Tiroler Bracke's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Tiroler Bracken er en middelstor, energisk schweisshund, som vokser jævnt frem til ca. 12–15 måneders alderen. En god start på livet kræver et komplet hvalpefoder til mellemstore racer, som er dokumenteret balanceret efter FEDIAF/AAFCO. Vælg et foder med 26–30 % protein af høj biologisk kvalitet, 14–20 % fedt og et korrekt calcium/fosfor-forhold på ca. 1,2–1,4:1. For medium racer er et calciumindhold omkring 3–4 g pr. 1000 kcal passende, da det støtter knogler uden at overbelaste væksten. Kig efter DHA fra fisk (0,2–0,4 % på tørstofbasis), som fremmer hjerne og syn, og prebiotika (FOS/MOS), som hjælper en ung mave-tarmkanal.
Hvalpe har små maver, men stort behov for næring. Fodr 3–4 gange dagligt de første måneder, og gå gradvist ned til 2–3 måltider ved 6–7 måneder. Start med producentens mængdeanbefalinger, og justér ugentligt efter kropsscoren: En ideal hvalp ligger på BCS 4–5/9, hvor ribben kan mærkes let uden at stikke ud. Vej hvalpen hver uge, og sigt mod jævn vægtkurve frem for hurtige spring. Fri adgang til foder frarådes, da det øger risikoen for overvægt og løs mave.
Som jagthund har Tiroler Bracke en naturlig drift og høj nysgerrighed, hvilket kan betyde ekstra aktivitet – og lidt større energiomsætning – i perioder. Undgå dog at kompensere med fedtrige godbidder. Lad i stedet grundfoderet bære energi- og næringsbehovet, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier. Vand er essentielt: Hav altid frisk vand tilgængeligt, og tilbyd gerne et ekstra lille vandmåltid efter leg eller næsearbejde. Hvis hvalpen har sart mave, kan langsom foderskifte (over 7–10 dage) og en fiberskånsom opskrift med ris/havre hjælpe. Ved tilbagevendende kløe eller øreirritation, som nogle unge hunde kan opleve, bør man drøfte en kontrolleret eliminationsdiæt med dyrlægen.

Den voksne Tiroler Bracke (typisk 15–22 kg) er udholdende, robust og kræver næring, som matcher aktivitetsniveauet. Vælg et komplet voksenfoder med 23–28 % protein og 12–18 % fedt til almindelig hverdag, og hæv fedt/kalorier i jagtsæsonen, hvis kropsscoren falder. Et praktisk udgangspunkt for daglige kalorier er: 15 kg familieaktiv hund ca. 800–1000 kcal/dag, 20 kg ca. 1000–1300 kcal/dag; på jagt- eller spor-dage kan behovet stige til 2,5–3 gange hvilebehovet, dvs. 1200–1800+ kcal afhængigt af vægt, terræn og temperatur.
Opdel maden i to måltider for stabil energi og god mavekomfort. Undgå store måltider tæt på hård motion; giv et lille, let fordøjeligt snack 1–2 timer før arbejde, og server hovedmåltidet 1–2 timer efter. Kig efter essentielle fedtsyrer (omega-3 fra fisk, EPA/DHA), som dæmper inflammation og understøtter hud/pels, samt forstærket E-vitamin som antioxidant. Moderate mængder fermenterbare fibre (roefibre, frugtpektin) og prebiotika kan stabilisere afføring under længere træningsforløb.
Mange scenthounds er slanke af natur, men selv en lille overvægt bremser udholdenhed og øger belastningen på hofter og skuldre. Brug derfor BCS systematisk: Taljen skal være synlig ovenfra, og ribben skal let kunne føles. Hvis vægten kryber op, så reducer kalorier med 10–15 % i 2–3 uger, og øg næsearbejde og lavintens aktivitet, der forbrænder uden at overbelaste. Vådfoder kan øge smagelighed og væskeindtag, mens tørfoder er praktisk og tandvenligt. Begge er fine, så længe de er komplette og balancerede. Råfodring (BARF) kræver omhyggelig opskrift og hygiejne; jagthunde har øget eksponering for parasitter, så drøft altid råplaner med dyrlægen.

