Tibetansk Spaniel hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Den tibetanske spaniel er en lille, kvik selskabshund fra Tibets klostre, der i dag trives i danske hjem – også i lejligheder – når den får daglig mental og moderat fysisk aktivering. Med en højde omkring 25 cm og vægt på 4–7 kg er racen let at håndtere, selvsikker og opmærksom, men ikke en klassisk brugsrace. Derfor passer sportsgrene med stor næse- og hjerneaktivitet, samt lav til moderat fysisk belastning, oftest bedst.

Nose Work er et oplagt førstevalg. Racens naturlige nysgerrighed og skarpe næse gør søgearbejde både sjovt og trættende på den gode måde. Indendørssøg, udesøg og køretøjssøg kan gradvist introduceres, og sporten kan tilpasses alle niveauer – også seniorhunde.

Rally lydighed er ideel til tibetaneren, fordi den kombinerer korte øvelser, tæt samarbejde og et positivt flow på banen. Banerne kan designes med blide vendinger og lav belastning, og racens selvstændighed bliver en styrke, når motivationen bygges rigtigt op.

Agility kan sagtens dyrkes, hvis du vælger lave spring, undgår hårde underlag og prioriterer sikker linjeføring. Fokusér på tunnelsikkerhed, kontaktfelter og bløde buer frem for topfart. Hoopers er et lav-impact alternativ til agility, hvor der løbes gennem buer uden spring, hvilket er skånsomt for knæ og ryg.

Tricktræning og Heelwork to Music/Dog Dancing stimulerer sproglig forståelse, kropskontrol og præcision. Racens legesyge natur og flair for at observere og tilbyde adfærd gør disse discipliner utroligt givende – og de kan dyrkes hjemme i stuen.

Mantrailing er et andet næsebaseret hit: kortere spor i by og natur udnytter hundens selvstændighed, uden at kræve stor fysik. Lydighed (LP) på begynderplan, samt spor i let terræn, kan også fungere, hvis træningen er legende, belønningsrig og varieret.

Vandarbejde er sjældent tibetansk spaniels favorit, og racen er ikke designet til træk- eller højbelastningsaktiviteter. Sæt sundhed og sikkerhed først: vælg skånsomme underlag, hold springhøjderne lave, og planlæg pauser. Racens dobbelte, mellem-lange pels er let at holde, men kræver jævnlig pleje for at undgå filter efter udendørs aktiviteter.

Fundamentet for alle sportsgrene er relation, belønningsteknik og kropsbevidsthed. Tibetaneren er kvik, følsom og tilpasningsdygtig, men har også en selvstændig streg; korte, sjove pas på 3–5 minutter, med høj belønningsfrekvens og klare kriterier, giver den bedste læring. Start med navne-respons, kontaktøvelser, target (næse- og pote-target), frivillig positionering (sit, dæk, stå), samt ro på tæppe.

Kropskontrol og styrke forebygger skader og gør senere teknik lettere. Brug lave cavaletti, balancepuder og bakkeøvelser for at styrke bagparten. Indfør vendinger til begge sider i skridt og langsom trav, så hunden lærer at fordele vægt jævnt. Husk altid varm op i 5–10 minutter med gang, små buer og fokusøvelser, og afkøl tilsvarende, før I stopper.

Belønningsstrategi er central. Variér mellem godbidder i passende størrelse, legetøj og sociale belønninger. Tibetaneren arbejder ofte bedst for varierede, men forudsigelige forstærkere; planlæg belønningsplacering, så den understøtter næste øvelse (f.eks. smid godbidden der, hvor du ønsker hundens linje i agility).

Socialisering og miljøtræning bør være rolig og kontrolleret. Introducér forskellige underlag, lyde og simple forstyrrelser, så hunden kan arbejde stabilt i haller, på græs og i byrum. Lær hunden at søge op på sikre forhøjninger på signal – det udnytter racens naturlige lyst til at overskue omgivelserne og kan bruges som “reset” mellem øvelser.

Håndteringstræning er et must: negleklip, børstning og tjek af poter, knæ og øjne med frivillige stationer gør hverdagen og konkurrencedage nemmere. Træn også en robust indkaldsprofil med leg/fødekæde og kontrolleret frihed i langline. For at forebygge gøen ved ophidselse, indlægger du korte “snusepauser” og belønner roligt fokus, før nye reps.

Når fundamentet er lagt, begynder du at bygge kæder, generalisere adfærd og forberede prøverutiner. I rally og lydighed arbejder du med skiltesekvenser, overgange og ringprogrammer uden belønning i lommerne; erstat madlegetøj med ritualer (f.eks. indgangen til banen, en bestemt line-af påsætning) som signal til arbejde. I Nose Work lærer hunden en tydelig frysmarkering, stabil kildeadfærd og at søge systematisk på tid.

