Tibetansk Terrier's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Tibetansk Terrier-hvalp vokser moderat hurtigt og når som regel sin voksne størrelse omkring 10–12 måneders alderen. Det stiller krav til et afbalanceret hvalpefoder, der er ernæringsmæssigt komplet og opfylder FEDIAF/AAFCO-standarder for vækst, gerne med dokumenterede fodringsforsøg. Vælg en “puppy” eller “small/medium breed puppy”-opskrift med højt kvalitetsprotein (25–30 %), moderat fedt (14–20 %) og korrekt calcium-fosfor-forhold på cirka 1,2–1,5:1. Calciumindholdet bør ligge omkring 2,5–4,5 g pr. 1.000 kcal, og ekstra kalktilskud bør undgås, da det kan forstyrre den naturlige knogleudvikling. For hjernens og synets udvikling er DHA fra fiskeolie eller alger vigtigt; se efter specifik DHA-tilsætning i ingredienslisten.
Som mellemstor race (typisk 8–14 kg som voksen) har den tibetanske terrier ikke behov for “large breed”-restriktioner, men et middel-energitæt foder er en fordel, så vægten holdes stabil uden at fremme for hurtig tilvækst. Fordel den daglige ration på 3–4 måltider for at stabilisere blodsukker og mave, og brug en køkkenvægt for at dosere præcist. Hvalpens energibehov er cirka 2,0–2,5 × RER i starten, aftagende mod 1,6–2,0 × RER ved 6–7 måneder. RER = 70 × (kropsvægt i kg^0,75). Justér efter kropsvilkår: Ribben skal kunne mærkes let, taljen skal anes ovenfra, og buglinjen være svagt optrukken.
Den tibetanske terrier har en lang, dobbelt pels, som tidligt profiterer af omega-3 (EPA/DHA) og et afbalanceret forhold mellem omega-6 og omega-3; det fremmer hudbarriere og pelsglans. Prebiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika kan hjælpe den unge, følsomme mave. Undgå for mange godbidder; hold dem under 10 % af dagens kalorier og indregn dem i den samlede ration, især under træning. Da racen er social og følsom, gavner faste rutiner og rolige måltidssituationer appetit og fordøjelse. Skift foder langsomt over 7–10 dage for at forebygge diarré.

• I voksenlivet har den tibetanske terrier brug for en balanceret kost, der understøtter en aktiv hverdag med op til cirka en times motion. Et kvalitetsfoder til voksne små/mellemstore racer med 22–28 % protein og 12–16 % fedt dækker som regel behovet. En moderat fiberprofil (3–7 %) med prebiotika fremmer en stabil mave, mens omega-3 fra fisk eller alger hjælper hud og pels i topform. Sigt efter cirka 50–75 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, og nedjustér foderportionen let, hvis du tilsætter fiskeolie, da det bidrager med kalorier.
  Kaloriebehovet varierer med vægt, aktivitetsniveau og hormontilstand. Tommelfingerregler:
• Neutreret voksen: 1,4–1,6 × RER
• Intakt/aktiv: 1,6–2,0 × RER
  For en 10 kg tibetansk terrier er RER cirka 394 kcal/dag. Det giver omtrent 550–790 kcal/dag, afhængigt af aktivitetsniveau. For 8–14 kg ligger typisk vedligehold mellem cirka 530–810 kcal/dag. Brug BCS (kropskonditionsscore) 4–5/9 som mål, og justér 5–10 % ad gangen ved afvigelser.
  Tænk også i mundhygiejne. Små og mellemstore racer har tendens til tandsten; daglig tandbørstning er guldstandard, suppleret af VOHC-godkendte tyggeben. En kombination af tør- og vådfoder kan fungere; vådfoder øger vandindtaget, mens tørfoder giver mekanisk gnidning. Den sociale, følsomme tibetanske terrier trives med faste fodertider og rolige omgivelser. Undgå bordrester og meget fede godbidder, der kan trigge maveproblemer eller unødige kalorier. Ved hyppig træning vælg små, energilette godbidder, og regn dem med i dagens total. Rutinemæssig vejning hver måned hjælper med at fange små vægtændringer i tide.

Fra cirka 8-års alderen betragtes mange tibetanske terriere som seniorer. Metabolismen falder ofte, mens behovet for høj kvalitet af næringsstoffer består. Et seniorfoder med letfordøjeligt protein (24–30 %), moderat fedt (10–14 %) og lidt højere fiber (5–8 %) kan støtte mæthed, tarmfunktion og en slank figur. Øg fokus på omega-3 (75–100 mg EPA+DHA pr. kg/dag), vitamin E samt naturlige antioxidanter (lutein, zeaxanthin) for at støtte øjnenes og cellernes modstand mod oxidativt stress. Dette helbreder ikke arvelige tilstande som PRA eller linse-luksation, men kan være et fornuftigt supplement til en i øvrigt afbalanceret kost.
Kalorierne bør ofte ned i området 1,1–1,4 × RER, afhængigt af aktivitet og muskelmasse. For en 10 kg senior kan det betyde cirka 430–550 kcal/dag. Ved nedsat lugtesans eller kræsenhed kan du lune vådfoder let, tilsætte en skefuld varmt vand eller vælge mere aromatiske proteinkilder for at øge smagelighed. Små, hyppigere portioner (2–3 måltider) kan være lettere at omsætte end store.
Hold godt øje med tænder, tandkød og vægt. Ubehandlet tandlidelse kan reducere appetit og påvirke ernæringsstatus. Ved begyndende nyre- eller hjertesygdom bør du rådføre dig med dyrlægen om diæter med justeret fosfor, natrium og protein, alt efter diagnosen. Den lange pels kræver stadig næring til hudbarrieren; sikre dig tilstrækkelig linolsyre og omega-3, og fortsæt med regelmæssig grooming, så hudfolder omkring skæg og mund holdes tørre efter måltider. Hydrering er vigtig; kombination af tør- og vådfoder eller et separat vandtilskud kan hjælpe den ældre hund med at drikke nok.

