Stabyhoun hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Stabyhoun trives, når sundhedsplejen er forudsigelig, rolig og venlig. Allerede som hvalp bør den ses af dyrlægen ved 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, tandfrembrud, adfærd og eventuelle medfødte forhold vurderes. Derefter anbefales et årligt helbredstjek gennem hele livet. Det årlige besøg omfatter typisk klinisk undersøgelse af øjne, ører, hud og pels, tænder og tandkød, hjerte og lunger, samt bevægeapparat og vægt. For en aktiv, vandglad race som Stabyhoun, giver det mening at lægge særlig vægt på ørekanalerne, der kan være fugtige efter svømning, samt led og muskler, der udsættes for sport og apportering. Dyrlægen vil ofte også drøfte parasitforebyggelse, ernæring og mental stimulering, så hunden forbliver slank, stærk og mentalt tilfreds.

Stabyhounen er intelligent, lydhør og kærlig, men den kan også være følsom over for miljøskift. For at gøre klinikbesøget så stressfrit som muligt, kan du træne kooperativ håndtering derhjemme: frivillig hagepålæg på din hånd, rolig berøring af ører og poter, og kortvarige “tandvisninger” med belønning. På selve dagen er en kort gåtur før ankomst, en skridsikker måtte i venteområdet og rigeligt med lækre godbidder ofte nok til at holde pulsen nede. Vælg gerne et roligt tidspunkt på dagen, og bed om, at I kan vente i bilen, hvis receptionen er travl.

Ved voksenkontroller kan dyrlægen foreslå blodprøver eller urinprøve, hvis der er tegn på skjult sygdom, samt ledvurdering hos hunde, der arbejder hårdt i mark eller vand. Skal din Stabyhoun røntgenfotograferes for hofter eller albuer (særligt relevant før avl eller intensiv sport), kræver det typisk let bedøvelse. Afslut altid besøget med at sikre, at vaccinationsstatus, chipnummer og kontaktoplysninger er opdateret, så genetablering af kontakt er mulig, hvis hunden skulle løbe væk.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter Stabyhounen mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark regnes DHP (hundesyge/distemper, hepatitis/adenovirus og parvovirus) som basis. Hvalpeserie gives typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved ca. 12 måneder. Herefter gives DHP som udgangspunkt hvert 3. år. Leptospirose anbefales bredt i Danmark på grund af forekomst i miljøet, især hvor hunde færdes ved stillestående vand og vandhuller; den gives som årlig vaccine. For en vandglad Stabyhoun er leptospirose-beskyttelse derfor særlig relevant.

Kennelhoste (Bordetella bronchiseptica og parainfluenza) er ikke lovpligtig, men anbefales, hvis hunden går til træning, jagtprøver, pension, udstillinger eller i hundeskov med mange artsfæller. Den kan gives intranasalt, oralt eller som injektion, med varighed på 6–12 måneder afhængigt af præparatet.

Rabiesvaccination er ikke påkrævet i Danmark, men nødvendigt ved rejse til udlandet. Planlæg i god tid, da rabiesvaccinen skal være gyldig efter producentens anvisning (typisk 21 dage efter primær vaccination), og husk kæledyrspas. Rejser du ofte, kan du sammen med dyrlægen lægge en flerårig plan, så DHP, leptospirose, kennelhoste og rabies koordineres.

For voksne hunde, der er fuldt vaccineret, kan der i særlige tilfælde overvejes antistoftitermåling (titer-test) for DHP som alternativ til rutinebooster, men dette bør altid drøftes med dyrlægen, da ikke alle miljøer accepterer titere som dokumentation. Uanset valget, er det centralt at registrere datoer i hundens pas og i din kalender, så beskyttelsen aldrig glipper.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt liv for Stabyhounen. Parasitter, tænder, ører, vægt og led er de store overskrifter, som tilsammen afgør, hvor godt din hund trives.

Flåter og lopper: Vælg et sikkert, dokumenteret middel i flåtsæsonen (typisk forår til sen efterår), eller året rundt ved milde vintre. Flåter kan overføre borrelia og anaplasma, så dagligt flåttjek efter skovture er fortsat vigtigt, selv med middel. Overvej et middel, der tåler vand, hvis din Stabyhoun ofte svømmer.

Orm og lungorm: Rutinemæssig ormekur gives ikke i blinde i Danmark. I stedet anbefales afføringsundersøgelse 2–4 gange årligt, afhængigt af smitterisiko. I områder med kendt forekomst af fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) eller ved typisk risikoadfærd (snusning/spisning af snegle og frø), kan screening eller målrettet profylakse være relevant – aftal plan med dyrlægen.

Tandpleje: Tandbørstning 3–4 gange om ugen er guldstandarden, helst dagligt. Suppler med tyg, der har dokumenteret effekt, og få årlig tandstatus ved dyrlægen. Tandsten og parodontitis er blandt de hyppigste lidelser hos voksne hunde og påvirker både trivsel og organhelbred.

