Sussex Spaniel - Allergi og intolerance: Komplet guide

Sussex Spaniel er ikke en hypoallergen race. Ingen hund er det i egentlig forstand, og Sussexen ligger nærmere midten af spektret for allergenproduktion. De vigtigste allergener for mennesker sidder i hundens skæl (dander), spyt og urin. Når en Sussex slikker sig, overføres spytproteiner til pelsen, som siden kan blive til luftbårne partikler i hjemmet.

Racen har en middel lang, tæt dobbeltpels med markante faner på bryst, ben og hale. Den underuld fælder moderat året rundt og kraftigere i skifteperioder. Det øger mængden af skæl og støv i hjemmet, hvorfor regelmæssig pelspleje og effektiv rengøring er afgørende, hvis der er menneskeallergi i husstanden. Heldigvis er Sussexen ikke en udpræget savler, hvilket kan være en fordel for personer, der primært reagerer på spyt.

Som lang og lav jagtspaniel bærer Sussexen ørerne tæt til hovedet, og de fjerede ørelapper samt benfaner samler let pollen, støv og skimmelsporer fra skovbund og højt græs. Det gør, at racen kan slæbe flere udendørsallergener med ind end korthårede eller glathårede racer. Bor du i lejlighed, kan en god luftrenser med HEPA H13-filter, hyppig støvsugning samt vask af tekstiler hjælpe markant på allergenbelastningen.

I praksis reduceres den samlede allergenmængde mest effektivt ved en kombination af: 1) grundig, men skånsom udredning af hundens eventuelle egne hud- og øreproblemer, som ellers kan øge skælmængden, 2) konsekvent pelspleje med ugentlig børstning og lejlighedsvis bad med en hudvenlig, parfumefri hundeshampoo, samt 3) gode indeklimavaner. For mange familier er det denne helhedstilgang, der gør det realistisk at leve problemfrit med en Sussex Spaniel, selv om racen ikke er hypoallergen.

Sussex Spaniels kan selv udvikle allergi, især atopi (miljøallergi) og fødevareoverfølsomhed. Typiske tegn er kløe i poter, armhuler og lyske, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, varme pletter (hot spots), samt slikning af poter efter gåture i græs. Som lang og lav hund slæber Sussexen maven tættere på underlaget, hvilket øger kontakt med pollen og skimmel – og dermed risikoen for hudirritation.

• Et solidt dagligt management-program gør den største forskel:
• Parasitkontrol året rundt forebygger loppeallergisk dermatitis, som kan trigge massive kløeudbrud. Vælg receptpligtige midler fra dyrlægen.
• Pelspleje: Børst hele kroppen 1–2 gange ugentligt med underuldskam og blød børste. Aftør til sidst med let fugtet mikrofiberklud for at binde støv og allergener. Trim forsigtigt faner ved poter og ører for at mindske snavs- og pollenophobning.
• Pote- og mavehygiejne: Skyl poter og undersiden af bryst/mave i lunkent vand efter ture i højt græs, og tør grundigt mellem trædepuderne. Påfør eventuelt en barriere-balsam på poter før tur.
• Ører: Kontrollér og rens ørerne 1–2 gange ugentligt med en mild, tørrende ørerens, især i fugtigt vejr eller efter svømning. De hængende, fjerede ører hos Sussexen har tendens til at blive varme og fugtige, hvilket favoriserer gær- og bakterievækst.
• Træning og mental stimulering: Racen er glad og ligevægtig, men også sensitiv. Lær håndteringsøvelser (tjek-øre, tjek-pote) med godbidder, så pleje bliver stressfri. Stress kan forværre kløe.
• Motion: Sussexen kræver >2 timer dagligt. Ved højt pollenniveau, gå tidligt morgen eller sen aften, hold dig fra nyslået græs, og afkort varigheden på dage med kraftige symptomer.
• Registrér symptomer og triggere i en dagbog. Det hjælper dyrlægen med at vurdere sæsonvariation, effekt af pleje og behov for medicin.

Fødevareallergi viser sig hos mange hunde som kløe, ørebetændelser og/eller mave-tarm-symptomer. Den eneste sikre diagnosemetode er en elimineringsdiæt, efterfulgt af kontrolleret provokation. Hos en Sussex Spaniel på ca. 23 kg planlægges diæten altid i samråd med dyrlægen.

• Elimineringsdiæt i praksis:
• Varighed: 8–10 uger med enten et fuldt hydrolyseret veterinærfoder eller en nøje udvalgt novel-protein-kilde (fx vildt eller and) kombineret med en kulhydratkilde, hunden aldrig har fået før.
• Strenghed: Ingen andre fødeemner end den valgte diæt – heller ikke smagsprøver, tyggeben eller medicin med smagsstof. Brug godbidder, der er identiske med diæten, eller reserver en del af dagsrationen til træning.
• Kontrol: Hvis symptomerne bedres tydeligt, bekræftes diagnosen ved at genintroducere tidligere foder én komponent ad gangen (provokation) under tæt observation.

