Skotsk Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Skotsk Terrier er en lille, lavbenet terrier fra Storbritannien, kendt for sin værdige alvor, kraftfulde bygning og markante silhuet. Ifølge FCI-standardens funktionsbeskrivelse skal helheden udstråle robusthed, mod og arbejdsparathed. Højden ligger typisk på 25–28 cm for begge køn, vægten på cirka 8,5–10,5 kg. Kroppen er dyb og kompakt med lige overlinie, markant forbryst og veludviklet forbrystkøl. Ryggen er kort til middel, krydset minimalt faldende, og halen er moderat lang, solid og bæres stolt opad uden at bøje over ryggen. Hovedet er langt i proportion til kroppen, med flad skalle, stærk næseparti, lille, sort næse, små, spidse, korrekt ansatte stående ører samt mørke, intelligente øjne med vågent udtryk. Bidet skal være saksebid med komplette og sunde tænder.

Bevægelsen skal være effektiv og jordvindende for en kortbenet hund, med fri foraktion og god drive bagfra. Brystkassen må ikke være så bred, at den hindrer frie, parallelle bevægelser. Hud og pels er vigtige racetræk: dobbeltpels med hård, strid dækpels og tæt, blød underuld. Farverne er sort, hvedefarvet eller brindlet i alle nuancer. Pelsen kræver regelmæssig håndtrimning for at bevare hårdhed, farvedybde og hudsundhed; maskinklipping blødgør ofte pelsen og kan forringe hudens mikroklima.

Temperamentet er uafhængigt, selvsikkert og livligt – en ægte terrier med glimrende vagthundsanlæg. En Skotsk Terrier er følsom over for stemning og konsekvent lederskab, og den skal udvise mod uden aggressivitet og årvågenhed uden nervøsitet. Racen er hypoallergen i den praktiske forstand, at den fælder minimalt, men kræver daglig pelspleje. Den er egnet til et lille hus og byliv, når blot den får mental stimulering og op til cirka en times daglig motion. Trods den beskedne størrelse er racen kraftig, og overdrivelse i vinkler, brystbredde eller hovedlængde fraviger funktionaliteten. En sund, velbygget Skotsk Terrier skal kunne fungere i jordarbejde, være atletisk nok til nose work og agility, og samtidig leve et 12–15 år langt, aktivt familieliv.

Ansvarlig avl i Skotsk Terrier handler om at balancere racetypisk udtryk med genetisk diversitet og sundhed. Racen har globalt set en relativt begrænset effektiv populationsstørrelse, hvorfor det er centralt at styre indavl og undgå popular-sire-effekten. Arbejd med koefficienten for indavl (COI) beregnet over mindst 5–10 generationer, og tilstræb et niveau under racens gennemsnit – gerne under 6,25 %, og ideelt under 5 % i planlagte kombinationer. Brug gerne importerede linjer eller frossen sæd til at udvide genpuljen, når det sker med sundhed som primær prioritet.

Farvegenerne i racen (sort, hvede, brindle) giver plads til variation uden kendte farvekoblede sygdomme i Skotsk Terrier. Man bør derfor undgå at ensidigt favorisere én farve over lang tid, hvis det forringer diversiteten. Fokusér i stedet på solide helhedskvaliteter: korrekt dobbeltpels, funktionel anatomi, sund hud, gode bevægelser og stabilt, racetypisk temperament.

Visse sygdomme har dokumenteret eller mistænkt genetisk komponent i racen. Von Willebrand’s Disease (ofte type III) nedarves autosomalt recessivt; Craniomandibular osteopathy (CMO) er ligeledes recessiv med kendte mutationer i terrierfamilien; Scottie cramp har en formodet recessiv baggrund med variabel penetrans; patellaluksation er polygen/kompleks. Transitional cell carcinoma (TCC) i urinblæren ses med forhøjet racespecifik risiko, hvor både genetiske og miljømæssige faktorer indgår. Undgå at samle kendte bærere/afficerede i samme afstamning, og registrér helbredsdata systematisk, så avlsbeslutninger kan baseres på familieinformation og populationsdata.

