Hvalpevejledning: Valg af Tibetansk Mastiff hvalp

At vælge den rette opdrætter er den vigtigste beslutning, du træffer, når du drømmer om en Tibetansk Mastiff hvalp. Sigt efter en DKK/FCI-registreret opdrætter, der kan dokumentere sundhed, temperament og gennemtænkt avlsetik. Bed om at se forældrenes officielle sundhedsresultater: hoftedysplasi (HD, helst A eller B), albuedysplasi (AD, helst 0), samt dokumentation for, at der er taget hensyn til raceindeks og inavlskoefficient (COI), gerne under 6,25 %. Spørg desuden til dyrlægekontroller for skjoldbruskkirtelfunktion (thyroidpanel) på forældredyr efter 2-årsalderen, da autoimmun hypothyroidisme er en kendt racerisiko.
En seriøs opdrætter er åben om racens styrker og udfordringer: Den Tibetanske Mastiff er stor (hanner mindst 65 cm, tæver mindst 62 cm), uafhængig og reserveret over for fremmede, og den kræver struktureret socialisering, rolig træning og et hjem med god plads og sikkert hegn. Opdrætteren bør kunne vise dig sunde, venlige voksne hunde, der bor under rene, trygge forhold, og forklare, hvordan hvalpene er blevet miljøtrænet fra 3-8 ugers alderen (lyd, forskellige underlag, milde håndteringsøvelser). Spørg ind til kuldstørrelse og individuelle vægtkurver – for racen er 5-12 hvalpe normalt, og stabil, moderat vækst er afgørende for sunde led.
Gennemgå opdrætterens købekontrakt. Den skal mindst omfatte DKK-stamtavle, sundhedsbog/EU-pas, microchip, primo-vaccination, ormekure, skriftlig sundhedsattest og tydelige vilkår for eventuel tilbagekøb/omplacering. En god opdrætter vil også interessere sig for din hverdag, boligforhold og erfaring med store, vagtsomme racer. Forvent spørgsmål om hegnshøjde, daglig motion (op til ca. 1 time for voksne, langt mindre for hvalpe), pelsovertræk og en plan for hvalpens socialisering og træning. Kort sagt, vælg et samarbejde, ikke et salg.

Når du møder kuldet, skal du balancere racens naturlige reserverethed med ønsket om en familievenlig hund. Den ideelle Tibetansk Mastiff hvalp er roligt nysgerrig, tager kontakt uden at klæbe, og kommer sig hurtigt efter nye indtryk. Vælg hverken den mest dominerende eller den mest tilbagetrukne, hvis du er førstegangsejer – søg en mellemtype, der virker stabil og samarbejdsvillig.
Lav en enkel hvalpetjekliste: Øjne klare uden flåd; ører rene og lugtfri; tandstilling uden tydelig over-/underbid; hud/ pels uden skæl eller bare pletter; maven blød, uden navlebrok; poter og kløer sunde; åndedræt roligt uden hoste; afføring fast. Hvalpen skal bevæge sig jævnt uden halte- eller stivhedstegn. Vurder kropsstand: stærk knoglebygning uden at være tungfed – store racer bør ikke være runde som små hvalpe.
Se hvalpen i bevægelse på fast underlag, og observer hale- og ørensæt, selvtillid og kontakt. Racens farver er typisk sort, sort med rødbrune aftegninger, gulbrun eller skifergrå, evt. med sorte hårspidser; farven er kosmetik, men pelsens kvalitet og hudens tilstand er indikatorer for trivsel. Mærk forsigtigt efter testikler hos hanhvalpe; vær dog opmærksom på, at de kan være forsinkede ved 8 uger.
Overvej køn med åbne øjne: Hannerne er ofte større og mere territoriale; tæver kan være mere medgørlige i hverdagen, men individuelle forskelle vejer tungest. Match hvalpens energiniveau med din livsstil – racen behøver ikke maraton, men voksenmotion på op til ca. en time dagligt og mental aktivering er passende, mens hvalpe kun skal have korte, rolige passager. Endelig, bed opdrætteren beskrive hver hvalps adfærd over tid; den gode opdrætter fører notater og kan vejlede til det bedste match.

Sundhed er en kombination af genetik, miljø og fornuftig håndtering – særligt i en kæmperace. Før køb skal du se skriftlig dyrlægeattest på hvalpen (chip, vaccination, ormekur, generel undersøgelse) og dokumentation for forældrenes sundhed. For racen er følgende problematikker relevante: hoftedysplasi, albuedysplasi, panosteitis (forbigående bensmerter hos unge), osteochondrosis dissecans (OCD), arvelige neuropatier samt autoimmun hypothyroidisme. Spørg til eventuel DNA-screening, hvor det findes, og til familiehistorik på led- og stofskiftesygdomme. Det er et godt tegn, hvis opdrætteren følger op på afkom og deler helbredsstatistik.
Korrekt vækststyring er afgørende. Brug et kvalitetsfoder til store hvalpe, med afbalanceret calcium/fosfor og moderat energi, så hvalpen vokser jævnt – ikke hurtigt. Undgå fristelsen til at “fodre til størrelse”. Hold huld i let slank ende; ribben skal kunne mærkes let. Kosttilskud med ekstra calcium frarådes, medmindre dyrlægen ordinerer det. Omega-3 kan overvejes for ledstøtte. Vand er altid frit tilgængeligt, men racen er sjældent vandhund.
Skån led: 5 minutters kontrolleret snor-gåtur pr. måned af alder, 2-3 gange dagligt, og masser af rolig fri bevægelse på græs. Undgå trapper, glatte gulve, hårde spring og langture til mindst 12-18 måneder; fuld belastning og løb ved cykel bør vente til 18-24 måneder. Brug skridsikre tæpper i hjemmet. Planlæg negleklip, ørepleje og ugentlig børstning – i fældeperioder oftere – da den dobbelte pels kræver vedligehold, om end den ikke bør bades ofte.
Tal med dyrlægen om vaccinationsprogram, ormeprofylakse, flåtbeskyttelse og tandpleje. Drøft tidspunkt for neutralisation; hos kæmperacer anbefales ofte at vente til fysisk modenhed af hensyn til led og hormoner. I Danmark er ansvarsforsikring lovpligtig, og en god sygeforsikring er fornuftig for en stor race.

