Pelspleje for Tosa: Komplet plejevejledning

Tosaen har en kort, tæt og glat pels, som er overraskende let at holde. Alligevel betaler regelmæssig, målrettet pleje sig, fordi den holder huden sund, reducerer fældning i hjemmet og gør det nemmere for en meget stor hund at blive håndteret. Planlæg 5–10 minutter, tre til fire gange om ugen, til en hurtig rutine.

Børstning: Brug en blød gummistrigle eller en nubret gummihandske i små cirkler for at løsne løse hår og hudskæl. Afslut med en tæt naturbørste eller en poleringshandske for at løfte glansen i den korte pels. Tosaen har minimal underuld, så kraftig udredning er sjældent nødvendig, men konsekvent, let børstning er nøglen til at holde fældningen nede.

Badning: Et fuldt bad hver 6.–8. uge, eller efter behov, er passende. Vælg en mild, pH-neutral shampoo til korthåret pels og, ved tør hud, en let, silikonefri balsam. Skyl grundigt, og tør med mikrofiberhåndklæde. Brug lav varme og moderat blæs ved føntørring, da højtryk kan være ubehageligt for mange hunde. Tosaer er store og tunge, så antislip-underlag i badet er et must.

Hud og folder: Selvom Tosaen ikke er udpræget rynket, kan der være lidt løs hud ved halsen. Tør altid grundigt i disse områder efter regn og bad, så fugt ikke bliver fanget og udløser hotspots eller gærvækst. Tjek også armhuler og lyske for irritation efter lange ture.

Ører, tænder, poter og negle: Rens øregangene én gang om ugen med en skånsom ørerens; massér basis af øret, og tør overskydende væske af med vat. Børst tænder 2–3 gange ugentligt, og supplér med tyggeben med dokumenteret effekt på plak. Klip eller grind neglene hver 2.–4. uge; hos så store hunde bliver neglene let for lange, hvis underlaget er blødt. Efter gåture på saltede veje skylles og tørres poterne, og trædepuderne kan få en tynd film potevoks for at forebygge revner.

Adfærd og samarbejde: Racens rolige, tålmodige sind gør den ofte samarbejdsvillig, men størrelsen kræver struktur. Træn “stå”, “bliv” og frivillige håndteringssignaler (løfte pote, præsentere ører og mund), og betal med godbidder. Korte, positive sessioner bygger tryghed, og dit plejearbejde bliver sikkert og effektivt.

De fleste Tosaer kan vedligeholdes hjemme, men en erfaren professionel groomer kan være en stor hjælp, især når det gælder håndtering, bad, tørring og præcis neglepleje. For mange ejere giver et salonbesøg hver 8.–12. uge en god rytme, som suppleres af den daglige/ugentlige hjemmepleje.

Hvad en god groomer gør: En fuld pakke omfatter grundig udredning med gummiværktøj, bad med korrekt fortyndet korthårsshampoo, balsam ved behov, skylning med god vandtryk, omhyggelig tørring på skridsikker overflade, ørerens, negleklip/grinding samt pote- og hygiejnetrim, hvis der er små “fjer” mellem trædepuderne. Anal-kirtler bør kun vurderes og tømmes ved symptomer (slikke, scooting, lugt), og som udgangspunkt håndteres dette bedst hos dyrlægen.

Sikkerhed og lavstress: En Tosa er stærk og ofte vagtsom. Vælg en salon, som arbejder med lavstress-metoder, skridsikre ramper, brede badekar og to-personers håndtering ved behov. Munketræning (positiv mundkurvstræning) kan være en fornuftig sikkerhedsstrategi i ukendte situationer, også selv om hunden er venlig. Bed om en prøveaftale, hvor hunden blot besøger, spiser godbidder og står på bord/ramp uden at blive badet, så den lærer stedet at kende.

Hvornår dyrlægen skal ind over: Hvis pelsen bliver mat og tynd trods korrekt kost og pleje, hvis hunden lugter stærkt kort efter bad, eller hvis der er rødme, varme, sår, øget flagen eller vedvarende kløe, skal dyrlægen se hunden. Bagvedliggende hudproblemer, hypothyreose eller allergi kan vise sig i pels og hud, selv om racen ikke har kendte, specifikke prædispositioner.

Korrekt udstyr gør pelsplejen hurtigere, sikrere og mere behagelig – og du behøver ikke en hel salon.

• Børster og redskaber:
• Gummistrigle/ZoomGroom: Løser løse hår og stimulerer huden uden at ridse. Ideel til korte, tætte pelstyper som Tosaens.
• Poleringshandske eller kort naturbørste: Samler de sidste hår og giver glans.
• Mikrofiberklude: Til daglig aftørring af støv, savl på brystet og fugt i halsfolden.
• Negleklipper i “guillotine” eller “sakse” model samt neglegrinder: Grinder giver mest kontrol på store, mørke negle.
• Ørerens og vat: En alkohol- og oliebalanceret ørerens opløser voks, uden at udtørre huden i øregangen.
• Potevoks: Beskytter mod salt og tørre underlag.

• Shampoo og plejeprodukter:
• Mild korthårsshampoo (pH 6,5–7,5): Skånsom rens uden at strippe hudens barriere. Fortynd efter producentens anvisning for nemmere skylning.
• Let balsam eller fugtspray: Forhindrer statisk elektricitet og tør pels, især i opvarmningssæsonen.
• Medicinske produkter efter behov: Klorhexidin- eller ethyl-lactat-shampoo kan være relevant ved tilbagevendende hudproblemer, men bør anvendes efter dyrlægeråd. En antiseptisk, alkoholfri wipe kan bruges punktvis i armhule/lyske efter våde ture.
• Flåt- og loppeprofylakse: Dråber, tyggetabletter eller halsbånd – vælg løsning, som passer husholdning og aktivitet.

