Tosa - Sportsaktiviteter og konkurrencer

Tosaen er en gigantisk, stærk og rolig molosser, som trives bedst i sportsgrene, der kombinerer mental koncentration med moderat, kontrolleret fysisk belastning. Dens temperament – frygtløs, tålmodig og vagtsom – gør den ofte metodisk og stabil i træning, men også selektiv i sine motivationer. Derfor bør man vælge discipliner, hvor præcision, næsearbejde og rolig udholdenhed belønnes.

Nose Work og sporarbejde er oplagte. Tosaen har en glimrende næse og en naturlig evne til at arbejde selvstændigt, når først opgaven er tydelig. Begynd med enkle søg i kendte miljøer, øg gradvist kompleksiteten, og lær hunden en tydelig markeringsadfærd. Sporarbejde på græs, stubmark eller skovbund stimulerer både hoved og krop, uden at overbelaste leddene.

Rallylydighed og klassisk lydighed (LP) kan fungere fint, hvis man tilpasser tempo og belønningsstrategi. Tosaen responderer godt på rolige, forudsigelige kriterier, og den kan levere pæne positioner, vendinger og målrettet kontakt, når forstyrrelserne doseres klogt. Vælg baner og øvelser med begrænset spring og snævre sving, da stor kropsmasse øger belastningen på skuldre og hofter.

Canicross i moderat tempo, power walk med træksele og kontrolleret cani-hike i kuperet terræn giver funktionel styrke og kredsløbstræning. Hold pauser, og vær særlig opmærksom på varme. Svømning er fremragende som skånsom træning, især med svømmevest, og kortere passager i lavt vand kan styrke ryg og bagpart. Low-impact balance- og kropskontroltræning (fitnesstricks, targets, balanceredskaber) forbedrer kropsbevidstheden og forebygger skader.

Klassisk agility med høje spring og hårde vendinger frarådes som konkurrencesport for de fleste Tosaer, men elementer fra hoopers eller en lav springhøjde til træning af fokus kan bruges med omtanke. Vægttræk og carting kan være relevant i lande, hvor det er reguleret og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, men belastningen skal planlægges konservativt.

Vigtigt: Tosa er forbudt i Danmark. Inden du planlægger sportsaktiviteter eller konkurrencer, skal du sikre, at lovgivningen tillader racen og den ønskede aktivitet. I lande, hvor racen er lovlig, kan ovenstående discipliner være velegnede med de nævnte hensyn.

En Tosa bliver stærk og moden sent; planlæg derfor træningen med fokus på teknik, ro og gradvis progression. Undgå højintens belastning, indtil vækstzonerne er lukkede (typisk 18–24 måneder). Start hver session med 8–10 minutters opvarmning: snusegåtur i line, dynamiske bevægelser (slalom mellem ben, bakke 3–5 skridt, lave cirkler) og et par enkle engagementsøvelser. Afslut med 5–8 minutters nedkøling og let udstrækning i bevægelse.

Belønning og motivation skal tilpasses racens sind. Tosaer responderer ofte stærkt på fødebelønning med høj værdi og korte arbejdskæder. Anvend tydelig kriteriestyring, og byg øvelser i små, succesorienterede trin. Brug neutral belønning uden overdreven hype, hvis hunden let går i vagtsom tilstand i travle miljøer. Markeringsadfærd i Nose Work, stabile positioner i rally/LP og ro ved startlinjen er gode kernefærdigheder.

Miljø- og forstyrrelsestræning er afgørende. Træn på afstand af andre hunde, og indfør gradvis nærhed, mens du belønner rolig adfærd. Lær en sikker “se-på-mig” og en effektiv u-vending for at håndtere trange passager. Mundkurvstræning kan være en praktisk sikkerhedsforanstaltning i tætte miljøer, og det bør indlæres positivt, så hunden er tryg.

Periodisering: Planlæg 8–12 ugers blokke med 2–3 nøglepas pr. uge (teknik/næse, kondition, kropskontrol), adskilt af restitutionsdage. Indlæg deload-uger hver 4. uge med lavere volumen. I konkurrenceforberedelsen (2–3 uger) øger du kædelængden, træner ringrutine (indgang, ventetid, startsignal), og reducerer fysisk belastning 3–5 dage før start.

Skadesforebyggelse bør prioriteres: hold kropsvægten slank, kløerne korte, og undgå glatte gulve. Træn primært på græs, jord eller kunstgræs med god dæmpning. Logfør træningen, inklusive træthedstegn, miljøer og forstyrrelser, så du kan dosere belastningen præcist og fastholde fremgang uden tilbagefald.

Rigtigt udstyr gør Tosa-sport både sikrere og mere effektiv. Til næsearbejde er en komfortabel, bred sporsele og en 7–10 meters langline ideel. Markér sporstart med små flag eller kegler, og brug duftkilder i sikre beholdere (te, lavendel, eukalyptus efter gældende regelsæt). En tydelig markeringsmåtte eller target hjælper ved indlæring af præcis frys/peg.

Til rally/lydighed er en veltilpasset flad halsbåndsløsning eller sele at foretrække. En god godbidstaske, klikker eller markørsignal og lette kegler/targets gør træningen flydende. Undgå retrieverliner eller strammetools på en Tosa; kontrollen skal bygge på teknik og træning, ikke kraft.

