Tibetansk Terrier vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Den tibetanske terrier er avlet i højalpine områder, og dens dobbelte pels beskytter godt mod tør kulde. I Danmark er vinteren ofte våd, blæsende og saltholdig, og det udfordrer selv en robust, langpelset race. En våd pels mister isoleringen, og vinden øger varmetabet markant. Lær derfor din hunds individuelle kuldetærskel at kende, for den varierer med alder, kropsfylde, pelspleje, luftfugtighed og vind. Se efter tidlige tegn på kuldestress: rysten, løft af poter, spændt kropsholdning, langsommere tempo, klynk eller at hunden søger at komme hjem. Bliver hunden apatisk, stiv eller meget træt, skal I omgående i læ og have varmen. Poter, ører og halespids er mest udsatte for forfrysning. Hvalpe, ældre hunde og slanke individer af tibetansk terrier er særligt sårbare, og deres ture bør være kortere, men hyppigere. Racen er loyal og følsom, og mange vil holde ud længere end godt er for at følge med familien, så det er dit ansvar at afbryde i tide. Den karakteristiske pandelok fungerer som naturligt visir i blændende sne, men kan også samle is og skidt, som irriterer øjnene. Hold håret let udtyndet og rent omkring øjnene. Vær opmærksom på, at Progressive Retinal Atrophy ikke påvirkes af kulde i sig selv, men vinterens mørke kan afsløre nedsat mørkesyn. Gå derfor mere oplyste ruter, og brug refleksudstyr. Acclimatiser gradvist, når temperaturen falder: start med kortere ture, skru op over 7–10 dage, og øg aktivitetsintensiteten først, når hunden er varm i muskulaturen. Tør altid pelsen grundigt efter regn eller sne, for at genskabe isoleringen.

Selv om tibetansk terrier har en naturlig “vinterpels”, giver korrekt udstyr bedre komfort og sikkerhed i vådt, blæsende vejr. Vælg en let, vind- og vandtæt jakke med åndbarhed, som dækker bryst og bug, hvor varmetab og tilisning er størst. En regn-/skalbasseret model er ofte nok over den lange pels; på meget kolde dage kan en tynd fleecetrøje under skallen bruges, men undgå overophedning ved aktiv leg. Selen bør være Y-formet med god skulderfrihed, så bevægelser ikke begrænses, og den skal kunne justeres til at passe over jakken. Refleksvest, lys på halsbånd/sele og reflekterende liner øger synligheden i vintermørket. Poteudstyr er centralt: potesalve/voks før turen afviser fugt og salt, mens veltilpassede potesko er guld værd på is, groft salt eller ekstrem kulde. Træn sko indendørs i korte, positive sessioner, så hunden går naturligt i dem. Hav en absorberende tørredragt eller store mikrofiberhåndklæder til hjemkomsten; jo hurtigere pelsoverfladen er tør, desto hurtigere genvinder underulden sin isolering. En blid blower eller føntørrer på lav varme og middel luftstrøm kan bruges, dog med afstand og mod hårene for at løfte underulden. Til pelsplejen i vinterhalvåret anbefales en god kam med lange tænder, en slicker-børste, en bredtandet kam til filt, samt en antistatisk, fugtgivende leave-in-spray. Hav også en lille pote-flaske med lunkent vand i bilen, så du kan skylle salt og kemikalier af straks efter turen. Endelig, medbring altid identifikation, og overvej GPS-tracker i mørket.

Tibetansk terrier trives med op til en times daglig motion, men om vinteren bør du tænke i hyppige, kortere ture og målrettet opvarmning. Start hver udendørstur med 5–7 minutters rolig gang og lette bøj/stræk-øvelser på line, så muskler og sener bliver varme før løb og leg. Vælg faste, grusede eller ryddede stier for at undgå glatte, skæve bevægelser. På is kan potesko med mønster eller gummi give bedre greb, og undgå vilde stop/ryk, der kan belaste knæ og skuldre. Del dagskvoten op i fx 2 × 20 minutters udeture og 20 minutter indendørs hjernearbejde. Racen er intelligent og følsom, så mental stimulering er lige så vigtig som kilometerne: lav nosework i stuen, søg efter godbidder i snusemåtte, træn target-øvelser, korte tricksekvenser og problemløsningslege. Proprioception på bløde underlag, små balancer på pude eller sammenrullet måtte, og kontrollerede bakkeøvelser styrker core og ledstabilitet uden kuldebelastning. Brug gerne lange liner på åbne arealer, så hunden kan bevæge sig frit, mens du bevarer sikkerheden i glat føre. I dyb sne bør tempoet ned, da modstanden er stor; hold øje med vejrtrækning og træthed. Pauser er korte og aktive, så hunden ikke når at blive kold. Efter turen, lav en kort nedvarmning med rolig gang, og kom hurtigt i læ for tørring. På dage med piskende slud kan du erstatte en udetur med indendørs træning og berigelse, så I bevarer rutinen uden at kompromittere komfort og sikkerhed.

