Pelspleje for Tjekkisk Ruhåret Hønsehund: Komplet plejevejledning

Tjekkisk Ruhåret Hønsehund har en robust, strid pels med tæt underuld, skæg og markerede øjenbryn. Pelsen er skabt til jagt i vand og krat, og den er naturligt vand- og smudsafvisende, hvis du plejer den korrekt. En kort, konsekvent daglig rutine på 5–10 minutter holder pelsen sund, lugtfri og modstandsdygtig. Efter hver tur, især i vådt eller kuperet terræn, tørres hunden grundigt over med et mikrofiberhåndklæde. Fokusér på bryst, bug, armhuler, lyske, hale og skæg, hvor fugt kan gemme sig og give grobund for hot spots. Gå hele kroppen igennem med en gummihandske eller en blød strigle i hårets retning for at løsne snavs og løse hår uden at åbne pelsen unødigt. Skægget kæmmes let med en grov kam, så foder- og vandrester fjernes, og eventuelle burrer eller frø plukkes forsigtigt ud med fingrene. Ørerne kræver særlig opmærksomhed, da racen er aktiv og ofte i vand. Tør det ydre øre og området bag ørebasen efter bad og svømning, og lad ørerne lufttørre, før hunden lægges til ro. Du bør ikke bruge ørerens dagligt, medmindre dyrlægen anbefaler det, men hold øje med rødme, lugt og rysten på hovedet. Poterne efterses for små rifter, græsfrø og sprækker i trædepuderne; brug potevoks ved behov, især i frost- og saltsæson. En ugentlig, mere grundig gennemredning supplerer den daglige rutine. Hold kløer i passende længde, så hunden står korrekt, og gør håndteringen hyggelig med godbidder og rolig stemme, så plejen opleves som kvalitetstid. En næringsrig kost med omega-3-fedtsyrer og tilstrækkeligt væskeindtag understøtter hudens barriere, reducerer fældning og giver en strid, glansfuld pels, der beskytter i mark og vand.

For at bevare den karakteristiske stridhed, farvedybde og vandafvisning, bør Tjekkisk Ruhåret Hønsehund håndtrimmes (håndstripning) i stedet for at blive klippet. Håndstripning fjerner modne dækhår ved roden, så nye, stærke hår kan vokse frem, mens klipning blot afkorter hårstråene, som dermed bliver blødere, filtrer lettere og suger mere vand. Planlæg håndstripning 2–4 gange årligt afhængigt af pelsskifte, aktivitetsniveau og klima. Mange ejere supplerer med let “carding” (udtynding af underuld) hver 6.–8. uge for at holde huden ventileret. Teknikken tilpasses kropsområder: ryg og sider håndstrippes i hårets retning i små partier; hals og skuldre jævnes, så silhuetten forbliver funktionel og fri for løse fanehår, der kan hænge i krat. Skæg og øjenbryn bevares, men formes let for syn og hygiejne – klip aldrig helt kort. Ører og deres kanter holdes rene; eventuelle fine hår ved øreåbningen plukkes kun forsigtigt, hvis dyrlægen anbefaler det, for at undgå irritation. Bad gives ved behov, typisk hver 6.–8. uge eller efter særlig snavs, med en mild shampoo til ruhårede racer. Skyl grundigt, og tør med håndklæde og kølig luft; undgå varm føn, som kan tørre huden og “blæse” pelsen åben. Negle klippes eller slibes hver 3.–4. uge, så poterne står stabilt på glatte underlag. Kombinér pelsplejen med tandbørstning 3–7 gange om ugen og et hurtigt sundhedstjek af hud, poter, øjne og ører. En professionel groomer med erfaring i ruhårede jagthunde er en god investering, især hvis pelsen tidligere er blevet klippet og skal genopbygges, eller hvis du ønsker en praktisk jagttrim før og efter sæsonen.

