Tibetansk Terrier - Allergi og intolerance: Komplet guide

Den tibetanske terrier omtales ofte som hypoallergen, fordi den fælder meget lidt sammenlignet med mange andre racer. Det betyder dog ikke, at den er 100 % allergisikker. Allergenerne, der udløser reaktioner hos mennesker, er primært proteiner i hundens skæl, spyt og urin, ikke selve hårene. Racen har en lang, dobbelt pels med en blød underuld og en grovere dækpels, som typisk frigiver færre skælpartikler til luften, når pelsen holdes velplejet. Den lave fældning kombineret med løbende pelspleje gør, at mange allergikere oplever færre symptomer i hverdagen med en tibetansk terrier.

Grooming-niveauet spiller en stor rolle for den oplevede allergivenlighed. Daglig børstning og regelmæssige bade kan fjerne allergener fra pelsen, men selve børstningen kan også hvirvle partikler op i rummet. Planlæg derfor pelspleje udendørs eller i et velventileret rum, og brug en godkam, der reducerer støv. Vælg desuden uparfumerede plejeprodukter, der er skånsomme for både hundens hud og menneskers luftveje.

Individuelle forskelle er betydelige. To tibetanske terriere kan producere vidt forskellige mængder allergener. Mød gerne hunden flere gange i rolige omgivelser, før du beslutter dig, og vær sammen med den i mindst 30–60 minutter, hvor den håndteres og børstes let. Overvej at låne hunden hjem i kort tid, i samarbejde med opdrætter, for at teste dine symptomer i dit eget indeklima. Vælg helst en ansvarlig opdrætter, der prioriterer sundhed, pelsstruktur og temperament; den tibetanske terrier er følsom og kærlig, og et stabilt, roligt individ passer ofte bedst til allergiramte familier, der ønsker en stillere hverdag med forudsigelige rutiner. Husk, at racen har moderat energiniveau og trives med cirka en times motion dagligt, hvilket kan foregå i et tempo og på underlag, der minimerer støv og polleneksponering.

Allergihåndtering omkring den tibetanske terrier består af to spor: at begrænse allergeneksponering for mennesker i hjemmet og at forebygge, at hunden selv udvikler eller forværrer allergiske hud- og øreproblemer.

For mennesker med hundeallergi virker en zonemodel godt. Gør soveværelset hundefrit, brug en luftrenser med HEPA-filter i stue og soveværelse, og støvsug med HEPA-filter mindst to gange om ugen. Vask hundens sengetøj, plaider og løse betræk ved 60 °C ugentligt. Planlæg børstning og kæmning til udendørsarealer eller et badeværelse med udsugning; afslut med en fugtig mikrofiberklud over pelsen for at binde skæl. Håndvaske efter kontakt reducerer eksponering for spytallergener.

For hunden selv er hudbarrierepleje central. Den tibetanske terrier har lang pels og hængende, behårede ører, som kan blive varme og fugtige. Dette disponerer for otitis externa, ofte i sammenhæng med allergi. Rens ørerne 1–2 gange ugentligt med et skånsomt, ikke-parfumeret øreprodukt, og få en fagperson til at trimme overskydende hår omkring øreåbningen; undgå aggressiv plukning i øregangen, da det kan irritere huden. Skyl og tør poter efter hver tur, især i pollen- og grussæsoner, og hold hårene mellem trædepuderne korte for at minimere ophobning af allergener. Bad hver 3.–4. uge med en mild, parfumefri shampo og balsam, der støtter hudens lipidlag.

Racen er loyal, følsom og knytter sig tæt til familien. Stress og understimulering kan forværre kløe og soigneringstrang. Et fast dagsprogram, rolig alene-træning, cirka en times daglig motion og mentale opgaver (snuselege, enkle næsearbejdsopgaver) dæmper arousal og kan indirekte reducere kløeadfærd. Føre en simpel symptombog, hvor du noterer kløe, øre- og poteproblemer, vind og vejr samt foder og godbidder, gør det lettere for dyrlægen at finde mønstre.

Fødevareallergi og foderintolerans kan vise sig som tilbagevendende ørebetændelse, poteslikken, hudinfektioner, maveuro eller flatulens. Den tibetanske terrier er ikke dokumenteret stærkt prædisponeret, men som selskabshund ses atopisk dermatitis og foderreaktioner relativt ofte. Den sikre vej til diagnose er en kontrolleret eliminationsdiæt, efterfulgt af en provokation.

Eliminationsdiæt: Vælg enten et fuldfoder med hydrolyseret protein (proteiner spaltet til små peptider, der sjældent genkendes af immunsystemet), eller et foder baseret på en ny proteinkilde, hunden aldrig har fået før (fx hest, kanin, hjort eller insekt), kombineret med en enkel kulhydratkilde som kartoffel eller sød kartoffel. Diæten skal køre stringent i 8–10 uger: ingen andre foderemner, ingen tyggeben, ingen smagsatte mediciner eller rester. Brug eventuelt portionsposer/godbidder fra samme produktserie eller lav godbidder af den valgte proteinkilde, bagt i ovn.

Efter diætperioden laves en foderprovokation, hvor det oprindelige foder genintroduceres i 10–14 dage. Kommer symptomerne retur, bekræfter det en foderrelateret komponent, og man vender tilbage til diæten eller prøver et andet fuldfoder med begrænsede ingredienser. Overvej hjemmegjort diæt kun i samarbejde med dyrlæge/klinisk ernæringsrådgiver, da mangeltilstande ellers let opstår.