Lang pels mellem trædepuderne på en tibetansk terrier samler sne, is og salt, som kan danne smertefulde “isbolde”. Forebyg ved at trimme håret plant med trædepudernes kant, ikke kortere, så puden fortsat beskyttes. Brug en lille buesaks eller trimmer, og arbejd i godt lys, mens hunden står stabilt. Kløerne skal holdes korte året rundt, da lange kløer mindsker potegrebet på glatte overflader; husk også ulvekløer. Før turen, massér et tyndt lag potesalve/voks ind i trædepuder og mellem tæerne for at afvise fugt og salt. Efter turen, skyl poter og nedre ben i lunkent vand, og dup grundigt tørt, også mellem tæerne. Inspicér for rifter, rødme, revner og fremmedlegemer som små sten og issplinter. Ved irritation, brug en mild, parfumefri potecreme med fx sheasmør eller lanolin om aftenen. Undgå stærkt parfumerede produkter og rene olier, der kan gøre poterne glatte. Potestøvler kan være nødvendige ved groft salt, meget is eller meget lave temperaturer. Vælg en model med fleksibel sål og høj skaftlængde, som ikke gnaver ved karpus. Træn tolerancen gradvist med roser og små belønninger. På længere ture, hold korte tjekpauser, hvor du fjerner begyndende isbolde, og suppler med voks, hvis underlaget er særligt vådt. Væn hunden til at få poterne håndteret dagligt, også når du ikke klipper eller smører; det reducerer stress og gør vedligehold nemmere. Skift rute, hvis du oplever kraftigt salt, og gå gerne i rabat, hvor det er sikkert.

En tør, lun og rolig base er nøglen til en velfungerende vinter for tibetansk terrier. Placér sovepladsen trækfrit, hævet fra kold gulvflade, gerne med en ortopædisk madras og et tæppe, der kan absorbere fugt efter ture. Brug en tørredragt eller store håndklæder til at fjerne det værste vand, og føn/blow let på lav varme, til underulden føles tør og luftig. Børst og “line-brush” pelsen til huden 3–4 gange ugentligt, og brug en fugtgivende, antistatisk spray for at forhindre vinterfilt. Bad kun efter behov, og vælg en mild hundeshampoo samt balsam/leave-in, så hudbarrieren bevares. Hold luftfugtigheden omkring 40–60 %, så hud og pels ikke udtørrer. Ernæringsmæssigt kan energibehovet stige lidt ved meget udendørs aktivitet i kulde, men i mange danske hjem falder aktivitetsniveauet om vinteren; vej hunden ugentligt, og regulér portionsstørrelse i små trin. Tilføj evt. omega-3 fra fisk, for hud og pels. Friskt drikkevand er vigtigt – sne erstatter ikke vand. Racen er menneskekær og følsom, så giv daglig social kontakt og hjernearbejde indendørs for at forebygge rastløshed og vokalisering. Vær opmærksom på øjne og ører: sne og fugt kan udløse irritation og otitis externa; tør nænsomt efter hver tur, og hold håret omkring øjnene rent og kort. PRA påvirker ikke dag-til-dag pleje, men i mørket kan nedsat orientering vise sig; sørg for god belysning og faste møbleringsrutiner. Lens luxation er akut, hvis den opstår: ved pludselig smerte, røde øjne eller skelen, søg dyrlæge straks. Opbevar frostvæske og tømidler utilgængeligt – små mængder kan være livsfarlige.