Sussex Spaniel og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Sussex Spaniel er en mellemstor, lang og lav apportør fra Storbritannien, og den bærer en tæt, dobbelt pels i varm gylden leverfarve. Racen er kendt for sit rolige, venlige væsen og for en næse, der vågner, så snart der er fugtige dufte i vinden. Netop kombinationen af et jævnt temperament, en stærk lugtesans og en lidt tungere bygning betyder, at motionsrutinen skal være generøs, alsidig og skånsom.

Dagligt behov: Planlæg minimum 2 til 2,5 timers samlet aktivitet, fordelt over dagen. For en typisk voksen Sussex kan det se sådan ud: 1) En længere tur på 45–60 minutter, hvor hunden får god tid til at snuse. 2) To til tre kortere ture á 20–30 minutter. 3) 10–20 minutters målrettet mental stimulering, for eksempel næsearbejde eller problemløsning. 4) 5–10 minutters let lydighedstræning eller tricktræning, som både styrker samarbejdet og trætter hovedet.

Tempo og underlag: Den lange ryg og solide krop gør højintensiv, repetitiv belastning (fx endeløs boldjagt på hårdt underlag) mindre egnet. Vælg hellere varieret terræn, blødt underlag og roligt tempo med hyppige snusepauser. Det understøtter hofter og ryg, mindsker slid, og tilfredsstiller spanielens instinkt for at afsøge miljøet.

Mental motion vægtes højt: Som apporterende jagthund i FCI Gruppe 8 trives Sussex med opgaver, der giver mening, for eksempel spor, søg efter godbidder eller markeringer på korte distancer. 10 minutter fokuseret næsearbejde kan trætte lige så meget som en halv times almindelig gåtur.

Hverdagslogistik: Racen fungerer fint i lejlighed, hvis behovet for motion og kontakt opfyldes. Indlæg pauser og restitution, da de er følsomme og kan tage presset til sig. Sørg for faste rutiner, så hunden ved, hvornår dagens hovedtur og ”arbejdstid” ligger.

Hvalp (8 uger – 6 måneder): Led og vækstplader er sårbare, så vælg korte, hyppige ture på blødt underlag. En praktisk tommelfingerregel er cirka 5 minutters struktureret snor-gang pr. måned af hvalpens alder, 1–2 gange dagligt, ud over fri leg på sikre, skridsikre overflader. Undgå trapper og hop op/ned af møbler. Fokusér på miljøtræning, rolig snusen og simple kontaktøvelser.

Unghund (6 – 18 måneder): Øg gradvist varighed og variation, men hold igen med højimpact-aktiviteter. Introducér skånsomme styrkeøvelser som lave cavaletti, bagpartskontrol og kontrollerede bakke-ture, 1–2 gange om ugen. Har du adgang til roligt vand, kan nænsom tilvænning til svømning være gavnlig, hvis hunden selv er tryg – altid med redningsvest i starten.

Voksen (18 måneder – 7/8 år): Her toppes udbyttet af 2–2,5 timer dagligt fordelt på snuseture, næsearbejde og let apportering. Brug periodisering: 2–3 uger med lidt længere ture, efterfulgt af en roligere uge med fokus på teknik, lydighed og restitution. Indlæg en ugentlig ”let dag”, hvor intensiteten sænkes, eller turen kortes ned.

Senior (7/8+ år): Bevar daglig aktivitet for at støtte kredsløb, led og vægt, men skift til flere, kortere ture (fx 3–4 x 20 minutter) og ekstra næsearbejde. Varm op 5–10 minutter i skridt og afslut med rolig nedtrapning. Hydroterapi kan være et skånsomt supplement, i samråd med dyrlægen.

Særlige hensyn: Sussex er disponeret for hofteledsdysplasi og rygproblemer (IVDD). Hold kropsvægten slank, undgå glatte gulve, langvarig trappeløb og spring. Ved kendte hjertelidelser (fx pulmonal stenose eller PDA) skal intensitet og varighed tilpasses efter dyrlægens anbefalinger, og formtop bygges op langsomt.

Vejr, hverdag og restitution kalder på stærke indendørs alternativer, der mætter næse og hjerne, uden at belaste ryg og hofter. Sussex Spaniel elsker opgaver med formål, og med lidt planlægning kan du gøre stuen til en læringsbane.

Næselege: Brug snusemåtte, æggebakker, håndklæder eller papkasser til ”find godbidden”. Læg 6–10 små portioner tørfoder/godbidder ud, og lad hunden arbejde i 5–10 minutters intervaller. Øg sværhedsgraden gradvist ved at skjule færre, men bedre belønninger.

Søg og markering: Indlær en enkel duft (fx teposer), og træn rolige markeringer (sit/frys ved fund). Hold sessioner korte, og hold pauser, så motivationen holdes høj.

