Tibetansk Terrier socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Den tibetanske terrier er en loyal, følsom og kærlig selskabshund, som knytter sig tæt til sin familie. Netop følsomheden, kombineret med racens moderate energi og intelligens, gør et målrettet socialiseringsprogram fra første dag afgørende for et trygt, fleksibelt og høfligt voksenliv.

3–7 uger hos opdrætter: Her lægges fundamentet. Hvalpene bør møde milde lyde, forskellige underlag, blid håndtering, korte børsteture og rolig negleklip. Små besøg af venlige mennesker, lugte af hverdagens aktiviteter og korte sessioner på et stabilt bord forbereder hvalpen på fremtidig pelspleje og dyrlægebesøg.

8–12 uger: Guldvinduet. Planlæg 2–3 kontrollerede, positive oplevelser dagligt: rolige møder med mennesker i alle aldre, forskellige beklædninger og ganghjælpemidler, bylyde og transport (bil, busstoppested på afstand), samt underlag som metalriste, grus og glat gulv. Introducer alene-hjemme i små trin, så racens stærke tilknytning ikke udvikler sig til separationsproblemer. Før fuld vaccination vælges rene, sikre miljøer; bær hvalpen eller brug eget underlag.

12–16 uger: Generalisering. Hvalpemotivation på hold, ro-træning på en måtte, håndtering af ører, poter og mund, samt gradvis tilvænning til bad, føntørrer og udredning af pels. Træn sele- og bilsikkerhed, og introducer næsearbejde, som giver selvtillid uden at overstimulere.

4–12 måneder: Ungdomsfase. Forvent perioder med usikkerhed (spøgelsesfase). Hold møder korte og positive, og brug langline til sikker indkaldstræning. Racen klarer op til en times daglig motion, men mental stimulering er lige så vigtig. Fortsæt stille og roligt med nye steder og mennesker uden at presse.

12–24 måneder: Modning. Vedligehold læring med regelmæssige, varierede ture, gæsteprotokoller og månedlige nye oplevelser. Stabil rutine, venlig ledelse og konsekvent belønning gør den følsomme tibetaner robust og samarbejdsvillig.

Socialisering handler om kvalitet, ikke kvantitet. For den tibetanske terrier, der kan være reserveret over for fremmede, skal oplevelserne være korte, forudsigelige og styret af hundens tempo. Brug bløde, små godbidder, en rolig stemme og giv hvalpen valgmuligheder: vil den kigge, snuse, eller tage en pause?

Mennesker: Mød venlige voksne, børn (under opsyn), personer med hat, briller, skæg, uniform eller paraply. Lad hvalpen observere på afstand, beløn for at se roligt, og afslut, mens den stadig er tryg.

Hunde: Prioritér stabile, venlige rollemodeller frem for travle hundeparker. Korte gåture side om side er ofte bedre end direkte leg. Beløn frivillig kontakt og høflige hilse-signaler.

Miljø og lyde: Eksponér gradvist for byrum, stille caféer, elevatorer, cykler, rullende kufferter, torden- og fyrværkerilyde via lave lydoptagelser. Kombinér med tyggeben eller snuselege, så lyde forudsiger noget rart.

Håndtering og pelspleje: Racens lange, dobbelte pels kræver daglig pleje. Træn frivillig børstning med startknap-adfærd (håndtarget eller lægge hagen i din hånd), så hunden kan sige ja tak og få pauser. Øv stå på bord, berøring af poter, ører og mund, samt mundkurv-træning som en positiv forsikring til fremtidige situationer.

Transport og vand: Korte, rare bilture til gåture. Introducer stille vand, lavt vandbassin eller våd græsplæne, og beløn for nysgerrighed. Hypoallergen eller simpelte ingrediensgodbidder kan være nyttige, hvis maven er sart.

Kvalitetsregler: Hold episoderne korte, øg sværhedsgrad langsomt, giv pauser, og noter hvad der fungerer. Hvis hvalpen spænder op, tager afstand eller afviser godbidder, skruer du ned for intensiteten.

Selv med god socialisering kan en tibetansk terrier få perioder med usikkerhed, gøen eller separationsbesvær. Arbejd forebyggende, og brug blide, evidensbaserede metoder.

Skepsis over for fremmede: Brug se-der-belønning (Look At That). Når hunden ser en person på passende afstand, markér roligt (dygtig), og giv godbid. Gentag, indtil blikket bliver afslappet, og afstanden gradvist kan mindskes. Ingen tvungen kontakt; lær i stedet en venlig hilsen via håndtarget.

Gøen som alarm: Gøen er ofte information, ikke ulydighed. Indfør gå-til-måtte på signal og beløn ro. Dæk udsyn i vinduer, brug hvid støj ved behov, og planlæg snusebane, inden gæster ankommer. Beløn, når hunden vælger dig til frem for at storme mod døren.