Den Tibetanske Mastiff er uafhængig, intelligent og naturligt reserveret. En god familiehund i denne race er rolig, stabil og kan samarbejde, uden at miste sin sunde skepsis. Lav en enkel temperamentvurdering sammen med opdrætteren i rolige rammer:
1) Kontakt og samarbejde: Sæt dig ned, kald hvalpen venligt. En passende TM-hvalp vil opsøge dig, men accepterer også at undersøge rummet selvstændigt. Overklæbende adfærd er atypisk; total undvigelse er et advarselstegn.
2) Startle-recovery: Lad en neutral genstand falde let på gulvet. Notér om hvalpen forskrækkes, men hurtigt undersøger objektet med nysgerrighed – kort reaktion og hurtig recovery er ønskeligt.
3) Håndteringstolerance: Tjek ører, poter og mund kortvarigt. En racetypisk hvalp kan protestere mildt, men bør kunne beroliges og acceptere venlig håndtering; hård modstand eller snap er uønsket.
4) Lydfølsomhed: Afspil en lav ny lyd (fx støvsuger på afstand). Målet er rolig nysgerrighed, ikke panik. Ved for høj følsomhed kræves ekstra socialiseringsplan.
5) Føde- og legetøjsmotivation: Racen kan være selektiv med mad og leg. Let interesse er fint; ekstrem ressourceforsvar hos så ung hvalp er et rødt flag.
6) Problemløsning: Giv en simpel hvalpepuzzle eller en godbid under en klud. Se efter vedholdenhed uden frustration – tegn på sund intelligens.
7) Fremmede-møde: Lad en rolig fremmed nærme sig indirekte, i bue. Hvalpen må gerne være afventende, men skal kunne tage godbidder og slappe af, når opdrætteren viser tillid. Udpræget frygt eller aggressionssignaler er uønsket.
Husk, miljø og træning former racens medfødte vagtgen. Planlæg kontrolleret, positiv socialisering mellem 8-16 uger: korte, gode oplevelser med venlige mennesker, neutral bymiljøtræning og møder med stabile, vaccinerede hunde. Undgå at overeksponere; kvalitet trumfer kvantitet, og hvalpen skal altid have en tryg flugtvej.

Gør dig klar, før du reserverer. 1) Bolig og hegn: Racen kræver et stort hjem og sikkert hegn (gerne 1,8-2,0 m), da voksenalderen bringer territorial adfærd. 2) Udstyr: Kæmpebur eller hvalpegård, skridsikre tæpper, solid sele, flad line, brede skåle, tyggeben, aktivitetslegetøj, børster til dobbelt pels, klosaks. 3) Økonomi: Budgettér til kvalitetsfoder til store racer, forsikringer, trimning/pleje, træning, sundhedsudgifter.
Vælg opdrætter, besøg kuldet, og læs kontrakten grundigt. Hvalpe må tidligst flytte ved 8 uger, med chip, vaccination og sundhedsattest. Planlæg transporten, så hvalpen får rolige pauser og kan tisse på sikre, rene områder. Hjemme sørger du for hvalpesikring: fjern ledninger, kemikalier og småting; brug børnegitre til trapper; dæk glatte gulve. Indfør rolig rutine fra dag ét: korte toiletbesøg ude, leg/aktivering, søvn. En TM-hvalp har brug for meget hvile for at vokse sundt.
Træning starter blidt og konsekvent: belønningsbaseret indlæring, korte sessioner, fokus på ro, håndtering og frivilligt samarbejde. Tilvæn hvalpen til pelspleje ugentligt eller oftere, tandbørstning og negleklip. Tilmeld et hvalpehold, der forstår store, reserverede racer – små rammer, kontrollerede møder og instruktører med viden om vagtinstinkter. Socialiser målrettet og respektfuldt: se verden med god afstand, giv hvalpen valgmuligheder, og afbryd før træthed.
Aftal opfølgning med opdrætteren. En ansvarlig opdrætter tilbyder rådgivning gennem hele hundens liv, kan hjælpe ved udfordringer og har klare vilkår for tilbagekøb. Vær opmærksom på røde flag: salg uden stamtavle, uigennemsigtige sundhedsdata, for unge hvalpe, manglende adgang til morhund, pres for hurtig beslutning, eller flere kuld uden socialisering. Når du vælger rigtigt, får du en loyal, rolig vagthund, der lever 12-15 år – en imponerende, men hjertelig familiekammerat, hvis behov for plads, pleje og respekt bliver mødt.