Tibetansk Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Den tibetanske terrier er en mellemstor selskabshund, som trives tæt på familien, og som reagerer følsomt på både stemninger og håndtering. Netop derfor er en rolig, forudsigelig dyrlægeoplevelse vigtig. Planlæg et årligt sundhedstjek fra unghundealderen, og to gange årligt fra ca. 7–8 år, hvor aldersforandringer tiltar. Ved kontrollen gennemgår dyrlægen øjne, tænder, ører, hud/pels, hjerte og lunger, bevægeapparat, vægt og adfærd. For tibetansk terrier har øjne og ører særlig fokus, da racen kan være disponeret for Progressive Retinal Atrophy (PRA) og linseluksation, samt for fugt- og hårrelaterede øreproblemer. Forbered besøget, så det bliver trygt: børst og redes pels igennem, så dyrlægen kan palpere og lytte uden at pelsen filtrer; bind eventuelt pandelok op, så øjnene kan vurderes korrekt; klip hår mellem trædepuder, så hunden står sikkert på glatte klinikgulve; medbring en skridsikker måtte eller et tæppe, som dufter hjemmefra. Den tibetanske terrier er ofte meget social, men også følsom. Vælg derfor gerne en tid med kort ventetid, og hold god afstand i venteværelset, hvis din hund er utryg. Brug rigeligt med bløde godbidder, og træn hjemme i forvejen med frivillig håndtering (løfte læber, kigge i ører, følelse på poter), så undersøgelserne bliver nemmere. Medbring altid: vaccinationsbog/pas, liste over aktuelle fodertyper og tilskud, forsikringsoplysninger, samt eventuelle videooptagelser af symptomer, som ikke ses i klinikken (halthed, natlig uro, rødme i øjne). Overvej at tage en frisk afføringsprøve med efter aftale. Dyrlægens vejning og en kropskonditionsvurdering (BCS) er vigtige, da racen let kan gemme vægt under den lange pels. Målet er en slank, veldækket hund på typisk 8–14 kg, med en talje set ovenfra og let følbare ribben. Konsistens og rutine, kombineret med positiv forstærkning, giver en tryg dyrlægeoplevelse for denne loyale og kærlige race.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din tibetanske terrier mod alvorlige sygdomme, og kan tilpasses livsstil og risici. I Danmark er kernevacciner DHP (hundesyge, smitsom leverbetændelse/adenovirus, parvovirus). Derudover anbefales ofte leptospirose, afhængigt af miljø og smitterisiko, samt kennelhoste for hunde, der møder mange artsfæller hos træning, på udstillinger eller hos hundefrisør. Rabies er påkrævet ved rejse. Valpeprogrammet ligger typisk ved 8, 12 og 16 uger (DHP ± leptospirose/kennelhoste), med revaccination omkring 12 måneder. Herefter gives DHP som regel hvert 3. år, mens leptospirose og kennelhoste gives årligt, hvis risikoen er til stede. Rabies gives efter producentens godkendelse, ofte hvert 3. år, men første gang skal der gå 21 dage, før vaccinen er gyldig til rejse. For voksne hunde med ukendt historik anvendes ofte 2 DHP-vacciner med 3–4 ugers interval, hvorefter man følger standardplan. En tibetansk terrier kommer hyppigt til grooming og social aktivitet, hvilket øger eksponeringen for kennelhoste, hvorfor årlig vaccination er relevant. Titer-test kan i nogle tilfælde anvendes til at vurdere DHP-beskyttelse, men erstatter ikke leptospirose- eller kennelhostevaccination. Tal med dyrlægen om en plan, der balancerer beskyttelse og hundens følsomhed; ved sårbare individer kan man med fordel dele vacciner op over to besøg. Normale bivirkninger er let ømhed, træthed og forbigående appetitløshed i 24–48 timer. Registrér altid batchnummer, og informer dyrlægen om tidligere reaktioner. Ved kraftig hævelse i ansigt, vedvarende opkast, kollaps eller nældefeber efter vaccination, skal der søges akut hjælp, da det kan være en allergisk reaktion.

