Tervueren socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Tervueren er en intelligent, modig og årvågen hyrdehund, der reagerer hurtigt på både mennesker og bevægelse. Det gør socialisering afgørende fra dag ét, fordi racens skarpe sanser og store energiniveau, uden planlagt eksponering, let kan blive til vagtsomhed, reaktivitet eller stress. Socialisering handler om at skabe trygge, positive erfaringer med verden, ikke om at tåle alt. Kvalitet, ro og struktur vinder over mængde. Den kritiske periode løber cirka fra 3–12 uger, hvorefter en sensitiv fase fortsætter til omkring 16 uger. Hos Tervueren ses ofte to frygtperioder: en kort omkring 8–10 uger og en mere udtalt i unghundealderen, typisk 6–14 måneder. I de perioder bør tempoet sænkes, afstanden øges, og svære input doseres forsigtigt. Fra 8–12 uger, når hvalpen flytter ind, planlægges 3–5 korte, kontrollerede oplevelser dagligt: møder med rolige mennesker i forskellige aldre og silhuetter (hat, briller, skæg), neutrale hunde, nye lyde og underlag. Hver oplevelse parres med godbidder og leg, og hvalpen skal altid kunne vælge at øge afstand. Brug hvalpeklasse med dygtig instruktør og små hold, hvor legen er styret. Af hensyn til sygdomsrisiko, socialiseres på sikre steder og hos kendte, rene miljøer, indtil vaccineprogrammet er fuldført. Fra 12–16 uger udvides repertoiret: bymiljø, landmiljø, trapper i lav højde, gå på måtter, metalriste med skridsikring, køre i bil, besøg hos dyrlæge og groomer som 'happy visits'. Lær hvalpen at blive håndteret roligt: pote, ører, mund, hale og pels, og træn frivillige positioner til børstning. Vær led- og vækstpladebevidst: hos en stor race som Tervueren undgås hop, glatte gulve og lange trappeforløb; vælg korte, hyppige gåture og varierede, men skånsomme underlag. Målet er tre ting: en neutral hund, der kan passere fremmede roligt; en stærk kontakt til fører; og en robust nysgerrighed, der gør nye ting lette resten af livet.

Positive møder bygger på klassisk betingning: verden forudsiger noget rart. Når hvalpen ser en cykel, en løber eller en barnevogn, falder der roligt en række små godbidder, og afstanden justeres, så hvalpen forbliver under tærskel. Ved Tervueren er det klogt at arbejde med bevægelsestriggere tidligt, da hyrdeinstinktet ofte gør hurtige objekter ekstra spændende. Brug bløde, letspiste godbidder, hold sessioner korte (30–90 sekunder), og stop, mens hvalpen er tryg og engageret. Variér mennesker: børn, teenagere, ældre, folk med stok, rygsæk og refleksvest. Lad hvalpen observere på afstand, før du inviterer til kort, kontrolleret hilsen. Hund-til-hund-kontakt vælges med omhu: stabile voksne, én ad gangen, på neutralt område, med parallelgang som første aktivitet. Ustrukturerede hundeskove frarådes i starten. Inddrag leg som belønning. Tervueren trives med kamp- og boldleg, men arousal styres med to-legetøjsleg og korte pauser. Indlær ’slip’, ’tag’ og frivillig afbrydelse, så legen ikke eskalerer. Lær ’tjek ind’ og ’kontakt’ i alle nye miljøer; 3–5 gentagelser, pause, og så videre. Byg kropslig selvtillid: gå på varierende underlag (grus, gummi, træ, våde måtter), balancér på lave balancepuder, og udforsk smalle passager. Cooperative care er et must for en pelsrig, dobbeltpelset hund: børstning, bad, føntørrer, negleklip, tandbørstning og udredning af bukser og hale. Gør hvert trin forudsigeligt med et start- og stop-signal og betal godt. Mundkurvtræning lægges ind som en positiv færdighed, så den er stressfri, hvis behovet opstår. Gør transport nem: korte bilture, altid parret med hygge ved destinationen, og træn ro i bur og på måtte. Slutteligt skabes en afslapningsadfærd: lær ’på måtte – læg dig’ i stuen, og flyt den gradvist til cafe, gæstehus og venteværelse. Den evne gør den årvågne Tervueren bedre til at lande og hvile i nye rammer.

