Stabyhoun's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Stabyhoun-hvalpe, der som voksne vejer ca. 15–20 kg, vokser moderat hurtigt, og de har brug for et komplet, afbalanceret hvalpefoder, der er udviklet til mellemstore racer og opfylder AAFCO/FEDIAF’s krav til vækst. Vælg et foder med høj andel animalsk protein, fordi muskler og væv bygges effektivt på aminosyrer af høj biologisk værdi. Sigt mod ca. 26–30 % protein og 14–18 % fedt (tørstofbasis), samt DHA fra fisk (typisk 0,05–0,1 % af tørstof eller ca. 100–150 mg/1000 kcal) for optimal hjerne- og synsudvikling. Calcium og fosfor skal være i balance; se efter ca. 2,5–4,0 g calcium/1000 kcal og et Ca:P-forhold på 1,2–1,4:1. Undgå ekstra kalktilskud, store mængder knogler eller hjemmelavede kostplaner uden faglig formulering, da overdosering af mineraler kan give skeletproblemer.

Del dagens ration i små, hyppige måltider, så maven skånes, og blodsukkeret holdes stabilt: 8–12 uger: 4 måltider dagligt; 3–6 måneder: 3 måltider; 6–12(–14) måneder: 2 måltider. Hold øje med huld (Body Condition Score) og stræb efter 4–5/9. Hvis ribbenene er svære at føle, eller taljen forsvinder, reduceres mængden 5–10 %, og omvendt justeres op ved for lavt huld. Mange Stabyhoun er træningsivrige; integrér en del af den daglige fodermængde som belønning, så godbidder ikke tipper kalorieregnskabet. Lad godbidder udgøre højst 10 % af dagskalorierne.

Skift foder gradvist over 7–10 dage, hvor andelen af nyt foder øges, så maven kan følge med. Hvalpene når ofte 70–80 % af voksenvægten omkring 6 måneder og er typisk færdigvokset ved 12–14 måneder; først da, og når vækstkurven flader ud, fases de over på voksenfoder. Sørg for frisk vand, og tilbyd en rolig spiserytme. En Stabyhoun trives desuden med tidlig miljø- og næsearbejdstræning, men undgå hård, gentagen højimpakt-motion, mens knogler og led stadig modnes.

Som voksen er Stabyhoun en lydhør, intelligent og kærlig jagthund, der typisk har brug for mindst 30 minutters daglig motion og gerne mere, kombineret med mental stimulering. Energibehovet varierer efter aktivitetsniveau, køn og kropsbygning. Brug gerne formlen: RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75; MER ≈ 1,4–1,8 × RER for en aktiv, men ikke arbejdende hund. For en 18 kg Stabyhoun giver det ca. 610 kcal (RER) og 850–1100 kcal pr. dag (MER). Justér 5–10 % ad gangen ud fra huld og præstation.

Vælg et komplet voksenfoder (AAFCO/FEDIAF Adult Maintenance) med 24–28 % protein og 12–16 % fedt (tørstof). Fiber på 2–5 % hjælper mæthed og tarmfunktion. Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) i størrelsesordenen 50–100 mg/kg kropsvægt/dag understøtter led, hud og pels. Stabyhoun har en glat, dobbelt pels og er ofte glad for vand; et foder med tilstrækkeligt omega-3 samt zink og biotin bidrager til en robust hudbarriere, mens regelmæssig tørring af ørerne efter svømning kan nedbringe risikoen for irritation.

Fodr ideelt to gange dagligt, og undgå anstrengende aktivitet 60 minutter før og efter store måltider. Sikr god hydrering; nogle hunde spiser bedre, når tørfoderet let opblødes. Stabile afføringer og minimal luft i maven er gode indikatorer på, at foderet tåles. Overvej proteinkilderotation hver 2.–3. måned (fx kylling, fisk, lam), hvis hunden er velfungerende, da det kan begrænse risikoen for foderoverfølsomhed over tid. Vær forsigtig med ”boutique/eksotiske” kornfrie diæter uden dokumentation; vælg mærker med kvalitetskontrol og gerne fodringsforsøg, så ernæringsbalancen er verificeret.

En Stabyhoun anses ofte som senior fra omkring 7–8 års alderen. Ældre hunde mister let muskelmasse, hvorfor proteinkvalitet og -mængde er vigtige. Vælg et seniortilpasset foder med letfordøjeligt, animalsk protein (typisk 26–30 % tørstof) og moderat fedt; som tommelfingerregel er ≥75 g protein/1000 kcal en fornuftig målsætning, medmindre dyrlægen anbefaler andet. Kaloriebehovet falder ofte 10–20 %; hold øje med huld og justér portioner gradvist.

