Sussex Spaniel socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Sussex Spanielen er en lang, lav spaniel med en rolig, følsom natur, og netop derfor kræver den en nøje planlagt socialisering fra dag ét. De vigtigste vinduer er 3–12 uger (primær socialiseringsfase), 12–16 uger (første frygtfase) og 6–18 måneder (unghundeperiode). I 3–12 uger skal hvalpen møde verden roligt og kontrolleret: forskellige mennesker (med og uden hat, briller og stok), blide børn i rolige rammer på gulvniveau, rolige hunde med kendt smitte- og adfærdshistorik, samt daglige miljøskift i korte doser. Sussex er næsestyret og reagerer langsomt men sikkert; giv derfor tid til at snuse af, inden I går videre, og beløn al frivillig kontakt. Fra 8 uger kan man introducere korte bilture, elevatorer, lyde (torden, fyrværkeri på lavt niveau), forskellige underlag og alene-hjemme-træning i sekunder til få minutter. I 12–16 uger bliver hvalpen lettere bekymret, hvorfor tempoet justeres ned, og sværhedsgraden holdes lav. Brug ekstra velsmagende godbidder og sikre afstande. For en langrygget race er kropshåndtering en kernekompetence: lær hvalpen frivillig pote-, øre- og tandkontrol, og introducér ramper tidligt, så hop op/ned fra sofa, bil og trapper undgås. Undgå hårde lege på glatte gulve og høje spring, da ryg og hofter skal skånes. Planlæg korte hvalpebesøg hos dyrlægen, hvor der kun sker hyggelige ting, og lad personalet servere godbidder. I unghundeperioden (6–18 måneder) kan hormonelle udsving og duftinteresser udfordre lydighed; hold fast i rutinerne, brug langline og genopfrisk alt lært i nemme omgivelser. Sussex trives i lejlighed, men tåler ikke lange perioder alene, så indlær ro i bur/kurv og stille alenetid gradvist fra starten.

Socialisering handler om at skabe positive associationer, ikke blot eksponering. For en følsom, venlig og ligevægtig Sussex Spaniel betyder det, at hvert møde skal være kontrolleret, belønnende og i hundens tempo. Brug godbidder af høj værdi, rolig stemme og mange pauser til at snuse. Planlæg små temadage: • By-lyd dag: korte besøg ved café, busstop og fodgængerfelter, hvor I belønner rolig adfærd på afstand. • Land- og vildtdufte: gå langs markkanter på langline, og fang kontaktblikke med belønning, før duften får hvalpen helt opslugt. • Vandoplevelser: lavvandede pytter og søbredder, hvor hvalpen selv vælger at dyppe poter – ingen tvang. • Håndtering og grooming: 1–2 minutter ad gangen med blid børstning af den gyldne leverfarvede pels, tjek af ører og poter, altid afsluttet med leg. Sussex er apporterende jagthund; udnyt dette i positive apportlege uden at geare for højt op. Kast korte, lette dummyer i græsset, og beløn for at komme ind i roligt tempo. Indfør næsearbejde tidligt: godbids-søg i græs, enkle spor eller godbidsspredning, som sænker arousal og tilfredsstiller racens næse. Træn fløjtekald med én klar tone, beløn stort, og hold succesraten høj ved kun at kalde, når sandsynligheden for at lykkes er god. Brug desensibilisering til højlydte lyde 3–4 gange om ugen på lav volume, og kombiner med tyggeben. Alle møder med fremmede hunde kurateres: vælg voksne, venlige rollemodeller fremfor store, vilde hvalpeflokke. Beskyt hvalpens ryg ved at lade den hilse i bue og undgå body-slam leg. Ved biltræning: start med stille sidning i parkeret bil, godbidder og korte køreture, så bilen forudsiger rare ting, ikke kvalme eller stress.

