Tibetansk Mastiff specialdiæter og ernæringsråd

Den Tibetanske Mastiff er en stor, robust race med en tæt dobbeltpels, som kan skjule hudirritationer og kløe. Fødevareoverfølsomhed viser sig typisk som tilbagevendende ørebetændelser, rødme mellem tæer, kløe og blød, ildelugtende pels – ikke nødvendigvis som klassisk diarré. Mistænker du foderallergi, er guldstandarden en korrekt udført eliminationsdiæt i 8–12 uger. Vælg enten en hydrolyseret proteindiæt (proteinspaltning til små peptider, der sjældent krydsreagerer) eller en veldefineret “novel protein”-diæt med én animalsk kilde, som hunden aldrig har fået (f.eks. and, hest, kanin, vildt eller insekter), samt en enkelt kulhydratkilde. Undgå alle godbidder, tyggeben, smagsatte mediciner og bordrester i perioden – selv små mængder kan forpurre resultatet. Blod- og spyttests kan ikke erstatte eliminationsdiæt ved diagnosticering af fødevareallergi.
Læs fodersedlen kritisk: skjulte proteinkilder kan gemme sig i “animalsk fedt”, “lever” eller bindemidler. Vælg produkter, der tydeligt angiver oprindelse for både protein og fedt, og som er kompletbalancerede efter FEDIAF/AAFCO. Mange Mastiffer responderer godt på begrænsede ingrediensdiæter (LID) med én proteinkilde og uden hvede, majs og soja. Tilsætning af omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA ca. 50–100 mg/kg kropsvægt/dag) kan dæmpe hudinflammation og støtte pelsens barrierefunktion. Prebiotika (FOS/MOS) og en dokumenteret probiotikastamme kan stabilisere tarmfloraen og reducere kløe hos enkelte hunde via tarm-hud-aksen.
Efter succesfuld eliminationsdiæt foretages en kontrolleret provokation: genintroducér den mistænkte proteinkilde i 7–14 dage for at bekræfte diagnosen. Herefter skræddersys en langtidsegnet plan med enten fortsat hydrolyseret foder eller begrænset ingrediensfoder med bekræftet tolererede proteiner. For en uafhængig, reserveret race som den Tibetanske Mastiff er stabil foderrutine og minimal variation i ingredienser ofte en fordel.

Som kæmperace (ofte 62–65 kg) bærer den Tibetanske Mastiff stor mekanisk belastning på hofter og albuer. Optimal kropsvægt er den vigtigste, dokumenterede ernæringsfaktor for at aflaste led ved hofte- og albueledsdysplasi samt ved OCD. Sigt mod en Body Condition Score på 4–5/9, hvor ribben netop kan mærkes, taljen er let indsnævret, og buglinjen svagt optrukken. Undgå fri adgang til foder.
Energibehovet varierer med klima, temperament og aktivitetsniveau, men mange voksne, moderat aktive Mastiffer ligger omkring 2.000–2.600 kcal/dag. Start med producentens vejledning, vej foderet på køkkenvægt, og justér 5–10 % hver 2. uge baseret på vægt og BCS. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Vælg foder med relativt højt proteinindhold (mindst 26–30 % på tørstofbasis) for at bevare muskelmasse og moderat fedt (10–16 %), eventuelt med øget fiber (8–12 % TDF) ved behov for vægttab/mæthed.
Hvalpe og unghunde må ikke vokse for hurtigt: brug “Large/Giant Breed Puppy”-foder med kontrolleret calcium (ca. 0,8–1,2 % på tørstofbasis) og Ca:P-forhold 1,1–1,5:1. Overenergi og for højt calcium øger risiko for udviklingsskeletlidelser (OCD, panostitis). Fodr 3–4 små måltider dagligt i vækstperioden, derefter 2 daglige måltider som voksen. For at reducere risikoen for mavedrejning (GDV) i denne dybbrystede molosser: brug langsom-skål ved slugning, del de daglige kalorier i flere måltider, undgå hård motion 60 minutter før/efter fodring, og undgå meget fedtrige måltider. Hævede skåle frarådes generelt, medmindre dyrlægen anbefaler andet.
Ved mistanke om uforklarlig vægtøgning trods korrekt fodring og motion, få kontrolleret skjoldbruskkirtelfunktionen, da autoimmun hypothyreose forekommer i racen.

