Tibetansk Mastiff og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Tibetansk Mastiff er en stor, selvstændig vogter, som trives med moderat, men meningsfuld motion. Hvor nogle racer kræver mange kilometers løb, har denne molosser mere gavn af rolige, strukturerede ture, snusearbejde og opgaver, der udnytter dens naturlige vagtinstinkt. Som tommelfingerregel er 45–60 minutters daglig motion passende for en voksen hund, gerne delt i 2 sessioner, så led og sener skånes. Kvalitet trumfer kvantitet: Langsomme, opmærksomme “sniffari”-ture, hvor hunden får tid til at undersøge omgivelserne, giver mere mental tilfredsstillelse end pulshøjende jagtlege.
Racen bærer en tæt dobbeltpels og kan være varmesensitiv, hvorfor motion bør planlægges til de kølige timer morgen og aften, især om sommeren. Undgå højintensive kast-lege og gentagne spring, da belastningen på hofter og albuer øger risikoen for forværring af dysplasier og ledproblemer. En god Y-sele og en blød line giver tryg føring uden unødig træk i nakken, og underlag med naturlig dæmpning (græs, skovbund) skåner kroppen bedre end langvarig gang på asfalt.
Mentalt har Tibetansk Mastiff stor fordel af opgaver, der appellerer til racens intelligens og selvstændighed: spor, søgeøvelser, ro-træning og kontrolleret havevagt, hvor man lærer hunden et “tavs-vagt”-signal, så gøen kan styres. I bymiljøer kan forudsigelige ruter, trygge fristeder og korte, hyppige pausepunkter dæmpe overstimulation. I mere landlige omgivelser kan omkransede arealer og langline give den plads, den naturligt efterspørger, uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Hold øje med kropsvægt og konditionsscore (BCS 4–5/9), da overvægt øger belastningen på led. En ugentlig plan med varierede aktiviteter – rolige ture, snuseopgaver, let styrketræning og hviledage – hjælper dig med at ramme den gyldne middelvej mellem under- og overmotionering.

Hvalp (8–16 uger): Fokusér på korte, positive oplevelser og motorik. 3–5 minutters mini-ture på blødt underlag flere gange dagligt, fri udforskning i hjem og have, samt lette næselege er ideelt. Undgå trapper, glatte gulve og hop ned fra møbler, da vækstzonerne er skrøbelige.
Unge (4–6 måneder): Brug 5-minuttersreglen: cirka 5 minutter kontrolleret, sammenhængende gåtur pr. måned alder, 1–2 gange dagligt, suppleret med mental aktivering. Lette kropskontroløvelser som at gå over lave cavaletti (2–5 cm), target-arbejde og ro-træning udvikler bånd og balance uden at belaste led.
Pubertet (6–18 måneder): Vækstpladerne er endnu ikke lukkede, hvorfor højimpact-aktiviteter (boldkast, cykelture, lange løbeture) bør undgås. Øg gradvist varighed af rolige ture til samlet 40–50 minutter dagligt, brudt op i flere passager. Små bakker i skov, kontrolleret bakke-ned (for bagparten) og blid kernestyrke på måtte eller balancepude kan være gavnligt, men hold pauser og stop ved mindste tegn på træthed eller ømhed.
Voksen (18–24+ måneder): Når dyrlægen har bekræftet lukning af vækstplader, kan du stabilt ligge på 45–60 minutters daglig motion, fordelt i 2–3 pas. Introducer gerne en let vandrerygsæk med 5 % af kropsvægten, der langsomt øges til maks. 10–15 % for veltrænede, sunde hunde. Prioritér næsearbejde og kontrolleret styrke frem for sprint.
Senior (7–8+ år): Justér tid og intensitet efter dagsform, temperatur og ledstatus. Kortere, hyppigere ture, blødt underlag, opvarmning og afjogning samt eventuel supplerende hydroterapi kan holde hunden smidig. Ved tegn på stivhed, halthed eller ændret energiniveau bør du få en klinisk vurdering og tilpasse programmet i samarbejde med dyrlægen.

