Tibetansk Mastiff vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Den Tibetanske Mastiff er født med værktøjerne til vinteren: en tæt, dobbelt pels med grovere dækhår og en fyldig underuld, der isolerer effektivt mod tør kulde. Racens rødder i højalpine egne betyder dog ikke, at enhver kulde føles ens. Dansk vinter er ofte fugtig, blæsende og saltholdig, og det udfordrer isoleringen, fordi vand i pelsen leder varme væk. Derfor kan selv en stor og robust mastiff blive nedkølet i slud, isregn og hård vind, hvis den ikke holdes tør.

Forvent et markant pelsskifte i efteråret, hvor underulden bygger sig op, og igen i foråret, hvor den ”sprænger” og fælder. Undgå hyppige bade i vinterhalvåret, da shampoo kan fjerne de naturlige olier, som gør pelsen vandafvisende. Børst hellere ugentligt, gerne oftere, så løse hår fjernes, og pelsens struktur bevares. Tør pelsen helt efter vådt føre; fugtig underuld i kulde kan give kulderystelser og hudirritation.

Hold øje med kuldestress: rysten, sammenkrøben, løftede poter, stiv eller anspændt gang, pibelyde, sløvhed eller at hunden søger intenst mod ly for vinden. Øreflipper, halespids og poter er mest udsatte for forfrysninger. Unge hunde med panosteitis kan virke mere ømme i kulde, og ældre dyr med hofte- eller albuedysplasi bliver ofte stivere ved lave temperaturer. Hypothyreose (autoimmun stofskiftesygdom) kan desuden give kuldeintolerance og mat pels; reagerer din hund atypisk på kulde, bør dyrlægen konsulteres.

Som race er Tibetansk Mastiff uafhængig og rolig, men reserveret over for fremmede. Den vil ofte vælge at patruljere haven i de kølige aftentimer, hvilket er fint, hvis den er tør, i læ og under opsyn. Lad den ikke stå ude i timevis i frost eller isregn; korte, kontrollerede ophold kombineret med aktiv bevægelse er mere sikkert og sundt.

En kæmperace kræver udstyr i korrekt størrelse og kvalitet. Poterne er førsteprioritet: vælg robuste vinterstøvler, der passer en bred pote med kraftige trædepuder. Start med korte tilvænningspas inden vinterkulden for at sikre god accept. Alternativt kan en fed, bivoks- eller sheasmørbaseret potesalve beskytte mod salt og is, men den skal påføres før turen og vaskes af bagefter.

En vand- og vindtæt regndækken med åndbar membran er ofte mere nyttig end en tyk vinterjakke, fordi det holder underulden tør i slud og kystvind. I streng kulde eller for ældre, klipte eller syge hunde kan et isoleret dækken være relevant. Undgå at klippe dækhårene korte; trim kun faner mellem trædepuderne for at reducere isklumper.

Brug en Y-sele, der giver fuld skulderfrihed, og en stærk, polstret line eller langline til kontrolleret frihed på glatte arealer. Refleksvest og LED-lys er uundværlige på mørke vinterture; den mørke racefarve gør hunden svær at se. Til ejeren anbefales skridsikre såler eller pigsåler; færre pludselige ryk mindsker belastning på hundens albuer og hofter.

Medbring mikrofiberhåndklæde, lunkent vand i isoleret flaske og et par ekstra sokker/støvler til udskiftning, hvis de bliver våde. I bilen: en skridsikker måtte, et varmt, tørt tæppe og god ventilation. Brug altid hundesikkerhed (sele eller godkendt transportboks). Hjemme og i indkørslen bør du vælge potesikker tømiddel (f.eks. CMA) eller grus frem for almindeligt vejsalt. Husk, at frostvæske er ekstremt giftigt; opbevar den utilgængeligt og tør eventuelle spild op straks.

Tibetansk Mastiff behøver typisk op til en times daglig motion, men vinterens fokus bør være kvalitetsbevægelse over høj intensitet. Start altid med 5–10 minutters rolig opvarmning i snor, så muskler og sener bliver varme, før der leges løs. Undgå vild apport på is eller hårdt frossen jord; pludselige vendinger glider let og belaster albuer, skuldre og hofter. Vælg hellere skovstier med naturligt greb, dyb sne til lavintens snusarbejde og bakkevandringer i kontrol.

