Tiroler Bracke specialdiæter og ernæringsråd

Tiroler Bracken er en robust, mellemstor støver fra Alperne, klassificeret i FCI gruppe 6. Racen har ingen dokumenteret, særlig disposition for fødevareallergi, men som aktiv sporhund med hængeører ses hud- og øreirritationer indimellem, hvilket ofte forværres af foderintolerans. Nøglen er systematisk udredning, tålmodighed og meget konsekvent fodring.

Start med en udelukkelsesdiæt over 8–10 uger, hvor hunden kun får én ny proteinkilde og én kulhydratkilde, som den ikke har fået før (fx hjort + sød kartoffel, hest + ris eller kanin + pastinak). Alle godbidder, tyggeben og smagsgivere skal passe ind i samme koncept. Bedst effekt ses, når man anvender veterinære elimineringsdiæter eller hydrolyserede proteindiæter, hvor proteinet er spaltet, så immunforsvaret ikke genkender det. Bedringen skal vurderes på kløe, ører, hud og afføring.

Når symptomerne er stabile, reintroduceres én ingrediens ad gangen, så man kan identificere synderen. Mange hunde reagerer på kylling eller okse, men det varierer. Læs varedeklarationer grundigt; vælg tydeligt navngivne proteiner, simple opskrifter og undgå “animalske biprodukter” uden specifikation. Monoprotein-foder og begrænsede ingredienslister er ofte guld værd til en sporhund, som arbejder ude i svært terræn, hvor uforudsete snacks kan ske – hold derfor også streng kontrol under jagt og træning.

Under allergihåndtering er pels og hud afhængig af korrekt fedtsyreprofil. Tilsæt marine omega-3 (EPA+DHA) i dosis 50–100 mg/kg kropsvægt pr. dag, og sørg for E-vitaminbeskyttelse. Ved mave-tarm-uro hjælper letfordøjelige proteiner, moderat fedt og lidt opløselig fiber (fx 1 tsk. loppefrøskaller pr. 10 kg) ofte. Husk langsom foderskift over 7–10 dage, så den typisk ukomplicerede Tiroler-mave ikke stresses unødigt.

Giv aldrig råt svinekød eller vildsvin pga. risiko for Aujeszkys sygdom i Europa. Hvis du bruger vildt som proteinkilde, vælg kontrollerede, sikre leverandører, eller tilbered kødet, så smitterisiko minimeres.

Tiroler Bracken vejer typisk 15–22 kg og har et arbejdsdrive, der kan svinge sæsonmæssigt. I jagtsæsonen kræver den væsentligt mere energi end som familiehund uden daglig, hård belastning. Derfor bør kalorieindtaget reguleres løbende.

En nyttig tommelfingerregel er at beregne RER (resting energy requirement) som 70 × (kropsvægt^0,75). For en 17 kg hund er RER cirka 585 kcal/dag. Som aktiv jagthund kan behovet være 2,0–3,0 × RER (ca. 1.200–1.750 kcal), mens en rolig hverdag kan ligge omkring 1,4–1,6 × RER (ca. 820–940 kcal). Brug disse intervaller som startpunkt, men justér efter kropsform og præstation.

Hold øje med Body Condition Score (BCS) 1–9, hvor målet er 4–5: Ribbenene skal kunne mærkes let uden synlige fedtdepoter, taljen skal være tydelig ovenfra, og maven let optrukken fra siden. Vej hunden hver 2.–4. uge, og notér foder- og snackmængder. Indfør måltidsvejning på køkkenvægt, og skift til slow feeder-skåle, hvis din Bracke sluger – det dæmper tempo, forbedrer mæthed og kan reducere risiko for maveuro.

Til vægttab eller -vedligeholdelse vælg energireducerede fuldfoder med relativt højt proteinindhold (for at bevare muskelmasse) og moderat fedt. Fermenterbare fibre kan øge mæthed og stabilisere afføring. Del dagens ration i to-tre måltider og undgå fri adgang. Træningsgodbidder tæller i kalorieregnskabet: Skær dem i mini-stykker, brug tørret kalkun, kanin eller hjort, og overvej sprøde grøntsager som gulerod eller agurk til lavkalorie-belønning. Ved meget høj aktivitet kan du vælge en energitæt performance-formulering i sæsonen og gå ned i fedt, når arbejdet mindskes. Skift gradvist over 7–10 dage for at undgå diarré.

Til sidst, husk vand. En Bracke, der følger spor i timevis, har brug for let adgang til friskt vand før og efter arbejde. Bouillon med lavt saltindhold kan øge lysten til at drikke efter hårdt arbejde.

Selv om Tiroler Bracken som race generelt er sund og hårdfør, kommer ernæring i spil ved flere medicinske scenarier. Din dyrlæge bør altid inddrages, når du overvejer en terapeutisk diæt.

Pancreatitis: Ved akut eller tilbagevendende bugspytkirtelbetændelse er lavt fedtindhold afgørende. Vælg kliniske diæter med tydeligt reduceret fedt (ofte < 20 g fedt/1.000 kcal) og høj fordøjelighed. Del fodringen op i små, hyppige måltider, og undgå fedtholdige godbidder, hud og kødrester fra vildt.

Gastrointestinal følsomhed: Ved tendens til blød eller svingende afføring hjælper letfordøjelige proteiner, ris eller kartoffel, præbiotika (FOS, MOS) og moderate mængder opløselig fiber. Et stabilt foderregime er særligt vigtigt for en travl sporhund, der ellers let får maveuro ved skiftende rutiner.

