Tibetansk Spaniel vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Som lille selskabshund med middel-lang, dobbelt pels, klarer den tibetanske spaniel køligt vejr hæderligt, men den er ikke bygget til hård, vedvarende frost. Den lave kropsvægt og store overflade i forhold til volumen betyder, at varmetabet sker hurtigt, især i blæst og fugt. Racen stammer fra Tibet, hvor klimaet kan være koldt, men hundene boede typisk inde i klostre og holdt udkig fra høje pladser. Derfor trives de bedst med korte, hyppige ture og varm indetid, når temperaturen dykker.

Vigtige tegn på kuldestress er skælven, krum ryg, stive bevægelser, løftede eller slikkede poter, piben, langsommere tempo, eller at hunden forsøger at vende om. Ser du disse signaler, bør gåturen afkortes, og hunden varmes op langsomt indendørs.

Hvalpe, seniorer og slanke individer bliver hurtigere kolde. Den tibetanske spaniels lidt kortere næse gør, at meget tør, kold luft kan irritere luftvejene, så en blid opvarmning med let leg inden turen, og roligt tempo de første minutter, mindsker hoste og rallen. Vintermørket kan udfordre hunde med begyndende øjenforandringer, eksempelvis Progressive Retinal Atrophy (PRA), hvor nattesynet påvirkes. Brug derfor lysende halsbånd, gå ruter med gadelamper, og hold linen kort langs trafikerede veje.

Sne- og isslag kan sætte sig som klumper i bukser, hale og mellem tæerne. Det køler voldsomt, trækker i huden, og kan give gnavesår. Hold pelsen fri for filter, og fjern klumperne løbende. Husk, at en våd hund køler hurtigere end en tør; vind kombineret med fugt er den hyppigste årsag til underafkøling.

Generelt gælder: hellere flere korte ture end få lange i hård frost. Tibetanske spaniels er kvikke og legesyge, og de får fint dækket deres behov med en kombination af reducerede udeture og rig, indendørs aktivering i vinterperioden.

Det rette udstyr gør vinteren både sikrere og mere behagelig for en lille race som den tibetanske spaniel (4–7 kg). En let, isolerende jakke eller sweater med høj hals og god brystdækning reducerer varmetab, især i blæst og slud. Vælg en model med vandafvisende yderside og blød foring, og sørg for, at selen kan bæres udenpå, eller at jakken har seleåbning, så pasformen bevares. Brug refleksdetaljer og/eller LED-lys på både hund og fører for maksimal synlighed i vintermørket.

Poterne har brug for særlig beskyttelse. Potevoks danner en barriere mod salt og is og kan bruges alene ved milde forhold, mens støvler er ideelle i kraftig saltning, på skarpe isflager, eller når hunden konsekvent løfter poterne. Støvler skal sidde tæt uden at klemme, med skridsikker sål og velcrolukning, og de bør tilvænnes gradvist indendørs.

Medbring et mikrofiberhåndklæde til at tørre bryst, bug og poter efter turen, så kuldepåvirkningen mindskes. En lille termoflaske med lunkent vand gør det nemt at skylle salt af poterne, når I er på farten. Et ekstra dækken eller en tørredragt til hjemmet hjælper med hurtig, skånsom tørring af den dobbelte pels uden at overophede huden.

For ejeren kan skridsikre såler eller brodder øge sikkerheden på is – det betyder mere rolig lineføring, som skåner hundens knæ. I bilen bør hunden sikres i sele eller transportkasse og have et isolerende tæppe i bunden; kulde fra bilgulvet kan ellers køle en lille hund markant. Undgå at lade hunden vente i en kold bil, da temperaturen hurtigt falder.

Afslutningsvis: udstyr skal ikke erstatte sunde rutiner, men forstærke dem. God pasform, refleks, potepleje og hurtig tørring er nøglerne til problemfri vinterbrug.

Den tibetanske spaniel har brug for op til 1 times daglig aktivitet, men i vinterkulden giver det mening at dele den i flere, kortere pas. Racens selvsikkerhed og legelyst betyder, at den ofte er klar på aktivitet, men du bør styre intensiteten for at undgå kuldestress og overbelastning af knæene.

• Praktisk tommelfingerregel (tilpas altid efter individet og vind/fugt):
• Over 5 °C: normal turplan.
• 0 til –5 °C: 30–40 minutter, gerne opdelt i 2 ture, med jakke i blæst/slud.
• –5 til –10 °C: 10–20 minutter ad gangen, brug jakke og overvej støvler.
• Koldere end –10 °C: korte tisseture og indendørs aktivering.

