Træningsguide til Tibetansk Spaniel: Metoder, der virker

Den tibetanske spaniel er en lille, selvsikker selskabshund, der er både kvik og legesyg. Racen stammer fra klostre i Tibet, hvor hundene holdt udkig fra høje pladser, og det præger stadig adfærden: de er opmærksomme, vurderer selv, og kan være lidt selvstændige. Det betyder, at din træning bør være positiv, kortfattet og motiverende, så hunden vælger at samarbejde, fordi det kan betale sig.

Start med navnerespons og kontakt. Sig hundens navn, vent et splitsekund, og markér øjenkontakt med et klik eller et klart “dygtig”, hvorefter du belønner. Gentag i forskellige rum og gradvist tættere på forstyrrelser, fordi en Tibbe hurtigt flytter fokus til omgivelserne.

Indlær de klassiske færdigheder tidligt: sit, dæk, stå, kom og bliv. For “kom” bruger du en langline (5–10 m), højværdi-belønninger, og du belønner tæt på dine ben, så hunden lærer at komme helt ind. Træn i tre dimensioner: afstand, varighed og forstyrrelser, men kun én dimension ad gangen, så hunden får succes.

Lineføring er essentiel i byen. Sæt en belønningszone ved dit venstre lår, beløn for de første to stille skridt, og lav hyppige U-vendinger, når linen strammes. Brug en velsiddende Y-sele, fordi det aflaster nakken på den lille hund og beskytter de skrøbelige knæ.

Husrenlighed går hurtigst, når du sætter en fast rytme med ture efter søvn, leg og måltider. Gå ofte ud, og beløn på stedet, lige når hunden er færdig. Et toilet-signal som “tisse” kan gøre det lettere i regn og sne.

Håndteringstræning er afgørende, fordi racen har dobbelt pels og følsomme øjne. Træn “hage i hånd” (chin rest), så du kan rense øjne, børste pels og klippe kløer uden kamp. Korte sessioner på 2–5 minutter, 2–4 gange dagligt, er ideelt, fordi den tibetanske spaniel lærer hurtigt, men kan miste motivationen, hvis øvelserne trækker ud.

Socialisering bør være rolig og styret. Introducér nye mennesker, lyde, overflader og miljøer, og beløn for nysgerrighed og ro. Racen trives i lejlighed, når dagsbehovet for motion og mental stimulering dækkes, men den bryder sig ikke om lange alenetider, så indlær alene-hjemme gradvist med tyggeben, slikkemåtter og korte fravær.

Tibetanske spaniels elsker at holde overblik fra høje punkter. I stedet for at bekæmpe det, kan du kanalisere adfærden med platformtræning. Lær et signal som “på plads” til en stabil skammel eller vinduesplads med skridsikkert underlag. Beløn for, at hunden går op, ligger roligt, og observerer uden at gø. Afslut med “fri”, så den ved, hvornår opgaven er slut.

Racen er naturligt vagtsom, hvilket kan give gøen, når den hører lyde i opgangen eller ser bevægelse ved vinduet. Sæt succes op med miljøstyring: film på vinduer i hundehøjde, hvide støjmaskiner, og tæpper på glatte gulve. Træn et taknemmeligt “tak, det er nok”, hvor du roser den første pause i gøen og leder hunden til sin måtte for belønning. På den måde bevarer du dens gode instinkt, men giver den et klart “sluk-signal”.

En Tibbe har brug for op til 1 times motion dagligt, men det må gerne være fordelt på korte, meningsfulde ture. Snuseture, hvor hunden får lov til at undersøge miljøet, giver både træthed og tilfredshed. Supplér med 10–15 minutters mentale opgaver: næselege, nemme tricksekvenser og fodersøg i hjemmet. Den dobbelte pels beskytter moderat i kulde, men husk, at en let flad næse gør racen mere følsom for varme; træn derfor i kølige perioder på varme dage.

Vælg samtalebaseret belønning og små, bløde godbidder. Tibben kan være selektiv med mad, så varierende, højværdi snacks (fx kylling, ost i mikrotern, tørret fisk) holder motivationen høj. Undgå mange høje hop og hårde vendinger, fordi patellaluksation forekommer i racen. Brug ramper til sofa og seng, og prioriter stabile, lave platforme frem for spring i højden.

Mange tibetanske spaniels er ikke naturlige svømmere. Hvis du vil arbejde i vand, bør du altid bruge svømmevest, holde vandet lavt og varmt, og afslutte, mens det stadig er sjovt.

Den tibetanske spaniel samarbejder bedst, når den oplever valgmuligheder og hyppige succeser. Brug markørsignal (klik eller “ja”) for præcis timing, fordi racens kvikke hjerne lærer hurtigere, når det er tydeligt, hvad der udløser belønningen.

Variér belønningerne: små, bløde godbidder på ærtestørrelse, korte trækkelege, jagt efter en kastepelslegeting, og adgang til at snuse. Anvend Premack-princippet, hvor ønsket adfærd udløser en endnu mere ønsket mulighed, fx “gå pænt” i fem skridt udløser “værsgo, snus”. Det udnytter racens nysgerrighed uden at skabe konflikt.

