Dagligdag med Tibetansk Terrier: Rutiner og struktur

Den tibetanske terrier er skabt som selskabshund, og den trives bedst med en forudsigelig hverdag, hvor nærvær og små aktiviteter er fordelt jævnt. Start dagen med en rolig luftetur til toilet og snusearbejde, 10–15 minutter er fint til at få kroppen i gang. Hjemme igen kan du afsætte 5–10 minutter til let pelspleje: børst gennem lag for lag (line grooming) med en blød børste og kam, brug gerne en fugtgivende spray, så knuder ikke opstår. Den lange, dobbelte pels er smuk, men den samler let snavs; en kort daglig rutine forebygger tidskrævende filtre. Tjek øjne, ører, poter og “skægget” omkring munden, som ofte bliver vådt efter mad og vand. Negle klippes hver 2.–4. uge, tænder børstes dagligt eller mindst 3–4 gange ugentligt.

Fordel dagens aktiviteter i små blokke: korte træningsmikro-sessioner på 1–3 minutter (kontakt, sit, indkald, gå pænt) giver god mental stimulering uden at overbelaste. Racen er følsom og loyal, så brug venlige, konsekvente metoder og beløn rigeligt. Den er tilpasningsdygtig til lejlighed eller lille hus, men den bryder sig ikke om lange perioder alene; planlæg derfor 1–2 pauser med rolig aktivering (slikmåtte, tyggeben) og træning i at kunne være selvstændig.

Vejr og underlag betyder meget for pelsen. I regn kan en let regnfrakke begrænse filt, og om vinteren hjælper potevoks mod salt. Om sommeren, undgå hede timer, da den lange pels isolerer. Et fast aftenritual – kort gåtur, tørring af poter, hurtig gennembørstning og ro på tæppet – hjælper hunden til at lande. Konsistens i tidspunkter for gåture, fodring og hvile reducerer stress, hvilket passer særligt godt til racens følsomme natur.

En Tibetansk Terrier i normal form vejer typisk 8–14 kg og klarer sig godt på to faste måltider dagligt, morgen og sen eftermiddag/aften. Vælg et komplet fuldfoder af høj kvalitet, tilpasset størrelse og aktivitetsniveau. Hold øje med kropsscoren; stræb efter 4–5/9, hvor du kan føle ribben let og ane en talje. Godbidder bør højst udgøre 10 % af dagens kalorier, og de kan med fordel være tørrede, magre proteiner eller bløde træningsgodbidder i mikro-stykker.

Racen er hypoallergen i den forstand, at den fælder minimalt, men den kan – som alle hunde – udvikle foder- og miljøsensitivitet. Ved kløe, tilbagevendende øreproblemer eller maveuro, tal med dyrlægen om en elimineringsdiæt eller et single-protein foder. Omega-3 fra fisk kan understøtte hud og pels, mens et ledtilskud (glucosamin/condroitin) kan være relevant som voksen og senior. Friskt vand skal altid være tilgængeligt; skift gerne vandskålens placering, så pelsen ikke konstant bliver våd, eller brug en hævet skål.

Hvalpe fodres 3–4 gange dagligt med hvalpefoder til medium racer, og du skifter gradvist til voksenfoder omkring 12 måneder. Seniorer (fra ca. 8 år) kan have gavn af færre kalorier, mere protein af høj kvalitet og støtte til led og øjne. Inkludér foderet i hverdagens træning: brug en del af rationerne i snuselege, aktivitetsbolde eller som belønning på gåturen. Undgå farlige fødevarer som vindruer/rosiner, løg, xylitol og chokolade, og vær opmærksom på at bordrester hurtigt giver overvægt på en mellemstor hund.

Den tibetanske terrier har et moderat energiniveau, men et livligt sind, der kræver daglig bevægelse og hjernetræning. Planlæg 45–60 minutters samlet motion om dagen, fordelt i 2–3 ture. Giv plads til snusepauser – “sniffaris” udtrætter effektivt uden at overstimulere. Brug sele og evt. langline, så indkald kan trænes sikkert. Undgå hundeparker i myldretiden, hvis din hund er følsom over for vilde møder.

