Sundhedsguide for Tibetansk Terrier: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Den tibetanske terrier er en robust, middelstor selskabshund med en forventet levetid på 12–15 år, men racen har nogle velbeskrevne arvelige dispositioner, som ejere bør kende til. Mest fremtrædende er øjensygdomme. Progressive Retinal Atrophy (PRA) er en langsomt fremadskridende netthindesygdom, der først viser sig som nedsat syn i skumring og mørke, og siden kan føre til blindhed. Linseluksation (lens luxation) er en anden alvorlig øjenlidelse, hvor linsen delvist eller helt slipper sine ophæng, hvilket kan udløse smertefuldt forhøjet tryk i øjet (glaukom) og kræver akut dyrlægehjælp. Aldersrelaterede katarakter (grå stær) ses også, og kan i nogle tilfælde opereres med godt resultat, hvis øjet ellers er sundt.

I bevægeapparatet kan tibetanske terriere være disponerede for hofteledsdysplasi. Det giver løshed i hofteleddet og kan senere udvikle sig til slidgigt med stivhed og smerter, særligt efter hvile. Løs knæskal (patellaluksation) forekommer, om end sjældnere end i små dværgracer, men kan give springende, episodisk halthed. For begge tilstande er kropsvægt, muskelstyrke og kontrolleret aktivitet centrale faktorer for at begrænse symptomer.

En sjældnere, men alvorlig arvelig lidelse i racen er neuronal ceroid lipofuscinose (NCL), en neurodegenerativ sygdom, der typisk debuterer i voksenalderen med ændret adfærd, koordinationstab, synsproblemer og i fremskredne tilfælde kramper. Der findes DNA-test for visse kendte mutationer, som ansvarlige opdrættere anvender i avlen.

Hormonelt ses hypothyreose (lavt stofskifte) i racen, hvilket kan føre til træthed, vægtøgning, nedsat kuldetolerance og hud-/pelsproblemer. Dermatologisk er tibetanske terriere, med deres lange, dobbelte pels og behårede hængeører, tilbøjelige til hudirritationer, hotspots og ørebetændelse, især hvis pelsen filtrer eller forbliver fugtig. Atopi (allergi over for miljøallergener) og foderoverfølsomhed forekommer, og tilbagevendende kløe, øreproblemer eller mave-/tarmforstyrrelser kan være tegn herpå. Endelig er tandsygdom en hyppig, men ofte overset årsag til ubehag hos mellemstore selskabshunde. Daglig tandpleje forebygger parodontose, smerte og sekundære infektioner.

Forebyggelse starter med sund avl og fortsætter med klog hverdagshåndtering. Hvis du anskaffer hvalp, så bed om dokumentation for forældrenes sundhedsundersøgelser: øjenlysning hos specialuddannet øjen-dyrlæge (ECVO), hoftefotografering med officiel aflæsning (FCI/HD), samt relevante DNA-tests for kendte mutationer i racen, herunder PRA og NCL. Seriøse opdrættere anvender kombinationen af kliniske øjenundersøgelser og genetiske tests for at reducere risikoen i næste generation.

Øjnene bør prioriteres hele livet. For familiehunde anbefales en årlig øjenkontrol fra 4–5-årsalderen, tidligere hvis der er familiær forhistorie. Ved kontroller kan der måles øjentryk (tonometri) og tjekkes for tidlige tegn på PRA, katarakt eller forandringer i linsens leje. Ved mistanke om smerte, rødme eller pludseligt synstab, søges akut dyrlægehjælp.

Hold idealvægten. En tibetansk terrier trives bedst i huld 4–5/9. Vægtkontrol er den stærkeste enkeltfaktor mod slidgigt. Brug vægt som objektivt mål, vej foderportioner, og giv høj-kvalitetsfoder tilpasset aktivitetsniveau og livsstadie. Suppler eventuelt med omega-3 fra marine kilder efter aftale med dyrlægen ved ledproblemer eller hudirritation. Undgå høj-impact aktiviteter hos unge hunde, indtil knoglevækstzoner er lukkede, og prioriter jævn, varieret bevægelse frem for vilde hop. Daglig motion på op til en time, fordelt i flere pas, passer racen godt.

Pels- og ørepleje er afgørende. Den lange, dobbelte pels filtrer let, særligt bag ører, i armhuler, lyske og mellem tæer. Børst i lag (line grooming) 10–15 minutter dagligt, brug kam for at finde begyndende filtre, og tør pelsen helt efter regn eller bad for at undgå hotspots. Trim hår omkring øjne så det ikke irriterer hornhinden, eller hold pelsen samlet med bløde latexelastikker. Tjek ørerne ugentligt; rens skånsomt, når der ses voks eller snavs, og undgå hår-”plukning”, medmindre dyrlægen anbefaler det.

Tandpleje forebygger smerte. Børst tænder dagligt med hundetandpasta, suppler med godkendte tyggeprodukter, og planlæg professionel tandrens efter behov. Vaccinationer, orme- og parasitkontrol samt flåtbeskyttelse i sæsonen beskytter mod smitsomme sygdomme og vektoroverførte infektioner. Brug sele på gåture for at skåne nakke og luftrør, og læg skridsikre underlag i hjemmet for at forebygge vrid og forstuvninger.