Forebyggelse er nøglen til et langt og sundt liv for din tibetanske terrier. Parasitter: Tjek pelsen dagligt i flåtsæsonen, især fordi den lange, dobbelte pels let skjuler flåter. Brug forebyggende midler efter dyrlægens anbefaling, og fjern flåter med en flåttang så tæt på huden som muligt. Loppeforebyggelse kan være relevant året rundt i bymiljøer eller ved kontakt med mange hunde. Ormebehandling bør bygge på afføringsundersøgelser efter aftale, frem for rutinedosering. Tænder: Små og mellemstore racer udvikler ofte tandsten. Børst tænder dagligt med hundetandpasta, brug tyggeben dokumenteret til tandpleje, og planlæg professionel tandrens efter behov. Ører og øjne: Den nedadhængende, pelsrige øreform giver fugt og varme, som kan disponere for infektioner. Luft ørerne efter bad og regn, og rens kun med skånsomt, dyrlægeanbefalet middel ved behov. Undgå rutinemæssig hårplukning i øregangen, medmindre dyrlægen anbefaler det. Hold håret omkring øjnene trimmet eller bundet væk, så hårene ikke irriterer hornhinden. Da racen har kendte øjenproblemer (PRA, linseluksation), er årlige øjenundersøgelser hos dyrlægen, og ved avl ECVO-øjencertificering, stærkt anbefalet. Hud og pels: Daglig gennemredning forebygger filter, hotspots og skjulte hudirritationer. Tør grundigt efter våde ture; den lange pels kan holde på fugt. Bevægelse og vægt: Tibetansk terrier har moderat energiniveau og trives med op til en times daglig motion. Variér mellem gåture, næsearbejde og let leg for at skåne led. Hold hunden slank; overvægt øger risiko for ledsmerter. Ernæring: Vælg et fuldfoder af høj kvalitet. Ved tilbagevendende kløe, øreproblemer eller maveuro kan en elimineringsdiæt i samråd med dyrlægen afdække foderintolerans. Tilskud som fiskeolie kan støtte hud og pels, men bør bruges målrettet efter rådgivning.

Selv den bedst forebyggede tibetanske terrier kan få brug for akut hjælp. Kend de tegn, der kræver handling nu: Akutte øjenproblemer er topprioritet i denne race. Ved pludselig smerte fra øjet (kniber øjet sammen, gnider mod gulvet), rødme, tåreflåd, blå-grå uklarhed eller udtalt lysskyhed, skal du straks til dyrlæge. Linseluksation kan hurtigt udløse farligt forhøjet øjentryk, hvor timer tæller for synet. Andre akutte tilstande inkluderer gentagne opkastninger eller blodig diarré, udtalt sløvhed eller kollaps, hurtig og anstrengt vejrtrækning, kramper, svær halthed eller traume (påkørsel, fald), mistanke om forgiftning (xylitol, chokolade, vindruer/rosiner, rottegift), varme/kuldepåvirkning samt urinvejsstop (hyppige, smertefulde forsøg uden resultat). Ved akut behov: ring altid i forvejen, så klinikken kan forberede modtagelsen. Transportér hunden sikkert i bur eller med sele, hold den varm, men undgå overophedning, og undlad at give humanmedicin. Ved øjensmerte kan du dæmpe lys og forhindre, at hunden klør sig, men påfør ikke øjendråber uden dyrlægeråd. Hav en lille “akutpakke” klar hjemme: telefonnumre til egen og nærmeste døgnåbne dyrlæge, forsikringsinfo, mundkurv eller snude-slynge (selv venlige hunde kan bide af smerte), flåttang, saltvandsampuller til sårskyl, samt et tæppe/små håndklæder. Efter akutbehandling bør der aftales opfølgning, særligt ved øjensygdomme, hvor tryk og heling skal monitoreres tæt. Notér tidslinje og symptomer, gerne med korte videoer; det hjælper dyrlægen med at træffe hurtige, præcise beslutninger.

Løbende hjemmeovervågning forlænger ofte det raske liv og giver tidligere opdagelse af problemer. Lav en enkel månedlig rutine: vej hunden, mærk ribben og talje (BCS), gennemgå pels og hud for filter, rødme eller små knuder, tjek ører for lugt og rødme, se efter øjenflåd og lysfølsomhed, kig i munden for tandsten og rødme langs tandkødet, vurder afføringens konsistens og frekvens, samt registrér drikke- og tissetrang. Brug eventuelt en aktivitetssensor til at spotte ændringer i søvn og bevægelse. For øjnene gælder særligt: vær opmærksom på natteblindhed, usikkerhed i svag belysning, at hunden går ind i møbler eller tøver på trapper – det kan være tidlige tegn på PRA. Ved sådanne observationer, fremskynd dyrlægetid og bed om målrettet øjenundersøgelse. For linseluksation er pludselige symptomer afgørende – husk, at det er akut. Seniorer (fra ca. 7–8 år) bør have halvårlige helbredstjek med blod- og urinprøver efter dyrlægens vurdering. Hold hunden mentalt aktiv med næsearbejde og blid træning; tibetansk terrier er lærenem, loyal og elsker samarbejde. Træn “cooperative care” hjemme: chin rest, stillestående under børstning, visning af tænder og ører, og positivt tilgang til mundkurv, hvis det nogensinde bliver nødvendigt. Dokumentér helbred i en simpel logbog eller app, og medbring data til klinikken. Rejser I, så hold pass og rabiesstatus opdateret, og planlæg flåt- og leptoforebyggelse efter destination. Endelig, prioriter et stabilt forhold til samme klinik; en tryg relation og kendskab til netop din hunds normaltilstand gør en stor forskel, når små ændringer opstår.