Dagligdag med Tibetansk Spaniel: Rutiner og struktur

Den tibetanske spaniel er en selvsikker, kvik og legesyg selskabshund, som trives bedst med faste, venlige rammer i hverdagen. En gennemtænkt dagsrytme hjælper med at forebygge gøen af kedsomhed, styrker jeres samarbejde, og giver en lille hund med stor personlighed de bedste betingelser i hjemmet. Start morgenen roligt med en kort tissetur og en 15–20 minutters snusetur, hvor din hund får lov at undersøge omgivelserne i eget tempo. Efter hjemkomst, giv 5 minutters stille tid, før morgenmaden serveres, så kroppen er faldet til ro. Indlæg en kort kontaktøvelse, for eksempel øjenkontakt på signal, inden I går i gang med dagen. Midt på dagen kan en kort aktiveringspause gøre underværker: en simpel søgeøvelse med foderpiller strøet på et tæppe, et par lette tricks eller en tyggeting, der fremmer ro. Hvis hunden skal være alene, opbygger du tryghed ved at træne alene-hjemme gradvist, i sekunder til minutter ad gangen, med en sikkerhedszone (kurv eller hule) og et tydeligt ritual, der markerer “nu hviler vi”. Sen eftermiddag eller tidlig aften er det tid til hovedturen på 30–40 minutter. Variér ruten, så din tibetaner får nyhedsstrøm til næsen, og prioriter miljøtræning med korte, positive møder med mennesker og hunde. Om aftenen afrunder I med ro-træning: 3–5 minutters daglig pelspleje, pote- og øjekontrol, samt et par søgeopgaver, der leder mod afslapning. Den tibetanske spaniel elsker at holde øje fra høje steder; giv en kontrolleret udkigsplads, men lær et venligt “tak for besked”-signal, som afslutter gøen. Indret hjemmet med skridsikre underlag, brug Y-sele på gåture, og giv adgang til sofa eller vindueskarm via rampe, så små knæ skånes i hverdagen.

En voksen tibetansk spaniel trives typisk med to daglige måltider, morgen og sen eftermiddag/aften, så blodsukker og energi holdes stabilt. Hvalpe fordeler du over 3–4 måltider det første år. Mængden afhænger af foderets energitæthed og din hunds vægt, alder og aktivitetsniveau. Som tommelfingerregel ligger de fleste på 200–400 kcal pr. dag ved 4–7 kg kropsvægt. Fodrer du et fuldfoder med ca. 360–400 kcal pr. 100 g, svarer det ofte til 60–110 g dagligt, justeret efter huld. Hold øje med talje og ribben: du skal kunne mærke ribben let, uden at de er skarpt synlige. Brug gerne 20–30 % af dagrationens foder som træningsgodbidder, så du undgår ekstra kalorier. Vand skal altid være frit tilgængeligt, og en slikkemåtte eller et foderpuslespil nogle gange om ugen giver rolig aktivering ved måltidstid. Den dobbelte, mellem-lange pels har gavn af gode fedtsyrer; omega-3 fra fisk kan understøtte hud og pels, men tilskud aftales med dyrlæge. Små racer er disponerede for tandsten, så daglig tandbørstning er ideel, og tyggeemner kan være et supplement – vælg sikre, passende størrelser, og overvåg altid. Nogle tibetanske spaniels kan udvikle fødevareoverfølsomhed. Tegn kan være kløe, rød hud, tilbagevendende øreproblemer eller blød afføring. Mistænker du allergi, så søg dyrlæge for at planlægge en elimineringsdiæt, ofte med hydrolyseret eller monoprotein-baseret foder, efterfulgt af kontrollerede provokationer. Undgå pludselige foderskift; skift over 7–10 dage. Ved tendens til overvægt hjælper en fiberrig, kaloriereduceret variant samt vejning af portioner på køkkenvægt. Husk, at alle godbidder tæller i regnskabet – især hos en lille, madglad selskabshund.

