Tibetansk Terrier - Sportsaktiviteter og konkurrencer

Den tibetanske terrier er en mellemstor, smidig selskabshund, der, trods navnet, ikke er en terrier i klassisk forstand. Racen er fjeldsikker fra naturen, den er loyal, følsom og meget menneskeglad, og den trives med opgaver, der kombinerer samarbejde, præcision og leg. Med en højde omkring 35–41 cm (typisk M-kategori i agility) og en let, men robust bygning, er den velegnet til en række moderne hundesportsgrene.

Agility: Racens smidighed, sikre poter og gode kropskontrol gør den velegnet til tekniske baner. Den moderate størrelse betyder, at springhøjderne er håndterbare, og dens samarbejdsvilje giver fine forudsætninger for stabile løb. Vær opmærksom på, at den lange pels kræver opsætning omkring øjnene for optimal sigtbarhed.

Rally lydighed: Tibetanske terriere er følsomme og læser førerens kropssprog godt, hvilket er en klar fordel i rally. Den glade, engagerede stil passer til rallyens mange skiltøvelser og hyppige belønninger.

Nose Work og spor/mantrailing: Racens nysgerrighed og udholdenhed på moderate distancer gør næsearbejde oplagt. Nose Work kan dyrkes året rundt og er skånsomt for kroppen, hvilket supplerer mere fysiske discipliner.

Hoopers: En lav-impact sport uden spring, som belaster led minimalt. Særligt velegnet i varme perioder eller som alternativ til agility på restitutionsdage.

Trick dog/HTM (dog dancing): Den intelligente, lærenemme tibetaner nyder shaping og kreativt samarbejde. Trinsekvenser, targets og rekvisitter passer godt til racens temperament.

Canicross/canicwalking: Korte, kontrollerede ture på kølige tidspunkter kan fungere fint, men undgå høj varme, da den dobbelte, lange pels kan føre til overophedning. Vælg altid en godt polstret Y-sele og byg gradvist kondition op.

Udstilling og junior handling: Ikke en sport i traditionel forstand, men racens udtryk og pels kan give gode oplevelser i ringen, hvis man kan lide pelspleje og ringtræning.

Samlet set trives den tibetanske terrier bedst i discipliner, hvor relation, præcision og glæde prioriteres, og hvor man kan dosere fysisk belastning fornuftigt gennem ugen.

Den tibetanske terrier er både kvik og følsom, hvorfor en blid, konsekvent tilgang med positiv forstærkning, klare kriterier og korte, velplanlagte sessioner fungerer bedst. Tænk i 3–5 minutters moduler med 1–2 minutters pause, hvor du enten leger roligt eller lader hunden snuse kort, så den får mental reset. Afslut hellere, mens den stadig vil mere, end at presse den for længe.

Fundament og kropskontrol: Indbyg daglige mikroøvelser, f.eks. targets, backing, sidebevægelser, balancepuder og lave cavaletti (skulderhøjde ca. 10–15 %). Disse styrker kernemuskulatur, koordination og ledstabilitet, hvilket både forebygger skader og forbedrer performance i agility, hoopers og HTM.

Belønningssystem: Fordi racen er loyal og relationssøgende, kan du med fordel variere mellem godbidder med høj værdi og korte legesekvenser. Træn en tydelig startknap-adfærd (f.eks. frivillig indtagelse af udgangsstilling), som signal til at hunden er klar. Lær også et sikkert “fri” og et roligt mellem-øvelse ritual.

Miljø- og ringtræning: Racen kan være lidt reserveret over for fremmede. Træn derfor gradvist i travle miljøer – parkeringspladser, haller og klubber – med masser af succesoplevelser og afstandsregulering. Introducér ringrutiner tidligt: indgang, belønningsparkering, line-on/line-off, og kontrolleret transport til start.

Arousal og fokus: Brug forudsigelige opvarmningsrutiner på 8–12 minutter (gang, let jogging, dynamiske stræk, 2–3 tekniske reps) og 5–8 minutters nedvarmning. For en følsom race er tænd/sluk-træning guld værd: indlær ro på tæppe, og brug det aktivt mellem heats.

Sundheds- og pelshensyn: Opsæt pandelok/topknude, og trim pels mellem trædepuder, så grebet på underlaget er maximalt. Vælg træningspas på kølige tidspunkter og i skygge om sommeren, og hav altid vand og skygge til rådighed. Planlæg progression konservativt, fx 10–15 % øgning i belastning pr. uge, og indlæg mindst én hviledag uden spring/tempo.

Det rette udstyr og gode faciliteter gør en mærkbar forskel for både sikkerhed og kvalitet i træningen.

Basisudstyr: En let, velsiddende Y-sele til canicross/canicwalking og næsearbejde; en behagelig, smal konkurrence-line uden karabinhager, der klirrer; klikker eller markørord; godbidstaske; vand- og skålekit; tæppe til rotræning; cool-down dækken til varme dage.

Agility/hoopers hjemme: 2–4 lave cavaletti, en lille target-plade, evt. en enkelt hopbom og et par hoopers-buer. Fokusér på linjeføring, fladefærdigheder og forhindringsforståelse ved lave højder. Undgå glatte overflader – træn på græs, gummi eller tæppe med godt greb.