Hold sessionerne korte og tempoet højt. Træn 3–5 minutter ad gangen, 2–4 gange dagligt, og stop, mens hunden stadig er ivrig. Indfør mikropauser, hvor du lader hunden slikke på en godbidsmåtte eller snuse i græs, fordi det sænker arousal og forlænger koncentrationen.

Shaping og “capturing” udnytter Tibbiens egen opfindsomhed. Beløn spontane adfærdselementer, du kan bruge senere, fx at lægge hagen i din hånd, at tilbyde øjenkontakt ved døråbningen, eller at stille sig på en platform. Sæt adfærden på signal, når den forekommer med høj sandsynlighed.

Brug variabel forstærkning, når adfærden er sikker, så motivationen forbliver høj, men hold en høj forstærkningsrate under indlæring. Undgå skældud og hårde metoder, fordi racen er følsom, og fordi negativ stress let forstærker vagtsomhed og gøen. En rolig, konsekvent træner, der forklarer i små trin og betaler godt, får en arbejdsglad og stabil Tibbe.

Tilpas energiniveauet på belønningerne til den konkrete øvelse. Ved ro-øvelser belønner du med rolige leveringer (godbidder bringes til hunden, der ligger), mens du ved fartøvelser lader hunden “jage” belønningen ud fra dig. På den måde lærer hunden, hvilken energi der forventes, og den bliver lettere at regulere i hverdagssituationer.

Gøen ved lyde og bevægelse er almindeligt. Start med at reducere mængden af udløsere i hjemmet, fordi management gør træning mulig. Arbejd derefter med “se på det” (LAT): hver gang hunden registrerer en lyd eller noget i vinduet, markerer du et kort blik og belønner for at vende tilbage til dig. Læg gradvist mere ansvar på hunden ved at bede den gå til sin måtte efter markeringen, så roen bliver selve adfærden.

Indkald under forstyrrelser kan være svært, når den lille vagtpost får færden af noget spændende. Byg indkaldet med leg: “ping-pong recall”, hvor to personer kalder skiftevis og belønner rigeligt, og “løb væk”-indkald, hvor du vender væk og løber et par skridt, fordi bevægelse trækker Tibben med. Brug altid langline, indtil indkaldet er stabilt.

Træk i linen er en klassiker. Stop-gå-metoden virker fint: hver gang linen strammes, stopper du roligt, og går først igen, når linen er slap. Beløn for de første få skridt med løs line, og lav hyppige retninger og U-vendinger, så hunden lærer, at det betaler sig at holde sig i din belønningszone. En Y-sele med fastgjort line foran kan give ekstra kontrol uden at genere halsen.

Alene-hjemme kan give vokalisering. Træn i mikroskridt: dør lukkes i to sekunder, åben igen, beløn ro, og byg varigheden langsomt. Lyd-afspilning på lavt niveau, tyggesager, og en forudsigelig rutine hjælper. Husk, at racen trives med selskab, så planlæg pasning ved længere fravær.

Sundhedsrelaterede hensyn: Patellaluksation kræver, at du undgår høje hop og glatte gulve. Hold neglene korte, varm op med rolig trav og zigzag før leg, og brug ramper til sofa og bil. Progressiv retinal atrofi (PRA) kan med tiden svække synet; derfor bør du arbejde mere med verbale signaler, hold hjemmets indretning stabil, og øg næsearbejde, fordi det bygger selvtillid. Hold øje med øjne for irritation, og træn en frivillig “øjenkontrol”, så du let kan dryppe eller skylle. I varme perioder bør du lægge træningen tidligt eller sent, fordi kort næseryg kan øge risikoen for varmestress.

Når grundfærdighederne sidder, kan du udfordre din tibetanske spaniel med sjovt, skånsomt og hjernekrævende arbejde. Platform- og targettræning er oplagt: lær hunden at sætte forpoter på en bog (pivotering), at bakke op på en lav måtte, og at finde “heel”-position ved dit venstre ben. Disse øvelser forbedrer kropskontrol uden hop, hvilket er skånsomt for knæene.

Nosework er som skabt til racens nysgerrighed. Start med godbidsøg i kasser, arbejd videre med te, kaffe eller hydrolater i ventilationsdåser, og introducér simple mønstersøg i stue og have. Beløn roligt fund, og hold pauser, fordi næsearbejde trætter effektivt.

Tricks giver stor træningsglæde i en lille krop: spin den ene og den anden vej, dæk på afstand, target med pote, og “gem snuden” i en hånd. Undgå øvelser som langvarigt “sit pretty” og høje spring, fordi de belaster knæ og ryg. I stedet kan du lave kooperativ pleje: hage i hånd, næsetarget til at gå ind i sele, og pote på håndklæde ved potetørring.

Rally-lydighed og små freestyle-sekvenser kan tilpasses stuen. Lav korte kæder med 2–3 øvelser ad gangen, og betal godt efter hver kæde. Brug variabel forstærkning, når kæderne er sikre, så motivationen forbliver høj. Indfør et tydeligt “færdig”-signal, så hunden ved, hvornår den kan koble af.

For de eventyrlystne kan urban “parkour light” være en fin udfordring: op på lave kantsten, pause på bænkens fodstøtte, og gå gennem stolper i slalom. Alt udføres langsomt og kontrolleret, på skridsikkert underlag og uden spring ned fra højde. Afslut altid med stræk og rolig snusetur, fordi dekompression hjælper hunden med at lande efter fokuskrævende øvelser.