Tidlig opdagelse afhænger af, at du genkender subtile ændringer. For øjensygdomme er de første tegn ofte natteblindhed: hunden tøver i mørke, går mod møbler eller er usikker på trapper ved dæmpet lys. Senere kan du ane en blålig gråtoning i pupillen (katarakt) eller se rødme, sammenknebne øjne, tåreflåd og pludselig smerte – sidstnævnte kan være tegn på linseluksation eller glaukom og kræver akut dyrlæge.

Ved bevægeapparatsproblemer ses stivhed efter hvile, kortere skridtlængde, modvilje mod at hoppe ind i bil eller op i sofa, ”kaninhop” i løb eller episodisk springende halthed, hvor knæskallen kortvarigt smutter på plads igen.

Hud og ører afslører ofte allergitendenser: tilbagevendende kløe, slikning af poter, røde armhuler, skæl, fedtet pels, ildelugtende ører, hovedrysten og mørk ørevoks. Gentagne ørebetændelser kan være et allergisignal. Mave-/tarmtegn som kronisk løs afføring, flatulens eller maveuro kan ledsage foderoverfølsomhed.

Hypothyreose kan vise sig som uforklarlig vægtstigning, nedsat energi, kuldskærhed, tør pels med hårtab, hudinfektioner og nedsat fertilitet.

NCL og andre neurologiske lidelser er sjældne, men vær opmærksom på personlighedsændring, desorientering, ændret søvnmønster, klodsethed, nedsat syn trods klar hornhinde og pupil, eller kramper.

Tandsmerte viser sig ofte som dårlig ånde, savlen, at hunden tygger på den ene side, eller undgår hårde godbidder.

Kontakt dyrlægen ved vedvarende eller bekymrende symptomer. Søg straks akut hjælp ved pludselig øjensmerte, hurtigt forværret halthed, udtalt sløvhed eller neurologiske tegn.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen sikrer, at problemer fanges tidligt. Hvalpe følger vaccinationsprogram, chipning og sundhedstjek i det første leveår, hvor vækst, bid, knæ og adfærd vurderes. Samtidig trænes håndtering og ro på klinikken, så den følsomme og kærlige tibetanske terrier får trygge oplevelser.

Voksne hunde bør ses årligt til helbredstjek med klinisk undersøgelse, krops- og muskelhuld, tandstatus, hud/ører, hjerte/lunger og bevægeapparat. Fra 6–7-årsalderen er halvårlige seniorbesøg hensigtsmæssige.

Øjenscreening er central for racen. Planlæg en årlig øjenundersøgelse fra 4–5 år, eller tidligere ved familiær risiko. Undersøgelsen kan inkludere måling af øjentryk og vurdering af linse og nethinde. Henvisning til øjenspecialist anbefales ved afvigelser.

Blod- og urinprøver giver et værdifuldt baseline. Få et screeningspanel ved 2–3 år, og gentag årligt; suppler med stofskifteprøve (thyroidea) fra 5–6 år med 1–2 års interval. En årlig afføringsprøve for parasitter er god praksis.

Hofter røntgenfotograferes rutinemæssigt for avlsdyr, men også familiehunde med symptomer kan have gavn af billeddiagnostik og tidlig indsats. Patellastatus kontrolleres klinisk ved hvert tjek.

Tænder vurderes ved hver konsultation; aftal professionel tandrens efter behov, ofte hvert 12.–24. måned afhængigt af hjemmepleje. Gennemgå vægt, foder og aktivitetsplan, opdater vaccinationer og parasitprofylakse, og dokumentér alle fund, så udviklingen kan følges over tid.

Tænk i livsfaser, og planlæg fremad.

Hvalp/junior (0–18 mdr.): Prioritér blid socialisering, da racen er følsom og knytter sig stærkt til sin familie. Brug positiv forstærkning, korte, varierede oplevelser og træning i at være alene hjemme for at forebygge separationsproblemer. Indlær håndtering: kig i ører, løft poter, åbn mund, så pels- og tandpleje samt dyrlægebesøg bliver rutine. Motionen skal være moderat og alderspasset, med fokus på koordination og kropsbevidsthed frem for lange, hårde ture.

Voksen (1,5–7 år): Vedligehold daglig pelspleje, vægtkontrol og mental stimulering. Tibetanske terriere trives med næsearbejde, let agility på skånsomme overflader og problemløsning via fodersøg og aktivitetslegetøj. Planlæg årlig helbreds- og øjenkontrol, og justér foder efter aktivitetsniveau. Hold øje med tidlige tegn på øjen- eller hudproblemer, og handle proaktivt.

Senior (7+ år): Skru op for hyppigheden af tjek (hver 6. måned), og fokusér på smertefrihed, syn, hørelse og kognition. Indfør skridsikre tæpper, ramper ved sofa/bil, kortere men hyppigere ture og blide øvelser for mobilitet. Sørg for varme liggepladser og regelmæssig negle-/potepleje. Mental stimulering og trygge rutiner bevarer livskvaliteten.

Forsikring og økonomi: Tegn sygeforsikring tidligt, helst før kendte lidelser opstår, og vælg en plan, der dækker arvelige øjenlidelser, tandbehandling og avanceret diagnostik. Sæt en buffer til akutte øjenproblemer, da hurtig specialistbehandling kan være afgørende for synet.

Hjemmemiljø og sikkerhed: Brug sele og korrekt tilpasset hundeseng, undgå glatte gulve, beskyt øjne og ører mod sand/salt ved vinterture, og skyl pelsen fri for salt og snavs. Vedligehold kontakt til opdrætter og raceklub, og del helbredsdata i sundhedsundersøgelser, så racens samlede viden styrkes.