Tibetansk Mastiff's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Tibetansk Mastiff-hvalp vokser fra en buttet bjørnunge til en 62–65 kilos kæmpe på relativt få måneder, og netop derfor er korrekt sammensat hvalpefoder afgørende. Vælg altid et komplet og balanceret “Large/Giant Breed Puppy”-foder, der opfylder FEDIAF- eller AAFCO-standarder for “Growth including large size dogs”. Disse produkter har kontrolleret energitæthed og mineralbalance, så skelettet udvikles langsomt og stærkt, uden at vægten løber løbsk. Proteinniveau omkring 24–28 % og fedt 12–16 % (på tørstofbasis) passer typisk godt, mens calcium skal være kontrolleret og stå i korrekt forhold til fosfor (ideelt ca. 1,2–1,4:1). Tilsæt ikke ekstra calcium, og giv ikke marv- eller kalkknogler som “tilskud” – overforsyning øger risikoen for udviklingsforstyrrelser som OCD.
Hvalpe har brug for DHA fra marine kilder til hjerne og syn, samt letfordøjelige proteiner og en moderat energitæthed, der understøtter jævn – ikke hurtig – vækst. Hold øje med huld via Body Condition Score (mål 4–5/9), og vej hvalpen ugentligt. Justér mængden i små trin, typisk 5–10 %, hvis vægtkurven skyder for stejlt i vejret, eller hvis ribbenene bliver for synlige.
Fodr 3–4 måltider dagligt til ca. 6 måneder, derefter 2–3 måltider frem til 12–18 måneder. En Tibetansk Mastiff modnes sent, så mange klarer sig bedst på et “large breed junior/puppy”-foder helt til omkring 18 måneder. Del portionerne, brug gerne en slowfeeder, og undgå hård leg lige før og efter måltider, da store racer har øget risiko for mavedrejning. Snacks bør maksimalt udgøre 10 % af dagens kalorier, og vælg proteintætte, simple godbidder. Hver gang du skifter foder, gør det gradvist over 7–10 dage for at beskytte maven.

Den voksne Tibetanske Mastiff er uafhængig, rolig og reserveret, og har typisk et moderat aktivitetsniveau. Det betyder, at energibehovet ofte er lavere end hos andre giganter, men kropsmassen stiller stadig krav til muskler, led og bindevæv. Vælg et fuldfoder til store racer med ca. 22–26 % protein og 10–14 % fedt (tørstofbasis), samt 3–5 % funktionelle fibre og præbiotika for stabil fordøjelse.
Beregn udgangspunktet med RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75, og gang med 1,2–1,6 afhængigt af aktivitet. En 62–65 kg voksen kan ligge omkring 1.900–2.600 kcal/dag, men justér efter BCS – sigt efter 4–5/9. Del i to måltider, undgå fri adgang til foder, og brug gerne slowfeeder for at dæmpe hastig indtagelse. Hævede skåle frarådes til store racer, da de i visse studier har været forbundet med øget risiko for mavedrejning.
Ledstøtte er central: marine omega-3 (EPA+DHA) i området 50–100 mg/kg kropsvægt/dag kan dæmpe inflammation, og mange storerace-fodre indeholder også glucosamin og chondroitin; typiske dagsdoser er ca. 15–30 mg/kg glucosamin og 10–15 mg/kg chondroitin. En sund hud og den karakteristiske, dobbelte pels profiterer af et balanceret forhold mellem omega-6 og omega-3 samt tilstrækkeligt zink og kobber.
Hold vand tilgængeligt hele dagen, og vær varsom med energitætte godbidder og menneskemad. Ved tendens til løs mave kan du vælge foder med ris, kylling eller lam som letfordøjelige proteinkilder, eller et produkt med MOS/FOS, psyllium og roetrævler. Før længere skift i foder, eller hvis aktivitetsniveauet ændrer sig markant, bør du justere fodermængden gradvist.

Gigantracer anses ofte som seniorer tidligere end små racer; for en Tibetansk Mastiff kan 6–7 år være et passende tidspunkt at overveje et seniortilpasset foder. Målet er at bevare muskelmasse, smidige led og et stabilt stofskifte, mens kalorierne modereres. Vælg et foder med højkvalitetsprotein på 24–28 % (tørstof), så musklerne får de aminosyrer, de skal bruge, og hold fedt i den moderate ende, typisk 8–12 %, afhængigt af huld. Kaloriebehovet kan falde 10–20 %, men lad altid BCS og muskelcondition score (MCS) afgøre, hvor meget du skruer ned.
Led og mobilitet drager fordel af marine omega-3 og eventuelt kendte ledtilskud. Antioxidanter som E- og C-vitamin samt polyfenoler kan støtte aldrende væv. Nogle seniorprodukter indeholder MCT-olie og L-carnitin, der kan hjælpe kognition og fedtmetabolisme; det er ikke et krav, men ofte en fordel hos store, ældre hunde.
Hold øje med tegn på hypothyreose (træthed, vægtøgning, hud-/pelsforandringer). Er diagnosen stillet, og får hunden medicin, bør energitildelingen tilpasses – ofte kan man langsomt vende tilbage til en mere normal ration, når behandlingen virker. Nyrer og lever bør følges via rutinetjek; der er ingen grund til at sænke protein uden dokumenteret sygdom.
Seniorer spiser ofte mere roligt af 2–3 mindre måltider. Supplér gerne med tandvenlige, godkendte tyggeprodukter (VOHC), og vær konsekvent med vægtkontrol, da selv små overskud tærer på led og øger risikoen for smerter.