• Praktiske hjælpemidler til en kæmpehund:
• Skridsikre måtter til bad og groomingområde.
• Rampe eller lavt kar, så løft minimeres.
• Håndklæder i XXL og en føntørrer med regulerbart blæs/temperatur. En moderat “high-velocity” føn kan effektivt blæse løse hår ud, men introduceres gradvist med godbidder for at undgå lydfølsomhed.

Kvalitetskriterier: Vælg værktøjer med bløde kanter og solide håndtag, som giver kontrol over store flader. Produkter bør være fri for kraftige parfumer og farvestoffer, da disse kan irritere huden, selv hos robuste, korthårede racer.

Tosaen fælder moderat hele året, med let stigning i forår og efterår. En sæsonstrategi gør det lettere at være på forkant.

Forår: Øg børstningen til 4–5 korte sessioner ugentligt for at samle de løse dækhår. Tjek for flåter dagligt efter skov- og engture, og brug forebyggelse. Pollen kan irritere huden; skyl pelsen hurtigt med lunkent vand efter dage med høj pollental, eller aftør med mikrofiberklud for at fjerne partikler fra overfladen.

Sommer: Tosaens korte pels beskytter dårligt mod intens sol og høj varme. Undgå badning i meget varmt vand, og bad ikke for ofte, så hudbarrieren bevares. Efter saltvand eller poolvand skylles pelsen, og hals- og brystområde tørres grundigt for at forebygge hotspots. Planlæg pelspleje om morgenen eller aftenen, hvor hunden er kølig og mindre irritabel.

Efterår: Gentag forårsstrategien. Regn og fugt øger risiko for hudirritation i halsfolden og i armhuler; prioriter grundig aftørring efter hver tur. Skift til en lidt mere fugtgivende balsam-spray, hvis huden virker tør.

Vinter: Vejsalt udtørrer og irriterer poterne. Skyl poterne efter gåture, dup dem tørre, og påfør et tyndt lag potevoks. Den tørre indeluft kan give statisk pels og flagen; øg fedtsyretilskud (EPA/DHA) efter aftale med dyrlægen, og brug en fugtende pelsmist. Undgå meget varme fønere direkte på huden – lav til middel varme er rigeligt til en kort pels.

Året rundt: Hold øje med vægt og kondition. Overvægt belaster led og negle og gør håndtering vanskeligere; en fit Tosa er nemmere og sikrere at pleje.

Selv om Tosaen er ukompliceret i pelspleje, kan små justeringer løse de meste almindelige udfordringer.

Fældning overalt: Hvis hjemmet pludseligt “prikker” af korte hår, intensiver børstningen i 2–3 uger, og brug gummistrigle før bad og poleringshandske efter. En moderat føn efter bad blæser rester ud, så de ikke ender i sofaen.

Mat, tør eller skællende pels: Overvej om du bader for ofte, eller om shampooen er for stærk. Skift til mildere produkt, og indfør en let balsam. Vurder foderets fedtsyreprofil; tilføj fiskebaserede omega-3 (EPA/DHA) i korrekt dosis efter dyrlægens råd. Ved vedvarende skæl, kløe eller “hundelugt” trods pleje, bør dyrlægen udelukke seborré, sekundære infektioner eller hormonelle ubalancer som hypothyreose.

Ørelugt og hovedrysten: Rens ørerne konsekvent én gang ugentligt. Ser du brunligt sekret, rødme eller smerte, pausér rensen og få en prøve taget hos dyrlægen; gær og bakterier kræver målrettet behandling – hyppig “hjemmerens” kan forværre problemet.

Hotspots og fugtige pletter: Klip forsigtigt pelsen tæt omkring det fugtige område (selv om pelsen er kort, letter det tørring), rens skånsomt med antiseptisk opløsning, og lufttør. Kontakt dyrlægen ved udbredelse, smerte eller feber; store hunde kan få hurtigt voksende læsioner.

Negle, der flækker eller er svære at klippe: Skift til grinder, og fil hver 7.–10. dag i en periode for at trække blodkarrene tilbage. Giv hunden godt greb på underlaget, og hold sessionerne korte. Brug blodstoppende pulver i nærheden, men med rolig, gradvis tilvænning er blødning sjælden.

Utryg ved pleje: Brug “cooperative care”. Lær hunden at stå på en skridsikker måtte som signal om, at der kommer håndtering, og at den kan tage pauser ved at træde af. Beløn roligt stående, og del plejen op i små klip. En stor, vagtsom Tosa sætter pris på forudsigelighed og respekt for dens grænser – det gør plejen sikker for alle.

Lopper og flåter: Forebyg hellere end at slås. Et fast middel året rundt, eller sæsonvist efter dyrlægens anbefaling, samt dagligt tjek i sæson, gør en markant forskel. Fjern flåter med et korrekt værktøj så tæt på huden som muligt, og desinficér området let efterfølgende.

Når du skal søge hjælp: Opsøg dyrlæge ved pludseligt hårtab i plamager, kraftig kløe, skorper, væskende sår, ildelugtende ører eller hvis almenbefindendet påvirkes. En Tosa har ingen kendt, racespecifik hudsygdom, men dens størrelse betyder, at problemer vokser hurtigt, hvis de overses.