Førstehundsejer med Tiroler Bracke: Din komplette guide

Tiroler Bracke er en mellemstor, robust støver fra Tyrol i Østrig, anerkendt af FCI i gruppe 6 (støver og beslægtede racer). Den vejer typisk 15–22 kg, lever 12–14 år, og kommer oftest i rød eller rød med sort saddel, med hvide aftegn tilladte. Pelsen er dobbeltlaget med tæt underuld og en middel-længde, vejrbestandig dækpels. Racen er venlig, selvstændig og vedholdende, den giver ofte lyd på spor (”giver hals”), og den følger sin næse med en stædighed, der kan overraske førstegangsejere. Den er ikke hypoallergen, den fælder moderat til kraftigt i sæsoner, og den kræver daglig, varieret motion og næsearbejde. Før du vælger, bør du vurdere, om du kan tilbyde en aktiv hverdag, struktureret træning og sikre rammer – især en helt sikker indhegning.
Vælg en ansvarlig opdrætter eller en seriøs omplacering. Bed om sundhedsoplysninger (HD/AD-bedømmelser, øjenundersøgelse), temperamentbeskrivelse og indsigt i linjerne (nogle er mere jagt-intensive end andre). Besøg forældredyrene, hvis muligt, og vær åben om dine planer: familiehund, spor/nose work, evt. jagt. Aftal socialiseringsplan og støtte efter overtagelse.
Forbered hjemmet, før hunden flytter ind: sikr have og hegn (min. ca. 1,6 m og gerne nedgravet tråd i bunden), babygitre indendørs, kabelbeskyttelse, og en rolig sovezone. Planlæg en hverdag med faste rutiner for fodring, pauser, søvn, træning og luftning. Overvej naboforhold – en støver kan være mere vokal – og forebyg med ro-træning fra dag ét.
I Danmark skal hunden ID-mærkes og registreres i Dansk Hunderegister, og ansvarsforsikring er lovpligtig. Book velkomsttjek hos dyrlægen, planlæg hvalpe-/grundkursus i en DKK-tilknyttet klub, og vælg en kursuslinje, der forstår spornæser: nose work, spor og belønningsbaseret hverdagslydighed. Med den rigtige ramme er Tiroler Bracke en hengiven, arbejdsivrig makker for den engagerede førstegangsejer.

En Tiroler Bracke har glæde af udstyr, der både understøtter sikkerhed, sporarbejde og ro. Start med en velfungerende Y-sele, der giver skulderfrihed, samt en solid line til hverdag (2–3 m) og en spor-/langline på 10–15 m til sikre friløbssessioner. En fløjte til pålidelig indkaldskommando er guld værd, og et bredt halsbånd med ID-brik og reflekser øger sikkerheden. Overvej en GPS-tracker, fordi støvere kan følge spor langt og målrettet, hvis de slipper fri.
Til mental aktivering er en snusemåtte, et udvalg af slikkeplader, fyldbare aktivitetslegetøj (f.eks. Kong), samt startkit til spor (sporflag, små godbidder med tydelig duft, sporline) ideelt. En klikker kan hjælpe med præcis timing, men kan erstattes af en konsekvent markørlyd (”dygtig”).
Transport og hvile: anskaf en sikker transportkasse til bilen (metal/alubur eller crash-testet plast), skridsikker måtte, og en solid stofkasse til hjemmet, hvis du vil træne frivillig ”hule”-ro. Et godt, vaskbart liggeunderlag, eventuelt et tryghedstæppe, og en target-/ro-måtte til afslapningstræning anbefales.
Pleje: en gummistrigle eller pels-handske til fældeperioder, en underuldskam, øre-rensemiddel og vat, klosaks/fil og en flåttang. Til udendørs brug: refleksvest, evt. regndækken, og en let drikkeflaske/skål. Vælg robuste mad- og vandskåle; en slowfeeder kan hjælpe en madglad hund til at spise roligere.
Husk også belønningsbælte/lomme, lommelygte til aftenture, hundeposer, samt et simpelt førstehjælpskit (elastisk bandage, saltvand, pincet, potesok). Dette setup dækker både hverdag, træning og sikkerhed, uden at du køber unødvendigt.