Til canicross/power walk kræves en kraftig træksele med korrekt brystvinkel, et hoftebælte til føreren og en elastisk line (2–3 meter). Potesokker kan være nødvendige på groft underlag. Til svømning bruges svømmevest i korrekt størrelse, langline for sikkerheden, og ferskvand til skyl efter klor/salt.

Kropskontrol og stabilitetstræning faciliteres af skridsikre balancemåtter, lave bomme, stepkasser og oppustelige puder med begrænset ustabilitet. For en tung race skal alt udstyr være solidt, så det ikke giver efter.

Faciliteter: vælg haller med gummigulv eller kvalitetskunstgræs, god ventilation og mulighed for afstand til andre hunde. Udendørs bør du foretrække skyggefulde områder med jævnt, ikke-glat underlag. En solid transportkasse eller foldbar kennel giver sikker hvilezone ved stævner. Medbring altid vand, skål, kølemåtte om sommeren, håndklæder, førstehjælpskit, ekstra line og dokumenter (vaccination, licens, forsikring).

Dokumentation og planlægning: hold en træningsdagbog (fx app eller notesbog) med pas, resultater, puls/respiration efter arbejde og vejrmemo. For en Tosa er temperatur og underlag særligt styrende; notér derfor varme, luftfugtighed og overfladetype, så du kan gentage de forhold, hvor hunden præsterer roligt og sikkert.

Planlægning af sæsonen skal tage hensyn til lovkrav, klima og hundens restitution. Bemærk, at Tosa er forbudt i Danmark; deltagelse i officielle arrangementer her i landet vil typisk ikke være mulig. Bor du i et land, hvor racen er lovlig, bør du undersøge nationale kennelklubber og lokale foreninger for regler og datoer (FCI-tilknyttede klubber for lydighed/rally, nationale Nose Work-organisationer samt canicross-foreninger).

• Årshjul – eksempel:
• Vinter: teknisk basetræning indendørs (rallypositioner, markeringsadfærd i Nose Work, kropskontrol). Kortere spor på frostfrit underlag.
• Forår: debut i begynderklasser i rally/lydighed og små uofficielle Nose Work-prøver. Øg udendørs søg og spor, og byg kondition med cani-hike.
• Sommer: færre konkurrencer i hedebølger; fokus på tidlig morgen/aften, svømning og næsearbejde i kølige bygninger. Udvalgte stævner med kølige faciliteter.
• Efterår: hovedsæson for prøver og løb; planlæg 2–3 events med 2–3 ugers mellemrum for fuld restitution.

Tilmelding og logistik: Læs reglementer for klasseinddeling, tilladt udstyr og adfærdsregler. For en stor, vagtsom race er ringrutiner, ankomsttid og afstandsmanagement vigtige – ankom tidligt, find en rolig plads, og gå korte, planlagte opvarmninger. Medbring skriftlig dokumentation på lovlighed og forsikring, hvis det kræves lokalt.

Peake og deload: læg konkurrenceuger efter en let træningsuge, så hunden møder banen frisk. Planlæg en deload-uge efter hvert større event. Mål succes bredt: stabil adfærd, lav puls/respiration efter arbejde, og en hund, der hurtigt falder til ro ved bilen/teltet, er lige så vigtige målepunkter som point.

Netværk: kontakt klubber med erfaring i store racer, og opsøg stævner som tilskuere først, så du kan vurdere pladsforhold, gulve og organisatorisk niveau, før du debuterer.

Start med et sundhedstjek hos dyrlægen, gerne med ortopædisk vurdering og plan for røntgen af hofter/albuer, når hunden er moden. Diskutér forebyggelse af mavedrejning (fodringsrutiner, evt. profylaktisk gastropeksi efter faglig vurdering). Få en vægtmålsætning; en Tosa præsterer bedre og sikrere, når den er slank.

Vælg 1–2 discipliner, der passer til hundens sind og din hverdag – ofte Nose Work/spor plus rally/lydighed. Find en træningsgruppe, hvor afstand, ro og sikkerhed prioriteres. Aftal klare retningslinjer for mødestart, afstand til andre hunde og belønningszoner.

Byg fundamentet på fem søjler:
1) Engagement: korte kontaktlege, belønningsskifte mellem mad og rolig leg.
2) Kropskontrol: bak, sidebevægelser, kontrollerede sit/dæk/stå over 1–2 trin.
3) Næsearbejde: 3–5 enkle søg pr. pas, tydelig markering.
4) Lydighedsrutiner: indgang i ring, neutral venteposition, startsignal.
5) Hverdagsstyring: løs line, sikre u-vendinger, “bliv” med stigende varighed.

Tidsplan (uge 1–8): 3 pas om ugen á 10–15 minutter med teknik, 1 pas kropskontrol, 1 pas næse/spor, 1 let konditionspas (20–30 min rolig gang/cani-hike). Hver tredje uge en let uge. Log alt, og stop mens hunden er på toppen.

Udstyr: vælg sele og line, som du kan håndtere sikkert. Træn mundkurv positivt, hvis din hverdag eller lokale regler tilsiger det. Indfør et tydeligt “fri”-signal, så hunden ved, hvornår den arbejder, og hvornår den kan koble af.

Konkurrenceklar: gennemfør generalprøver i nye miljøer, men med lav sværhedsgrad. Indøv ankomst- og afgangsritualer, bokspause mellem øvelser og kø-rutiner ved sekretariat. Evaluer efter hver generalprøve: Hvad var stabilt? Hvor opstod stress? Justér planen i små trin, så du bevarer Tosaens ro og selvtillid.