Tibetansk Mastiff er disponeret for ortopædiske udfordringer som hoftedysplasi, albueledsdysplasi, panosteitis og osteochondrosis dissecans (OCD). Den vigtigste forebyggelse er jævn vækst i hvalpe-/juniorfasen, korrekt calcium-fosfor-forhold og ingen overfodring. Undgå at “booste” med ekstra calcium, D-vitamin eller energitætte tilskud. Hold huld slankt hele livet; hvert ekstra kilo belaster hofter og albuer.
Arvelig demyeliniserende neuropati har ingen dokumenteret diætbehandling, men et komplet og balanceret foder med tilstrækkelige B-vitaminer, antioxidanter og omega-3 understøtter generel nerve- og vævsfunktion. Autoimmun hypothyreose håndteres medicinsk; ernæringsmæssigt er det vigtigt, at foderet har passende jodindhold, og at du undgår ustandardiserede tang-/kelptilskud, der kan variere voldsomt i jod. Hold kosten stabil, når behandlingen finjusteres.
Mavedrejning (GDV) er en livstruende nødsituation, som ses hyppigere hos store, dybbrystede racer. Risikoreduktion handler om management: giv 2–3 mindre måltider, undgå meget store enkeltmåltider, lad hunden spise i roligt tempo (slowfeeder), undgå kraftig motion lige før/efter fodring, og undlad hævede skåle. Væn ikke hunden til at slubre store mængder vand lige før eller efter mad, og hold stressniveauet lavt ved fodring.
Fødevareoverfølsomhed kan forekomme. Ved kløe, ørepiberi eller vedvarende maveproblemer kan en dyrlægeordineret eliminationsdiæt i 8–12 uger afklare, om foderet spiller en rolle. Vælg herefter et veldefineret produkt (hydrolyseret eller med ny proteinkilde), og hold godbidder strengt inden for samme proteinkilde.
Endelig bør hjemmelavet eller rå kost kun udformes i samarbejde med en veterinær ernæringsfysiolog, da ubalancer i calcium, jod og energi hurtigt kan få alvorlige følger hos en kæmperace.

Praktiske planer gør hverdagen nem.
Hvalp: 3–4 måltider/dag indtil 6 mdr., derefter 2–3 måltider indtil ca. 18 mdr. Brug large/giant breed puppy/junior-foder, og justér ugentligt efter vægt og BCS.
Voksen: 2 måltider/dag. Start med 1,2–1,4 × RER, og finjustér hver 2.–4. uge. Eksempel: 60 kg voksen med moderat aktivitet. RER ≈ 70 × 60^0,75 ≈ 1.580 kcal; 1,3 × RER ≈ 2.050 kcal/dag. Indeholder foderet 3.700 kcal/kg, svarer det til ca. 550 g/dag fordelt i to måltider.
Senior: 2–3 mindre måltider/dag. Start med 10–15 % lavere energi end i voksenalderen, og brug BCS+MCS til at styre op/ned.
Godbidder: maks. 10 % af dagskalorierne. Brug små, proteintætte bidder eller en del af den daglige ration.
Skift foder langsomt over 7–10 dage, hvor du gradvist øger andelen af nyt foder. Ved følsom mave kan du forlænge til 14 dage. Opbevar tørfoder tørt og køligt i originalposen, rullet tæt til.
Se efter disse etikettekster: “Komplet og balanceret” samt FEDIAF- eller AAFCO-overensstemmelse. Hvalpe skal specifikt have “Growth including large size dogs”. For voksne/seniorer giver storeraceformuleringer ofte ekstra ledstøtte.
Våd- vs. tørfoder: tørfoder er praktisk og støtter tandpleje via mekanisk effekt; vådfoder kan hjælpe ved kræsne hunde eller til at øge vandindtag. En blandet strategi er fin, så længe totalen er ernæringsmæssigt balanceret.
Tilskud: prioriter dokumenterede ledtilskud og marine omega-3, hvis basisfoderet ikke allerede dækker. Undgå dobbelt-dosering, og koordiner med din dyrlæge – især hvis hunden er i medicinsk behandling.