Senioromsorg for Spinone: Ældre hunds behov

Spinone Italiano er en stor, robust og social stående jagthund, der typisk lever 12–14 år. Hos store racer regnes 7–8-årsalderen ofte som begyndende seniorfase, og mange Spinoni viser gradvist tegn på aldring allerede her. De første forandringer er som regel subtile: et langsommere tempo på turen, længere restitution efter aktivitet, stivhed, især når hunden rejser sig efter hvile, samt grå hår omkring snude og øjenbryn. Vejrtrækningen kan blive tungere efter anstrengelse, og varme- og kuldetolerance falder.
Racens føjelige og tålmodige temperament bevares typisk, men dens stærke sociale behov kan forstærke separationsuro, hvis den efterlades meget alene. Spinonens markante, hængende ører og grove pels betyder desuden, at ørekanalerne lettere bliver fugtige, hvilket i alderdommen kan give hyppigere episoder med otitis externa (kløe, rysten på hovedet, lugt). De nedre øjenlåg kan hænge mere med alderen (ectropion), hvilket medfører tåreflåd, irritation og øget sårbarhed for infektion – ses som røde, rindende øjne og hyppig gnidning.
Ændringer i bevægelsesmønster – kortere skridtlængde, knirken ved at rejse sig eller modvilje mod trapper – kan pege på begyndende slidgigt, ofte sekundært til hofteledsdysplasi. Nogle Spinoni bliver mere forsigtige på glatte gulve, da de mister selvtillid ved nedsat proprioception og muskelstyrke. Hørelse og syn kan langsomt blive dårligere; du kan bemærke, at hunden ikke reagerer så hurtigt på verbale signaler, eller at den tøver i svagt lys.
Hold øje med vægtændringer – både ufrivilligt vægttab og gradvis vægtstigning – samt ændret appetit, øget drikkelyst eller urinering, som kan være tegn på systemiske lidelser. Notér små adfærdsændringer i en dagbog, tag korte videoer af bevægelse, og brug en månedlig body condition score (BCS) og muskelcondition score (MCS) for at opdage trends i tide.

Den ældre Spinone har samme grundlæggende behov for højtkvalitetsprotein som en yngre hund, men den samlede energitildeling skal ofte nedjusteres, fordi aktivitetsniveauet falder. Målet er at bevare muskelmassen og holde en slank kropskondition (BCS 4–5/9), hvilket aflaster hofter, albuer og ryg. Vælg et seniorfoder med letfordøjelige proteiner, moderat fedtindhold og et tilpasset kalorieindhold; tilsatte omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) fra fisk kan hjælpe på ledkomfort og dæmpe lavgradig inflammation. Start lavt, og forhør dig hos din dyrlæge om passende dosering og eventuelle interaktioner.
Slidgigt og hofteledsdysplasi er ikke ualmindelige i racen, og mange seniorer profiterer af ledstøttende tilskud som glucosamin, chondroitin og grønlæbet musling. Antioxidantkomplekser og MCT-olier kan støtte kognitiv vitalitet hos udvalgte hunde; introduceres gradvist og evalueres for mave-tarm-tolerance.
Spinonen er kendt for at nyde vand, men fugt i skæg og ører kan trigge hud- og øreproblemer; et foder, der støtter hudbarrieren (tilstrækkeligt med essentielle fedtsyrer og biotin), kan være en fordel. Ved mistanke om fødevareoverfølsomhed (tilbagevendende øreinfektioner, kløe) kan et dyrlægestyret eliminationsfoder forsøges. Fiber- og pre/probiotika kan stabilisere en ældre tarm og fremme regelmæssig afføring.
For at reducere risikoen for mavedrejning (GDV) hos denne dybbrystede race: fordel dagsrationen på 2–3 mindre måltider, undgå anstrengelse 60 minutter før og efter fodring, brug evt. slow feeder mod hastig spisning, og undgå store mængder fermenterbare rester. Undlad forhøjede skåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det. Sørg for fri adgang til frisk vand; vådfoder eller opblødt foder kan øge væskeindtaget og understøtte nyrefunktion. Planlæg jævnlige vægtkontroller og justér portioner baseret på BCS/MCS, ikke kun på posens fodertabel.

