Sussex Spaniel hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Sussex Spaniel er en lang, lav mellemstor jagthund på omkring 23 kg og 38–41 cm, der typisk lever 13–15 år. Racen er kendt for sit glade, venlige og ligevægtige væsen, men også for en følsom natur, der kræver en rolig og tryg håndtering hos dyrlægen. Planlæg derfor helst besøg, hvor der er god tid, og med personalet informeret om, at din hund trives bedst med en mild, belønningsbaseret tilgang. Hvalpe bør ses ved 8, 12 og 16 uger i forbindelse med vaccinationerne, og igen ved cirka 6 måneder for at vurdere vækst, tandskifte og adfærd. Ved 12 måneder gennemføres et unghundetjek. Voksne Sussex Spaniels bør have et årligt helbredstjek, og fra cirka 8-års alderen, hvor mange hunde går ind i seniorfasen, anbefales kontrol hver 6. måned med basisblodprøver og urinundersøgelse. Ved hvert sundhedstjek vil dyrlægen lytte på hjertet for at udelukke mislyde, der kan skyldes medfødte hjertesygdomme som pulmonal stenose eller patent ductus arteriosus (PDA). En vedvarende mislyd hos hvalp eller unge hunde bør typisk udredes med ekkokardiografi. Den lange, lave kropsbygning giver en øget risiko for rygproblemer, særligt intervertebral diskusprolaps (IVDD), så gang, ryg og bagpart undersøges med fokus på smertereaktion, koordinering og muskelstatus. Hofteledsdysplasi kan forekomme; dyrlægen vurderer bevægeapparatet og kan foreslå røntgen, hvis der er symptomer. Ørerne er hængende og tæt pelsede, hvilket disponerer for ørebetændelse; et otoskopisk tjek ved hver konsultation er derfor relevant. Derudover vurderes mundhygiejne, pels og hud, vægt og huld. En slank kropsform (BCS 4–5/9) er en af de vigtigste faktorer for at forebygge led- og rygproblemer. Forbered gerne besøget ved at medbringe en frisk afføringsprøve, yndlingsgodbidder, en skridsikker måtte og en liste over spørgsmål, så I får mest muligt ud af konsultationen.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter din Sussex Spaniel effektivt mod alvorlige infektionssygdomme. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-2). I Danmark anbefales desuden vaccination mod leptospirose årligt, især fordi mange spaniels færdes i fugtige områder og nær vandløb. Hvalpeskemaet er som hovedregel ved 8, 12 og 16 uger, med revaccination ved 12 måneder. Herefter gives kernevacciner typisk hvert 3. år, mens leptospirose gives årligt. Kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella bronchiseptica) er relevant, hvis hunden går i træningshal, til jagtprøver, på hundepension eller hos hundefrisør. Vaccinen gives oftest årligt eller efter risikoprofil. Planlæg revaccination i god tid inden sæson for samlinger. Skal din Sussex Spaniel rejse, kræves rabiesvaccination og EU-kæledyrspas; rabies bliver gyldig tidligst 21 dage efter primær vaccination. Tal med din dyrlæge, så rejsekrav i det specifikke land overholdes. Antistofmåling (titer-test) kan overvejes for kernevacciner hos voksne hunde, men erstatter som udgangspunkt ikke leptospirose- eller kennelhostevaccination. De fleste hunde har kun milde bivirkninger som træthed, let ømhed eller kortvarig feber. For den følsomme Sussex kan det anbefales, at I bliver 15–30 minutter i venteområdet efter vaccination, så personalet kan observere, hvis der mod forventning opstår en allergisk reaktion. Koordiner gerne vaccinationerne med de årlige helbredstjek og forebyggende behandlinger, så alt samles i en overskuelig plan. Husk at opdatere registreringer, forsikringsoplysninger og pas ved samme lejlighed, så dokumentationen altid er i orden.

