Hvalpeopdragelse af Tiroler Bracke: Fra dag ét til voksen

Tiroler Bracke er en mellemstor, robust schweiss- og drivende jagthund fra Alperne, kendt for sin stærke næse, vedholdenhed og rolige væsen i hjemmet, når behovet for motion og arbejde bliver mødt. De første dage sætter tonen, så skab ro, faste rutiner og tydelige rammer fra dag ét. Hvalpen skal have en sikker base: et roligt soveområde, gerne et bur eller en hvalpegård, der bliver forbundet med tryghed via godbidder, tyggeben og et blødt tæppe. En Tiroler Bracke-hvalp sover typisk 18–20 timer i døgnet, så planlæg korte, positive træningsøjeblikke, og respekter pauserne.
Forbered hjemmet, så hvalpen ikke får belønning for at udforske uhensigtsmæssigt. Fjern ledninger i hvalpehøjde, skærm planter af, og giv passende tyggelegetøj. Lav fra starten en døgnrytme for fodring, luftning, leg og hvile. Som aktiv race trives Tiroler Bracke med struktur, da den naturligt følger næsen og kan blive selvstændig i sine valg, hvis den ikke guides venligt men konsekvent.
Allerede på dag ét begynder du blid håndtering: tjek ører, poter og mund kort, og beløn ro. Hængende ører kræver vane i let ørepleje, især efter regn og skovture. Planlæg det første dyrlægebesøg tidligt for sundhedstjek, vaccinationsplan og rådgivning om parasitforebyggelse. I Danmark vaccineres typisk ved 8 og 12 uger; tal med dyrlægen om leptospirose og rabies, hvis I skal rejse. Tegn ansvarsforsikring og overvej sygeforsikring.
Fodr et kvalitets-hvalpefoder til mellemstore, aktive racer, og hold en slank huld-score, så led og hofter skånes i vækstperioden. Undgå lange trapper og glatte gulve i begyndelsen. Introducer det første navn-respons og kontaktøvelser indendørs, hvor forstyrrelserne er små. Brug en lang line udendørs, så du kan belønne kontakt uden at risikere, at den unge næse smutter efter et spændende spor. Husk, at socialiseringsvinduet er bredest fra ca. 8–14 uger, så planlæg allerede nu rolige, positive møder med verden.

Tiroler Bracke er intelligent, samarbejdsvillig og meget duftmotiveret. Det betyder, at den lærer hurtigt, når belønningen er rigtig, men også at den kan blive selektiv, hvis omgivelserne dufter mere spændende end din godbid. Nøglen er at bygge værdien af samarbejde op fra starten, og at træne i små, succesfulde trin med høj forstærkningsfrekvens.
Start med kontakt (“se på mig”) og navnerespons i stille miljøer. Brug bløde, velsmagende godbidder og eventuelt klikker, så du kan time præcist. Lær “sit”, “dæk” og “bliv” med korte varigheder, og beløn ro. Indbyg impulskontrol gennem simple lege som “værsgo” først, når hvalpen kort venter på øjenkontakt. Gå pænt-træning begynder indendørs: beløn position ved siden af benet, én meter ad gangen, og øg gradvist sværhedsgraden udendørs.
Indkald (“kom her”) er den mest kritiske øvelse for en duftdrevet jagthund. Træn den tidligt, og brug en 10–15 meters langline i naturen, så hvalpen kan snuse, mens du stadig kan styre sikkerheden. Brug en særlig, uovertruffen belønning til indkald – fx små stykker kylling, leg med yndlingslegetøj eller fri adgang til et godkendt snuseområde som “jackpot”. Indfør en fløjte til indkald, så signalet forbliver skarpt, selv når flere i familien træner.
Lær også “slip” og byttelege, så du kan styre fundne skatte på gåturen. For en Tiroler Bracke kan næsearbejde og sporopgaver være en del af belønningssystemet: fem minutters godkendt søg efter godbidder i græsset efter en vellykket træningsrunde forlænger samarbejdet, i stedet for at konkurrere med det. Undgå hårde metoder, da racen er følsom og kan miste tilliden. Hold sessioner på 3–5 minutter flere gange dagligt, og afslut, mens hvalpen stadig er engageret. Gentagelser på mange forskellige steder skaber generalisering og stabil adfærd.