Halvårlige seniortjek hos dyrlægen er en god tommelfingerregel for Spinonen, når den fylder 7–8 år. En basispakke bør omfatte anamnese, grundig klinisk undersøgelse, tandstatus, krops- og muskelkonditionsscore, blodprøver, urinundersøgelse og blodtryk. Hos en race med hængende øjenlåg og ører bør øjen- og øreundersøgelse prioriteres højt; ectropion kan give kronisk irritation, og otitis externa kræver tidlig indsats for at undgå smerte og høretab.
Ortopædisk gennemgang med fokus på hofter, knæ, ryg og poter afdækker tidlige tegn på slidgigt. Ganganalyse, ledpalpation og evt. røntgen eller ultralyd kan danne grundlag for en multimodal smerteplan (vægtkontrol, motionsterapi, ernæring, fysioterapi og, når indiceret, medicin). Overvej henvisning til fysioterapeut for at lære sikre hjemmeøvelser og få lagt et skånsomt træningsprogram.
Neurologisk opmærksomhed er relevant, da racen er forbundet med cerebellar ataksi i nogle linjer. Koordinationsproblemer, rysten og usikker gang kræver dyrlægelig udredning – uanset hundens alder.
Vær særligt bevidst om mavedrejning (GDV): tegn inkluderer rastløshed, kraftig savlen, udspilet, spændt bug og forgæves opkastforsøg. Det er en akut nødsituation, der kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Diskutér med dyrlægen, om profylaktisk gastropexi er relevant, især hvis hunden alligevel skal i narkose af anden grund.
Hjemme kan du løbende monitorere: daglig appetit, drikkelyst og afføringsmønster; ugentlig øre- og øjenstatus; månedlig vægt, BCS og MCS; aktivitetsniveau via skridttæller eller GPS-halsbånd; smerte- og mobilitetsscorer. Tilpas parasitforebyggelse og vaccinationer efter livsstil og alder. Ved tandstensproblemer kan regelmæssige tandrensninger i narkose være nødvendige; sørg for præ-anæstetisk screening og skånsom opvågning, da seniorhunde er mere følsomme.

En ældre Spinone har gavn af en bolig, der er let at navigere i, og som respekterer dens sociale behov. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og tilbyd ramper eller lave trapper til sofa, bil og høje dørtrin for at skåne led. En ortopædisk seng med memory foam og støttekanter aflaster trykpunkter; placer den i et roligt, trækfrit område, hvor familien opholder sig, så hunden ikke isoleres. Temperaturregulering er vigtig – racens stride, mellemstore pels beskytter moderat, men ældre hunde bliver lettere kolde eller overophedede.
Tilpas aktivitetsrammen: flere korte, blide ture i jævnt terræn frem for lange, hårde stræk. Næsearbejde og søgelege i haven udmatter mentalt uden at belaste leddene, hvilket passer godt til en tidligere jagthund som Spinonen. Hydroterapi kan vedligeholde kondition skånsomt; tør ører og skæg grundigt efter bad eller svøm, for at forebygge øre- og hudproblemer.
Grooming bør ske oftere i seniorårene. Den grove pels kan filtre, især på ben, bag ørerne og i skægget; regelmæssig børstning, trim af poter og hyppigere negleklip forbedrer komfort og fodfæste. Rens ørerne skånsomt efter dyrlægens anvisning, og få vurderet behov for øjenpleje, hvis ectropion giver irritation.
Kommunikationen kan med fordel udvides med håndtegn og nærsignaler, hvis hørelsen aftager. Brug bløde tæpper, natlys i gangarealer og en fast døgnrytme, så hunden føler sig tryg. I bilen giver en god sele eller transportboks samt en skridsikker rampe sikker ind- og udstigning. Planlæg regelmæssige sociale stunder – en Spinone trives i nærheden af sine mennesker – og undgå lange perioder alene, der kan øge stress hos den ældre hund.

En struktureret vurdering hjælper dig med at træffe gode beslutninger for din ældre Spinone. Brug gerne HHHHHMM-modellen: Hurt (smerte), Hunger (appetit/ernæring), Hydration (væskebalance), Hygiene (renhed/pleje), Happiness (livsglæde), Mobility (bevægelse) og More good days than bad (flere gode end dårlige dage). Sæt konkrete, observerbare mål – fx kunne gå to korte ture dagligt uden tydelig smerte, spise med god appetit og deltage i rolige næselege tre gange om ugen – og evaluer dem ugentligt.
Smerte er ofte undererkendt hos ældre hunde. Tegn kan være ændret sovemønster, rastløshed, stivhed, øget haleføring ved berøring eller tilbagetrækning fra aktiviteter, den tidligere nød. En multimodal plan, typisk med vægtkontrol, tilpasset motion, fysioterapi, ernæringsstøtte og, når indiceret, analgetika, kan markant forbedre hverdagen.
Inddrag familien i en forudsigelig dagsstruktur, der balancerer hvile og stimulation. Notér gode og dårlige dage i en kalender; når de dårlige begynder at dominere, er det tid til at revurdere planen med dyrlægen. Overvej på forhånd, hvilke funktioner der er vigtigst for netop din hund – fx at kunne rejse sig selvstændigt, ikke have vedvarende kvalme eller angst, og at kunne være med i familiens samvær.
Palliativ pleje kan være relevant i den sene fase, hvor målet skifter fra sygdomskontrol til maksimal komfort og værdighed. Tal åbent med dyrlægen om muligheder, forventningsafstemning og om tegn på, at aflivning bør overvejes: ukontrollerbar smerte, vedvarende vejrtrækningsbesvær, gentagne GDV-episoder, manglende evne til at rejse sig, eller uophørlig angst. En rolig, planlagt afsked, hvor kendte mennesker er til stede, kan være den sidste gave til en hengiven, føjelig og loyal Spinone.