Forebyggelse er nøglen til et langt, aktivt liv for en Sussex Spaniel. Parasitter: Flåter, lopper og lus forebygges med et godkendt middel året rundt eller sæsonbetonet afhængigt af lokal risiko. Sussex’ens tætte, fjerede pels gør det svært at se flåter; gennemgå derfor ører, halskrave, armhuler, lyske og mellem tæerne efter hver tur. Brug en flåtfjerner, og drej/træk jævnt, til flåten slipper. Orme: Hvalpe ormekures typisk gentagne gange indtil 12–16 uger; herefter anbefales afføringsundersøgelse 1–2 gange årligt og behandling efter fund eller risikoprofil. Hjertorm er ikke endemisk i Danmark, men ved rejser sydpå bør profylakse startes efter dyrlægens anvisning. Tænder: Børst tænder 3–5 gange ugentligt med hundetandpasta. Supplér med dokumenterede tyggeprodukter eller diæter (VOHC-godkendelse). Planlæg tandrens under bedøvelse ved behov. Ører: Rens forsigtigt ugentligt eller efter behov med en skånsom ørerens, især efter bad og svømning. Undgå vatpinde dybt i øregangen. Opsøg dyrlæge ved rysten på hovedet, smerte eller lugt. Pels og hud: Børst 3–4 gange om ugen for at forebygge filter, og hold fjerpelsen trimmet for at reducere fugt i hudfolder. Vær opmærksom på hot spots i varmere måneder. Anal-kirtler kan kræve tømning hos enkelte hunde. Led og ryg: Som lang og lav race har Sussex Spaniel øget risiko for IVDD. Minimer hop fra sofa og bil, brug ramper, og læg skridsikre måtter på glatte gulve. Vælg sele frem for halsbånd ved daglige ture for at skåne nakke og ryg. Motion: Racen trives med mere end 2 timers aktivitet dagligt, men fordel det over dagen, og undgå høj-impact leg på hårdt underlag, især hos unghunde. Næsearbejde, spor og apport i blødt terræn matcher racens baggrund som apporterende jagthund og skåner leddene. Ernæring: Hold en slank linje; brug kropskonditionsscore (mål 4–5/9). Overvej omega-3-fedtsyrer til ledstøtte efter aftale med dyrlægen. Vand og rejser: Ved vandaktiviteter, tør ørerne og den tætte underuld grundigt. Ved rejser, opdater parasitforebyggelse og rabiesstatus.

Selv den bedst planlagte forebyggelse udelukker ikke akut sygdom. Kend alarmsignalerne, og søg straks dyrlæge ved: Pludselig rygsmerte, skrig, svaghed eller lammelse i bagparten (mistanke om IVDD). Kollaps, blålige gummer, udtalt åndenød eller hurtig forværring i kondition (kan være hjerte- eller lungeproblem). Vedvarende hoste og motionsintolerance hos unge hunde med hjertemislyd bør vurderes akut. Kraftig opkast/diarré, blod i afføring, vedvarende mavesmerter, oppustet mave eller utrivelighed. Heteslagstegn: kraftig gispen, sløvhed, opkast og varme ører/poter – især i varmt vejr, hvor den tætte dobbeltpels øger risikoen. Akut øresmerte med hævelse af øreflip (øreblodansamling/auralt hæmatom). Øjenskader, fremmedlegemer i pote/øre, eller mistanke om forgiftning (chokolade, druer/rosiner, ksylitol, rottegift, ibuprofen m.fl.). Førstehjælp: Ved mistanke om rygskade, begræns bevægelse, bær hunden med ryggen i neutral position, og undgå trapper. Ved heteslag, flyt til køligt sted, væd pels med køligt (ikke iskoldt) vand og luftventiler, og kør direkte til dyrlæge. Giv ikke smertestillende fra husholdningen, da mange midler er toksiske for hunde. Ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede sig. Hav en nødplan: Telefonnummer til nærmeste døgnåbne klinik, forsikringsoplysninger, EU-pas ved rejser og en lille førstehjælpspakke i bilen (flåtfjerner, saltvandsampuller, elastikbind, sårgel, termometer og engangshandsker).

Systematisk hjemmemonitorering gør en stor forskel for en Sussex Spaniels livskvalitet. Vej hunden månedligt, og brug kropskonditionsscore; hold taljen markeret og ribben let følbare. Registrér aktivitetsniveau, lyst til at gå på trapper og springe op. Modvilje mod at hoppe eller pludselige stop under leg kan være tidlige tegn på ryg- eller hofteproblemer. Mål den hvilende vejrtrækningsfrekvens, når hunden sover (normal under ca. 30 vejrtrækninger/minut). En vedvarende stigning (> 35/minut) kan være et tidligt tegn på hjerte- eller lungesygdom og bør give anledning til dyrlægebesøg. Hold øje med hoste, nedsat udholdenhed og eventuelle lyde fra luftvejene under aktivitet. Tjek ørerne ugentligt for rødme, lugt eller sekret; tør dem efter våde ture. Gennemgå hud og pels for knuder, sår eller hotspots, og notér ændringer i en sundhedslog. Afføringskonsistens skal helst være formet men blød; pludselige ændringer, blod eller slim bør vurderes. Tænder og tandkød ses månedligt; dårlig ånde, tandsten og rødme langs tandkødet indikerer behov for tandtjek. Fra cirka 8 år anbefales halvårlige seniorhelbredstjek med blodprøve, urinundersøgelse og blodtryk. Ved hjertemislyd eller mistanke om medfødte hjertefejl kan ekkokardiografi være relevant, også hos yngre hunde. Røntgen og/eller neurologisk undersøgelse anbefales ved tilbagevendende rygsmerter eller ændret gang. Da racen er følsom, kan du med fordel træne håndtering hjemme: snude- og ørertjek, poteløft, mundtjek og let kroppens palpation, alt sammen med godbidder. Overvej mundkurvstræning som positivt sikkerhedsredskab. Afslutningsvis er en sygeforsikring ofte en god investering for denne aktive, men ryg- og hjerteudsatte race. En fast plan, gode vaner og tidlig indsats giver den gyldne leverfarvede spaniel de bedste chancer for et sundt og langt liv.