Miljø spiller også ind. Studier har indikeret øget risiko for TCC i Skotsk Terrier ved eksponering for visse plæneherbicider; opdrættere bør derfor rådgive hvalpekøbere om kemikaliehåndtering i hjem og have. Enkelte linjer kan desuden være mere tilbøjelige til hud-/allergiproblemer; selektér for robust hud, korrekt pels og god immun sundhed gennem dokumenteret klinisk historik i familien.

Kuldstørrelsen er typisk 2–5 hvalpe. Vælg tæver med god fertilitet og moderinstinkter, og undgå at avle på ekstremt små individer, da det kan øge risikoen for fødselskomplikationer og reducere neonatal vitalitet. Hold fokus på helhed og langtidsholdbarhed frem for kortsigtede championater.

Et systematisk sundhedsprogram før avl er afgørende. Nedenfor er anbefalinger målrettet Skotsk Terrier; følg altid de nyeste retningslinjer fra DKK, FCI og racens specialklub.

1) Von Willebrand’s Disease (vWD) – DNA-test: Test begge forældre hos et akkrediteret laboratorium, og dokumentér status (fri, bærer, afficeret). Avl kun fri × fri, eller bærer × fri i nøje planlagte, dokumenterede match med klar målsætning om at reducere bærerfrekvensen. Avl aldrig på afficerede.

2) Craniomandibular osteopathy (CMO) – DNA-test: Test for kendte mutationer (fx SLC37A2-varianten, hvor relevant for racen/linjen). Brug samme parringsstrategi som ved vWD for at undgå afficerede hvalpe.

3) Scottie cramp – klinisk vurdering/anamnese: Der findes ikke en bredt anvendt, valideret DNA-test. Screen via familiehistorik, klinisk vurdering under/efter ophidselse og eventuelt udelukkelsesdiagnostik. Avl ikke på hunde med moderate/svære symptomer, og vær tilbageholdende med at kombinere linjer, hvor tilstanden forekommer.

4) Patellaluksation – ortopædisk undersøgelse: Undersøg af specialkyndig dyrlæge tidligst ved 12 måneder, gerne igen før avl. Avl kun på hunde med status 0/0. Undgå at kombinere marginale knæ med stejle bagben eller løshed i bløddele.

5) Øjenundersøgelse (ECVO): Årlig ECVO før parring for at screene for arvelige øjenlidelser (fx katarakt). Dokumentér resultater via officiel attest.

6) Urinvejsscreening (TCC-risiko): Basal urinanalyse og evt. BRAF/CADET BRAF-test på urin, særligt hos hunde over 5 år eller i linjer med historik. Tidlig opsporing forbedrer prognosen; brug resultaterne til etisk avlsplanlægning.

7) Generelt helbred: Klinisk helbredsundersøgelse, fuldt tandtjek og paraklinik efter behov (hæmatologi/biokemi, thyroid ved klinisk indikation). Vaccinationsstatus, orme-/parasithåndtering og optimal vægt skal være på plads. Tæver bør have gynekologisk vurdering inkl. vaginalcytologi/progesteron ved parring; hanner en sædkvalitetsvurdering ved behov.

8) Infektionssikkerhed: Ved internationale parringer anbefales screening for Brucella canis i henhold til gældende retningslinjer. Overhold karantæne, smittehygiejne og gældende lovkrav for transport og insemination.

Testresultater skal journalføres, deles åbent med avlspartnere og – hvor muligt – indberettes til racens database. Gentag relevante tests med fornuftige intervaller (fx årlig ECVO), og revurder altid avlsplanen, hvis nye oplysninger kommer frem.

Etisk avl sætter hundens velfærd, helbred og temperament før alt andet. For Skotsk Terrier betyder det at opdrætte funktionelle, mentalt stabile hunde, der kan leve lange, sunde liv hos familier, som værdsætter racens uafhængighed og lydhørhed.