Allergirelateret otitis/hud: Se allergisektionen; i vedvarende tilfælde kan en hydrolyseret diæt i 8–12 uger være diagnostisk og terapeutisk.

Led og muskler: Den aktive Bracke kan have gavn af joint-diæter med højere niveauer af omega-3 (EPA/DHA), antioxidanter og specifikke byggesten. Hold vægten slank; hver ekstra kilo belaster leddene betydeligt under stejle opstigninger.

Urinveje: Ved struvitsten anvendes pH-styrende diæter med kontrol af magnesium og fosfor efter dyrlægens anvisning. Ved calciumoxalat fokuseres på moderat calcium og kontrolleret natrium samt øget vandindtag.

Oppustethed (mavedrejning) er sjældnere hos mellemstore hunde end hos kæmperacer, men forebyggelse er fornuftig: undgå én stor portion, giv to-tre måltider, brug slow feeder, begræns spring/løb umiddelbart efter fodring, og undlad at lade hunden kaste sig over vandspanden lige efter et kæmpe måltid.

Nyresygdom (CKD): Hvis det opstår, vælges nyrediæter med reduceret fosfor, moderat protein af høj kvalitet og ekstra omega-3. Monitorér blodprøver og kropstilstand tæt.

Nogle ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang med rå- eller hjemmelavet kost. En arbejdsorienteret Tiroler Bracke kan trives glimrende på sådanne løsninger, men kun hvis ernæringsbalancen er i orden og hygiejnen skærpet.

Balancér efter anerkendte retningslinjer (FEDIAF/NRC). Til en voksen, aktiv Bracke sigter mange mod ca. 25–35 % af energien fra protein og 30–45 % fra fedt i sæsonen, mens fedtet kan sænkes i lavsæsonen. Calcium-fosfor-forholdet skal typisk ligge omkring 1,2–1,4:1. Bruger du rå ben, skal det ske med omtanke for at undgå tandfrakturer og forstoppelse; mange vælger i stedet præcis calciumdosering via calciumcarbonat/citrat og holder knogler på et minimum.

Råt svinekød og vildsvin frarådes på grund af risiko for Aujeszkys sygdom. Vildt fra sikre kilder kan bruges, men tilberedning minimerer smittefare. Fisk til råfodring bør nedfryses til mindst –20 °C i en uge for at reducere parasitrisiko. Stram køkkenhygiejne er obligatorisk: adskilte skærebrætter, hurtig nedkøling og korrekt optøning.

Hjemmelavet kogt kost kan være et godt kompromis. En basisopskrift kan være mager kalkun eller hjort, ris eller kartoffel, lidt grønt (fx spinat, gulerod), en kontrolleret mængde olie (laks/raps) og et komplet vitamin-/mineralpremix designet til hjemmelavede hundediæter. Uden premix er det næsten umuligt at møde behovene for jod, kobber, zink, D-vitamin og selen på sigt.

Husk praktikken i en jagthunds hverdag: pak rationer i fryseposer, så du kan fodre konsekvent i skov og fjeld; brug slow feeder for at dæmpe slugning; og hold dig til gradvise justeringer, når aktivitetsniveauet ændrer sig. Notér energiindholdet, så du ikke uforvarende over- eller underfodrer i travle perioder.

Tilskud kan understøtte hud, mave og led, men skal vælges målrettet og doseres korrekt til en mellemstor, atletisk Bracke.

Omega-3 fra fisk: 50–100 mg EPA+DHA/kg kropsvægt/dag ved hud/led-problemer. Brug rensede produkter med dokumenteret indhold, og giv E-vitamin (ca. 5–10 IE/kg/dag) ved længerevarende høje doser for at beskytte fedtsyrerne.

Ledstøtte: Glucosamin ca. 30 mg/kg/dag og chondroitin 15 mg/kg/dag; grønlæbet musling (GLM) 20–30 mg/kg/dag eller efter produktets standardisering. UC-II kollagen (typisk 10 mg/dag til mellemstor hund) kan være et praktisk alternativ. Hold vægten slank – det er “tilskuddet” med stærkest evidens for led.

Mave-tarm: Klinisk testede probiotika (fx Enterococcus faecium eller L. rhamnosus) i 1–5 mia. CFU/dag kan stabilisere afføring under foder- og sæsonskift. Et lille dagligt skud opløselig fiber (loppefrøskaller) kan forbedre fæceskonsistens.

Ydeevne og vægt: L-carnitin kan understøtte fedtmetabolismen ved vægttab og høj aktivitet, men bør anvendes efter faglig rådgivning. Elektrolytter er sjældent nødvendige; frisk vand og eventuelt lidt lavsalt-bouillon dækker typisk behovet.

Hud/kløe: Omega-3 er førstevalg. Gurkemeje/curcumin bruges af nogle, men kvalitet og biotilgængelighed varierer, og det kan interagere med medicin – drøft det med dyrlægen først.

Undgå overdosering: D-vitamin, jod (kelp), calcium og fedtopløselige vitaminer kan give toksiske effekter ved for høje doser. Vælg produkter med tredjepartstest, og match dem til hundens faktiske kost. Tilskud kan ikke kompensere for en ubalanceret basisdiæt, men de kan være prikken over i’et på en gennemtænkt foderplan.