Ledstøtte får større betydning; en kombination af EPA/DHA (50–100 mg/kg kropsvægt/dag) og veldokumenterede ledtilskud kan være relevant. Antioxidanter som E-vitamin, C-vitamin, lutein og carotenoider samt MCT-olier i moderate mængder kan støtte kognition og vitalitet hos ældre hunde. Tarmmikrobiomet ændrer sig med alderen; præ- og probiotika kan stabilisere afføring og forbedre næringsudnyttelsen.

Mange seniorer trives med 2–3 mindre måltider for at undgå sultopkast og for at aflaste maven. Øg vandindtaget med vådfoder eller opblødt tørfoder, især hvis vandarbejde og varme vejrdage stadig er en del af hverdagen. Følg tænder og tandkød nøje; VOHC-godkendte tyggeben og regelmæssig tandbørstning modvirker plak og dårlig ånde.

Hvis blodprøver peger på nyre- eller leverskifte, skal foderet individualiseres, fx med fosforreduktion eller ændret aminosyreprofil, i samråd med dyrlægen. Planlæg halvårlige helbredstjek, så ernæringen kan justeres tidligt efter behov.

Selv om Stabyhoun generelt er robust, ses der – som hos andre mellemstore sportsracer – en vis forekomst af hud-/øreproblemer, mavefølsomhed og vægtsvingninger. Ved kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rødme eller tynd afføring, tal med dyrlægen om en systematisk tilgang: en 8–12 ugers elimineringsdiæt (hydrolyseret protein eller én klart defineret proteinkilde) er guldstandarden for at be- eller afkræfte foderallergi/-overfølsomhed. Herefter udføres kontrollerede provokationer for at identificere synderen.

Til mave-/tarmfølsomme hunde vælg letfordøjelige diæter med moderate fedtniveauer, fermenterbare fibre (fx FOS, MOS, roetrævler) og dokumenterede probiotika. Undgå fedtholdige madrester, der kan udløse pancreasgener. Overvægt håndteres bedst med energireducerede ”light/weight management”-diæter (typisk 3000–3300 kcal/kg) med højere protein/fiber, L-carnitin og tydelige foderskemaer; sigt mod BCS 4–5/9 og et vægttab på 1–2 % af kropsvægten pr. uge.

For at mindske risiko for mavekneb og oppustethed, fodr i 2–3 mindre måltider, brug eventuelt slow-feeder, og undgå voldsom aktivitet omkring fodringstid. På jagt- eller træningsdage kan rationerne øges 10–30 %, eller suppleres med letfordøjelige, energitætte snacks mellem indsatsperioder; sørg altid for vandpauser. Rå eller hjemmelavet kost bør kun anvendes i samarbejde med en veterinær ernæringsfysiolog, da ubalancer og hygiejnerisici er almindelige. Vær også opmærksom på den potentielle sammenhæng mellem visse kornfrie ”BEG”-diæter og hjertesundhed; vælg fodre, der har gennemført fodringsforsøg, og som har dokumenteret taurin-/EPA/DHA-indhold.

Fodringsfrekvens efter alder: Hvalp 8–12 uger: 4 måltider; 3–6 måneder: 3; 6–12(–14) måneder: 2; Voksen: 2; Senior: 2–3 mindre måltider. Brug RER/MER-formlen til at estimere kalorier, og justér efter huld og aktivitet. Eksempel: En 18 kg voksen Stabyhoun med MER ≈ 950 kcal/dag og et foder på 3700 kcal/kg (3,7 kcal/g) skal have ca. 950/3,7 ≈ 257 g/dag, fordelt i to portioner. En mere aktiv hund kan kræve 1100–1200 kcal; en mere stillesiddende 800–900 kcal.

7-dages foderskifte: Dag 1–2: 25 % nyt/75 % gammelt; Dag 3–4: 50/50; Dag 5–6: 75/25; Dag 7: 100 % nyt. Hold øje med afføring og appetit, og tril tilbage en dag, hvis maven brokker sig. Begræns godbidder til under 10 % af dagskalorierne; afvej en ”godbidsportion” om morgenen og brug fra denne, så hovedmåltiderne ikke overfodres. Vælg små, proteintætte godbidder for at minimere tomme kalorier.

Indkøbsguide: Vælg tydeligt deklarerede ingredienser, hvor animalsk protein er højt på listen; se efter dokumenteret omega-3-kilde (fiskeolie), oplyst mineralbalance og AAFCO/FEDIAF-overensstemmelse. Foretræk producenter med kvalitetskontrol, batchsporing og ernæringsekspertise. Opbevar tørfoder i lufttæt beholder, køligt og mørkt, og brug posen inden for 6–8 uger efter åbning. Planlæg sæsonjusteringer, hvis aktivitetsniveauet skifter, og mål vægten hver 2.–4. uge. Husk, at en Stabyhoun, der arbejder i vand, kan have øget energibehov på kolde dage – øg da rationerne let og tilbyd lunkent drikkevand.