Lydfølsomhed: Afspil lav volumen af torden eller fyrværkeri, parret med lækker tyggebeskæftigelse. Stop, mens hunden er tryg. Øg kun en anelse, når den viser bløde, løse bevægelser og tager godbidder let.

Alene-hjemme: Start med sekunder, ikke minutter. Gå ud og ind roligt, brug kamera til at se signaler. Hold dig under tærsklen, og øg varigheden langsomt. Udnyt racens forkærlighed for næsearbejde og slikkeaktiviteter, som fremmer ro.

Ungdomsregression: I 6–9 måneders alderen kan kendte ting virke skræmmende. Træn kort, leg mere næsebaseret, og giv forudsigelighed i hverdagen.

Sundhedsblik: Racen har kendte øjenproblemer (Progressive Retinal Atrophy og linse-luksation). Planlæg øjenkontroller hos dyrlæge/øjenpanel, vær ekstra hensynsfuld i dæmpet belysning, og undgå hårde ryk i hals og hoved. En velsiddende Y-sele skåner nakke og giver stabilitet under træning. Ved tegn på natteusikkerhed, bumpen ind i møbler eller pludselige ændringer i synsadfærd, søg dyrlæge hurtigt.

Socialisering slutter ikke ved 16 uger. For en følsom, menneskenær race som den tibetanske terrier er vedligehold vigtig hele livet.

Rutine med variation: Bevar daglige rytmer, men tilføj kontrolleret nyhed. Skift rute et par gange om ugen, besøg nye grønne områder, og hold korte ophold i stille byrum. En time samlet daglig motion kan fordeles, fx to gåture og et næsearbejdspas.

Træningsfaglig hverdag: Genopfrisk indkald, gå pænt og gå-til-måtte. Læg 5–10 minutters trick- eller næsearbejde ind på regnvejrsdage. Vælg hundesport med lavt fysisk slid og høj mental værdi, fx rally-lydighed, tricks eller nosework.

Grooming som samarbejde: 5–10 minutter dagligt er bedre end maratonsessioner. Arbejd i zoner, brug balsamspray, og beløn pauser. Øv rolig føn og stille klip af hår mellem trædepuder. Det forebygger filterknuder og lærer hunden, at pelspleje kan være rart.

Sæsonfokus: Om vinteren, skyl og tør poter for vejsalt, og træn lette sko, hvis nødvendigt. I fældefattige perioder kræver den lange pels stadig hyppig gennemredning, da løse hår ellers filtrer.

Socialt vedligehold: Planlæg hyggelige gæstebesøg med forudsigelig ramme: hunden starter på måtten, får snuseopgaver, og kan vælge kontakt. Udvælg hundemakkere, som matcher temperament og lege-stil.

Rejse og transport: Opbyg robusthed til bil og offentlig transport med korte ture, faste sikkerhedsprocedurer og beroligende rutiner (måtte, tyggeben, dæmpet musik). For kontor- eller byliv, træn kurv-parkering og korte alene-pauser, så hunden bevarer evnen til at koble fra.

Forebyggelse er lettere end reparation, især med en kærlig og følsom tibetansk terrier, der hurtigt læser menneskers signaler.

Gæste- og dørklokkerutiner: Indlær, at ringeklokken betyder gå til måtte. Beløn ro, før gæster sætter sig. Brug snuseaktiviteter, så hunden kan regulere spænding, og giv den en tydelig frizone, hvor den kan trække sig.

Ressourcehåndtering: Forebyg ressourceforsvar med byttelege og spredt fodring, så menneskers nærhed forudsiger noget godt. Undgå at fjerne genstande brat; lær i stedet giv-slip for bedre samarbejde.

Håndteringstræning: Gør negleklip, børstning og ørerens til en belønningskæde med startknap-adfærd. Stop, mens hunden stadig er tryg, og byg varighed langsomt op. Væn hunden til at stå på et skridsikkert bord hos groomer.

Miljøstyring mod gøen: Begræns vinduesadgang i udsatte tidsrum, brug lydtæppe, og flyt hvileplads væk fra dør og fællesgang. Beløn alternative adfærd som kontakt, sit eller gå-til-måtte.

Sikkerhedsudstyr: Brug velsiddende Y-sele og fast line for at skåne nakke og pels. Undgå stramme halsbånd og kraftige ryk, som kan være ubehagelige og øge stress.

Fortsat sundhed: Planlæg årlige sundhedstjek med fokus på øjne. Ved natlig usikkerhed, ændret navigation eller røde, smertefulde øjne, søg dyrlæge straks. Hold huld og muskulatur ved lige for at skåne led.

Børn og hund: Aftal klare regler. Den voksne styrer kontakten, barnet tilbyder godbidder i åben hånd, og hunden har en sikker hvilezone uden adgang for børn. Korte, positive interaktioner slår lange, uforudsigelige sessioner.

Med en fast, venlig struktur, rigeligt næsearbejde og konsekvent belønning, kan den tibetanske terrier folde sin sociale, humoristiske natur ud på en måde, der holder hele livet.