Hvalpeopdragelse af Tibetansk Mastiff: Fra dag ét til voksen

En Tibetansk Mastiff-hvalp flytter ind med et stort potentiale – og en lige så stor krop. Fra dag ét handler det om ro, struktur og sikre rammer. Indret en stille basezone med stor, rummelig hundekasse, hvalpehegn og skridsikre underlag. Her kan hvalpen sove uforstyrret 18–20 timer i døgnet, hvilket er afgørende for læring og sund udvikling. Lav en fast døgnrytme: ud at tisse ved opvågning, efter leg, efter mad og før sengetid. Brug samme dør og samme lille, rolige område i haven, så rutinen bliver forudsigelig.
Vælg et kvalitetsfoder til store/giant racer, hvalp (balanceret calcium/fosfor), og del i 3–4 små måltider dagligt. Overfodring og for meget calcium øger risikoen for vækstrelaterede ledsmerter og lidelser som panosteitis og OCD. Hold hvalpen slank (kropsscore 4–5/9), og undgå trapper, glatte gulve og lange gåture – korte, hyppige ture på jævnt underlag er nok.
Racen er naturligt uafhængig og reserveret, og vogterinstinktet er medfødt. Allerede de første dage bør I træne ro ved lyde og besøg: Lad hvalpen observere på afstand, giv guf for rolig adfærd, og undgå at tvinge fysisk kontakt med gæster. Nogle Tibetanske Mastiffer har tendens til at gø om natten; placer sovepladsen inden døre, brug mørklægning og hvid støj, og lær en ro-kommando, så nattesøvnen beskyttes.
Start blid burtræning med korte sessioner og masser af belønning, så kassen bliver et trygt fristed. Introducér et markeringsord (fx “dygtig”) og navn-leje: sig hvalpens navn, beløn øjenkontakt, og afslut, før hvalpen mister interessen. Tilbyd sikre tyggeben og berigelse (slikkemåtter, foderpuslespil), som dæmper tyggetrang og understøtter mental ro.
Have og hjem skal være sikre. Brug solide børnegitre, kabelføring og en høj, stabil indhegning (min. 1,8–2 m) uden klatre- eller graveflugtveje. Beskyt mod varme; racen har tæt dobbeltpels, så motion lægges i kølige perioder på dagen. Vælg sele frem for halsbånd til gåture for at skåne nakke og albuer. Allerede nu kan du planlægge kontrollerede, trygge miljømøder, så socialisering forløber sikkert, før vaccinationsprogrammet er fuldt afsluttet.

Tibetansk Mastiff er intelligent, men uafhængig. Træningen skal være kort, varieret og belønnende. Undgå hårde metoder; det skader samarbejdet og kan forstærke vagtsomhed. Tænk “lav arousal, høj forstærkning”.
Kontakt/navn: Byg en stærk vane for øjenkontakt. Sig navn én gang, beløn straks, når hvalpen kigger. Øg gradvist sværhedsgraden (større afstande, flere forstyrrelser).
“Se” og “kom”: “Se” fastholder fokus, når noget er spændende. “Kom” trænes altid i langline og i indhegnede områder; racen er sjældent 100 % pålidelig løs. Start i minimal forstyrrelse, beløn med topguf og leg, og afslut med at lade hvalpen løbe tilbage til det sjove – så bliver indkaldet ikke en “fest-slukker”.
“Sit”, “dæk” og “bliv”: Træn få gentagelser ad gangen, skift positioner og miljøer tidligt, men kontrolleret. Mastiffen keder sig hurtigt af mange gentagelser; hellere kvalitet end kvantitet.
“Plads”/måttetræning: Lær hvalpen at søge til en måtte og blive liggende. Det er guld værd ved gæster, cafébesøg og hos dyrlægen. Beløn roligt, og øg gradvist varighed og forstyrrelser.
“Slip”/bytte: Forebyg ressourceforsvar med byttelege. Giv et tyggeben, tilbyd bedre bytte, marker “slip”, og giv straks gen-bytte eller noget tilsvarende værdifuldt.
Gå pænt: Brug Y-sele og evt. dobbeltline. Beløn, når linen er slap, og skift retning roligt, hvis hvalpen trækker. Undgå lange marchture – fokusér på korte, læringsrige gåture med snus og miljøtræning.
“Ro”/“tak”: Racen vil naturligt alarmgø. Lær et cue for et par korte gø som “tak”, efterfulgt af “ro”, hvor du belønner stilhed. Det kanaliserer instinktet uden at fjerne trygheden.
Grænsetræning: Træn stop før dør/gitter. Læg en usynlig linje, beløn, når hvalpen venter, og frigiv med “værsgo”. Det øger sikkerheden ved ind- og udgange.
Generaliser tidligt: Træn de samme øvelser på forskellige underlag, i haven, på stille P-pladser og i entréen, før I bevæger jer ud blandt større forstyrrelser. Succesfuld hverdagslydighed handler om at gøre det let at gøre rigtigt, igen og igen.