Selv med god socialisering opstår udfordringer. Typisk for Sussex er næsefokuseret adfærd, langsomt tempo, følsomhed og risiko for stress ved at blive efterladt alene. Træk i snor håndteres bedst med en Y-sele og belønnet løs line; indlæg planlagte “snusevinduer”, hvor hunden må søge frit i 30–60 sekunder, hvorefter I går videre. Til jagtinteresser og pludselige duftfund: brug langline (10–15 m), træn “stop og kig” med belønning, og indlær en stærk nød-tilbagekaldelse på fløjte. Ved gøen ad gæster: træn stationsadfærd (måtte/kurv), hvor ringeklokken udløser, at hunden løber til sin plads for at få godbidder; øg afstanden og sværhedsgraden gradvist. Separation kan forebygges og mildnes med systematisk alenetidstræning: start med sekunder, følg en logbog, og anvend kameramonitorering. Giv tyggebeskæftigelse og lugtberoligelse (f.eks. tørret kamillepose i rummet), men undgå at forlade en ung hund i timer ad gangen. Ressourceforsvar forebygges med byttelege og “tak”-signal; undgå at jagte hunden, hvis den har fundet noget. I frygtfaser (12–16 uger og igen i unghundetiden) rulles sværhedsgrad tilbage, og man forstærker tryg adfærd tæt på ejeren. Sundhed skal tænkes ind i håndteringen: den lange ryg giver forhøjet risiko for intervertebral diskusprolaps (IVDD), så spring, trapper og hårde vendinger minimeres. Ved tegn på halthed, stivhed eller pludselig smerte, pausér træning og kontakt dyrlægen. Hvalpe og unge hunde bør træne kort og hyppigt fremfor længe og hårdt. Mistanke om hjertelidelse (PDA, pulmonal stenose) kræver dyrlægecheck og aktivitetsplan med lavere intensitet, flere pauser og fokus på beroligende næsearbejde fremfor sprint.

Socialisering stopper ikke efter hvalpeperioden; den vedligeholdes hele livet. Sussex Spanielen lever ofte 13–15 år, og for at bevare en glad, venlig og ligevægtig hund indlægges varierede, positive erfaringer hver uge. Planlæg en enkel årscyklus: • Ugentligt: nye ruter, nye underlag, korte byture, roligt hundemøde med kendte legekammerater, samt 1–2 sessioner næsearbejde eller spor. • Månedligt: “vennebesøg” hos dyrlæge/vask/groomer, hvor der kun sker gode ting, og frivillig håndtering forstærkes. • Kvartalsvist: nyt kursus eller workshop (apportering for familiehunde, nose work, trivsel i byen). Fuldfør daglig motion på 2+ timer for voksne, men fordel den i passelig blanding af rolige snusegåture, mental aktivering og skånsom leg; undgå gentagne boldkast, som kan overbelaste ryg og hofter. Vandtræning i lavt vand kan være skånsomt, hvis hunden selv vælger at gå i. Brug ramper til bil og møbler hele livet. Hold vægten slank, da overvægt øger risikoen for hofteproblemer og rygsmerter. Arbejd fortsat med fløjtekald i lette situationer, så signalet altid er frisk og stærkt. Vær opmærksom på alderens forandringer: syn/hørelse kan aftage, og hunden kan blive mere varsommelig i nye miljøer; sænk kravene, og giv mere tid til at snuse. For en social, sensitiv race er venlige, forudsigelige rutiner guld værd. Aftal faste møder med mennesker, hunde og steder, som hunden kan lide, og hold spontane, tætte menneskemængder på et niveau, hvor hunden stadig søger kontakt og tager godbidder.

Forebyggelse starter hos opdrætter og fortsætter i hjemmet. Vælg linjer, hvor forældre er sundhedstjekket for hjertelidelser (PDA, pulmonal stenose) og hofter; spørg ind til temperament. Hent hvalpen udhvilet, og lad de første 48 timer være stille tilknytningstid. Etabler straks gode vaner: ro på måtte, bytteritualer, korte aleneøvelser og beroligende næsearbejde dagligt. Beskyt den lange ryg med skridsikre tæpper, ramper og regelmæssig, skånsom styrketræning (bagpartsbevidsthed, stå-sit-kontrol på måtter). Lav en lydplan før højtider: 6–8 ugers gradvis tilvænning til torden/fyrværkeri med lav lydstyrke, koblet til tyggeben og tryg base; på dagen rulles gardiner for, og der afspilles hvid støj. For at forebygge snorekonflikter og uønsket jagt indlæres tidligt belønningshistorik for kontakt og fløjteindkald, og man bruger langline i dufttunge områder. Undgå straf og hårde metoder; Sussex er sensitiv og lærer bedst via belønning og klare rammer. Planlæg socialisering tilpasset racens tempo: hellere kort og godt end længe og overvældende. Hold øje med advarselstegn: pludselig modvilje mod trapper, hop eller berøring kan indikere smerte (IVDD/HD) – stop træning og få dyrlægetjek. Hjertet skal beskyttes: ved træthed, hoste eller nedsat præstation søges dyrlæge, og aktivitetsniveauet justeres. Sørg for veltilpasset sele fremfor halsbånd for at skåne nakke og luftveje. Endelig, prioriter tid sammen; Sussex trives dårligt i lange aleneforløb. En fast hverdag med meningsfulde opgaver, næsearbejde og venlige møder er den bedste forsikring mod adfærdsproblemer.