Hustrening lykkes hurtigst, når du bruger faste rutiner, forudsigelighed og tæt opsyn. Tag hvalpen ud efter søvn, leg og måltider – samt cirka hver time, mens den er vågen. Gå til det samme egnede sted, sig et kort signalord (“tis-tis”), og beløn straks, når hvalpen gør sig færdig. En Tiroler Bracke har en vejrbestandig pels og er ofte upåvirket af kulde og regn, men unge hvalpe kan stadig tøve i dårligt vejr. Hav varmt tøj klar til dig selv, så du kan give hvalpen tid til at lykkes.
Brug bur eller hvalpegård for at forebygge uheld, når du ikke kan holde opsyn. Burtræning skal være positiv: begynd med åbent bur, beløn for at gå ind, og øg gradvist varigheden med tyggeben som ro-fremmer. En tommelfingerregel for blærekontrol er alder i måneder plus cirka én time – men planlæg luftninger oftere for at undgå fejl. Begræns vand en time før sengetid, og giv en sidste tissetur, før I går i seng.
Skulle der ske uheld, så ryd stille op med et enzymatisk rengøringsmiddel, der fjerner duftspor, og undgå skældud. Hold en dagbog over tider, mad og succesfulde ture, så du ser mønstrene. Lær hvalpen at signalere ved døren, fx ved at snuse til en klokke, du har hængt, og som du forsigtigt guider snuden imod, inden I går ud. Vær konsekvent de første 3–4 uger; de fleste Tiroler Bracken fanger hurtigt idéen, når du forebygger fejl og belønner korrekt adfærd.

En velafbalanceret Tiroler Bracke kræver gennemtænkt socialisering. Racen kan være reserveret over for fremmede, men den er loyal og kærlig hjemme. Brug socialiseringsvinduet fra ca. 8–14 uger klogt, og fortsæt bevidst op igennem unghundealderen. Planlæg korte, positive møder med venlige voksne hunde, forskellige mennesker (med og uden hat, stok, solbriller), børn under opsyn, samt lyde og miljøer som by, togstation, skov og parkeringshuse.
Træn ro ved at iagttage på afstand, inden I går tættere på. Beløn for at orientere sig mod dig – det lærer hvalpen, at du er “basen”, også når omgivelserne trækker. Som jagthund giver Tiroler Bracke gerne lyd på spor; forebyg overdreven gøen ved at imødekomme næsebehovet med planlagte søgelege, så den ikke selv opfinder opgaver. Introducer bilkørsel med meget korte, gode ture, og byg gradvist varigheden op, så den bliver kørevant til skovture og træning.
Håndteringstræning er afgørende: ører efterses ugentligt, poter tørres efter ture, og tænder børstes flere gange om ugen. Gør det til et belønnet ritual, så dyrlægebesøg senere bliver ukomplicerede. Små kæledyr og vilde dufte kan udløse jagtadfærd; brug langline i naturen, indtil indkald og stopfløjte er solidt indlært. Overvej en hvalpe- eller unghundehold hos en træner med erfaring i næsearbejde; spor, mantrailing og simple slæb er særligt givende for racen og giver kontrolleret afløb for driften.
Afgræns alene-hjemme-træning til meget korte intervaller i starten. Gå ud, kom hurtigt ind, og øg kun varigheden, når hvalpen forbliver rolig. Giv et tyggeben eller en fyldt slikkemåtte, så adskillelse forbindes med noget rart.

Fra 6–18 måneder rammer mange Tiroler Bracken en teenagefase, hvor indkald og lydighed kan virke “glemt”. Bliv rolig og konsekvent, og vend tilbage til langline, højværdi-belønninger og lette succeser. Behovet for motion er højt: sigt mod 90–120 minutters daglig aktivitet fordelt på flere ture og mentale opgaver. Prioritér kvalitet over kilometer – strukturerede søg, spor, mantrailing, lydighedslege og problemløsning trætter hjernen og forebygger selvbelønnet jagt.
Skån voksende led med gradvist øget belastning. Lange cykelture og intensiv løb ved siden af cykel bør vente, til skelettet er modent (typisk efter 12–18 måneder, i samråd med dyrlægen). Hold hvalpen slank; overvægt øger risikoen for ledproblemer. Hvis du vil arbejde seriøst med spor eller schweiss, så planlæg et træningsprogram med hviledage, så muskler og poter kan restituere. Brug sele til træk- og sporarbejde og halsbånd til rolig hverdagsgang, så udstyret bliver tydelige kontekstsmarkører.
Pleje er enkel men konsekvent: børst pelsen ugentligt, og oftere i fældeperioder. Tør ører efter våde ture, og luft dem, så du forebygger ørebetændelse. Klip kløer hver 2.–4. uge, afhængigt af underlag, og børst tænder flere gange ugentligt. Tjek poter for rifter efter skov og sten. Hold styr på parasitbeskyttelse, især flåter, der kan bære Borrelia og Anaplasma.
Fortsæt med avancerede færdigheder: sikker stopfløjte, retningssignaler på spor, “forbi” for at passere vildt uden jagt, og ro i skud (for dem, der jager). I hverdagen sikrer indhegnet have eller langline tryghed, hvor det kræves. Racen er relativt sjælden og generelt sund, men HD-screening i avlen, god fodring og fornuftig træningsopbygning er gode investeringer. Med tålmodighed, humor og daglig næsearbejde udvikler din Tiroler Bracke sig til en stabil, samarbejdende og lykkelig voksenhund.