Alder og belastning: Lad tæver blive fysisk og mentalt modne, før de sættes i avl – som tommelfingerregel tidligst ved 18–24 måneder og ikke i første løbetid. Giv passende pauser mellem kuld, og sæt en rimelig øvre aldersgrænse (typisk senest omkring 7–8 år afhængigt af helbred). Hanner kan bruges senere, men bør være fuldt sundhedsscreenede og mentalt afbalancerede.

Temperament: Undgå at avle på hunde med udtalt skyhed, reaktivitet eller aggressivitet. Racetypisk skarphed må ikke forveksles med problemadfærd; test gerne med standardiserede mentalbeskrivelser eller dokumenteret adfærdsvurdering. Skotsk Terrier skal være modig, men håndterbar og samarbejdsvillig.

Transparens: Del helbredsdata, fertilitetsforløb, evt. komplikationer ved fødsler og opvækst samt temperamentsoplysninger. Aftal tydelige, skriftlige kontrakter, inklusive sundhedsgaranti, tilbagekøb/omplaceringsklausul og forventninger til pelspleje og træning. I Danmark er halekupering forbudt; respekter lovgivning og DKK/FCI-regler i al avls- og registreringspraksis.

Hvalpemiljø og socialisering: Skab trygge, rene forhold med passende sanseberigelse. Terriere profiterer af tidlig, kontrolleret eksponering for lyde, underlag og håndtering. Planlæg pelsplejeintroduktion (børstning/let trim) i hvalpeperioden, så ejere får en god start. Rådgiv nye hjem om moderat, daglig motion (op til ca. 1 time), jagtinstinktets håndtering og forebyggelse af graveadfærd via aktivering.

Populationstænkning: Brug hanner med omtanke – ingen han bør dominere populationen. Monitorér COI, brug forskellige linjer, og bevar genetisk variation. Målet er ikke kun næste kuld, men racens sundhed om 10–20 år.

Den rigtige parring begynder med en målrettet avlsmålbeskrivelse: Hvad skal forbedres eller bevares i forhold til standard, sundhed og temperament? Lav dernæst en systematisk matchanalyse.

Sundhed og genetik: Begge hunde skal have dokumenterede tests for vWD og CMO, patellastatus 0/0 samt nylig ECVO. Vurder slægtskab og COI ud fra udvidede stamtavler; stræb efter lavere COI end racens reference. Gennemgå familiehistorik for Scottie cramp, TCC og hud-/allergiproblemer, og undgå at lægge risici oven på hinanden.

Eksteriør og funktion: Prioritér korrekt størrelse (25–28 cm), proportioner og funktionel brystdybde/forbryst, faste albuer, stærk lænd og velvinklede, men ikke overvinklede, bagben. Bevægelsen skal være kraftfuld og parallel. Tjek bid (saksebid), fuldt tandsæt, korrekt øreansætning og haleføring. Pelskvalitet er central i racen: vælg partnere med hård, strid dækpels og tæt underuld, og undgå at avle på blød, vatagtig pels, der er svær at vedligeholde og ikke beskytter huden optimalt.

Temperament og samarbejde: Vælg partnere, der er selvsikre uden at være voldsomme, og som kan arbejde i miljøer med forstyrrelser. Racen er uafhængig, men skal være lydhør over for fører; det er en fordel med dokumenterede brugsmeritter eller adfærdstests, der viser stabilitet.

Praktik og reproduktion: Planlæg timing via progesteronmålinger hos tæven. Ved brug af frossen sæd kræves sædanalyse og erfaren reproklinik. Aftal økonomi, ejerskab af sæd/hvalpe og ansvar ved tom parring. Forbered whelping-plan, neonataljournaler og ejerselektion, så hvalpene matches med hjem, der forstår racens pelsplejebehov, stemmebrug og aktivitetsniveau.

Efterfølgende opfølgning: Følg hvalpene i hele deres livscyklus, indsamling af helbreds- og temperamentsdata og deling af indsigter med racens klub og kolleger. Den løbende feedbacksløjfe er nøglen til at forfine avlsbeslutninger over tid.