Tibetansk terrier er kærlig, følsom og tilpasningsdygtig, men nogle individer kan have sart mave eller tendens til hudirritation omkring skæg og mund. Et foder med stabile proteinkilder, moderate fibre og prebiotika kan give ro i maven. Ved gentagne maveproblemer kan en begrænset ingrediens-diæt (LID) eller en formel med hydrolyseret protein være nyttig, men større ændringer bør ske i samråd med dyrlægen. Skift altid foder over 7–10 dage.
Fødevareoverfølsomhed kan vise sig som kløe, øreproblemer eller kronisk løs mave. Den diagnostiske standard er en 8–12 ugers elimineringsdiæt med én ny proteinkilde eller hydrolyseret protein, efterfulgt af kontrolleret provokation. Husk, at alt – også godbidder, tyggeben og medicinske tyggetabletter – skal matche diæten for at undgå fejltolkning.
Racen har rapporteret forekomst af øjenlidelser som Progressive Retinal Atrophy (PRA) og linse-luksation. Ernæring kan ikke forhindre genetiske sygdomme, men et komplet foder med veldokumenterede antioxidanter og omega-3 understøtter generel øjensundhed. Se efter foderproducenter, der gennemfører fodringsforsøg og kvalitetstester råvarer.
Pelsen er lang og dobbelt; den trives med en god fedtsyreprofil. Balancer omega-6 og omega-3, og overvej fiskeolie eller algeolie. Undgå overdreven fedtbelastning fra snacks – det øger risikoen for overvægt og i værste fald pancreatitis. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Zink og biotin i balancerede mængder kan støtte hud og pels; vælg produkter, der ikke overskrider sikre øvre grænser.
Hjemmelavet mad kan fungere, hvis opskriften er formuleret af en veterinær ernæringsspecialist og er fuldt tilskudsberettiget. Råfodring indebærer en øget risiko for bakterier og parasitter samt knogleskader og frarådes ofte i hjem med børn, ældre eller immunsvækkede. For den følsomme tibetanske terrier kan faste rutiner, rolige fodermiljøer og korrekt skål- og skæg-hygiejne gøre en mærkbar forskel.

• Måltidsfrekvens: Hvalpe: 3–4 måltider dagligt. Voksne: 2 måltider. Seniorer: 2–3 mindre måltider kan være hensigtsmæssigt. Den tibetanske terrier er social og følsom; faste tider og rolige fodersituationer hjælper appetit og mave. Undgå hård aktivitet lige før og efter fodring.
  Kaloriberegning: Brug RER = 70 × (kg^0,75), og gang med aktivitetsfaktor. Eksempler (vejledende):
• 8 kg voksen (neutreret, moderat aktiv): RER ≈ 333 kcal; 1,5 × RER ≈ 500 kcal/dag
• 10 kg voksen (moderat aktiv): RER ≈ 394 kcal; 1,6 × RER ≈ 630 kcal/dag
• 14 kg voksen (moderat aktiv): RER ≈ 504 kcal; 1,6 × RER ≈ 805 kcal/dag
  Omsæt kalorier til gram via fodrets energitæthed. Er tørfoderet fx 3,8 kcal/g, svarer 630 kcal til cirka 165–170 g/dag, fordelt på to måltider. Justér 5–10 % hver 2.–3. uge ud fra BCS og vægt.
  Livsfaseskift: Skift fra hvalpe- til voksenfoder ved 10–12 mdr., når hvalpens vækst flader ud. Overvej seniorfoder fra 8–9 år eller tidligere ved begyndende aldersrelaterede behov. Foretag altid skift over 7–10 dage.
  Produktvalg: Se efter “komplet og balanceret” ifølge FEDIAF/AAFCO, gerne med fodringsforsøg. For pelskvalitet og hud: vælg opskrifter beriget med omega-3 (fisk/alger). Undgå meget fede snacks og bordrester. Til tandpleje: daglig tandbørstning og VOHC-godkendte tyggeben. Til den lange pels’ mundområde kan en smal, lave skål og aftørring efter måltider forebygge fugtig hud.
  Supplementer: Fiskeolie kan gives i intervallet 50–75 mg EPA+DHA/kg/dag. Ledstøtte (glukosamin/chondroitin eller grønlæbet musling) kan overvejes til ældre. Koordiner altid tilskud med foderets indhold, så du undgår overdosering. Ved tegn på allergi, vedvarende maveproblemer, øjenforandringer eller uforklaret vægttab, søg dyrlæge – tidlig indsats giver de bedste resultater.