Spinone specialdiæter og ernæringsråd

Spinonen er social og føjelig, men mange individer er disponerede for hud- og øreproblemer som otitis externa, der ofte hænger sammen med allergi. Her spiller kosten en central rolle. Ved mistanke om foderbetinget overfølsomhed er en struktureret elimineringsdiæt det sikreste værktøj: 8–12 uger på en receptpligtig hydrolyseret diæt eller en nøje udvalgt novel protein-kost (f.eks. and eller vildt kombineret med en enkelt kulhydratkilde, som kartoffel). I perioden må hunden ikke få andre snacks end dem, der er kompatible med diæten, og du bør føre dagbog over kløe, ørelugt og afføring. Efterfølgende udføres en kontrolleret provokation med det tidligere foder for at bekræfte diagnosen.
Vælg produkter fra producenter med god kvalitetskontrol, da krydskontaminering kan udløse symptomer. Begræns ingredienslisten, men gå ikke på kompromis med ernæringsmæssig komplethed. I praksis er en hydrolyseret proteindiæt ofte den mest pålidelige diagnostiske løsning, mens en veldesignet limited ingredient-diæt kan være et godt langtidsvalg efter afklaring.
Spinonens stride pels og følsomme hud har gavn af essentielle fedtsyrer. Tilsæt gerne marine omega-3 (EPA+DHA) i størrelsesordenen 75–100 mg/kg kropsvægt dagligt, fordelt på to måltider, i samråd med dyrlægen. Zink og biotin kan støtte hudbarrieren, men undgå megadoser. Øreinfektioner forsvinder ikke alene af diæt, men recidivfrekvensen reduceres ofte markant, når den allergiske komponent bringes under kontrol.
Som stor, aktiv jagthund trives Spinonen med et foder, der har moderat energi- og fedtindhold, så idealvægten bevares. Vælg store foderpiller, der fremmer tygning, og undgå hyppige foder- og proteinskift, da stabilitet i ingrediensprofilen mindsker risikoen for tilbagefald ved fødevareoverfølsomhed.

En voksen Spinone vejer typisk 28–37 kg og kræver målrettet vægtstyring for at aflaste hofter og undgå forværring af hofteledsdysplasi. Sigt efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9, hvor ribbenene let kan mærkes, taljen ses ovenfra, og buglinjen er optrukken fra siden. Brug en køkkenvægt til at måle foder i gram, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier.
Et godt udgangspunkt for energibehovet er RER = 70 × (kropsvægt^0,75). For en 32 kg Spinone svarer det til cirka 940 kcal/dag. Gang herefter med aktivitetsfaktoren: 1,4–1,6 for neutraliserede voksne, 1,8–2,2 for meget aktive. Det giver omtrent 1.300–2.000 kcal/dag afhængigt af individ og træningsmængde. Justér med 5–10 % ad gangen hver 2.–3. uge, baseret på vægt og BCS.
Vælg eventuelt et fuldfoder til vægtkontrol med højere protein, moderat fedt og funktionelle fibre, som øger mæthed. L-carnitin kan være en hjælp i vægttab, men det vigtigste er konsekvens. Brug slowfeedere og fodr 2–3 mindre måltider dagligt for at dæmpe slugning og reducere risikoen for oppustethed.
Hvalpe og unghunde skal vokse langsomt og jævnt på et storrace-hvalpefoder med korrekt calciumindhold (ca. 2,5–4,0 g Ca/1.000 kcal og Ca:P omkring 1,1–1,5:1). Undgå fri adgang til foder, da for høj energi- og calciumtilførsel kan øge risikoen for ortopædiske problemer. For den voksne arbejdsaktive Spinone, der motionerer over to timer dagligt, kan energiindtaget være betydeligt, men hold altid fokus på slank linje frem for høj vægt – præstation og ledhelbred belønner dig for det.