Hudbarriere- og mikrobiomstøtte: Omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) kan dæmpe inflammation; en praktisk startdosering er cirka 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, justeret af dyrlægen. Vælg produkter med dokumenteret renhed. Nogle hunde har gavn af probiotika med dokumenterede stammer til hund, fx Enterococcus faecium NCIMB 10415, som kan støtte tarm- og hudbalancen. Undgå foder med mange smagsstoffer og stærke farvestoffer, hvis din hund er sart. Læs ingredienslisten nøje, og hold dig til få, klart definerede råvarer. Husk, at tandplejeprodukter, træningsgodbidder og tyggeben også tæller som foder i en eliminationsfase.

Miljøet er afgørende for både menneskers symptomer og hundens hudsundhed. Støvmider, pollen, skimmelsvamp og rengøringskemikalier er hyppige triggere. Den tibetanske terriers lange pels samler let partikler udefra, som bæres ind i hjemmet, hvor de kan irritere både ejer og hund.

Indeklima: Hold luftfugtigheden omkring 40–50 % for at hæmme støvmider. Brug luftrenser med HEPA-filter, og skift filtre efter producentens intervaller. Vælg glatte gulve eller tæpper med lav luv, og støvsug grundigt to gange ugentligt. Vask hundesenge, plaider og egne sengetekstiler ved 60 °C hver uge. Betræk madrassen med støvmidetætte overtræk, hvis der er udtalte symptomer. Vælg uparfumerede rengøringsmidler, og undgå røg og duftlys.

Udemiljø: I perioder med højt pollental kan du planlægge gåture tidligt morgen eller efter regn, hvor koncentrationen er lavere. Skyl poter, bug og ben i lunkent vand ved hjemkomst, og tør pelsen grundigt for at undgå fugtophobning og hot spots. Hold hårfrakken omkring køns- og anusområdet trimmet og ren for at minimere hudirritation og kontaktreaktioner. Til badning anvendes milde, parfumefri produkter; undgå overdreven brug af havvand og klor, og skyl efter med ferskvand, hvis hunden har svømmet.

Groomingmiljø: Sørg for god udluftning, når du føntørrer, da varme kan forværre kløe. Brug kold-lunken luft og lav varmeindstilling for at beskytte hudbarrieren. Redskaber skal rengøres jævnligt, så gær og bakterier ikke spredes. Undgå kraftigt parfumerede sprays og pudder i pelsen; vælg hellere en let, leave-in balsamspray uden duft.

Racen er tilpasningsdygtig og trives i lejligheder og mindre huse, når behovet for aktivitet opfyldes. Varier ruter og underlag, men undgå højt græs i kraftige pollensæsoner, hvis hunden eller du selv er sart. En fast rutine for motion, pleje og hvile reducerer stress, hvilket kan dæmpe immunoverreaktioner.

Når kløe, rødme, øreproblemer eller mavegener bliver tilbagevendende, er en systematisk udredning nødvendig. Dyrlægen vil typisk udelukke parasitter (fx skab og Cheyletiella), lave hudskrab, tapeprøver og cytologi for bakterier og Malassezia, samt vurdere ører med otoskop og eventuelt cytologi. Ved mistanke om foderreaktion anbefales eliminationsdiæt. Mistanke om atopi (miljøallergi) kan udredes med intradermal test eller serologiske IgE-tests, som bruges til at sammensætte en allergen-specifik immunterapi (ASIT).

Symptomlindring: Milde til moderate tilfælde kan i perioder hjælpes af antihistaminer (fx cetirizin eller loratadin), men effekten er variabel hos hund. Aktuel behandling med kløestillende sprays (fx hydrocortison-aceponat) kan dæmpe lokal inflammation. Ved mere udtalte symptomer anvendes ofte oclacitinib (Apoquel) eller monoklonalt antistof mod IL-31 (lokivetmab, Cytopoint), som målretter kløesignalet og har hurtig effekt. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svære opblusninger, med fokus på lavest mulige dosis og hurtig udtrapning. Cyklosporin kan være relevant ved kronisk atopi. Sekundære infektioner håndteres med målrettet antimykotisk eller antibiotisk behandling efter dyrkning/cytologi.

ASIT er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb ved atopi. Effekten ses oftest efter 3–6 måneder, og 60–70 % af hunde får markant symptomreduktion. Hudbarrierepleje med regelmæssige, milde bade og fugtgivende produkter (ceramid-/sphingolipid-holdige topikaler) øger komforten og kan reducere behovet for systemisk medicin.

Ører og øjne: Den tibetanske terrier har behårede, hængende ører, som kræver vedligehold for at forebygge otitis. Vurder ørerne månedligt hos dyrlægen, hvis de er problematiske. Racen har desuden kendte øjenlidelse-risici, herunder Progressive Retinal Atrophy (PRA) og primær linseluksation; hold årlige øjenkontroller hos øjendyrlæge, og informer dyrlægen om alle øjenforandringer, især hvis der ordineres steroider.

For mennesker med allergi kan egen læge/allergolog hjælpe med antihistaminer, næsespray med steroider eller immunterapi. Har du astma, bør en fælles plan for eksponering, rengøring og medicin være på plads, før hunden flytter ind.