• Supplerende tiltag, der støtter hudbarrieren:
• Omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe inflammation og kløe. Et praktisk interval er 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, efter aftale med dyrlægen. Vælg produkter til hunde med deklareret indhold af EPA/DHA.
• Kliniske huddiæter med tilsat omega-3, zink, biotin og specifikke aminosyrer kan forbedre pelskvalitet og reducere skældannelse.
• Probiotika kan stabilisere tarmens mikrobiom hos nogle hunde; vælg evidensbaserede stammer og produkter målrettet hund.

• Praktiske fodringsdetaljer:
• Opbevar tørfoder lufttæt, og overvej at fryse portioner i 72 timer for at minimere lagermider.
• Brug rustfri skåle, vask dagligt, og skift vand hyppigt.
• Hold vægten slank. Sussexen er lang og lav og har risiko for ryg- (IVDD) og hofteproblemer; overvægt forværrer belastningen og kan komplicere steroidbehandling, hvis sådan bliver nødvendig.

Miljøet spiller en stor rolle for både menneskers og hundens allergi. Sussexens fjerede pels og lave kropshøjde øger kontakten med pollen, støv og skimmel nær jordoverfladen. Ved at tænke i kilder, spredning og eksponering kan du sænke belastningen markant.

Inde: Brug luftrenser med HEPA H13-filter i de rum, hvor hunden opholder sig mest. Støvsug 2–3 gange om ugen med HEPA-filter, og vask tæpper, plaider og hundesenge ved 60 °C ugentligt. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 % for at hæmme skimmel og husstøvmider. Vælg parfumefri rengøring og undgå aerosoler, der kan irritere hud og luftveje.

Ude: Klip græsset kort, men undgå at gå på nyslået græs under højsæson for pollen. Undlad at lade hunden rulle i halmballer, blade og hø. På landlige ruter kan raps- og birkepollen være kraftige triggere; planlæg ruter efter pollental. Skyl poter og underside efter tur i højt græs, og tør grundigt.

Vand og fugt: Mange spaniels kan lide vand, men fugt er en risikofaktor for øregær og hudbetændelse. Skyl pelsen i rent vand efter badning i sø/hav, tør pelsen, og brug en veterinært anbefalet, let syreholdig ørerens efter svømning for at genskabe ørets mikroklima.

Skadedyr: Et stramt loppe- og flåtprogram hele året er obligatorisk. Selv et enkelt loppebid kan udløse langvarig kløe hos en loppeallergisk hund.

Transport og hvile: Brug vaskbare tæpper i bilen, og hold dem rene. Vælg hundesenge med aftageligt betræk og skumkerner, der tåler aftørring.

Når basale tiltag ikke er nok, skal dyrlægen udrede og lægge en langsigtet plan. For en Sussex Spaniel omfatter standardudredning ofte hudskrab, cytologi (bakterier/gær), evt. dyrkning, øreundersøgelse med otoskop, samt vurdering af behov for elimineringsdiæt. Ved mistanke om atopi kan serum-IgE-tests eller, bedre, intradermal allergitest bruges til at skræddersy allergenspecifik immunterapi (ASIT).

• Behandlingsmuligheder ved kløe og atopi:
• Antihistaminer har begrænset effekt hos hund, men kan indgå som steroidbesparende tiltag hos enkelte.
• Oclacitinib (Apoquel) giver ofte hurtig kløekontrol og er velegnet til vedligeholdelse. Monitorér infektioner.
• Lokivetmab (Cytopoint) er en monoklonal antistofbehandling mod IL‑31 med effekt i 4–8 uger pr. injektion; egnet ved sæsonbetinget og helårs atopi.
• Glukokortikoider kan være nyttige i korte kurforløb ved akutte opblussen, men bør undgås som langtidsterapi pga. bivirkninger som vægtøgning og muskelsvækkelse – noget der er uheldigt for en lang, tung race med risiko for IVDD og hofteledsdysplasi.
• Topikale midler: medicinske shampoer (klorhexidin, miconazol), mousse/servietter mod Malassezia, samt milde steroid- eller calcineurinhæmmersalver til afgrænsede læsioner.

Ørebehandling: Rens konsekvent og anvend øreremedier med kombination af antibiotikum, svampemiddel og antiinflammatorisk stof ved dokumenteret infektion. Kroniske tilfælde kræver ofte dyrkning for målrettet terapi.

Langtidsstrategi: Immunterapi (ASIT) er den mest sygdomsmodificerende behandling ved atopi, med succes hos ca. 60–70 %. Forvent 6–12 måneder til fuld effekt. Aftal kontrol hver 8.–12. uge, brug kløeskala (0–10), og justér planen efter sæson og belastning. Oplys dyrlægen om eventuel hjertesygdom (fx tidligere PDA) og andre racerelaterede forhold, så medicinvalg bliver optimalt og sikkert.