsystem.

Scottien har en hård, vejrbestandig dækhårspels og en blødere underuld. Pelsen bør håndstrippes eller trimmes regelmæssigt, så døde hår fjernes, og hudmiljøet holdes sundt. Hvis pelsen klippes meget kort, kan den blive blødere og dermed lettere fastholde skæl, snavs og pollen, hvilket potentielt kan øge hudirritation hos en allergisk hund. Håndstripping hver 6.–8. uge, kombineret med daglig gennemredning, holder hudbarrieren ren og modstandsdygtig.

Racens lave benlængde betyder, at bug, bryst og faner på benene let samler gruspollen, støv og skimmelsvampesporer på gåture. Det kan irritere huden og forværre kløe hos en hund med atopi. En fast rutine, hvor du skyller poter og bug med lunkent vand efter tur, og tørrer grundigt, kan markant reducere den daglige eksponering for allergener.

Temperamentsmæssigt er Scottien uafhængig og selvsikker, men også følsom for ros og irettesættelse. Hvis pelspleje og bad introduceres roligt og positivt allerede fra hvalp, vil den voksne hund tolerere den hyppige håndtering, som en allergistyrende plejeplan kræver. Med den rigtige teknik og rytme kan racens naturligt lave fældning udnyttes til at minimere både menneskers eksponering for allergener og hundens egne hudgener.

Allergier hos Skotsk Terrier viser sig hyppigst som atopisk dermatitis (miljøbetinget), fødevareallergi, kontaktdermatitis eller loppeallergi. Typiske tegn er kløe i poter, ansigt, armhuler og lyske, røde eller mørkpigmenterede områder, tilbagevendende ørebetændelse og sekundære infektioner med bakterier eller Malassezia-gær. Fordi Scottien er en robust, stolt terrier, opdages tidlige tegn nogle gange sent, da den skjuler ubehag. En systematisk plan er derfor afgørende.

Start med et grundigt dyrlægetjek, så parasitter, infektioner og andre hudsygdomme udelukkes. Indfør herefter konsekvent loppe-/flåtebeskyttelse året rundt, da selv få loppebid kan udløse kraftigt kløe hos allergikere. Brug en kløeskala (0–10) ugentligt, og før en dagbog med fotos, så du objektivt kan følge respons på tiltag.

Plejerutinen er hjørnestenen: Børst dagligt, så pels og hud holdes fri for skæl og snavs. Skyl poter og bug efter gåture, og dup tør, især fordi Scottiens lave kropshøjde øger kontakt med allergenkilder. Bad efter behov med en skånsom, fugtgivende shampoo, og, hvis dyrlægen anbefaler det, antiseptiske produkter 1–2 gange ugentligt ved sekundære infektioner. Rens ører 1–2 gange om ugen med en tørrende ørerens, da øregange hos atopiske hunde ofte bliver inflammerede.

Styr dine gåture taktisk: Når pollentallet er højt, gå tidligt morgen eller sent aften, og undgå højt græs og nyslåede områder, hvor pollen svæver. Tænk også i udstyr: En veltilpasset Y-sele mindsker gnidning på bryst og armhuler, hvor mange allergihunde klør mest. Berigelse i hjemmet og korte, hyppige legeseancer passer racens livlige sind og kan aflede opmærksomheden fra kløe, uden at overbelaste huden med lange, støvede udendørsaktiviteter.

Hvis du mistænker fødevareallergi, er en kontrolleret elimineringsdiæt guldstandarden. Vælg, i samråd med dyrlægen, enten et fuldfoder med hydrolyserede proteiner eller et begrænset ingrediensfoder med en ny proteinkilde, som hunden ikke tidligere har spist (fx and, kanin eller insekt), og en enkel kulhydratkilde. Gennemfør diæten stringent i 8–12 uger: Ingen godbidder, tyggeben, smagsatte medicinkapsler eller madrester – kun det valgte foder og eventuelt ensartede godbidder lavet af samme ingrediensprofil.

Hvis symptomerne bedres, udfør en kontrolleret provokation ved at genintroducere den tidligere kost for at bekræfte diagnosen. Ved klart tilbagefald, vend straks tilbage til den tolererede diæt, og planlæg en langsigtet ernæringsstrategi. Hjemmelavede elimineringsdiæter kan fungere, men bør altid formuleres af en veterinær ernæringsekspert, så næringsbalancen sikres for en lille race på 8,5–10,5 kg.