Ører og pels: Stabyhounen har hængeører og elsker vand, hvilket øger risiko for fugt og milde øreirritationer. Skyl ikke rutinemæssigt, men tør forsigtigt ydre øreklap efter bad og svømning, og brug kun ørerens efter aftale med dyrlægen. Børst ugentligt for at fjerne løse hår og forebygge hudirritationer og hot spots.

Vægt og led: Hold kropsscoren på 4–5/9. Overvægt belaster hofter og albuer og øger risiko for skader. Vælg et fuldfoder til middelstore, aktive hunde, og dosér efter idealvægt – ikke den aktuelle vægt, hvis hunden er blevet rund. Glukosamin, grønlæbet musling eller omega-3 kan overvejes til voksne, aktive hunde, men pladsér dem som supplement, ikke erstatning for god kondition og vægtkontrol.

Rejser og sæson: Ved rejse til Sydeuropa kan hjertorm (Dirofilaria) og leishmaniose blive relevante; planlæg beskyttelse på forhånd. Om sommeren, vær opmærksom på blågrønalger i søer og varme dage, hvor træningen bør lægges tidligt eller sent og med skygge- og vandpauser.

Selv robuste, tolerante Stabyhouns kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, så du handler hurtigt og rigtigt. Søg straks dyrlæge ved: voldsom og vedvarende opkast/diarré, blod i afføring eller opkast, pludselig svaghed eller kollaps, stærke smerter (hunden skriger, halser, kan ikke finde ro), vejrtrækningsbesvær, anfald/kramper, manglende evne til at rejse sig på bagparten, eller mistanke om forgiftning (f.eks. chokolade, xylitol, rottegift).

Oppustning (mavedrejning/GDV) er sjældnere i mellemstore racer, men farlig. Symptomer er rastløshed, oppustet bug, forgæves forsøg på at kaste op og smerte. Kør straks til dyrlæge – ingen hjemmemidler.

Som vandglad race møder Stabyhounen særlige risici: blågrønalger kan give akut opkast, neurologiske symptomer og kollaps; skyl hunden, hold den varm, og ring til dyrlæge. Vand-intoksikation kan opstå ved manisk apportering i vand; stands aktiviteten, hold pause, og søg hjælp ved apati, opkast eller kramper. Øreskader og halebetændelse (“cold tail”) ses også efter intensiv svømning; de kræver skånsom håndtering og ofte smertelindring.

I Danmark er hugormebid en sæsonrisiko. Hold hunden i ro, bær den om muligt, og søg dyrlæge hurtigst muligt – undgå at suge/klippe i såret. Varme/kulde: Ved hedeslag – flyt til køligt sted, tilbyd små slurke vand, påbegynd skånsom nedkøling, og kør til dyrlæge. Ved underafkøling – tør, varm langsomt, og søg hjælp.

Hav altid et akutnummer gemt i telefonen, en plan for transport og et simpelt førstehjælpskit: steril saltvandsopløsning, gaze, elastisk bind, flåtfjerner, engangshandsker og termotæppe. Giv aldrig menneskemedicin som ibuprofen – kontakt i stedet dyrlægen for korrekt smertelindring.

En systematisk hjemmeovervågning gør en stor forskel for Stabyhounens livskvalitet, især fordi racen ofte skjuler ubehag for at kunne arbejde videre. Notér ugentligt vægt og kropsscore, og før en logbog over aktivitet, hviletider og eventuelle småændringer i adfærd. Lær hundens normalværdier at kende: appetit, afføringskonsistens, vilje til at springe op i bilen, og restitutionstid efter leg. Små ændringer, der varer mere end et par dage, bør drøftes med dyrlægen.

Tjek ører, tænder, hud og poter ugentligt. Kig efter rødme, lugt eller ømhed i ører, tandsten langs kindtænderne, lokale varme områder i pelsen (hot spots) og slid eller rifter på trædepuderne. Observer bevægelse: stivhed ved opstart, kortere skridtlængde eller modvilje mod trapper kan være tidlige tegn på smerte i hofter, albuer eller lumbosakral område.

Fra 7–8 års alderen (racen bliver ofte 13–15 år) er det fornuftigt at lave et årligt seniorscreeningstjek med blod- og urinprøver, blodtryk og en mere detaljeret ortopædisk vurdering. Tidlig opsporing af nyre-, lever- og hormonelle forstyrrelser gør behandlingen enklere og mere skånsom.

Hvis du overvejer avl eller planlægger intensiv sport, er officielle røntgenundersøgelser af hofter (HD) og albuer (AD) stærkt anbefalet, samt eventuel øjenundersøgelse efter racens klubanbefalinger. For alle Stabyhouns gælder, at sund vægt, regelmæssig men moderat daglig motion (op til 30 minutter, suppleret med mental aktivering) og konsekvent træning i ro og impulskontrol er den bedste medicin mod overbelastningsskader.

Afslutningsvis, sørg for en god sygeforsikring og en delt digital journal (app eller noteskema), så både familie og hundepasser ved, hvad der er normalt for netop din hund, og hvad der udløser et dyrlægebesøg.