Sommeromsorg for Sussex Spaniel: Sikkerhed i varmen

En Sussex Spaniel er bygget lang og lav med en tæt, dobbelt pels, og netop den kombination gør varmeregulering til et nøglepunkt i sommerhalvåret. Pelsen isolerer mod både kulde og varme, men kan, hvis den er filtret eller meget tæt, fastholde varme tæt på huden. Racen er ikke brachycephal, men den brede brystkasse, den gode muskulatur og den lave kropshøjde – tættere på den varme asfalt – betyder, at varmebelastningen kan stige hurtigere end hos højere racer. Spanielører er tunge og dækker øregangen, hvilket kan reducere luftcirkulationen og øge fugt og temperatur, især efter badning eller svømning.

Hunde nedkøles primært via pantning og i mindre grad gennem trædepuder og bugens tyndere behåring. Høj luftfugtighed hæmmer fordampning, og dermed falder pantningens effektivitet. Det betyder, at en 22–24 °C dag med høj luftfugtighed kan føles langt hårdere end en tør dag ved samme temperatur. Væn din Sussex gradvist til varmen over 10–14 dage, og justér aktivitetsniveauet efter daglige forhold.

Racen har ry for at være rolig, men den vågner op, når næsen aktiveres – og netop intens sporsøgning i høj varme kan hurtigt overophede en ellers fattet hund. Planlæg derfor dagens vigtigste motion i kølige tidsrum, og lad mental stimulering i skyggen erstatte de mest krævende fysiske aktiviteter.

Har din hund kendte hjertelidelser som pulmonal stenose eller PDA, bør du være ekstra konservativ med anstrengelse i varme; nedsat kredsløbskapacitet gør varmeafledning vanskeligere. Ligeledes kan hofteledsdysplasi og rygproblemer forværres af hårde underlag og dehydrering, hvorfor lav-impact aktiviteter og god hydrering er essentielle.

Planlæg gåture ved solopgang og sen aften, hvor underlag og luft er køligere. En Sussex på ca. 23 kg bør som udgangspunkt drikke omkring 50–60 ml/kg/døgn (1,1–1,4 liter), og i varmen ofte 70–90 ml/kg; tilbyd små, hyppige portioner, så maven ikke overfyldes. Medbring altid frisk vand på tur, gerne i to beholdere, så én kan bruges til at fugte ører, bryst og bug. Fordampningskøling virker bedst, når pelsen er gennemredt, vandet er køligt – ikke iskoldt – og der er let luftcirkulation.

Kølemåtte, våd kølevest og skyggefulde hvilesteder er praktiske. Sørg for, at kølevesten ikke bliver en isolerende, våd dyne; fjern den, når den ikke længere føles kølig. Læg en blød, ikke-glat måtte i skyggen, så din lange, lave spaniel kan strække sig uden at belaste ryggen.

Hjemmelavede “pup-sicles” kan være sikre og sjove: frys kyllingefond uden løg/hvidløg, vand og små stykker gulerod i isterningebakker eller slikmåtte. Server i kontrollerede mængder. Isvand er som udgangspunkt ikke farligt, men undgå store mængder meget koldt vand efter hård aktivitet, og prioriter afkøling af bug og lyske først.

Overvåg dehydrering: tjek fugtige, lyserøde tandkød, lav en let hudfold på nakken, og se, om huden glatter sig hurtigt ud. Vær opmærksom på tidlige tegn på overophedning – rastløshed, kraftig pantning, glasagtigt blik, mørkerøde tandkød, nedsat koordination – og afbryd aktiviteten tidligt. Brug potevoks eller potesko ved meget varme overflader, men vælg åndbare modeller, så poterne kan afgive varme.

Efterlad aldrig en hund i bilen, selv få minutter, da temperaturen kan stige eksplosivt. Den lave kropshøjde bringer din Sussex tæt på varm asfalt og strandpromenader; test altid underlaget med håndryggen i 7–10 sekunder. På stranden kan varm sand og refleksion fra vandet øge varmebelastningen markant. Undgå hård apport på varm sand, som både belaster hofter og ryg og kan overophede hunden.

Vand er glimrende low-impact motion, men introducér roligt og med redningsvest, hvis hunden skal i dybt vand eller ud på båd. Skyl pelsen i ferskvand efter saltvand, og tør ørerne forsigtigt for at forebygge otitis externa. Hold afstand til områder med blågrønalger; vandet kan se ærtesuppegrønt ud, skumme eller lugte, men toksinerne kan også være usynlige. Ved mistanke: skyl straks, giv ikke adgang til mere vand, og kontakt dyrlæge.