Supplér ved behov med fiskeolie af høj kvalitet, da omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA kan dæmpe hudinflammation. En praktisk startdosis er samlet EPA+DHA på cirka 100–150 mg pr. kg kropsvægt dagligt, justeret i samråd med dyrlægen. Vær opmærksom på, at meget høje doser kan påvirke blodets koagulation; hos en Scottie, der er testet positiv for Von Willebrand’s Disease, bør dosis derfor planlægges ekstra omhyggeligt. Klinisk dokumenterede probiotika kan desuden støtte hudens mikrobiom og mave-tarmbarrieren hos følsomme hunde.

For at begrænse eksponering for lagermider, der kan forværre kløe, bør tørfoder opbevares i lufttæt beholder, i mindre poser der bruges op inden for 4–6 uger. Når posen åbnes, kan du med fordel fryse en uges portion i 24 timer, og derefter opbevare køligt og tørt. Server måltiderne i en slowfeeder, så din selvstændige terrier mentalt aktiveres, mens den spiser, og undgår at sluge luft, hvis maven er sart.

Miljøallergener som husstøvmider, pollen og skimmelsvampe er hyppige årsager til atopi. Indeklimaet er derfor centralt. Brug HEPA-luftrenser i rum, hvor hunden opholder sig mest, og støvsug 2–3 gange ugentligt med støvsuger, der har HEPA-filter. Vask hundens sengetøj ved 60 °C mindst én gang om ugen, og undgå tunge tæpper, der holder på støv. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, og luft ud dagligt, så skimmelsvamp ikke trives.

Udendørs, vælg ruter med faste underlag, og undgå højt græs i pollensæsonen. Fordi Scottien har kort benlængde, giver en simpel T-shirt eller let dækken god mekanisk barriere mod græs og pollen på bug og bryst. Skyl eller aftør kroppens underside og poter efter tur, så allergenmængden reduceres, før hunden lægger sig i kurven. I bilen, brug et vaskbart tæppe, der rystes og vaskes hyppigt.

Rengøringsmidler og dufte kan irritere følsom hud. Vælg parfumefri vaskemidler til hundens tekstiler, og undgå aerosoler og stærke gulvrengøringsmidler i rum, hvor hunden opholder sig. Ved havearbejde, når græs klippes, eller når blade rives sammen, hold din Scottie på afstand, eller gå tur på andre tidspunkter, hvor partiklerne ikke svæver.

Endelig, tænk i små organisatoriske greb, der passer racens temperament. En fast daglig rutine med kort, målrettet pelspleje, efterfulgt af rolig belønning, gør den selvstændige Scottie samarbejdsvillig. En Y-sele med blød polstring mindsker friktion i armhulerne, og en skånsom potesalve kan beskytte trædepuder, hvis vinterens vejsalt ellers giver kontaktirritation.

Når basale tiltag ikke er nok, kan din dyrlæge sætte ind med medicinske løsninger. Diagnosen bør bygge på systematik: hudskrab og tapetprøver for parasitter, cytologi af hud og ører for at identificere bakterier eller Malassezia, og en elimineringsdiæt ved mistanke om fødevareallergi. Ved mistanke om atopi kan der laves intradermale hudtest eller serum-IgE-test for at udvælge allergener til immunterapi.

Symptomlindring kan opnås med moderne antipruritiske lægemidler som oclacitinib (Apoquel) eller monoklonalt antistof lokivetmab (Cytopoint), der målretter kløesignaler. Ciclosporin kan anvendes ved kronisk atopi, mens kortikosteroider egner sig bedst til kortvarige opblusninger. Lokale midler som hydrocortison-aceponat spray eller tacrolimus kan hjælpe på afgrænsede områder. Ved sekundære infektioner anvendes antiseptiske shampooer (fx klorhexidin ± miconazol) eller målrettet antibiotika/svampemiddel efter dyrkning, så unødig resistens undgås. Øregange behandles med kombinationspræparater, når cytologien viser behov.

Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er den eneste sygdomsmodificerende behandling ved atopi. Når den skræddersyes ud fra testresultater, og når den kombineres med god pelspleje, kan mange Scotties få markant mindre kløe og færre infektioner over tid. Forvent 3–12 måneder, før den fulde effekt ses.

Racerelevante forhold skal medtænkes: Skotsk Terrier kan være bærer af Von Willebrand’s Disease, der påvirker blodets koagulation. Før hudbiopsier, tandoperationer eller anden invasiv behandling, bør vWD-screening overvejes, så blødningsrisikoen håndteres. Patellaluksation kan forværres af konstant slikning og vrid i bagparten; effektiv kløekontrol beskytter derfor også bevægeapparatet. Opfølgning hver 8.–12. uge i startfasen, med kløeskala og fotodokumentation, sikrer rettidig justering af planen og et stabilt, aktivt liv for din livlige, værdige terrier.