Kriteriestyring er afgørende for en selvstændig race: skriv dine mål pr. pas, stram kriterierne gradvist, og hold en høj succesrate. Træn forstyrrelser tidligt – mennesker, dufte, lyde – men kun i små doser, så adfærden forbliver ren. Væn hunden til konkurrenceelementer: indmarch, ventetid i bur, dommerkontakt og at kunne arbejde på nye underlag.

Fysisk forberedelse handler om sikkerhed. Patellaluksation er kendt i små racer; undgå gentagne høje spring, glatte gulve og skarpe vendinger. Opbyg bagpartsstyrke med kontrollerede bakøvelser, lave cavaletti og korte bakke-gåture. Hold idealvægten – overvægt øger knæ- og rygbelastning markant. Øjenstatus er relevant i racen pga. Progressiv Retinal Atrofi; vær opmærksom på nedsat mørkesyn og undgå konkurrencer i dårlig belysning, hvis du ser tegn.

Udstyr og logistik: brug en veltilpasset Y-sele eller let halsbånd, en skridsikker måtte til opvarmning, og sko/tæppe til bur for ro. Medbring vand, letfordøjelige godbidder og et simpelt førstehjælpskit. Planlæg varme- og kuldehåndtering: skygge, kølemåtte om sommeren, dækken til ventetid om vinteren.

Formtopning: sænk træningsvolumen 3–5 dage før prøve, bevar tempo og præcision med korte kæder, og prioriter søvn og rutine. Efter prøven laver du en nøgtern debrief: hvad lykkedes, og hvad skal tilbage i træningstunnelen.

Danmark byder på solide rammer for hundesport. Dansk Kennel Klub (DKK) har kredse over hele landet med hold i rally, lydighed, agility og Nose Work, og Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) tilbyder ligeledes alsidige træningsmuligheder. Tjek klubbernes hjemmesider for sæsonhold, begynderforløb og prøver. DKK’s Hundeweb og klubbernes sociale medier er gode steder at finde prøvekalendere og åbne træninger.

Private hundecentre og haller med kunstgræs eller gummigulv er glimrende for en tibetansk spaniel, fordi underlagets friktion mindsker risikoen for at glide og belaste knæ. Book banetid til selvtræning, og hold sessionerne korte med planlagte pauser. Vælg faciliteter med god akustik og mulighed for afstand, så følsomme hunde kan få arbejdsro.

Udendørs kan I bruge indhegnede hundeskove til linearbejde uden forstyrrelser, parker til rallybaner med kegler og skilte, og bymiljø til let parkour på lave mure, bænke og ramper. Husk snorpligt, hensyn til andre og at undgå glatte overflader. Strande uden for badesæsonen kan bruges til næsesøg i vind – en fin generaliseringsøvelse.

Overvej at finde en mentor eller lille træningsmakkergruppe, som matcher jeres niveau. To til fire ekvipager er ideelt for at bytte feedback og dommerroller uden at trække hundens energi. Vælg trænere, der arbejder belønningsbaseret, har erfaring med små racer, og kan tilpasse springhøjder, banedesign og sværhedsgrad.

Når I er godt i gang, kan I målrette udviklingen mod specifikke mål. I rally kan I bevæge jer fra Begynder til Øvet, Ekspert og Champion ved at finpudse positioner, skarpe vendinger og stabilt fokus mellem skilte. I Nose Work kan I øge kompleksiteten: større områder, højere kilder, flere forstyrrelsesdufte og tidsstyring. I agility eller hoopers arbejder I videre med linjeforståelse, selvstændighed på afstand og sikre sekvenser uden at jagte fart for enhver pris.

Diversificering holder motivationen høj. Én til to næsedage om ugen, én dag med præcision (rally/lydighed), og én dag med lav-impact bevægelse (hoopers, trick, kropskontrol) passer mange tibetanere. Restitution er en træningssøjle, ikke en luksus: planlæg mindst to rolige dage med snuse- og trivselsture.

Tænk i livsfaser. Unge hunde har korte, hyppige pas og fokus på kropsbevidsthed, mens voksne kan bære mere kædning og konkurrencepres. Seniorer (fra ca. 8–9 år) trives ofte bedst med Nose Work, mantrailing, trick og meget lave cavaletti; spring og skarpe vendinger tones ned. Hold årlige sundhedstjek, herunder vurdering af knæ og tænder, og justér træningen efter dyrlægens anbefalinger.

Ud over sport kan racen egne sig til besøgshundearbejde og simple opvisninger, fordi den er kærlig, social og tryg i nye miljøer, når den er godt trænet. Overvej desuden handler-udvikling: ringrutiner i udstilling, bedre belønningshåndtering, og din egen kondition og kropsbevidsthed. Ved at gøre det let for hunden at læse dine signaler, øger du både præcision og glæde på banen.