Start med 3–5 minutters rolig opvarmning: gå i skridt, bløde S-sving i linen, target-øvelser og langsomme slalom mellem benene. Det varmer muskler og led, og det forebygger patellar luxation-relaterede gener. Undgå vilde stop-and-go-lege på is eller glatte fliser; vælg i stedet snusearbejde, kontrolleret apport i sne og rolige bakker, hvor underlaget er jævnt.

Indendørs kan du kompensere for kortere udetid med næsearbejde (gemsøg i rum, snusemåtter), problemløsningslege og små tricks. Racen er kvik og motiveres af korte, sjove sessioner på 5–10 minutter, 2–4 gange dagligt. Cavaletti i lav højde, balancepuder og kropskontrol-øvelser styrker bagparten skånsomt. Trapper og høje hop bør begrænses hos hunde med tendens til løse knæskaller.

Afslut altid turen med at holde et minut i ro, inden I går ind, så puls og vejrtrækning falder. Tør hunden med håndklæde, fjern sneklumper, og tilbyd lunkent vand. På meget kolde dage kan en indendørs legeaftale eller en tur i et opvarmet indendørs træningsmiljø give både motion og social stimulans, uden at kulden bliver en belastning.

Små poter møder store udfordringer om vinteren: salt, skarpe iskanter, sneklumper og tør hud. God forebyggelse starter inden turen. Trim forsigtigt håret mellem trædepuderne, så der ikke dannes isbolde, men undgå at klippe helt ned til huden; en smule pels beskytter mod friktion. Hold neglene korte – lange negle øger risikoen for, at poten vrider sig på glat underlag, hvilket kan belaste knæ og tæer.

• Påfør potevoks 5–10 minutter før I går ud; det giver en smuds- og vandafvisende film. Gentag efter behov på lange ture. Ved kraftig saltning eller meget kulde er støvler det bedste valg. Tilvæn støvler trinvist:
• Dag 1–2: Tag støvlerne på indendørs 3–5 minutter, giv godbidder og leg roligt.
• Dag 3–4: Gå korte ture på blødt underlag.
• Dag 5+: Øg varighed og skift til asfalt/is, hvis pasformen er god og poterne forbliver tørre.

Efter hver tur skylles poterne i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier; tør grundigt mellem trædepuderne. Undersøg for rifter, revner eller rødme. Ved tørre eller revnede puder bruges en fed, uparfumeret pote-salve om aftenen.

Hjemme omkring indkørslen kan du vælge mere potevenlige tømidler, eksempelvis urea- eller calciumbaserede produkter, og undgå midler med ethylenglykol, som er giftigt ved indtagelse. Sørg for, at spildt frostvæske fra bilen fjernes med det samme – mange hunde kan finde smagen interessant, men stoffet er farligt.

Vær opmærksom på adfærdssignaler: en hund, der pludselig stopper og løfter en pote, eller som slikker intensivt, har ofte smerte eller irritation. En hurtig inspektion og afkortning af turen forebygger skader og gør næste gåtur mere tryg.

Når udetiden forkortes, skal hjemmet arbejde lidt hårdere. Den tibetanske spaniel er tilpasningsdygtig og trives fint i lejlighed, når behovet for nærhed, udsyn og mental stimulans dækkes. Skab en rolig soveplads væk fra træk og direkte varmekilder. En blødt polstret seng med kanter, placeret på et isolerende underlag, hjælper med at holde kropsvarmen. Ideel stuetemperatur er 18–21 °C med en luftfugtighed på 40–60 %, så hud og luftveje ikke udtørrer.

Læg skridsikre tæpper på glatte gulve for at skåne knæ og ryg, særligt ved ivrige spurter til døren. Racen elsker at holde udkig; tilbyd en sikker vinduesplads eller en lav skammel, så hunden kan observere uden at hoppe op på glatte, høje flader.

Pelspleje bør intensiveres let om vinteren. Børst 1–2 gange om ugen med karte og kam, og hold især øje med filter bag ørerne, i bukser og under halen. En ren, velredt dobbelt pels isolerer langt bedre end en filtret. Bad kun ved behov, og tør altid helt, gerne med føn på kølig indstilling – en fugtig underuld afkøler kroppen.

Foderbehovet stiger sjældent markant hos en indendørs familiehund; hold øje med vægten og justér i små trin. Brug foderet aktivt som belønning i træningen, og erstat kalorietunge godbidder med bidder af dagsrationen. Friskt vand skal altid være tilgængeligt; sne er ikke en erstatning for vand.

Mental stimulans er nøglen til ro. Planlæg 2–3 korte træningspas dagligt med næsearbejde, små tricks og problemløsningslege. Det forebygger kedsomhedsgøen og understøtter racens kvikke temperament. Kombinér dette med tryg social kontakt – tibetanske spaniels trives ikke med lange perioder alene – så får du en glad, afslappet vinterkammerat.