Selv med et godt program vil en Tervueren møde bump på vejen. I frygtperioder kan kendte ting pludselig virke skræmmende. Strategien er at sænke kriterierne, øge afstand, og bruge mønsterspil, der skaber forudsigelighed. ’Se på det’ (LAT) belønner, at hunden roligt orienterer sig mod trigger og tilbage til fører. En flydende U-vending og ’gå væk’-cue fungerer som sikre udveje i smalle passager. Indfør 1-2-3-game og ’find det’ på jorden for at regulere arousal. Reaktivitet over for bevægelse håndteres med parallelgang og kontrolleret eksponering: start på stor afstand, hvor hunden kan spise og tilbyde kontakt, og forkort langsomt over uger. Dokumentér fremskridt i en logbog med afstand, miljø, udbytte og hundens kropssprog. Vagtsomhed i hjemmet forebygges ved at blokere udsyn til fortovet, placere en rolig træningsmåtte bag et børnegitter, og træne ’tak’ og ’på plads’, så ringeklokke eller banken på døren forudsiger rolig position og godbidsspand. Hyrdeadfærd mod børn og løbere forebygges med snor- og linerutiner, indlæring af ’forbi’ og en solid belønnet selvkontrol: sit, kig, værsgo. Sundhedsforhold kan ligne adfærdsproblemer. Smerter fra hofter eller albuer kan sænke tolerance for håndtering og møder. Glatte gulve og stejle trapper øger risikoen for uheld; brug skridsikre løbere og rampeløsninger. Hunde med begyndende synsnedsættelse (PRA) kan blive utrygge i tusmørke; planlæg sociale møder i dagslys, brug klar belysning og tydelige håndtargets. Ved epilepsi undgås voldsom stress, flimrende lys og overopkørsel; hold rutine fast, og hav rolig decompression efter stærke oplevelser. Kommer der et tilbagefald, rulles til lettere øvelser, hvor hunden med sikkerhed lykkes. For voksne omplaceringshunde bruges samme principper, men med ekstra små trin og stor respekt for valg og afstand; DA/BA (desensibilisering og modkonditionering) er vejen.

Socialisering er ikke færdig ved 16 uger. Tervueren modnes sent og har ofte en lang unghundefase. Planlæg vedligeholdelse hele første og andet leveår: én ny, let udfordring om ugen, samt repetition af kendte færdigheder i nye miljøer. Skab en kalender med temaer: mennesker (nye silhuetter), steder (banegård, skov, stadion på stille tid), ting (paraply, rullestol, skateboard), lyde (optagelser kombineret med virkelighed), og håndtering (negledag, børstedag). Giv racens store energibehov sunde udløb: 2+ timer daglig aktivitet fordeles på snuseture, træning og fri bevægelse, dog uden hårde belastninger, så længe vækstpladerne ikke er lukkede. Mental stimulering er nøglen: næsearbejde, spor, mantrailing, rally og tricktræning. Disse discipliner øger selvtilliden, skaber ro og styrker samarbejdet. Lær den voksne hund at være urban høflig: ro på cafe, passere andre hunde i smal gade, elevator, parkeringskælder. At kunne lande på en måtte og tilbyde rolig adfærd i 2–5 minutter ad gangen er guld værd for en årvågen hyrdehund. Forbered højtider og årstidsskift: nytår, byfester og stormvejr trænes på lav volumen med godbidder og mulighed for at trække sig. Ved dyrlægen fastholdes ’happy visits’ hver måned: ind, op på vægten, godbid, ud igen. Cooperative care holdes ved lige med daglige mikrosessioner. Hold øje med syn i dæmpet lys og eventuelle ændringer i orientering; tilpas miljøet med bedre lys og mindre rod, hvis nat- eller skumringsusikkerhed opstår. Senere i livet forkortes møder, og underlag gøres mere skridsikre. Konsistens, venlighed og veltilrettelagt udfordring sikrer, at Tervueren bliver socialt robust som voksen, uden at miste sin fine årvågenhed og arbejdsiver.

Forebyggelse starter i hverdagen. Tervueren knytter sig stærkt og trives dårligt med lange alenetider; tidlig, gradvis alene-træning reducerer risiko for separationsproblemer: start med sekunder, bygg til minutter, og bland rigtige pauser ind i dagsrytmen. Brug fyldte tyggeting og snuseaktiviteter for at gøre ’alene’ værdifuldt. Ressourceforsvar forebygges med byttehandel og ’slip’-lege, fodring i fred og belønning for frivillig afstand fra skål og legetøj. Territoriel adfærd minimeres med rolig gæsterutine: hunden bag gitter på måtte, besøgende sætter sig, hilsen på cue, og ingen direkte hånd i pelsen fra fremmede, før hunden selv inviterer. Undgå at lade den øve hegnsløb og vinduesvagt; sæt hegnsafdækning og vinduesfilm op, og flyt aktivitet væk fra grænsen. Konflikter med andre hunde forebygges via parallelgåture, korte legeaftaler med pauser og bevidst valg af venlige makkere; undgå tætpakkede hundeparker. Jagt efter cykler og løbere forhindres ved ikke at lade adfærden lykkes: brug line, øg afstand, træn ’forbi’, U-vending og LAT, og betal generøst for rolig orientering. En mundkurv, positivt indlært, kan være et tryghedsværktøj, mens man træner. Til en energisk, intelligent race er kedsomhed en reel risikofaktor: planlæg daglige hjernespil, næsearbejde, problemløsning og korte træningspas, så hunden ikke opfinder egne projekter. Sundhed understøtter adfærd: hold kløer korte, vægten slank, og bevæg på fast, skridsikkert underlag for at skåne hofter og albuer. Får hunden pludselig ændret adfærd, bør smerte og syn/hørelse udelukkes hos dyrlægen, før adfærden adresseres træningsmæssigt. Skulle der ske en ubehagelig hændelse (f.eks. uheldig hundekontakt), arbejdes straks med desensibilisering og modkonditionering i små doser, og man indlægger flere rolige dage. En erfaren adfærdsrådgiver kan hjælpe med plan og progression. Med planlagt management, belønningsbaseret træning og konsekvent vedligehold, bliver Tervueren en samarbejdsvillig, social og stabil familie- og sportshund.