Ernæring kan ikke alene kurere arvelige lidelser, men den kan markant påvirke forløb og komfort. Ved ledproblemer (hofte-/albueledsdysplasi, OCD) kan diæter med højt indhold af marine omega-3 (EPA/DHA) lindre inflammatorisk smerte. Vælg kliniske led-diæter eller suppler standardfoder med fiskeolie (typisk 50–100 mg EPA+DHA/kg kropsvægt/dag). Hold vægten slank; selv 5–10 % vægttab reducerer belastning og smerte.
Ved hypothyreose er nøglefaktorer vægtkontrol og et velbalanceret, jod-tilpasset foder. Overdreven jod (ofte fra tang/kelp) kan forstyrre reguleringen og interagere med levothyroxin; undgå derfor jodrige snacks og uautoriserede tilskud. Fiberrige, kaloriebegrænsede diæter hjælper med at normalisere vægt og afføring, når stofskiftet er stabiliseret medicinsk.
Unge Mastiffer er disponerede for vækstrelaterede knoglelidelser (OCD, panostitis). Brug kun stor-race hvalpefoder med kontrolleret energi, calcium og fosfor; undgå at “booste” med ekstra kalk eller proteintilskud. Jævn vækst og begrænset hop/spring er vigtigere end maksimale proteinniveauer.
Mave-tarm-følsomhed håndteres bedst med letfordøjelige diæter med moderate fedtniveauer og stabil fiberprofil (opløselig/uforløselig balance). Undgå pludselige foderskift; brug 5–7 dages overgang. Hos dybbrystede racer med risiko for mavedrejning anbefales flere små måltider, langsom-spisning og ro omkring fodring. Evidensen for iblødsætning og skålhøjde er blandet; følg dyrlægens råd ud fra hundens individuelle risikoprofil.
Neurologiske tilstande som Canine Inherited Demyelinative Neuropathy har ingen dokumenteret specifik diætbehandling. Fokusér i stedet på optimal kropsvægt, kompletbalanceret foder og antiinflammatorisk fedtsyreprofil. Ved kronisk smerte kan diæter med MCT-olier have adfærds- og energifordele hos enkelte hunde, men bør indføres gradvist for at undgå løs mave.

Mange ejere ønsker “mere naturlig” fodring, men for en kæmperace som den Tibetanske Mastiff kan ubalancer udgøre reelle risici. Råt (BARF) kan, hvis det er uprofessionelt sammensat, give forkert calcium-fosfor-forhold, for højt fedtindtag og mikronæringsmangler, som især er skadelige under vækst. Derudover medfører rå kødprodukter en hygiejnerisiko (Salmonella, Campylobacter, E. coli), der både kan ramme hund og husstand. Hvis du vælger råt eller hjemmelavet, bør opskriften udarbejdes af en veterinær ernæringsekspert og dokumentere fuld balance efter FEDIAF/AAFCO for den aktuelle livsfase.
Et kompromis er “friskfoder” (let tilberedt) eller kvalitetskroketter suppleret med sikre toppers: kogt magert kød/fisk, pasteuriserede æg (lettilberedte), dampede og blendede grøntsager (f.eks. grønne bønner, squash) og lidt fermenterede mejeriprodukter, hvis de tåles. Hold toppers til højst 10–15 % af dagens kalorier, ellers forrykkes næringsbalancen. Undgå store vægtbærende knogler (tandfrakturrisiko) og kogte knogler (splintrer); brug i stedet tyggeben designet til stor race, og overvåg altid tyggetid.
For hvalpe anbefales det at undgå gør-det-selv-diæter helt i vækstperioden; brug i stedet dokumenteret stor-race hvalpefoder. Til voksne kan en velkomponeret hjemmelavet diæt fungere, hvis den er receptbaseret og løbende revurderes, særligt ved vægtændringer eller ændret aktivitetsniveau. Indfør nye ingredienser langsomt over 5–7 dage for at undgå maveuro. En rolig, forudsigelig foderrutine passer racens reserverede temperament godt og mindsker risikoen for selektiv spisning eller stressrelateret mavebesvær.

Tilskud kan være nyttige, men bør målrettes dokumenterede behov og bruges sammen med et fuldfoder. Ledstøtte er oplagt hos den Tibetanske Mastiff: glucosamin 20 mg/kg og chondroitin 15 mg/kg dagligt kan støtte bruskmatrix; grøn-læbet musling (GLM) 300–500 mg/10 kg/dag eller hydrolyseret kollagen 0,5–1 g/10 kg/dag kan supplere. Et alternativ er udokumenteret denatureret type-II kollagen (UC-II) 10 mg/dag til store hunde; nogle hunde responderer på lavdosisregimer.
Omega-3 fra fiskeolie (EPA/DHA samlet 50–100 mg/kg kropsvægt/dag) har antiinflammatorisk effekt på hud og led. Ved høje doser over tid kan et moderat E-vitamin-tilskud være relevant; drøft konkret dosis med dyrlægen, typisk 100–400 IU/dag til kæmpehunde. Undgå ustandardiserede tang-/kelp-produkter pga. varierende jodindhold, særligt hos hunde i behandling for hypothyreose.
Fordøjelsesstøtte: vælg probiotika med angiven stamme og CFU (1–5 mia. CFU/dag), fx Enterococcus faecium eller Lactobacillus-stammer. Prebiotika som FOS/MOS understøtter en stabil mikrobiota. Psyllium kan bruges kortvarigt ved løs mave eller anal-kirtelproblemer (ca. 0,5–1 tsk/20 kg, godt opblødt i vand), men indfør langsomt og overvåg afføringen. Curcumin (ca. 15–20 mg/kg/dag med fedt og piperin for optagelse) kan forsøges som ledstøtte; stop ved maveirritation eller hvis hunden står på blodfortyndende medicin.
Tilskud er ikke en erstatning for korrekt foder. Vælg produkter med batchtest, tydelig dosering pr. kg kropsvægt og dokumentation for renhed. Indfør ét ad gangen i 2–3 uger, så effekt og tolerance kan vurderes. Husk at justere den samlede kalorietilførsel, da fiskeolie og tyggetilskud kan bidrage mærkbart hos en hund, der kun bør få 2.000–2.600 kcal/dag.