Kropskontrol og styrke: Lave cavaletti (5–10 cm), skridt over puder eller bøger, targeting med for- og bagpoter, og korte balanceøvelser på en stabil pude styrker core og proprioception. 2–3 serier á 6–8 gentagelser, 2 gange ugentligt, er rigeligt for de fleste voksne Sussex. Undgå høje forhindringer og pludselige vendinger.

Hjernetræning: Tricktræning (target, spin i roligt tempo, næse-touch, ”læg hoved på pude”), problemløsningslegetøj og let lydighed giver mental træthed og styrker samarbejdet. Arbejd 5–8 minutter ad gangen, med 1–2 minutters pause.

Dagligdags berigelse: Fodr delvist via aktivering (puzzle-bowls, foderbolde), ro-træning på tæppe, og kort massage efter aktivitet for bedre restitution. Læg skridsikre tæpper ud, så hunden står stabilt, især hvis den har tendens til at glide på glatte gulve. Afslut med udstræk i form af rolig, kontrolleret positionsskifte (sit–dæk–stå) i langsomt tempo.

Sussex Spaniel blomstrer i naturen, når næsen får lov at bestemme. Udendørs aktiviteter bør balancere snusetid, moderat kondition og kontrolleret apportering, så både krop og hjerne stimuleres.

Snuse-walks: Brug en 3–5 meters line og en komfortabel Y-sele. Gå i roligt tempo 20–40 minutter, hvor hunden får lov til at undersøge kanter, grøfter og krat. Indlæg 3–4 ”stationer”, hvor du drysser 6–8 godbidder i græsset som mini-søgeområder.

Skov- og markture: Varier underlag og let terræn, men undgå stejle skrænter og gentagne spring. Korte bakkevandringer i skridt kan indgå 1–2 gange ugentligt som skånsom styrketræning.

Apportering: Brug en blød dummy på blødt underlag. Hold det til 4–8 kontrollerede kast, med pauser imellem. Fokusér på rolige afleveringer og god teknik frem for fart.

Spor og nosework i det fri: Læg et 50–100 meters lige spor med 3–4 godbiddepunkter. Forlæng gradvist og variér vindretning og underlag. En Sussex får stor tilfredsstillelse ved at ”arbejde sig” til belønningen.

Vandaktiviteter: Nogle Sussex accepterer vand langsomt. Start sikkert og lavt, brug redningsvest, og hold øje med kropssprog. Hold dig til rolige indgange og korte pas, især i koldt vand. Tør ører og pels grundigt efterfølgende.

Sikker socialisering: Vælg mindre travle hundeområder, da Sussex ikke er den hurtigste i feltet. Langline er et godt kompromis for frihed med kontrol, og den beskytter jagtinstinktet mod at løbe af med situationen.

Forslag til ugestruktur: 2 dage med længere snuse-walk + kort apportering; 2 dage med spor/nosework + bytur; 2 dage skov/mark med bakketure i skridt; 1 let restitutionsdag med korte ture og indendørs hjernetræning.

Hjertet først: Racen har kendte risici for pulmonal stenose og PDA. Få et grundtjek hos dyrlægen, før du intensiverer træningen, især ved hoste, nedsat udholdenhed, blålige slimhinder eller besvimelser. Stigninger i belastning bør ske gradvist, 10–15 % pr. uge som tommelfingerregel.

Ryg og hofter: Den lange ryg øger risikoen for intervertebral diskusprolaps (IVDD), og hofteledsdysplasi forekommer. Brug rampe til bil og møbler, undgå gentagne hop, og prioriter bløde underlag. Hold klo-længde kort og gulve skridsikre, så hunden ikke glider. Vægtkontrol er afgørende – stræb efter en kropskonditionsscore på 4–5/9.

Udstyr og teknik: Vælg Y-sele, som aflaster halsen, og en line, der giver plads til snus. Opvarm 5–10 minutter i roligt tempo, og afslut med nedtrapning. Indlæg hviledage og mikropauser på turen (fx 1–2 minutter ro for hver 10–15 minutters gang).

Vejr og underlag: Den tætte pels og mørke farve kan gøre varmeudfordringer mere udtalte. Træn tidligt eller sent på varme dage, søg skygge, og medbring vand. Hold øje med hedesignaler (overdreven gispen, glasagtigt blik, desorientering). I kulde – hold sessionerne kortere, tør pels og ører efter regn, og undgå isglatte flader.

Poter og ører: Tjek trædepuder for rifter efter grus/sti, og skyl mudder af. Tør øregange ydre efter vandlege for at forebygge irritation, som spaniel-ører kan være tilbøjelige til.

Hvornår skal du søge dyrlæge: Halthed, der varer mere end 24 timer, nyopstået stivhed om morgenen, hoste/åndenød ved let aktivitet eller ændret adfærd (nedstemthed, irritabilitet) berettiger til tjek. Tidlig indsats forlænger en aktiv, smertefri levetid.