De første uger lægger fundamentet for resten af livet. Etabler en rolig døgnrytme: 3–4 faste fodringer til hvalpe (senere 2 måltider), hyppige tisseture ude, og korte, men hyppige træningspas. Brug en langline udendørs fra start, så du kan give frihed til næsen, mens indkaldet bygges sikkert op. Indfør fløjteindkald: én fløjtelyd = superbelønning, hver gang. Træn 5–10 gentagelser dagligt i forstyrrelsesfattige omgivelser, og generalisér gradvist.
Socialisering skal være styret og positiv: forskellige underlag, lyde, mennesker med forskelligt udseende, rolige hunde, samt miljøer som skov, by og stationer – altid i hundens tempo. En tommelfingerregel for motion til hvalpe er ca. 5 min. kontrolleret bevægelse pr. måned alder pr. tur, kombineret med masser af snusetid og hvile. Undgå trappe- og springleg, til skelettet er modent.
Husrenlighed lykkes bedst med forebyggelse: ud efter søvn, leg og måltider, og ros stille, når hunden tisser ude. Alene-hjemme-træning bygges i sekunder til minutter, mens du bevarer ro-ritualer (ro-måtte, tyggeaktivitet).
Tiroler Bracke kan være vokal. Forebyg ved at belønne ro, skabe forudsigelighed og tilbyde næsearbejde, som trætter mentalt. Lær et ”tak”-signal til at afslutte opgaver og dæmpe ophidselse, og giv hunden lov til at snuse som belønning.
Book tidligt et dyrlægetjek for baseline, vaccinationer og chip-kontrol. Hæng ørerne ud og luft ørerne efter regn/markvandring, og rens skånsomt ved behov. Brug flåtbeskyttelse i sæson, og inspicér poter og hud efter ture i krat. Fodr med komplet fuldfoder, fordel evt. dagsrationen i aktivitetslegetøj, og giv hvile efter måltider for at mindske risiko for mavekneb. Introducér korte spor: 10–20 m med synlige godbidder, så hunden lærer, at næsen ”betaler sig”.

• • Slip i fri løb for tidligt. En støver følger næsen. Løsningen er langline, hegnede områder og konsekvent indkaldstræning med fløjte.
• For lidt næsearbejde. Tiroler Bracke er skabt til spor. Planlæg 4–6 korte næseopgaver om ugen (snusemåtte, simple spor, gemmeleg).
• Kun fokus på ”pæn lydighed”. Byg samarbejde via jagtudløb: tillad kontrolleret snus som belønning, træn bytte for lugt (”du får lov at snuse dér, når du tjekker ind hos mig”).
• Hårde træningsmetoder. Smerte/skræk øger usikkerhed og vokalitet. Brug belønningsbaserede metoder, klare kriterier og korte pas.
• Ignorere vokalisering. Beløn ro systematisk, og giv hunden alternative opgaver, før den kører op. Sæt frostfyldte slikkeaktiviteter på kalenderen ved gæster/leveringer.
• Ustabilt indkald. Hold én fløjtelyd, ét ritual og ekstra stærke belønninger. Saml ”jackpot” til svære situationer (f.eks. pølse, kødboller).
• Mangelfuld sikring af have. Støvere kan grave/klatre. Brug nedgravet hegn, lås på porten og tilsyn i etableringsfasen.
• Overmotion af unghund. Undgå lange løbeture på hårdt underlag, gentagen boldjagt og trappeleg, til hunden er fuldt udvokset. Fokusér i stedet på næsearbejde og kontrolleret muskeltræning.
• Glemme ørerne. Hængende ører giver lunt, fugtigt miljø. Tør efter regn, rens ved behov, og søg dyrlæge ved rysten/lugt.
• Vægtkryb. En madglad støver tager let på. Vej ugentligt i vækst, brug en del af dagsrationen som træningsguf, og mål foderet af.
• For lidt hvile. En træt hjerne giver bedre trivsel end en udmattet krop. Planlæg ”dekompressions-ture” med fri snus i rolige omgivelser.
  Undgå disse faldgruber, så får du en vedholdende, samarbejdende familiehund, der kan udrette meget – fra hyggespor til konkurrencer i nose work.

Søg fællesskab og faglig støtte tidligt. Dansk Kennel Klub (DKK) og lokale træningsklubber tilbyder hvalpehold, hverdagslydighed og nose work. Mange jagt- og sporforeninger byder også velkommen til ikke-jægere på begynderhold, hvor sporhåndtering og læsning af hund på spor lærer dig at samarbejde med en næsedrevet race.
Vælg en dyrlæge, der kommunikerer roligt og proaktivt. Tal om vaccinationer, flåtprofylakse, vægtkontrol, tandpleje og evt. sundhedsscreeninger (HD/AD-røntgen i avlssammenhæng). En god sygeforsikring med dækning af billeddiagnostik og større operationer kan være en tryghed.
Opsøg erfarne opdrættere og racekyndige til sparring om træning og hverdagsrutiner. Den østrigske raceklub og nordiske netværk kan rådgive om linjer, aktivitetsbehov og konkurrencemuligheder. Hold dig til opdrættere, der prioriterer sundhed, temperament og miljøtræning.
Digitale hjælpere kan gøre hverdagen lettere: en GPS-tracker til sikkerhed, en træningsapp til indkald og ro-træning, en spor-app til at logge ruter og vindretning, samt et simpelt kamera til alene-hjemme-træning.
Læringsressourcer: bøger og kurser i belønningsbaseret jagthundetræning, nose work og spor (f.eks. begynderbøger om duftsøg og mantrailing). Vælg instruktører, der forstår støveradfærd: motivation via næsen, strategier for arousalregulering, og belønninger, der matcher racens drift.
Husk etisk hensyn i naturen. Brug line i vildtrige områder, træn et solidt stop- og indkaldssignal, og respekter hegn og markafgrøder. Når du matcher racens naturlige styrker med venlig, struktureret træning, får du en harmonisk, samarbejdsvillig Tiroler Bracke, som trives i både aktiv familie- og fritidsliv.