Visse tilstande ses hyppigere eller har særlig betydning hos Spinone, og skræddersyede diæter kan være en vigtig del af behandlingen.
Hofteledsdysplasi og generel ledslidelse: Vælg mobility- eller joint-støttende foder med højt indhold af marine omega-3 (EPA/DHA), som dæmper inflammation i led. Glucosamin og chondroitin kan understøtte bruskstofskiftet, og vægtkontrol er afgørende for at bremse progressionen. Brug komfortabelt underlag og portionér dagens træning i lav-impact-aktiviteter.
Gastrisk dilatation/volvulus (mavedrejning): Som dybbrystet stor race har Spinonen forhøjet risiko. Ernæring og fodringspraksis er vigtige: giv 2–3 mindre måltider dagligt, undgå voldsomt at drikke og træne en time før og efter fodring, brug slowfeeder og undgå, at hunden sluger luft. Vær varsom med meget fedtrige måltider og pludselige foderskift. Diskutér profylaktisk gastropeksi med dyrlægen ved bedøvelseskrævende indgreb.
Otitis externa og atopisk dermatit: Når allergikomponenten håndteres via hydrolyseret eller nøje udvalgt diæt, falder recidiv hyppigt. Ørerne skal stadig renses og tørres efter bad og svømning.
Gastrointestinale problemer: Ved gentagne mave/tarm-reaktioner kan en skånsom, letfordøjelig diæt med moderat fedt og opløselige fibre (f.eks. psyllium) stabilisere afføring. Ved pankreatitis anvendes typisk en klinisk lavfedt-diæt under dyrlægetilsyn.
Ectropion: Kosten kan ikke korrigere anatomien, men omega-3 og en komplet, balanceret diæt understøtter hud og slimhinder.
Cerebellar ataksi: Dette er en genetisk neurologisk lidelse, hvor diæt ikke er kurativ. Fokus ligger på stabil energi, forebyggelse af vægttab og letfordøjelige næringskilder, der understøtter funktionsniveauet. Uanset tilstand gælder, at medicinske diæter skal vælges og monitoreres i samarbejde med dyrlægen.

Mange Spinone-ejere ønsker et mere naturligt præg på fodringen, men balancen er vigtig. Hjemmelavet fuldfoder skal altid formuleres af en dyrlæge med ernæringsspeciale, så makro- og mikronæringsstoffer samt calcium/fosfor-forholdet passer til en stor race. Hos hvalpe kan fejl i calcium og energi give varige knogle- og ledproblemer.
Råfodring indebærer smitterisiko (Salmonella, Campylobacter) og fare for tandfrakturer/forstoppelse ved ben. Hvis du vælger råt, så gør det med streng hygiejne, frysning/optøning efter fødevarestandard, og vær opmærksom på familiens sårbare medlemmer. Alternativt kan du vælge et kommercielt, fuldbalanceret, varmebehandlet frisk- eller vådfoder af dokumenteret kvalitet.
Friske toppers kan bruges sikkert i små mængder (maks. 10 % af daglige kalorier): kogt magert kalkun- eller kyllingebryst, dåsesardiner i vand (aftør olien og vær opmærksom på salt), kogt æg, dampet græskar eller squash, blåbær og en skefuld usødet kefir med levende kulturer. Justér hovedfoderet ned, så totalen passer.
Indfør nye fødevarer gradvist over 5–7 dage, og observer afføring, kløe og energi. Brug en køkkenvægt og en fodringsplan i gram for at undgå kaloriegætteri. Ved øre- og hudtilbøjeligheder er konsistens nøglen – hyppige skift i proteinkilder kan trigge symptomer.
Undgå toksiske fødevarer: druer/rosiner, løg, hvidløg, macadamianødder, chokolade, xylitol og alkohol. Fede bordrester og stegefedt kan provokere maveproblemer og pankreatitis. Hold fast i rolig fodring, da Spinonen er aktiv, men også kan være en ivrig skål-tømmer, der sluger hurtigt.

Tilskud kan være nyttige for Spinonen, men de skal vælges med omtanke og tilpasses individuel status. Marine omega-3 (EPA+DHA) kan støtte både hud og led; en praktisk rettesnor er 75–100 mg/kg kropsvægt dagligt, fordelt på to doser. Vælg rensede produkter til hund, og vær varsom med levertran pga. A- og D-vitamin. Supplér eventuelt med E-vitamin i moderat dosis efter dyrlægens anvisning.
Ledstøtte: Glucosamin HCl i størrelsesordenen 20–30 mg/kg/dag og chondroitinsulfat omkring 15 mg/kg/dag er almindeligt anvendt. Grønlæbet musling (ekstrakt) kan gives i 50–100 mg/kg/dag, og udokumenteret, men lovende, er udenatureret kollagen type II i standarddoser fra producenten. Effekten er ofte bedst i kombination med vægtkontrol og målrettet træning.
Mave/tarm: Probiotika med 1–5 mia. CFU dagligt af veldokumenterede stammer (Lactobacillus, Bifidobacterium) kan stabilisere fordøjelsen, især ved foder- eller miljøskift. Opløselige fibre som psyllium kan gives i små mængder (cirka 0,2 g/kg/dag fordelt), men introducér langsomt og giv rigeligt vand.
Hudbarriere: Zink og biotin kan støtte hud og pels, men bør ikke gives i høje doser uden blodprøver og faglig rådgivning.
Hvalpe og unge hunde skal ikke have ekstra calcium eller D-vitamin, hvis de fodres med fuldfoder – det øger risikoen for skeletproblemer. Urteprodukter og gurkemeje/curcumin kan interagere med medicin og påvirke koagulation; drøft altid brugen med dyrlægen.
Tilskud erstatter ikke korrekt diæt, diagnose og motion. Sæt mål, evaluer efter 6–8 uger, og stop, hvis ingen dokumenterbar effekt ses.