Nose Work/spor: Godkendte duftolier i henhold til organisationens reglement (ofte birk, laurbær, eukalyptus), lufttætte beholdere, Q-tips, små beholdere til udlæg, samt line og sele. Til spor: markeringsflag, langline og sporjournal.

HTM/tricks: Targets, lave platforms, små rekvisitter og non-slip gulv. Video til selvtræningsfeedback er stærkt værdiskabende.

Pels og potepleje: Elastikker og bløde topknude-bånd, potesaks, potesalve/voks og mikrofiberhåndklæde til vådt føre. Pels mellem trædepuder bør holdes kort, så hunden står sikkert på kunstgræs og gummi.

Faciliteter i Danmark: DKK- og DcH-klubber tilbyder typisk agility- og rallybaner, mange steder med vintertræning i haller. Private centre med kunstgræs/gummi giver ensartet underlag og godt vejgreb, hvilket gavner en langpelset race. Efterspørg altid underlagstype, ventilation og temperaturstyring, da den tibetanske terrier kan være varmefølsom.

Transport og stævnedag: En sikker bilboks eller transporttaske, skygge/net til bagklappen og et foldbart bur med tæppe giver ro mellem starterne. Medbring altid ekstra vand, håndklæder og belønninger af høj værdi.

I Danmark afholdes konkurrencer året rundt, men udbuddet varierer mellem udendørs- og indendørssæson.

Agility: Udendørssæsonen ligger typisk fra april til oktober, mens vintersæsonen foregår i haller. Tibetansk terrier måles oftest i M-kategorien; hophøjder følger gældende FCI/DKK-reglement. For at starte officielt kræves konkurrencelicens og gennemført højderegistrering.

Rally lydighed: Stævner kører stort set hele året, med inde- og udendørsarrangementer. Klasserne spænder fra Begynder over Øvet og Ekspert til Champion. Racens samarbejdsvilje gør den velegnet til at avancere, hvis man træner stabilt og miljøsikrer øvelserne.

Nose Work: Hele året, ofte med både prøveformer og uofficielle træningsprøver. Start i laveste niveau og opbyg systematik, før du øger sværhedsgrad. Vejr og vind påvirker fært – planlæg ekstra opvarmning og fokusøvelser på blæsende dage.

Hoopers og HTM/dog dancing: Udbuddet vokser, særligt forår og efterår. Følg klubkalendere og sociale medier for tilmeldingsfrister, da pladser ofte ryger hurtigt.

Spor/mantrailing: Klubber og træningsfællesskaber kører løbende events og workshops. For konkurrencer, afklar hvilket reglement der gælder, da krav og bedømmelse kan variere.

Planlægning: Læg en årskalender med 2–3 hovedmål og 3–5 opvarmningsstævner. Indregn pelspleje, sæson for skift (fældning/pelsvedligehold) og varmeperioder. Tilmeld i god tid, tjek vaccinationskrav og medlemskab, og hav dokumenter klar (licens, målepapirer). Efter hvert stævne evaluerer du roligt: startproces, fokus, belønninger og linjeføring, så næste stævne bliver endnu bedre.

Kom godt i gang med en enkel, struktureret plan, der tager hensyn til racens behov og sundhed.

1) Tjek sundhed og udstyr: Et basistjek hos dyrlægen er klogt, særligt øjne. PRA og linse-luksation forekommer i racen, så hold øje med tegn på nedsat syn, og træn med god belysning. Invester i sele, line, klikker, targets og potepleje.

2) Vælg én primær sport og én sekundær: Start med rally eller Nose Work for at bygge fokus og ringrutiner, og supplér med let kropskontrol til agility/hoopers. 10–15 minutters hjemmetræning 4–5 gange ugentligt er nok i begyndelsen.

3) Indmeld dig i en klub: Søg DKK/DcH-klubber eller private centre, som har instruktører med erfaring i følsomme racer. Prioritér små hold, tydelige træningsplaner og sikre underlag.

4) Byg fundament i 8 uger: Uge 1–2: kontakt, belønninger, ro på tæppe. Uge 3–4: targets, korte kæder, miljøtræning. Uge 5–6: simple baner/enkle søg. Uge 7–8: ringrutiner, forstyrrelser og generalisering.

5) Før træningslog: Notér øvelser, kriterier, belønningstyper, arousal og fejltyper. Justér én variabel ad gangen. Med en sensitiv race betaler sig en tålmodig, analytisk tilgang.

6) Første stævne: Vælg et uofficielt eller begynderstævne i kendt miljø. Kom tidligt, gå en rolig runde, gennemfør din opvarmning, og hold belønningsreglerne i hævd. Målet er en god oplevelse, ikke nødvendigvis podiet.

7) Skadesforebyggelse: 8–12 minutters opvarmning, gradvis belastning, hviledage uden spring, og pels/potepleje som rutine. I varme måneder flyttes træning til morgen/aften, og sessions afkortes.

8) Langsigtet progression: Arbejd i blokke på 4–6 uger med tydelige delmål. Fejr små sejre, og hold fast i glæden – for den tibetanske terrier er relationen til føreren selve drivkraften.