En Tiroler Bracke betragtes ofte som senior omkring 8–9 år, selv om levetiden typisk ligger i den pæne ende for mellemstore racer. Målet er at bevare muskelmasse, ledfunktion og et stærkt immunforsvar. Vælg et senior- eller voksenfoder med høj råvarekvalitet, 24–30 % protein og moderat fedt (10–14 %), så energien passer til et mere roligt tempo uden at gå på kompromis med aminosyrer. Øg gerne indholdet af omega-3 (EPA/DHA) til samlet 60–100 mg/kg kropsvægt dagligt, hvilket kan støtte led og hud, og vælg foder med L-carnitin, der kan hjælpe fedtmetabolismen.
Fibre spiller en større rolle med alderen. Opløselige fibre kan stabilisere blodsukker og mave, mens uopløselige fibre hjælper tarmbevægelser. Et samlet fiberindhold på 3–7 % i tørfoder er ofte passende; justér efter afføringskonsistens. Hold øje med tænder: Byg en rutine med tandbørstning og eventuelt tanddiæter/godbidder godkendt af VOHC, da god mundhygiejne forbedrer foderudnyttelsen og livskvaliteten.
Seniorhunde kan være mere følsomme for salt og fosfor ved begyndende nyreproblemer, men man bør kun skifte til nyrediæt efter dyrlægens diagnose. Ellers er det vigtigere at tilbyde meget smageligt, letfordøjeligt foder, som sikrer tilstrækkeligt proteinindtag. Del gerne den daglige ration i tre mindre måltider for at lette fordøjelsen og stabilisere energi. Sørg for god hydrering, især efter kolde, fugtige sporarbejdsdage, hvor ældre hunde kan dehydrere snigende. Hvis hunden bliver stiv efter aktivitet, kan ledtilskud med glucosamin/kondroitin og grønlæbet musling overvejes i samråd med dyrlægen.

Selv om Tiroler Bracke generelt er en sund race uden mange specifikke dispositioner, kan nogle ernæringsmæssige hensyn gøre en stor forskel i hverdagen. Øreproblemer ses af og til hos hunde med hængeører; et stabilt omega-3-niveau og et konsekvent foder uden hyppige skift kan dæmpe bagvedliggende hud/øre-irritation. Ved mistanke om foderallergi, som kan vise sig med kløe, rød hud eller tilbagevendende ørebetændelser, bør man køre en 8–12 ugers eliminationsdiæt med én ny proteinkilde eller et hydrolyseret foder, fulgt af kontrollerede provokationer.
Vægtstyring er centralt for en arbejdende mellemstor hund. Efter sterilisation/kastration falder stofskiftet ofte 10–20 %. Skift tidligt til en light-opsætning eller reducer mængden, så BCS holdes på 4–5/9. Undgå meget fedtrester fra bordet, som kan udløse mavekneb og i værste fald pancreatitis. Til mavefølsomme individer kan man vælge opskrifter med én protein- og én kulhydratkilde, plus pre-/probiotika.
I jagtsæsonen kræver langvarig, moderat intensitet en højere fedtenergi, fordi hunde primært oxiderer fedt under udholdenhedsarbejde. Et foder med lidt højere fedt (15–20 %) og tilført fiskeolie kan være ideelt. Giv små, letfordøjelige snacks (f.eks. tørret kød eller små mængder vådfoder) i pauserne, og tilbyd lunken vand for at fremme indtag. Elektrolytter er sjældent nødvendige, men i varmt vejr kan en smule natrium fra en bouillon uden løg/hvidløg motivere til at drikke. Husk flåt- og parasitkontrol; hvis rå viltovertræk er i spil, bør råfodring undgås for at minimere smitteveje.
Endelig kan pels og hud profitere af biotin, zink og omega-3, hvis der ses tør pels eller fældningsproblemer. Tilskud bør være veldefinerede og doseres korrekt; mere er ikke bedre. Få blodprøver og foderplan gennemgået, hvis energiniveau, vægt eller pels ændrer sig uforklarligt.

En praktisk fodringsplan tager højde for vægt, aktivitetsniveau og individuelle præferencer. Eksempel for en 18 kg voksen Tiroler Bracke på hviledage: 260–320 g tørfoder med energitæthed 360 kcal/100 g (≈ 940–1150 kcal/dag) fordelt på to måltider. På jagtdage kan rationerne øges til 320–450 g (≈ 1150–1620 kcal/dag), eller suppleres med 1–2 små energirige snacks á 50–100 kcal undervejs. Brug køkkenvægt, og justér hver 1–2 uge efter BCS og præstation.
Forslag til døgnrytme på aktivitetsdag: 1) Morgen: Lille, let portion (10–15 % af dagsrationen). 2) Under arbejde: Vandpauser hver 60–90 min, lille snack hvis arbejde >2 timer. 3) Efter arbejde: Hovedmåltid 60–120 min senere, gerne våd/tør-blanding for hydrering. 4) Sen aften: Lille portion, hvis dagsrationen er stor, for at skåne maven. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier; brug funktionelle godbidder med fisk/lam, som kan støtte hud/led.
Puppy-plan: 3–4 måltider/dag til 4–5 mdr., herefter 3 måltider til 6–7 mdr., og så 2 måltider. Skift roligt til voksenfoder ved 11–12 mdr. (senere, hvis hunden modnes langsomt). Senior-plan: Del i 2–3 mindre måltider, prioriter høj protein- og smagelighed, og hold vægten slank.
Labeltjek: Vælg “komplet” foder, hvor animalsk protein står tidligt på ingredienslisten, og hvor der er dokumenteret næringsprofil. Sigt efter EPA+DHA på mindst 0,3–0,5 % af tørstof i aktiv/seniorfase, og vælg opskrifter med prebiotika. Overvej ledtilskud i jagtsæsonen og ved begyndende stivhed; konferér med dyrlægen om doser og interaktioner. Dokumentér foder, mængder og afføring i en logbog; det gør justeringer meget lettere over tid.