Mental stimulering varmer kroppen uden at overbelaste leddene: spor i sneen, søgelege med godbidder i frossent græs, enkle næseopgaver og problemløsningslege. Brug langline i åbne områder for sikkerhed og frihed, særligt fordi racen er selvstændig og kan vælge at ignorere kald, hvis noget er interessant. Korte træningspas (2–5 minutter) med kontakt, ro på plads og indkald af høj værdi reducerer vinterkedsomhed og styrker samarbejdet.

Planlæg turene i dagslys, hvor underlaget er mindre glat, og kulden ofte føles mildere. Del dagens motion i to runder, hvis vejret bider. Sørg for regelmæssige vandpauser; kold, tør luft dehydrerer, og sne erstatter ikke drikkevand. Hold øje med poter undervejs, og fjern sneklumper, før de bliver til smertefulde isbolde.

Unge hunde i vækst og individer med panosteitis eller OCD bør skånes for lange, hårde stræk og spring. Overvægt forværrer dysplasi og ledbelastning, så justér fodermængden efter aktivitetsniveau, og hold idealvægt hele vinteren. Cykling og langdistanceløb på glat føre frarådes; gå efter stabil, kontrolleret bevægelse med god friktion frem for fart.

Sunde poter er nøglen til trygge vinterture. Start med at trimme overskydende hår mellem trædepuderne, så sne og is får sværere ved at klumpe. Hold neglene korte; lange negle mindsker fodfæste og øger risiko for vrid. Indfør en fast rutine: potesalve før turen, lunkent skyl og omhyggelig aftørring efter turen, og et hurtigt tjek for rifter, revner, fremmedlegemer og rødme.

Tilvænning til potebeskyttelse skal være positiv. Øv først indendørs: påfør salve, giv rolig massage af poterne, beløn med godbidder. Introducér støvler med sekunders varighed, masser af ros, og øg gradvist tiden. Vælg modeller med bred åbning og justerbar velcro, så de passer en stor, bred pote uden at klemme. Test grebet på glat køkkengulv eller på en måtte, før I går ud.

Brug potesikre tømidler derhjemme, og strø med grus på trapper og ramper. Lær hunden et ”pote”-signal og en station til pleje (f.eks. en skridsikker måtte), så den frivilligt præsenterer poter. Ved tørre, sprækkede puder kan du anvende en fed, duftsvag balsam om aftenen og give den tid til at trænge ind.

Oplever din mastiff ømhed, halthed eller vedvarende slikketrang efter ture, bør du holde pause, justere udstyr/underlag og kontakte dyrlægen. Husk, at salt fra fortove kan være ætsende; skyl altid af og tør mellem tæerne, så huden ikke irriteres.

Vintervelvære handler også om hjemmet. Tibetansk Mastiff trives med kølige, tørre liggepladser, men dansk vintervarme kan udtørre hud og pels. Hold en relativ luftfugtighed på ca. 40–50 %, brug gerne luftfugter ved brændeovn/centralvarme, og børst ugentligt for at fordele hudens naturlige olier. Bad kun ved behov, og tør pelsen helt efter bad eller regn.

En stor, ortopædisk seng med memoryskum eller trykaflastende skum giver støtte til hofter og albuer; læg skridsikre løbere på glatte gulve, især ved dørtrin og omkring vandskål. En hævet foderstation kan være rar til en kæmperace, men hold øje med kropsholdningen, og undgå for store måltider før/efter aktivitet i kulde. Justér fodermængden med 5–10 % op eller ned efter vægtudvikling og aktivitetsniveau; hunde med hypothyreose kan tage på trods af kulde og kræver ofte finjustering i samråd med dyrlægen.

Mental berigelse forebygger vinterkedsomhed og overdreven vagten ved vinduerne: tyggeben, fyldte aktivitetslegetøj, foderpuzzle og korte lydighedspas. Racen er reserveret og selvstændig, men knytter sig til familien; skab faste rutiner for ro, søvn og stille nætter. Et tørt entréområde med måtte, håndklæder og krog til sele gør af- og påklædning smidig og holder pels og poter rene.

For seniorer eller hunde med ledproblemer kan let varme på liggepladsen, dækken på kolde dage og målrettet ledstøtte (f.eks. omega-3 i foderet) være en hjælp; aftal altid strategi med dyrlægen. Brug rampe til bil og trapper for at skåne albuer og hofter. Endelig: giv plads. En kæmperace har brug for god gulvplads til at strække sig ud og et roligt hjørne, hvor den kan trække sig tilbage og tørre i fred efter våde vinterture.