Indendørs aktivering for en Tibetansk Mastiff handler om rolig hjernegymnastik og bevidst selvkontrol, så hunden mentalt “tømmes” uden fysisk overbelastning.
Næselege: Prøv “find godbidden” i forskellige sværhedsgrader – start med synlige godbidder, gå videre til gemte godbidder i rum eller under plastikkopper, og slut med små mini-spor gennem huset. En snusemåtte giver målrettet ro og kan bruges som nedkøling efter gåtur.
Problemløsning: Fyld robuste aktivitetslegetøj med vådfoder eller rådfoder, frys det, og lad hunden arbejde i 10–20 minutter. For en stærk mastiff kræves kraftige materialer og opsyn, så sikkerheden er i top.
Ro- og impulse-kontrol: Træn “værsgo” og “vent” med foder, lær en solid “på måtte”-adfærd, og brug platformtræning til at øge kropsbevidsthed. Korte sessions á 3–5 minutter, hvor du afslutter, mens hunden er succesfuld, opbygger koncentration.
Kropskontrol: En skridsikker måtte, lave cavaletti og en balancepude kan bruges til blid kerne- og bagpartstræning. Hold repetition lav, fokuser på rene bevægelser, og stop ved træthed.
Miljø- og lydtræning: Afspil lave baggrundslyde (dørklokke, trafik) og beløn rolig adfærd. Det er særligt nyttigt for en reserveret, vogtende race, som ellers kan reagere kraftigt på nye stimuli.
Kontaktlege: Trækleg med tydelige regler (startsignal, slip på cue, pause) kan fungere, hvis det er kontrolleret og kort. Afslut altid med ro.
Afspænding: Blid massage, stræk og pelspleje efter aktivitet hjælper restitutionen, og det styrker samarbejdet.
Planlæg 1–2 korte indendørs sessions dagligt, på 10–20 minutter i alt, tilpasset hundens dagsform.

Udenfor kommer racens natur rigtigt til sin ret, når aktiviteter vælges med omtanke for både krop og sind.
Sniffari-ture: Gå i skov, på markstier eller i naturområder, hvor hunden kan bruge næsen. Brug gerne en 10–15 meters langline, så du bevarer kontrol, mens hunden får frihed til at undersøge. Indfør “snusefrizone” på udvalgte stræk og “gå med”-perioder for struktur.
Spor og mantrailing light: Begynd med korte godbidsspor i let terræn og øg gradvist længde og vinkler. Det bygger selvtillid og mental træthed uden at stresse leddene.
Vandring: Planlæg ruter på blødt underlag, skygge og moderate stigninger. Med en voksen, sund hund kan en let pakket rygsæk bruges for ekstra arbejde. Hold pauser hver 10–15 minut, tilbyd vand, og check poter for slid.
Byture: Vælg stille tidspunkter, og indlæg “observationspauser”, hvor hunden roligt kan kigge på verden på afstand. En Tibetansk Mastiff er ofte mere nataktiv; korte aftenture kan passe racens rytme, men husk refleksudstyr.
Vand: Nogle individer er forsigtige i vand. Introducér langsomt i lavt, roligt vand, brug eventuelt redningsvest, og undgå stærk strøm og glatte ramper.
Undgå højintense gentagelser: Hyppig boldkast, cykling og lange løbeture er ikke egnede for denne race. Vælg i stedet varieret terræn, næsearbejde, styrke via bakker og rotræning i miljø.
Social distance: Som en reserveret vogter trives racen med velvalgte hundemøder. Planlæg ruter med flugtveje og god afstand, og træn et solidt “følg med”-cue, så du kan guide væk fra trængsel.
Afslut altid med 5–10 minutters snuseslentring, så puls og arousal falder, inden I tager hjem.

Sikkerhed starter med forebyggelse og finjustering efter individet. Varm op i 5–10 minutter med rolig gang og nogle lette sving, og afslut med nedkøling på samme måde. Undgå motion i varme perioder; læg ture tidligt eller sent, og medbring vand. Dens dobbeltpels isolerer, men hæmmer også afkøling i varme.
Led og vækst: Hoftedysplasi, albuedysplasi, panosteitis og OCD ses i racen. Hold vægten slank, prioriter bløde underlag, og undgå gentagne hop og bratte retningsskift. Ved pludselig halthed, skiftende bensmerter eller stivhed, bør motion pauseres, og dyrlægen kontaktes.
Neurologi og stofskifte: Arvelig demyeliniserende neuropati kan give svaghed og koordinationstab; tilpas aktiviteter til stabilt, skridsikkert underlag og korte intervaller. Autoimmun hypothyreose kan give træthed, vægtøgning og kulde/varme-intolerance; få behandlingen på plads, før du øger intensiteten.
Mave/tarm: Som stor, dybbrystet hund kan den være disponeret for mavedrejning. Undgå kraftig motion 60–90 minutter før og efter store måltider, del fodringen i 2–3 mindre portioner, og tilbyd små vandmængder hyppigt på tur.
Udstyr: Brug Y-sele, som fordeler træk over brystkassen, og en stærk line eller langline efter behov. Refleks og lys på mørke ture er et must.
Miljø: Vælg ruter med sikre flader, undgå isglatte og ekstremt stejle passager. Tjek poter for revner og sneklumper, og skyl/ tør fødder efter saltede veje.
Signaler: Lær hunden at tilbyde ro – fx “på måtte” eller “sit og se” – så du kan styre vagtsomhed i møder. Før logbog over distance, varighed, temperatur og hundens adfærd, så du opdager tendenser i tide.
Husk hviledage og variér ugen, så kroppen når at restituere. Vedvarende muskelsmerte, modvilje mod at gå, ændret gang eller gøen ved berøring er røde flag.