Parasitter topper om sommeren. Brug forebyggelse mod flåter, og inspicér dagligt de tætte faner bag ørerne, i armhuler, lyske og mellem tæer. Flåter kan overføre borreliose og anaplasmose, som bl.a. viser sig ved feber, halthed og træthed. Rejser I sydpå, bør du tale med dyrlægen om hjertorm og sandfluer.

Hedeslag er akut: flyt hunden i skygge, begynd aktiv køling af bryst, bug og lyske med køligt (ikke iskoldt) vand, læg en ventilator på, og søg dyrlæge. Tilbyd små slurke vand. Stop køling omkring 39–39,5 °C, hvis du kan måle temperatur, for at undgå hypotermi.

For Sussex med hjertelidelser (pulmonal stenose, PDA) eller IVDD, er glatte gulve, høje spring og langvarig intens aktivitet i varme særligt risikabelt; brug ramper til bil og sofa, og hold pauser.

Den gyldne leverbrune dobbelte pels beskytter mod sol og varme, når den er korrekt vedligeholdt. Børst 3–4 gange ugentligt i sommeren med en blød slicker og en kam, der når gennem underulden, så luft kan cirkulere til huden. Undgå helbarbering; det kan fjerne den naturlige UV-beskyttelse, øge solskoldningsrisiko og ændre pelsens struktur. En let udtynding og trim af faner på bryst, ører, poter og bukser kan derimod reducere varmeophobning og fæstne burrer.

Spanielører kræver særlig opmærksomhed. Luft ørerne dagligt efter aktivitet, og tør forsigtigt med gaze efter badning. Brug ørerens med tørrende egenskaber 1–2 gange om ugen i fugtige perioder, medmindre dyrlægen har givet andre anvisninger. Vær opmærksom på rødme, lugt eller kløe.

Hold øje med hot spots (akut, fugtig dermatitis), som kan opstå efter bad, regn eller ved allergisk hud. De udvikler sig hurtigt under tætte faner. Skil pelsen, tjek huden for rødme og fugt, og få tidlig behandling. Trimmekanter omkring poterne mindsker ophobning af sand og småaks, og en potebalsam kan beskytte mod udtørring.

Solbeskyttelse kan være relevant på tyndt behårede områder som bug og snude. Brug kun hundespecifik solcreme uden zinkoxid og PABA, og påfør sparsomt før udendørs ophold. Afslut altid med at føntørre på lav varme efter bad, så fugt ikke indespærres i underulden.

Selv om en Sussex Spaniel har brug for mere end to timers daglig aktivitet, kan du omfordele indsatsen i sommervarmen. Tænk “køligt, kort og klogt”. Start dagen med en rolig skovtur ved solopgang, hvor hunden får lov at snuse – en “sniffari” stimulerer næsen uden højt tempo. Kombinér med 10–15 minutters næsearbejde i skyggen: sporlege med godbidder, søg efter teposer eller birkebark i kasser, eller lav et simpelt personsøg i haven.

Vandlege i lavt, køligt vand er skånsomme for hofter og ryg, men introducér gradvist, og brug sele og line. Undgå vilde hop efter bolde i vandkanten, som kan belaste lænden hos den lange, lave krop. Indendørs kan du bruge frosne slikmåtter, fyldte aktivitetslegetøj og target-træning på bløde underlag. Korte træningspas med kontaktøvelser, ro ved døren og target med snude eller pote giver mentalt overskud uden at overophede.

Er I på rejse, så vælg overnatning med skyggefulde udearealer og god ventilation. Brug rampe til bil og båd, så du skåner ryg og hofter. Planlæg kørestop hver 1–1,5 time i skygge, og fodr let – gerne lidt mindre end vinterrationerne, da aktivitetsniveauet ofte sænkes i varme. Husk lokale regler for hund på strand, og vær opmærksom på grillrester, majskolber og sten, som mange venlige, madglade Sussexer finder interessante, men som kan give mave- og tarmproblemer.

Som helhed trives racen, når den får kærlig, nærværende ledsagelse, næsearbejde og pauser i skyggen – så følger den gerne med på sommerens eventyr.