Hustrening med en gigantisk hvalp kræver plan, timing og tålmodighed. Brug en kombination af stor hundekasse og hvalpehegn til at begrænse friheden mellem ture ude, så fejl forebygges.
Tidsplan: Ud straks ved opvågning, efter mad/leg og før sengetid. I dagtimerne cirka hver 2.–3. time i starten; om natten kan de ofte holde lidt længere. Gå samme vej til samme sted, sæt et cue som “tisse”, og beløn inden for få sekunder efter, at hvalpen er færdig.
Observation: Lær hvalpens signaler at kende – snusen, kredsen, pludselig uro. Afbryd stille og roligt, gå ud, og beløn. Ingen skældud for uheld; det skaber blot skjult adfærd. Rens uheld med enzymatisk middel, så lugtspor ikke lokker gentagelser.
Væske og måltider: Server 3–4 måltider på faste tidspunkter, og fjern skålene mellem måltider. Begræns fri adgang til vand de sidste 1–2 timer før sengetid, men sørg for rigeligt vand resten af dagen.
Underlag og vejr: Træn på forskellige underlag (græs, grus, måtter), så hvalpen ikke bliver “græsspecifik”. I regn/sne kan du overdække et lille udendørs område, så hvalpen ikke vægrer sig.
Nattesøvn og gø: Lad hvalpen sove inde nær familien. Det dæmper nattelig vagtsomhed og gøen, som racen kan have tendens til. Lær “rolig nat” med dæmpet lys og en fast putterutine.
Sikkerhed: Lad ikke en ung Tibetansk Mastiff patruljere haven alene; det opbygger uønsket vagttjeneste. Gå med ud, hold sessionerne korte, og afslut med rolig indendørs tid.
Med konsistent træning er de fleste uheld væk inden for få uger, men forvent individuelle variationer – racen modnes langsomt.

Tibetansk Mastiff er naturligt reserveret over for fremmede. Målet er neutral, tryg adfærd – ikke at gøre hvalpen til en “alle-skal-klappe-mig”-hund. Tænk kvalitet frem for kvantitet, og lad hvalpen være aktiv beslutningstager: Ser den, snuser den, og vælger den afstand? Beløn for rolig nysgerrighed, og træk jer væk, hvis hvalpen bliver usikker.
Tidsvinduer: Primær socialiseringsperiode er ca. 8–16 uger. Fortsæt aktiv socialisering helt op til 12–18 måneder, da racen modnes langsomt og har en udtalt “anden frygtperiode” omkring 6–14 måneder.
Mennesker: Eksponér for mange typer – med/uden hat, stok, uniform, børn på afstand, personer, der bevæger sig roligt og hurtigt. Ingen tvungen håndtering fra fremmede; træn i stedet “på plads” på en måtte bag dig, når gæster kommer, og beløn rolig liggen. Lad gæster ignorere hvalpen, til den selv vælger at nærme sig.
Hunde: Prioritér rolige, velforståelige voksne legekammerater frem for vilde hvalpelege. Korte, afbrudte legepas med hyppige pauser beskytter vækstleddene. Undgå hundeparker. Lær “gå pænt forbi” og beløn neutralitet.
Miljø: Træn i stille områder først: parkeringsplads uden biler, busskur uden bus, byggeplads uden aktivitet. Øg gradvist intensiteten: enkelte biler, så let mylder, så kort tur i byen udenfor myldretid. Besøg dyrlægen til “kiks og kram”-besøg uden behandling, og træn berøring af poter, ører og mund som kooperativ pleje.
Transport og håndtering: Korte, gode bilture efterfulgt af noget rart. Introducér sele i bil og transportkasse. Muzzle-træning med frivilligt nærdyk kan være en klog investering til dyrlægebesøg – det skaber tryghed for alle.
Tryghed før præstation: Afstand er dit stærkeste værktøj. Hvis hvalpen låser blikket, stivner eller gøer, øg afstand, få kontakt med “se”, og beløn, når kroppen bliver blødere. Gentag, til situationen bliver neutral. Med systematik får du en voksen hund, der kan være rolig til stede i verden uden at skulle tage ansvar for den.

Fra unghund til voksen, ca. 7–24 måneder, vil din Tibetanske Mastiff teste grænser og få “bomuld i ørerne”. Fortsæt de samme principper: korte, succesfulde træningspas, høj belønningsfrekvens og konsekvente regler.
Motion og led: Øg gradvist aktivitet efter 12–18 måneder, når kroppen er tættere på færdigudviklet. Målet som voksen er op til ca. 1 times daglig motion fordelt i et par ture med rige snusepauser, ikke maraton. Undgå gentagne hop, hårde stop og glatte underlag. Planlæg årlige bevægekontroller, og tal med dyrlægen om HD/ED-screening, hvis det ikke er gjort i opdrætterleddet.
Mentalt arbejde: Racen trives med meningsfulde opgaver – søgelege, spor, næsearbejde, problemløsning og ro-træning på måtte. Træn “bark/rolig” som kontrolleret ventil for vogterinstinktet, og vedligehold neutralitetstræning i nye miljøer.
Pels og pleje: Børst ugentligt, oftere i fældeperioder. Træn kooperativ pleje, så hunden tilbyder pote/øre frivilligt. Tjek hud og pelskvalitet; pludselig fældning, mat pels og træthed kan indikere hypothyreose.
Sundhed og vægt: Hold en slank, stærk krop. Skift til voksenfoder af høj kvalitet for store racer omkring 12–18 måneder, efter dyrlægens vurdering. Kend tegn på vækst- og ledbesvær (halthed, skiftevis benømhed), og få hurtig udredning. Vær opmærksom på mavedrejningstegn (uro, savlen, oppustethed) – søg straks dyrlæge ved mistanke.
Sikkerhed og livsstil: Racen er sjældent pålidelig løs; brug hegn og langline. Overvej ansvarsforsikring og træning hos instruktør med erfaring i vogterracer. Med tålmodighed, klare rammer og venlig konsekvens får du en stabil, loyal familievagt, der hviler i sig selv – og i jeres fælles hverdag.