Det rette udstyr gør plejen både hurtigere og mere skånsom for en Tjekkisk Ruhåret Hønsehund. Til daglig brug fungerer en gummihandske/strigle fremragende til at løsne skidt og løse hår uden at “flå” i underulden. En metal-kam med grove og fine tænder er uundværlig til skæg, faner og kontrol af små knuder. Til håndstripning bruges en trimmestripper eller stripping stone samt en trimmekniv til nænsom carding af underulden. Vælg grov til ryg og sider og finere til detaljer omkring skuldre og halerod. En blød slicker kan anvendes forsigtigt på skæg og benfaner, men undgå hårdhændet brug, som kan skade hårspidserne. En lille, afrundet potesaks er praktisk til hygiejne omkring trædepuder, og en solid negleklipper/elektrisk fil sikrer jævn vedligehold. Til ører anbefales en skånsom ørerens uden alkohol og parfume, gerne med mælkesyre eller EDTA til at opløse voks. Brug ørerpudder kun efter dyrlægens anvisning, hvis der er behov for bedre greb ved pluk af enkelte hår. Vælg en mild, sulfatfri hundeshampoo udviklet til ruhår, eventuelt suppleret af en let leave-in-balsamspray, der ikke tynger pelsen. En klorhexidin 0,05 % opløsning kan indgå i hjemmeapoteket til kortvarig, målrettet hudhygiejne efter dyrlægens råd. Mikrofiberhåndklæder, tørredækken og potevoks er praktiske i vådt og koldt vejr. Husk loppe- og flåtforebyggelse, da parasitter kan udløse kløe og sekundære hudproblemer. Rengør og desinficér værktøjer regelmæssigt, opbevar dem tørt, og udskift sløve blade og slidte sten, så trimningen forbliver effektiv og skånsom.

Pelsplejen bør justeres efter årstiderne, fordi klima og aktivitet påvirker hud og hår. I forår og efterår, hvor underulden løsner mere, øges behovet for gennemgang. Carding af underuld 1–2 gange om ugen i perioder med fældning holder huden ventileret, mindsker lugt og reducerer risikoen for hot spots. Håndstripning kan med fordel udføres i etaper over et par uger, så hunden ikke mister for meget beskyttelse på én gang. Om sommeren er det fristende at klippe kort, men lad være; den stride pels isolerer mod både varme og sol. I stedet holdes pelsen funktionel og let ved regelmæssig stripping og fjernelse af løse hår. Skyl altid salt-, sø- eller åvandsrester af med ferskvand efter bad og svømning, og tør ører og skæg grundigt for at forebygge hud- og øreproblemer. Varmedage kræver skygge, kølemåtte og vandpauser, da fugtig hud i kombination med varme øger risikoen for hudirritation. Vinteren stiller andre krav: beskyt poter mod is og vejsalt med potevoks før turen, skyl med lunkent vand efter, og tør godt. Kulde i kombination med fugt kan give tør hud; her hjælper omega-3-fedtsyrer samt et indeklima med moderat luftfugtighed. I jagtsæsonen, hvor hunden bevæger sig i siv og krat, er det afgørende med en funktionel trim, som minimerer løse fanehår, der kan hænge fast, uden at gå på kompromis med beskyttelsen. Tjek dagligt for små rifter, græsfrø og burrer, især i armhuler, lyske, mellem tæer og ved halerod. Skægget kan få “skæglugt” i våde perioder; skyl eller aftør med en mild, fortyndet shampoo på klud, og tør helt igennem.

Filtre og små klumper opstår hyppigt i skæg og faner efter vådt terræn. Fugt området med en let balsamspray, massér forsigtigt med fingrene, og arbejd med en grov kam fra spids til rod i små sektioner. Undgå at rive i tør pels, da det kan brække hår og irritere huden. Ser du rød, fugtig hud, som klør og lugter, kan det være hot spots. Trim pelsen rundt om området, hold huden tør og ventileret, og kontakt dyrlægen for korrekt behandling – især hvis forandringerne breder sig. Øreproblemer er almindelige hos aktive, vandglade hunde. Tegn inkluderer rysten på hovedet, kløe, rødme, mørkt sekret og dårlig lugt. Tør ørerne efter bad og svømning, brug ørerens 1–2 gange ugentligt i våde perioder efter aftale med dyrlægen, og søg veterinær hjælp ved vedvarende symptomer. Allergier kan vise sig som kløe, rødme mellem tæer og tilbagevendende øreproblemer. En hypoallergen plejerutine, loppekontrol og eventuelt en foderudredning i samarbejde med dyrlægen kan gøre en stor forskel. Hvis pelsen er blevet blød efter gentagen klipning, kan du genopbygge teksturen med gradvis håndstripning over 2–3 runder med 6–8 ugers mellemrum. Træning gør plejen lettere: væn hunden til at stå på skridsikkert underlag, røre poter, ører og skæg, og beløn roligt samarbejde. Seniorer eller hunde med hofteledsdysplasi har gavn af korte sessions, hævet bord i korrekt højde og pauser. Søg dyrlæge, hvis du opdager nye knuder, sår, vedvarende lugt, overdreven fældning, eller hvis hunden virker smertepåvirket under pleje. En enkel ugentlig tjekliste – ører, øjne, hud, poter, skæg og halerod – forebygger små problemer, før de bliver store.