Selv om den tibetanske spaniel er lille, er den aktiv og nysgerrig. Planlæg op til en times samlet daglig motion, fordelt på 2–3 ture, med fokus på kvalitet frem for kilometre. Snuse- og sporlege trætter hjernen effektivt: lav en “skattejagt” i græsset med foderpiller, eller træk et kort duftspor i haven. Leg og træning i 5–10 minutters bidder passer racens kvikke sind, som gerne vil samarbejde, men også har en selvstændig åre. Indkald bør trænes på langline i sikre omgivelser; beløn rigt, og hold sværhedsgraden lav til at begynde med. Vælg en blød Y-sele, der giver fri skulderbevægelse, og undgå halsbånd, som kan belaste nakken. Pas på gentagne hop og hårde opbremsninger – patellaluksation (løse knæskaller) er et kendt sundhedstema i små racer. Leg gerne apport i korte sekvenser på græs frem for på glatte gulve, og læg skridsikre måtter indendørs, hvor hunden ofte sætter af. Socialisering og miljøtræning er vigtige, også for en selvsikker selskabshund: korte, positive møder med venlige hunde, trygge ture gennem bymiljøer, og roligt ophold på cafeer, hvor I træner at ligge på tæppe og slappe af. Varmt vejr kræver omtanke; selv om racen ikke er ekstremt kortnæset, tåler små, flade snuder dårligere varme. Træn i kølige timer, tilbyd skygge og vand, og hold pauser. Regn og kulde klares med et let dækken ved behov, især på stillestående dage – tør pelsen godt efter tur, især bag ørerne og under brystet. Afslut motion med en rolig snuserunde, som hjælper hunden ned i gear, før I går indenfor.

En tibetansk spaniel har brug for meget søvn for at være i balance – ofte 12–14 timer i døgnet, mere for hvalpe og unge hunde. Indret en fast, fredelig hvilezone væk fra gennemgang, hvor hunden kan trække sig uforstyrret tilbage. Mange tibetanere vil gerne holde øje fra en høj udkigsplads; giv mulighed for det i afmålte perioder, men skab også ro ved at skærme udsyn med gardiner eller vinduesfilm i de mest trigger-fyldte vinduer. Et aftenritual kan bestå af en kort tissetur, en rolig tyggeting eller slikkemåtte, og 3–5 minutters stille berøring eller let massage, før lyset dæmpes. Lær et “på plads”-signal, der betyder, at hunden lægger sig i kurven og får belønning for at forblive der. Alene-hjemme-træning bygges op gradvist: start med, at du går ud og ind af døren i få sekunder uden drama, øg tiden langsomt dag for dag, og giv kun tyggeting, der fremmer ro. Undgå at overtrætte hunden – overtræthed kan give urolighed og mere gøen. Tænk sikkerhed: læg skridsikre måtter, så den ikke glider, når den rejser sig søvnig. Ved mørke kan synet være udfordret hos hunde med begyndende øjenproblemer som progressiv retinal atrofi (PRA); hold gangarealer svagt oplyste om aftenen, og undgå at flytte rundt på møbler, så ruterne forbliver forudsigelige. Sørg for passende temperatur – ikke for varmt, ikke for koldt – og tør altid pelsen grundigt efter våde ture, så huden under den tætte pels forbliver sund.

Kvalitetstid handler om mere end at være i samme rum. For en følsom, loyal tibetansk spaniel er små, men meningsfulde daglige rutiner nøglen til trivsel. Sæt 10 minutter af til sjov træning: targetarbejde, små tricks (snur rundt, pote, zigzag mellem ben), eller begyndende næsearbejde med simple duftbeholdere. Klikkertræning kan gøre samarbejdet klart og legende. Gør pelsplejen til et samarbejde med “cooperative care”: lær hunden at næse-targete en hånd og blive i position, mens du børster med en blød slicker og følger op med en kam i underulden 1–2 gange om ugen, oftere i fældeperioder. Tjek ører for rødme eller lugt, tør øjenkroge skånsomt, og hold poterne fri for lang pels, som kan give nedsat friktion. Neglene klippes typisk hver 3.–4. uge; træn accept gradvist med godbidder. Blide stræk og hundemassage styrker kropsbevidsthed og ro. Inddrag familien i faste opgaver: én står for morgenrutinen, en anden for aftenbørstning, så hunden oplever forudsigelighed. Samvær ude kan være rolig cafe-træning på tæppe, korte besøg hos venner, eller små udflugter til nye stier. Opmuntre til “vælgeleg”, hvor hunden får vælge mellem to aktiviteter; det giver indflydelse og selvtillid. Samtidig skal du støtte selvstændighed: gå ud og ind af hjemmet uden stort farvel eller gensyn, og lad hunden få små pauser uden kontakt, så den ikke bliver “velcrom” og får svært ved at være alene. Afrund dagen med lav-intens aktivitetslegetøj og rolig kontakt, så I går til ro med et stærkt, trygt bånd.