Varier aktiviteterne: en dag med rask trav og lidt apport i snor, næste dag med spor- eller søgelege. Næsearbejde (find legetøj/godbid i græs, kasse- eller muffesøg) er fremragende til racens koncentration og selvtillid. Træning i tricks, target-arbejde og små rally- eller lydighedsøvelser passer godt til en samarbejdsvillig, men sansestærk hund. Agility og hoopers kan være sjovt, når unghunden er færdigudviklet; undgå hårde hop og trapper i vækstperioden, typisk til 12–14 måneder, for at skåne led og knæ.

Vejrhensyn er vigtige. Den lange pels kan samle burrer og smågrene i skov og kratskov; gennemgå pelsen efter tur, især i armhuler, bag ørerne og i bukserne. I varme perioder læg hovedturen tidligt eller sent, og tilbyd skygge og vand. Ikke alle tibetanske terriere elsker vand, men mange nyder vade- eller soppelege; skyl og tør ører efter vandleg for at forebygge irritation. Husk mental aktivering på hjemmedage: 10 minutter med puslespil, snusemåtte eller frossen slikmåtte giver rolig træthed og reducerer risiko for kedsomhedsbjæf. Gentagelige “mønsterlege” (gå-pænt-rutiner, kontakt-lege, sit-se-på-mor/far) hjælper den følsomme hund med at finde tryghed i travle miljøer.

Søvn og pauser er fundamentet for en harmonisk tibetansk terrier. Forvent 12–16 timers samlet hvile pr. døgn, mere for hvalpe og unge hunde. Indret en rolig base – en kurv eller lille hule et stille sted – hvor hunden ikke forstyrres. Træn “ro på tæppet” ved at belønne, når hunden lægger sig og bliver liggende, og brug det bevidst efter gåture og træning, så nervesystemet får lov at falde til ro.

Racen knytter sig tæt til familien og kan have svært ved lange perioder alene. Opbyg alene-hjemme gradvist: start med 1–3 minutter, gå ud og ind uden store afskeder, og øg stille og roligt. Efterlad sikre tyggeben eller en frossen slikmåtte for at skabe positive associationer. Hvis hunden vokaliserer eller virker ængstelig, skru ned, og få evt. hjælp fra adfærdsrådgiver. En transportkasse eller kompostfold som “hule” kan være et trygt sted, hvis den er trænet positivt.

Hold aftenrutinen konsekvent: kort tissetur, aftensmad i god tid, let pelspleje, tandbørstning og ro. Træk for gardiner for at dæmpe gøen mod ydre stimuli, særligt i lejlighed. Musik eller hvid støj kan hjælpe følsomme hunde. Ved gæster, giv hunden en opgave (slikmåtte på tæppet), så den kan vælge at trække sig. God hvile giver bedre indlæring, mindre lydfølsomhed og mere balanceret energi næste dag.

Tibetansk terrier er nært knyttet til sine mennesker og blomstrer, når samværet er meningsfuldt. Gør pelspleje til en hyggestund med lav stemme, pauser og belønning – det styrker tilliden og gør vedligeholdelsen lettere. Træn med klikker eller markørord, og hold sessioner korte og succesfulde. Fokusér på hverdagsfærdigheder: sikkert indkald, gå pænt, ro på tæppe, vente ved dør, og at kunne blive håndteret (poter, ører, mund). Cooperative care-øvelser – at hunden frivilligt giver pote til negleklip eller lægger hage i hånd til øjen- og øretjek – er særligt værdifulde for en følsom race.

Leg skaber bånd. Find den leg hunden elsker – trækkeleg med regler, blid apport, søgelege – og læg den ind dagligt. Inddrag hele familien, så hunden lærer at samarbejde med alle. Børn instrueres i rolig kontakt, og hunden skal altid have mulighed for at gå væk. Planlæg små eventyr: nye stier, by- og cafétræning i lavt tempo, eller korte bilture med sikker sele/transportkasse. Racen er alsidig; mange nyder rally, tricks og næsearbejde, som kan dyrkes i klubber og styrke socialisering under kontrollerede forhold.

Sundhed er også kvalitetstid. Aftal årlige sundhedstjek hos dyrlægen, inkl. øjenundersøgelse, da racen kan være disponeret for øjenlidelser. Hold vægten slank, og noter ændringer i appetit, energi, syn eller bevægelse i en lille logbog. Med kærlig struktur, venlig træning og daglig mental aktivering får du en hengiven, munter ledsager, som passer fint i både lejlighed og lille hus – så længe nærværet er i centrum.